Atuagagdliutit - 16.11.1978, Qupperneq 27

Daginstitutionerne i Ausiait:
Politikerne viser ingen
respekt for befolkningen
Bestyrelsen for Daginstitutioner-
ne i Ausiait vil i forbindelse med
de store nedskæringer fremkom-
me med følgende udtalelse:
I henhold til de drastiske be-
sparelser indenfor daginstituti-
onsområdet, er det med stor un-
dring og ufcrståenhed, man mod-
tager disse oplysninger.
Når det drejer sig om spørgs-
mål, der får så vidtfavnende kon-
sekvenser for en meget stor del af
befolkningen, forbavses man over
manglen på oplysning, før sådan-
ne ting besluttes. Det er umuligt
at have tillid til folkevalgte poli-
tikere, der hverken viser respekt
for befolkningen eller tager ud-
gangspunkt i dennes behov.
Den sidste del, der rammes er
personalet. Pædagoger og barne-
medhjælpere er en minoritets-
gruppe i det grønlandske sam-
fund, men vi mener alligevel, at
politikerne har forpligtelse over-
fer disse mennesker, og man bør
Ausiangne inigsstssarftt:
egså her tænke på uddannelses-
forholdene i Grønland. Bliver de
nyuddannede pædagoger og bar-
nemedhjælpere overflødige og
kan man forvente en lukning af
social-pædagogisk skole?
Til slut kan frygtes, at man i
mange tilfælde vil forsøge nød-
løsninger med hensyn til at få
børnene passet, her tænkes på
børn uden opsyn, på tilfældige
dagplejeforanstaltninger uden
pædagogisk vejledning, og på en
eventuel overbelægning i de be-
stående institutioner, og det vil i
høj grad gå ud over en forsvarlig
måde at opdrage den kommende
generation på.
Ligeledes må man stærkt kriti-
sere den måde, som landsrådet
har besluttet sagen på, idet kom-
munerne får pålagt uforudsete
økonomiske byrder, hvorfor man
må kræve, at landsrådet refun-
derer eventuelle underskud for
kommunernes drift af daginstitu-
tionerne i det kommende regn-
skabsår.
Med venlig hilsen, p.b.v.
Hansigne Petersen,
formand.
J. Kleist-Johansen,
sekretær.
Landsrådets
børnepolitik
For det år, som skulle være
„Barnets År“, har Grøn-
lands Landsråd besluttet at
gennemføre besparelser på
668.000 kroner for vugge-
stuer og 795.000 kroner for
børnehaver!
Landsrådet har i alt for
1979 afsat godt 2,9 millio-
ner kroner i tilskud til drif-
ten af vuggestuer - bevil-
lingen i år er på godt 2,8
millioner kroner. For bør-
nehavernes vedkommende
er der fra Landsrådet afsat
4,8 millioner kroner i 1979.
Det svarer til bevillingen
for dette år.
I alt udgør Landskassens
tilskud til børnehaver og
vuggestuer 33,9 procent af
de samlede udgifter, mens
statens andel er på 32,23. -
Resten betales af de enkelte
kommuner.
Landskassens nedskæ-
ring betyder, at statens til-
skud reduceres tilsvarende.
Og det betyder så igen,
at kommunerne må betale
mere, hvis de ønsker det
nuværende niveau på vug-
gestue- og børnehaveområ-
det opretholdt.
Baggrunden for Lands-
rådets nedskæringer skulle
være et ønske om at gøre
serviceniveauet ens overalt
i Grønland.
Men den slags nedskæ-
ringer kan selvfølgelig ikke
accepteres af de, der til
daglig har med børn at gø-
re - pædagoger, forældre -
i det hele taget de, der in-
teresserer sig for den kom-
mende generation.
Vi bringer derfor de pro-
tester, vi har modtaget ind-
til nu:
Ser man på spiritusdebatten,
som har været ført så bevidst
gennem massemedierne, og som
alle har haft mulighed fer at føl-
ge med i, er det simpelthen ufat-
teligt, at de samme politikere nu
kan tage en ny stor beslutning
uden overhovedet at inddrage be-
folkningen på nogen måder eller
skele til, hvad der er gavnligt for
et samfund.
På baggrund af en så stor man-
gel på langtidsplanlægning in-
denfor daginstitutionsområdet,
ser vi os nødsaget til at pege på
nogle af de konsekvenser, ned-
skæringen vil få.
1. Det rammer erhvervslivet.
2. Det betyder socialhjælp til
flere familier.
3. Det rammer psykisk og so-
cialt dårligt stillede børn.
4. Det rammer standarden i in-
stitutionerne.
5. Det rammer personalet i in-
stitutionerne.
Med hensyn til erhvervslivet
betyder det, at forsørgerne må
trække sig tilbage fra arbejds-
pladserne og dermed kan blive
nødsaget til at modtage social-
hjælp for at klare sig. Hertil
kommer så det rent menneske-
ligt nedværdigende i ikke at kun-
ne klare sig selv, som i høj grad
rammer børnene i disse familier.
