Atuagagdliutit - 16.11.1978, Side 17

sitsisinik påsissutigssanik taku-
W’UtigssaKångisåinarsimangmat.
Puissinut silåinaK aperKutauvoK
Cht. Vibe nangigpoK:
— kalåtdlit piniartuinut natsit
PingåruteKarnerssauput. ilame
natsit paisisåuput Kalåtdlit-nu-
nåta incKalersimaneranut. sikuiu-
hsup avangnardiiup sineriåne ta-
magingne amerdlasorssuvdlutik
urnassuput. Kanoa amerdlatigi-
nersut nautsorssorneKarsimångit-
dlat. itsaK eskimut inuniarneråne
natsit pingåruteKartorujugssusi-
fnåput. sinerissat avangnarpa-
E‘ngnerssåne, tamane tamagingne
urnassuput, amé atissaliarineKar-
sinåuput, Kåinanut, umianut, tu-
Pernutdlo atorneKarsinåuput, or-
ssualo kiagsarnermut KåppiarKu-
tinutdlo atorneKarsinauvoK, neKå-
lc> pitsaunerssauvdlunilo inussu-
tigssaKarnerssauvoK.
— uvdlumånalo tikitdlugo nat-
sit kalåtdlit piniartuinut pingåru-
teKarnerssauvoK. åssersutigalugo
1974-ime katitdlugit natsit 72.415-
it pissarineKarput.
natsit pingåruteKarnerujugssuat
åmåtaordle natsit Kalåtdlit-nunå-
ta silåinåta avdlångorarneranit
sunerneKartarput. nalautaKartar-
simavugut Davis Stræde ilånér-
dlune puissaerulingajavigtarsi-
maneranik. 1800-t autdlartilårne-
råne Kalåtdlit-nunåta kitåta si-
neriå tamåkingajagdlugo natsit
PissarineKartut ikigtuinaralångu-
Put. ukiup 1800-p migssåne Uper-
navik mardloriardlune niuverto-
karfigtut taimaitinarneKartaralu-
arpoK, natsérunera patsisigalugo
tamåne avdlamik inuniutigssaKå-
ngingmat. ajornartorsiutdlo ta-
måna uvanga sule erKarsautigåra.
ukiut 1800-t autdlartilårneråne
Kalåtdlit-nunåta kitåta sineriå
tamåkerdlugo pingårtumigdlo U-
Pernaviiup erKåne natsit ikigtua-
råinångugaluariardlutik, 1900-t
autdlartineråne Upernavingme a-
merdliartulerput kujatåne ikile-
riarneruvdlutik.
apumik igdluvigkamik iginermik or-
ssulingnik Kutdlernit kiagsarnekar-
tarput, nekiliutigalune (åss. foto:
Chr. Vibe).
Snehytten opvarmes ved hjælp af
en tranlampe, mens kødet samtidig
koges.
tamatumunga patsisaussoK si-
kuiunsup avangnardiiup kitåne
navssåi iniartariaKarpoK, tamatu-
ma sartåta Paggivigtap kanger-
dliumarngata sarfå sikorssuilo
sunertarpai. månåkutdlo silåinaup
sivisumik avdlångoriartornera
nalauliierparput, piårpatdlårpor-
dlo KanoK kingunéKarumårnigsså
CKauugisavdiugo.
Davis Stræde puissaerutivigtoK
— isse såkortuvatdlåsångigpat,
Canadap avangnarpiåne natser-
nut piarKiorfigssaKardluarpoK. ta-
mane imat sikutisagaluarpata,
natsit Kalåtdlit-nunåta sineriåne
sikuneK ajcrtumut nusåput, ta-
månime sinerissap sikuata kitå-
talo sikuata aporauvfiåne angma-
juainartarmat. taimatut pissoKar-
tudiugo Kalåtdlit-nunåt natse-
KardluartarpoK, Chr. Vibe OKa-
lugtuarpoK, åssersutigalugo 1830-
p i910-vdlo akornåne, Kalåtdlit-
nunåta kitåta sårugdleKarujug-
ssuaKarnerata akornane.
— tåimatutaordio natsit Tunup
sineriåne sikoKångitsumut nug-
tarput issip imat avangnarpasing-
neiussut matugångagit. nånut si-
kcrssuartigut ingerdlaortarnerå-
nik misigssuinerit kingugdlit ug-
pernarsarpåtaoK, natserpagssuit
Sibiriamingånit — nånututdle —
Eikcrssuartigut Tunumut sarfau-
tilitartut. puissit imamilo umassut
taimatut tamångånit sarfautiti-
tarnerat patsisausimagunartoK
Tunup itsaK Thulep inutoKånik
incKalersimaneranut.
puissit Sibiriamit Tunumut
— ukiut 1800-t nålerneråne issip
såkortusinera patsisauvdlune
Angmagssagdlip erKainit puissit
kujåmut nugput kitåta sineriånut.
tamånilo sårdlo K’aKortup er-
Kaine 1920-kut tikitdlugit puisse-
KartorujugssuvoK. tamatumalo
migssarpiåne pudssaerunera pat-
sisigalugo tunumiut perdleranga-
jagdluinarput. silåinardle avdlå-
ngcipoK. sårugdlit Kalåtdlit-nu-
nåta sineriånut tåkuput, natsit
K’aKortup erKå Kimåpait, amer-
dlasorssuvdlutigdlo Angmagssag-
dlup Sccresbysundivdlo erKåinut
norKigdlutik pivdluautauvdluaKa-
lutiik.
