Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 16.11.1978, Side 26

Atuagagdliutit - 16.11.1978, Side 26
DSL og BUPL: Nu må vi tage problemet om daginstitutionerne op Da der nu gennem et stykke tid har været talt om de nedskærin- ger, der har fundet sted på dagin- stitutionsområdet, finder vi det på tide, at problemet bliver taget op til en gennemgribende debat og at politikerne kommer med en relevant forklaring på, hvorfor dette skal ske, cg hvorledes man er kommet frem til en sådan be- slutning. Man må umiddelbart gå ud fra, at landsrådet ikke på nogen måde er underrettet om de faktiske for- hold i de enkelte byer og blot har truffet en generel beslutning uden først at have indhentet rele- vante oplysninger om behovet i I Påmiut (Frederikshåb) skal der nedlægges 58 daginstitutionsplad- ser, og den ene af børnehaverne må nedlægges, hvis ikke kom- munen træder til. Forældrene til børn i daginsti- tutioner i' Pamiut kalder lands- rådets beslutning forkert og me- byerne. Selv for en politiker må det da være en indlysende ting, at en lille by ikke har de samme behov som de større. I de mindre byer lever mange stadig efter det gamle familie- mønster med hele familien samlet under et tag, så de ældre kan ta- ge sig af børnebørn og oldebørn. Det er ikke muligt i de større byer, hvor alle må arbejde for at klare sig. Dette gælder også den ældre generation, som før har været på aftægt hos de yngre. Det må en politiker i dagens Grønland da vide. Men den beslutning, landsrådet har taget — uden at tænke sig væsentligt om — vil nu ramme ner, at det er uretfærdigt over- for kommunerne, at landsrådet har taget en sådan beslutning så sent. Forældrene mener, at besparel- serne indenfor daginstitutionerne kun vil forøge andre sociale ud • gifter for landsrådet. Nedskærin- mange af de nye institutionsom- råder, som opstår ved hjemme- styrets indførelse. Man får ikke den uddannede medarbejder. For hvor skal ved- kommende få sine børn passet på betryggende måde? Den kvindelige arbejdskraft, der før en barsel har kunnet pas- se sit arbejde på en god og sta- bil måde, må nu efter barselsor- lov blive hjemme for at passe barnet. Man mister herved en ud- dannet arbejdskraft, som det må- ske tager flere år at uddanne an- dre til. Det var nok ikke lige det, landsrådet tænkte på — eller har de i det hele taget tænkt? gerne vil automatisk medføre mangel på arbejdskraft, især i fi- skeindustrien og lærermangel på skolen. Børn, der har været i daginsti- tutioner. er altid nemmest at ar- bejde med i grupper i skolerne end de børn, der har opdraget sig selv på gaderne, hedder det i udtalel- sen fra forældrene. Børns mulig- hed for at træne sig til skolegan- gen i daginstitutionerne vil i fremtiden blive ødelagt, siges det videre. Nedskæringerne på børneinsti- tutionsområdet i det såkaldte sangens år i 1979 bliver i hvert fald børnenes år uden børnesan- ge. Forslaget i landsrådet om an- vendelse af dagpleje i stedet for børneinstitutioner er uforsvarlig, fordi forældrene ikke har tryg pasning af børnene i dagpleje, og fordi dagplejemødre som regel er uden pædagogisk uddannelse, mener forældrene. Diskussion om børnepolitik Børne- og ungdomspædagogernes Landsorganisation (BUPL), soci- alpædagogernes Landsforbund (DSL) og de lærerstuderende på Grønlands Seminarium er gået sammen om et møde med panel- diskussion over emnet: Børnepo- litik. - De vil gerne vide, om de politiske bevægelser i Grønland overhovedet har en børnepolitik. Baggrunden er ret naturligt Landsrådets nedskæringer inden for daginstitutionsområderne. Mødet finder sted i festsalen på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk tirsdag den 21. november kl. 19,30. Der er inviteret repræ- sentanter fra Nuuk kommune, Landsrådet, kvindeforeningerne, de politiske bevægelser, skoler, uddannelsesinstitutioner m. v. Og så er alle, der interesserer sig for børn, meget velkomne. Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN Vi mener, at nedskæringerne vil få meget alvorlige konsekven- ser på det sociale område. Det vil betyde større, sociale ydelser, og da det er nødvendigt, at begge forsørgere arbejder når man er i den lavest lønnede gruppe. Har man tænkt på, at forældrene må- ske nu vil overlade børnepasnin- gen til ældre søskende med det resultat, at der bliver flere ude- blivelser og forsømmelser i sko- lerne? Og når krybben er tom, bides hestene. Det vil betyde opløste ægteskaber. Hvem går det ud over? Børnene - og det er jo ikke dem, der har skylden. I dette til- fælde er det jo desværre de folk, vi selv har valgt ind, som har vist, at de ikke arbejder på for- bedringer, men bevidst forringer børnenes og de unges opvækst- vilkår. Vi kan ikke godkende dette. Og hvis vi ikke skaber debat om det- te emne er det det samme som at godkende nedskæringerne. I Nuuk (Godthåb) står der over 200 børn på venteliste til dagin- stitutioner — hertil kommer alle de, som ikke er registreret — og hvordan står det til i andre byer? Næste år er af FNs generalfor- samling blevet erklæret for In- ternationalt børneår. Og der har været befolkningsår, fødevareår og som de fleste nok kan huske også et kvindeår. Hvilke forbedringer er der så kommet på disse