De psykisk og socialt dårligt
stillede børn er der ingen plads
til i dette system, og det betyder,
at man i flere tilfælde bevidst
avler samfundstabere, som sam-
fundet så senere må forsørge
(hvori ligger besparelsen så?).
Der har i lang tid været brug
fer en fra politisk side formuleret
målsætning indenfor daginstitu-
tionsområdet, idet standarden af
både det pædagogiske og det
nraktiske arbejde har været me-
get forskellig fra kommune til
kommune. Man kan nu forudse,
at disse forskelle bliver endnu
større, da ansvaret i meget høj
grad er lagt ud til de enkelte
kommuner, som ingen retningsli-
nier har at gå efter.
politikerit inugtatik
atarxingilait
Ausiangne uvdlunerane paorKing-
nigtarfingne sujulerssuissut ani-
ngaussalissutit migdlisineKarujug-
ssuarnerånut atatitdlugo imatut
GKauseKauteKarumåput:
uvdlunerane paorKingnigtarfit
ilevKårniarnermik taima angner-
tubigissumik erKorneKarsimanerat
tusardlugo tupingnardlunilo påsi-
neK ajornardluinarpoK. inuiaKati-
gingne inungnik amerdlaKissunik
erKUiissugssamik aulajangineKåsa-
titdlugc nalunaerutigineKarKårneK
ajornera tupingnardluinarpoK.
inuit K.inigait taima inungnik a-
tarKingningitsigissut pissariaKar-
titåinigdlo sumigmaitigissut tati-
giniåsavdlugit ajornakusortoru-
jugssuvoK,
lmigagssaK pivdlugo oKatdlineK
erKéisagåiine tåssane tusagagssa-
Karfigtigut pitsauvdluinartumik
ingerdlåneKarsimavoK, taimailiv-
dlune inuit amerdlanerpåt ma-
lingnautineKarsimavdlutik, tai-
måitumik påsdneK ajornaKaoK nå-
lagkersuinerme suliaKartut tåu-
korpiait taima angnertutigissu-
mik aulajangisinaungmata inuit
lisumait tusarKåtdlånguarnagit d-
malunit inuiaKatigingne sut ilua-
Kutausinaussut erKarsautigitdlå-
nguarnagit.
uvdlunerane paorKingnigtarfit
erKarsautigalugit sujunigssaK ang-
nertoK issigalugo pilerssårusiorsi-
nåussuseKangineK ersseraigdluar-
mat taimatut aningaussalissutinik
migdlisitsinerup kingunerisinau-
ssai tikuartariaKarsoråvut:
1. inutigssarsiorneK erKorneKå-
saoK.
2. pissortatigut dkiorneKartartut
dlaKutarit amerdlissariaKarput.
Nuuk kommune:
Manglende forståelse for
de kommunale problemer
Kommunalbestyrelsen i Nuuk
(Godthåb) siger bl. a. i en udtalel-
se, undereskrevet af borgmester
Peter Th. Høegh, at det ikke er
første gang, at Landsrådet fore-
tager sådanne nedskæringer med
det formål at nedsætte det socia-
le niveau i Nuuk, fordi Landsrå-
det mener, at byens dæknings-
grad ligger for højt i forhold til
landsgennemsnittet, og fordi
Landsrådet mener, der vil komme
små årgange i de kommende år.
Begge formål er et udtryk for
Landsrådets landssociale politik.
Nuuk kommune mener, at
Landsrådets holdning tyder på
manglende forståelse for de grøn-
landske kommuners problemer,
og det forekommer os, at Lands-
rådet ikke på noaen måde tager
høide for udviklingen i Grøn-
land, især når den sker i Nuuk.
Nuuk kommune har mange
landsdækkende institutioner, og
hiemmestyret bevirker øget be-
hev for administrativt personale
- de social-pædagogiske proble-
mer i bven er større end andre
steder, fordi befolkningen og fa-
miliestrukturen er anderledes. -
Den nye landingsbane, stålskibs-
værftet og anden erhvervsmæs-
sig udvikling vil ikke alene stille
krav til flere institutionspladser,
men også øge de socialpædagogi-
ske problemer.
Det vil være uforsvarligt at fø-
re en så snæversynet og kortsig-
tet politik, som nedskæringerne
fer daginstitutionerne er udtryk
for. På baggrund heraf er Nuuk
kommune ikke indstillet på at ac-
centere nedskæringerne. Det vil
blive forelagt på førstkommende
møde i kommunens økonomiud-
valg, hedder det i udtalelsen.
Og Nuuk kommune tilslutter
sig Påmiut kommunalbestyrelses
udtalelse om, at det er utilfreds-
stillende, at Landsrådet foretager
sådanne ændringer, efter at kom-
munerne har behandlet og vedta-
get næste års budgetter.
