Atuagagdliutit - 16.11.1978, Side 26

DSL og BUPL:
Nu må vi tage problemet
om daginstitutionerne op
Da der nu gennem et stykke tid
har været talt om de nedskærin-
ger, der har fundet sted på dagin-
stitutionsområdet, finder vi det
på tide, at problemet bliver taget
op til en gennemgribende debat
og at politikerne kommer med en
relevant forklaring på, hvorfor
dette skal ske, cg hvorledes man
er kommet frem til en sådan be-
slutning.
Man må umiddelbart gå ud fra,
at landsrådet ikke på nogen måde
er underrettet om de faktiske for-
hold i de enkelte byer og blot har
truffet en generel beslutning
uden først at have indhentet rele-
vante oplysninger om behovet i
I Påmiut (Frederikshåb) skal der
nedlægges 58 daginstitutionsplad-
ser, og den ene af børnehaverne
må nedlægges, hvis ikke kom-
munen træder til.
Forældrene til børn i daginsti-
tutioner i' Pamiut kalder lands-
rådets beslutning forkert og me-
byerne. Selv for en politiker må
det da være en indlysende ting,
at en lille by ikke har de samme
behov som de større.
I de mindre byer lever mange
stadig efter det gamle familie-
mønster med hele familien samlet
under et tag, så de ældre kan ta-
ge sig af børnebørn og oldebørn.
Det er ikke muligt i de større
byer, hvor alle må arbejde for at
klare sig. Dette gælder også den
ældre generation, som før har
været på aftægt hos de yngre.
Det må en politiker i dagens
Grønland da vide.
Men den beslutning, landsrådet
har taget — uden at tænke sig
væsentligt om — vil nu ramme
ner, at det er uretfærdigt over-
for kommunerne, at landsrådet
har taget en sådan beslutning så
sent.
Forældrene mener, at besparel-
serne indenfor daginstitutionerne
kun vil forøge andre sociale ud •
gifter for landsrådet. Nedskærin-
mange af de nye institutionsom-
råder, som opstår ved hjemme-
styrets indførelse.
Man får ikke den uddannede
medarbejder. For hvor skal ved-
kommende få sine børn passet på
betryggende måde?
Den kvindelige arbejdskraft,
der før en barsel har kunnet pas-
se sit arbejde på en god og sta-
bil måde, må nu efter barselsor-
lov blive hjemme for at passe
barnet. Man mister herved en ud-
dannet arbejdskraft, som det må-
ske tager flere år at uddanne an-
dre til.
Det var nok ikke lige det,
landsrådet tænkte på — eller har
de i det hele taget tænkt?
gerne vil automatisk medføre
mangel på arbejdskraft, især i fi-
skeindustrien og lærermangel på
skolen.
Børn, der har været i daginsti-
tutioner. er altid nemmest at ar-
bejde med i grupper i skolerne end
de børn, der har opdraget sig selv
på gaderne, hedder det i udtalel-
sen fra forældrene. Børns mulig-
hed for at træne sig til skolegan-
gen i daginstitutionerne vil i
fremtiden blive ødelagt, siges det
videre.
Nedskæringerne på børneinsti-
tutionsområdet i det såkaldte
sangens år i 1979 bliver i hvert
fald børnenes år uden børnesan-
ge.
Forslaget i landsrådet om an-
vendelse af dagpleje i stedet for
børneinstitutioner er uforsvarlig,
fordi forældrene ikke har tryg
pasning af børnene i dagpleje, og
fordi dagplejemødre som regel er
uden pædagogisk uddannelse,
mener forældrene.
Diskussion om
børnepolitik
Børne- og ungdomspædagogernes
Landsorganisation (BUPL), soci-
alpædagogernes Landsforbund
(DSL) og de lærerstuderende på
Grønlands Seminarium er gået
sammen om et møde med panel-
diskussion over emnet: Børnepo-
litik. - De vil gerne vide, om de
politiske bevægelser i Grønland
overhovedet har en børnepolitik.