— ajoraluartumigdle ukiut 1900-t
nålernigssåt Tunumut årdler-
KuteKarfigåvka, månåkume avdlå-
ngoriartcrfiussut Kanigdliartuler-
pavut, tåssalo puissit Tunumit
K’aKortup erKåinut nugkiartuler-
fiat. tamåna kingusingnerussukut
ersserKigsardlugo agdlauserirriar-
para, sikuiuitsup avangnardiiup
imartaine pissutsit ersserKigsar-
dlugit, Chr. Vibe OKarpoK.
Tunume kångnerssuaK
nangigpordlo:
— Kalåtdlit-nunane teknikikut
(■kup. tugdlerme nangisacnc).
Forretningsejendom
i Egedesminde til salg
For klient sælges B 452) forretningsejendom beliggende
Fjeldvej, Egedesminde.
Butikslokalet med kontor er på 97 m2.
I kælderetagen er der 66 m2 lager incl. fyrrum og toilet.
Derudover en lagerbygning på 25 m2.
Forretningen er p.t. indrettet som farvehandel.
Priside som ejendommen nu er og forefindes kr. 275.000,00.
Henvendelse for nærmere oplysninger:
Advokat G. MUNK-BRYDE
Advokat N. RODSTEN
Boks 238 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 14 37
De penge De tjener i Grønland
bliver hurtigt mere værd
når De investerer i ædelstene
Sidste år steg en investeringsædelsten med gennemsnitlig 125%.
- Når De bor i Grønland har De endda ekstra fordele, fordi De hverken skal betale moms eller told.
Mange tager til Grønland for at
tjene sig en god spareskilling. Derfor er
der ingen grund til at lade inflation og
devaluering udhule det, De sparer op.
De skal investere værdifast.
Nationalbankens nedsættelse af
diskontoen i sommer betød, at penge-
institutterne nedsatte indlåns- og
udlånsrenten, således at det højeste,
De vil opnå ved at sætte pengene i
banken, gennemsnitligt er 11% ved
indsættelse på bankbog med 12 måne-
ders opsigelse, og så skal De endda
fratrække inflationsforringelsen.
Før i tiden var det en god ide at
investere i jord. - Det er det ikke
længere på grund af regeringens planer
om en værdistigningsafgift.
Jord og fast ejendom var et af de
få investeringsobjekter, der har været
i stand til at konkurrere med investering
i ædelstene, vel at mærke hvis det
drejede sig om en særdeles godt belig-
gende strandgrund. - Men nu er også
denne tid forbi. Regeringen er ved at
lægge sin klamme hånd på den gevinst,
der var at opnå.
Derfor er ædelstene den mest
værdifaste investering, De kan foretage
Dem, og der er mange penge at hente
for Dem, specielt fordi De bor i Grøn-
land og sparer told og 20,25% moms.
De investorer, der sidste år ved
denne tid investerede i ædelstene hos
os, kan glæde sig over en gennem-
snitlig stigning på 125%, og der er
ingen grund til at tro, at stigningen
ikke skulle fortsætte.
Årsagen til dette ligger i, at inter-
essen for at investere i ædelstene er
steget meget betydeligt over hele
jorden gennem mange år, medens
antallet af ædelstene, der sælges, er
blevet mindre og mindre. - Her
kommer den gamle regel om udbud og
efterspørgsel til sin ret - ædelstene
stiger kraftigt . . .
En anden årsag er, at mange
investorer skifter fra guld til ædelstene,
fordi guldet som værdifast investering
ikke længere er sikkert, da guldet har
en nøje sammenhæng med de fastsatte
valutakurser og derfor er afhængigt af
det enkelte lands politik og valuta-
balance.
De behøver ikke at være specia-
list, for at investere i ædelstene.
En investeringsædelsten skal
altid følges af et certifikat udstedt af
et internationalt anerkendt gemologisk
institut. Ædelstenen ligger i forseglet
kassette med certifikatets nummer
inde i kassetten. I certifikatet er ædel-
stenen nøje beskrevet med vægt, klar-
hed, slibning o.s.v. - Det er Deres
garanti for, at De får præcis det, De
forlanger - uden at De selv behøver at
være specialist.
Lad Deres sparepenge arbejde
for Dem medens De er i Grønland.
Rekvirer vor investeringsvejled-
ning og læs:
- investering i ædelstene eller andre
investeringsformer.
- hvad bestemmer ædelstenes værdi.
- værditilvæksten for ædelstene.
- sådan sikrer De Dem, at Deres ædel-
stene er den rigtige kvalitet.
- vor genkøbs-, bytte- og salgsgaranti.
- sådan omsætter De Deres ædelstene
til kontante penge.
- hvem er Fine Gems International A/S
SEND KUPONEN I DAG, SÅ
BLIVER DERES PENGE HURTIGE-
RE MERE VÆRD . . .
FINE
GEMS
sC* - >
V,)-/
Fine Gems International a/s
KUPON
Send mig Deres investeringsvejledning.
Send mig forslag til en investering i
ædelstene for kr....................
Deres forslag er uforbindende for mig.
navn...............................
adresse............................
Hovedkontor:
Park Alle 7,8000 Århus C
Tlf. (06) 19 71 66
Afd. i København:
Fredericiagade 16, 1310 København K
Tlf. (01) 15 07 59
17