felter? Ja, det er vist svært at gøre op, men mon ikke de fleste vil mene, at det har knebet gevaldigt med de prakti- ske resultater af de forskellige FN-år. Hvordan vil det så gå med det Internationale børneår her i Grønland og ud over den ganske verden? Ja, først må vi lige se på hvad FNs formål med det hele er, og herom siger resolutionsteksten af 21.12.1976 (Res 31/169, FNs ge- neralforsamling): „At danne rammen om bestræ- belser til fordel for børn og for at fremme forståelsen hos beslut- ningstagere og hos offentligheden fer børns særlige behov. At frem- me erkendelsen af den kendsger- ning, at bestræbelser til fordel for børn bør være en integreret del af de økonomiske og sociale udviklingsplaner med henblik på, både på kort og på lang sigt, at opnå vedvarende bestræbelser til fordel for børn på nationalt og internationalt plan". Resolutionen opfordrer videre regeringerne til aktivt at støtte Nedskæringerne vil også kom- me til at belaste døgninstitutio- nerne, da der sikkert vil blive fo- retaget flere fjernelser af børn fra hjemmene af den simple grund, at begge forældre bliver nødt til at arbejde for at klare de nødvendige forpligtelser. Og ®a bliver børnene overladt til sl§ selv eller tilfældige børnepassere. Der er i Nuuk (Godthåb) i dag brug for et børnehjem, som kan tage 15-17 børn som korttidsan- bragte. Men hvis alle tilfælde var registreret, ville tallet sikkert være væsentligt større. Man har nok heller ikke fra politisk side tænkt på, at man 1 daginstitutionerne på et meget tidligt tidspunkt kan finde ud af. om børnene har et handicap, °m de er hørehæmmede, taleretarde- rede o.s.v. Og har man i landsrådet tænkt på, at nedskæringerne også ram- mer de nye pædagoger, som er uddannet i Grønland? I takt med nedskæringerne bliver der færre stillinger at besætte. Tør vi tro på en ny børne- og ungdomspolitik, når landsrådet uden at blinke pålægger befolk- ningen større byrder cg fratager børnene og de unge deres elemen- tære rettigheder? Vi vil gerne høre kommentarer fra andre. Hvad mener Kvindeforeningerne? Hvad mener Familieplanlægningsudvalget? Hvad mener den enlige forsørger? Hvad mener ■kølerne? Hvad mener uddannelsesinstitutionerne? DSL BUPL. Børneåret. Og her har landsrådet lagt særdeles dårligt ud med den nye spiritusordning og med den nye nedskæringer på børneom- rådet. Den relative store frihed på spiritusområdet medfører uvæger- ligt en stærkt begrænset frihed for børn i familier med spiritus- problemer, ligesom besparelserne på daginstitutionsområdet giver mindre frihed til forældre, ar- bejdsmarkedet og giver flere so- ciale problemer, d.v.s. mindre fri- hed til os alle sammen, og måske i det lange løb kommer til at ko- ste endnu mere for samfundet. Derfor er det at håbe at det Internationale Børneår i det mind- ste sætter en kvalificeret debat i gang om børnenes situation og deres afhængighed af hvordan samfundet styres. Og her kunne der startes med at spørge „hjemmestyrepartier- ne“ Atassut og Siumut, hvilket valgprogram har I for børnene, når vi skal til valgurnerne til april? Hvordan bliver hjemmesty- ret for børnene, som er de vigtig- ste blandt de levende ressourcer? Tror I, at det på langt sigt er for- nuftigt og økonomisk at spare på børneområdet, som I nu har gjort ved det sidste landsrådsmøde? Lærerrådet ved Socialpædagogisk Skole, Nuuk, Eli Arvad. NANORTALIK KOMMUNE søger Revisor/ Fuldmægtig Til tiltrædelse 1. januar 1979 eller senere en intern revisor/ fuldmægtig, der refererer direkte til kommunens økonomi- udvalg og kommunaldirektøren. Arbejdsområdet omfatter: Kontrol med overholdelse af kom- munens kasse- og regnskabsregulativ, afstemning af debito- rer og interimskonti, revision af lønninger og rejseregnska- ber. Antallet af kommunale lønmodtagere forventes udvidet når skolevæsenet overgår til kommunen. Ved regnskabsaf- læggelse og udarbejdelse af balancer skal den der ansættes endvidere yde lederen af økonomiforvaltningen den nødven- dige bistand. Der lægges vægt på en allround viden om kommunal for- valtning med særlig kendskab til kommunernes og statens regnskabssystemer herunder kendskab til lønberegning over EDB, ligesom ansøgeren må være i besiddelse af lederegen- skaber, modenhed og udprægede samarbejdsevner. Pgl. vil blive aflønnet som fuldmægtig, hvor lønnen for en hjemmehørende pt. udgør kr. 5.752,00 pr. måned (SIK-over- enskomst) og for en ikke-hjemmehørende kr. 8.312,00 pr. måned (HK-overenskomst). Kommunen vil fremskaffe bolig for hvilken der betales hus- leje/boligbidrag efter de sædvanlige regler for hjemmehø- rende/ikke-hjemmehørende personale. Administrationen med ca. 40 ansatte, har til huse i ny kontor- * bygning. Eventuelle yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kommunaldirektør Jens Skærlund, tlf. 3 32 77. Ansøgninger med oplysninger om tidligere uddannelse og be- skæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og eventuelle an- befalinger bedes inden 15. december 1978 tilsendt: NANORTALIK KOMMUNE KOMMUNALBESTYRELSEN Boks 116 . 3922 Nanortalik Forældre i Påmiut: Landsrådsbeslutningen er forkert og uretfærdig Børnenes situation og samfundets interesse 26

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.