Baggrunden er ret naturligt
Landsrådets nedskæringer inden
for daginstitutionsområderne.
Mødet finder sted i festsalen på
Atuarfik Samuel Kleinschmidt i
Nuuk tirsdag den 21. november
kl. 19,30. Der er inviteret repræ-
sentanter fra Nuuk kommune,
Landsrådet, kvindeforeningerne,
de politiske bevægelser, skoler,
uddannelsesinstitutioner m. v.
Og så er alle, der interesserer
sig for børn, meget velkomne.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Vi mener, at nedskæringerne
vil få meget alvorlige konsekven-
ser på det sociale område. Det vil
betyde større, sociale ydelser, og
da det er nødvendigt, at begge
forsørgere arbejder når man er i
den lavest lønnede gruppe. Har
man tænkt på, at forældrene må-
ske nu vil overlade børnepasnin-
gen til ældre søskende med det
resultat, at der bliver flere ude-
blivelser og forsømmelser i sko-
lerne?
Og når krybben er tom, bides
hestene. Det vil betyde opløste
ægteskaber. Hvem går det ud
over? Børnene - og det er jo ikke
dem, der har skylden. I dette til-
fælde er det jo desværre de folk,
vi selv har valgt ind, som har
vist, at de ikke arbejder på for-
bedringer, men bevidst forringer
børnenes og de unges opvækst-
vilkår.
Vi kan ikke godkende dette. Og
hvis vi ikke skaber debat om det-
te emne er det det samme som at
godkende nedskæringerne.
I Nuuk (Godthåb) står der over
200 børn på venteliste til dagin-
stitutioner — hertil kommer alle
de, som ikke er registreret — og
hvordan står det til i andre byer?
Næste år er af FNs generalfor-
samling blevet erklæret for In-
ternationalt børneår. Og der har
været befolkningsår, fødevareår
og som de fleste nok kan huske
også et kvindeår.
Hvilke forbedringer er der så
kommet på disse felter? Ja, det
er vist svært at gøre op, men mon
ikke de fleste vil mene, at det har
knebet gevaldigt med de prakti-
ske resultater af de forskellige
FN-år. Hvordan vil det så gå med
det Internationale børneår her i
Grønland og ud over den ganske
verden? Ja, først må vi lige se på
hvad FNs formål med det hele er,
og herom siger resolutionsteksten
af 21.12.1976 (Res 31/169, FNs ge-
neralforsamling):
„At danne rammen om bestræ-
belser til fordel for børn og for at
fremme forståelsen hos beslut-
ningstagere og hos offentligheden
fer børns særlige behov. At frem-
me erkendelsen af den kendsger-
ning, at bestræbelser til fordel
for børn bør være en integreret
del af de økonomiske og sociale
udviklingsplaner med henblik på,
både på kort og på lang sigt, at
opnå vedvarende bestræbelser til
fordel for børn på nationalt og
internationalt plan".
Resolutionen opfordrer videre
regeringerne til aktivt at støtte
Nedskæringerne vil også kom-
me til at belaste døgninstitutio-
nerne, da der sikkert vil blive fo-
retaget flere fjernelser af børn
fra hjemmene af den simple
grund, at begge forældre bliver
nødt til at arbejde for at klare de
nødvendige forpligtelser. Og ®a
bliver børnene overladt til sl§
selv eller tilfældige børnepassere.
Der er i Nuuk (Godthåb) i dag
brug for et børnehjem, som kan
tage 15-17 børn som korttidsan-
bragte. Men hvis alle tilfælde var
registreret, ville tallet sikkert
være væsentligt større.
Man har nok heller ikke fra
politisk side tænkt på, at man 1
daginstitutionerne på et meget
tidligt tidspunkt kan finde ud af.
om børnene har et handicap, °m
de er hørehæmmede, taleretarde-
rede o.s.v.
Og har man i landsrådet tænkt
på, at nedskæringerne også ram-
mer de nye pædagoger, som er
uddannet i Grønland? I takt med
nedskæringerne bliver der færre
stillinger at besætte.
Tør vi tro på en ny børne- og
ungdomspolitik, når landsrådet
uden at blinke pålægger befolk-
ningen større byrder cg fratager
børnene og de unge deres elemen-
tære rettigheder?
Vi vil gerne høre kommentarer
fra andre.
Hvad mener
Kvindeforeningerne?
Hvad mener
Familieplanlægningsudvalget?
Hvad mener
den enlige forsørger?
Hvad mener
■kølerne?
Hvad mener
uddannelsesinstitutionerne?
DSL BUPL.
Børneåret. Og her har landsrådet
lagt særdeles dårligt ud med den
nye spiritusordning og med den
nye nedskæringer på børneom-
rådet. Den relative store frihed på
spiritusområdet medfører uvæger-
ligt en stærkt begrænset frihed
for børn i familier med spiritus-
problemer, ligesom besparelserne
på daginstitutionsområdet giver
mindre frihed til forældre, ar-
bejdsmarkedet og giver flere so-
ciale problemer, d.v.s. mindre fri-
hed til os alle sammen, og måske
i det lange løb kommer til at ko-
ste endnu mere for samfundet.
Derfor er det at håbe at det
Internationale Børneår i det mind-
ste sætter en kvalificeret debat i
gang om børnenes situation og
deres afhængighed af hvordan
samfundet styres.
Og her kunne der startes med
at spørge „hjemmestyrepartier-
ne“ Atassut og Siumut, hvilket
valgprogram har I for børnene,
når vi skal til valgurnerne til
april? Hvordan bliver hjemmesty-
ret for børnene, som er de vigtig-
ste blandt de levende ressourcer?
Tror I, at det på langt sigt er for-
nuftigt og økonomisk at spare på
børneområdet, som I nu har gjort
ved det sidste landsrådsmøde?
Lærerrådet ved Socialpædagogisk
Skole, Nuuk,
Eli Arvad.
NANORTALIK KOMMUNE
søger
Revisor/
Fuldmægtig
Til tiltrædelse 1. januar 1979 eller senere en intern revisor/
fuldmægtig, der refererer direkte til kommunens økonomi-
udvalg og kommunaldirektøren.
Arbejdsområdet omfatter: Kontrol med overholdelse af kom-
munens kasse- og regnskabsregulativ, afstemning af debito-
rer og interimskonti, revision af lønninger og rejseregnska-
ber. Antallet af kommunale lønmodtagere forventes udvidet
når skolevæsenet overgår til kommunen. Ved regnskabsaf-
læggelse og udarbejdelse af balancer skal den der ansættes
endvidere yde lederen af økonomiforvaltningen den nødven-
dige bistand.
Der lægges vægt på en allround viden om kommunal for-
valtning med særlig kendskab til kommunernes og statens
regnskabssystemer herunder kendskab til lønberegning over
EDB, ligesom ansøgeren må være i besiddelse af lederegen-
skaber, modenhed og udprægede samarbejdsevner.
Pgl. vil blive aflønnet som fuldmægtig, hvor lønnen for en
hjemmehørende pt. udgør kr. 5.752,00 pr. måned (SIK-over-
enskomst) og for en ikke-hjemmehørende kr. 8.312,00 pr.
måned (HK-overenskomst).
Kommunen vil fremskaffe bolig for hvilken der betales hus-
leje/boligbidrag efter de sædvanlige regler for hjemmehø-
rende/ikke-hjemmehørende personale.
Administrationen med ca. 40 ansatte, har til huse i ny kontor-
* bygning.
Eventuelle yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved
henvendelse til kommunaldirektør Jens Skærlund, tlf. 3 32 77.
Ansøgninger med oplysninger om tidligere uddannelse og be-
skæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og eventuelle an-
befalinger bedes inden 15. december 1978 tilsendt:
NANORTALIK KOMMUNE
KOMMUNALBESTYRELSEN
Boks 116 . 3922 Nanortalik
Forældre i Påmiut:
Landsrådsbeslutningen
er forkert og uretfærdig
Børnenes
situation og
samfundets
interesse
26