3. mérKat tarnikut inuniarnermi-
lo ajornartorsiuteKartut erKor-
neKåsåput.
4. uvdlunerane paorKingnigtarfit
sulinerata pitsåussusia erKor-
neKåsaoK.
5. paorKingnigtarfingne sulissut
erKcrneKåsåput.
inutigssarsiorneK erKarsautiga-
lugo imatut påsissariaKarpoK, pi-
lersuissussut sulivfingmingnit tai-
maititariaKåsassut, tamånalo piv-
dlugo pissortaKarfingniit inuniar-
nermingne ikiortariaKalisavdlu-
tik. tamatumunga ilagitineKaler-
sarpoK inugtut pisinåussusermik
piaivfigineKartutut misigisimane-
rup kinguneranik ingminut su-
ngitsutut issigilersarneK, tamatu-
malo ilaKutaringne mérartaussut
angnertumik erKortarpai.
tarnikut inuniarnikutdlo ajor-
nartorsiutigdlit taimatut åririg-
ssussisimanerme inigssaKartine-
Kångitdlat, taimailiornermilo inu-
iaKatigingne nåkåusimassunik pi-
ngort'itsissoKartarpoK) nauk suju-
mut ilisimaneKaréraluartoK, tai-
matut iliorneK KanoK kinguneKar-
sinaussoK. inuitdlo nåkåusimassut
tamatuma kingorna inuiaKatigit
pilersortariaKalersarpait (tauvalo
sume ilevKårineKarsimava?).
Kangarssuånitdle nålagkersui-
nermik suliaKartut akornåne uv-
dlunerane paorKingnigtarfit piv-
dlugit aulajangersimassumik isu-
malingnik suliniuteKarumassunig-
dlo amigauteKarsimavoK, tåssame
perorsainerme suliat uvdluinarni-
lo suliat kommunimit kommuni-
mut åssigingitsorujugssujuarsi-
mangmata. månåkut ilimagineKåi-
narsinauvoK åssigingissutit ta-
måko sule angningorumårnigssåt,
tåssame akissugssåussuseK ang-
nertorujugssuarmik kornmuninut
atausiåkånut tuniuneKarmat,
kommunitdle maligtarissagssanik
maligsinaussamingnik tunineKa-
ratik.
kingugdliuvdlutik encorneKar-
tugssat tåssa sulissut. perorsai-
nermik suliaKartut barnemed-
hjælperitdlo kalåtdline inuiaKati-
gingne ikingnerussuteKartuput,
taimåikaluartordle isumaKarpu-
gut, nålagkersuinermik suliaKar-
tut inuit tåuko avdlanutdle ilå-
ngutdlugit pissugssauvfeKarfigi-
gai, åmalume Kalåtdlit-nunåne
Inuit Ataqatigiit
Narssame
Narssame Inuit Ataqatigiit aut-
dlartitsisimåput ingmikortorta-
Karfingmik. autdlartitsinerme i-
nuit 15 migss. tåkusimåput, iluag-
titdlugo peKatigigdlutik sujuler-
ssuissugssat KinerneKarput Otto
Egede, Jørgen Kristiansen, Jens
Karlsen, Jakob Lund, Vittus Poul-
sen åma Knud Egede.
lliniartitaunermut pissutsit entar-
sautigissariaKarput. perorsainer-
mik suliaaartugssat barnemed-
hjælperitdlo ilmiarnermingnik i-
nerdlåt sulivfigssaerutugssångu-
sépat? åmalo socialpædagogisk
skolip matuneKamigsså ilimagi-
neKarsinauva?
naggatånut ersissutiginarpoK a-
merdlasorpagssuarne mérKat på-
rineKartarnigssåt årKigatdlarner-
tigut ingerdlåniarneKalisasoralu-
go, tåssane angnerussumik erKar-
sautigineKardlutik mérKat aulaja-
ngersimassumik pårineKångitsut,
perorsainermik liliniagaKarsimå-
ngitsunit angerdlarsimavfingne
åssigingitsune pårineKartalernig-
sså^ kisalo uvdlunerane paor-
Kingnigtarfingne piorérsune ino-
Karsinaunera siivnerdlugo inuler-
suissariaKalernigssaK, tamåkuput
kinguårigssanik tugdlernik aki-
ssugssåussuseKartutut perorsai-
nerme angnertumik suniuteKar-
tugssauj umårtut.
kisalo landsrådip taimatut au-
lajangissarnera angnertumik i-
ssornartorsiortariaKardluinarpoK,
tåssame kommunit aningaussat
tungadsigut pissugssauvfilertar-
matigik, sujusingnerussukut peri-
arfigssalerneKarKårtinagit, tai-
måitumik piumassarissariaKarpoK
ukiume nautsorssuivfiussume tug-
dlerme uvdlunerane paorKingnig-
tarfingne kommunit amigartoru-
tigisinaussait tamåkissumik taor-
sivigissariaKarai.
inuvdluarKussivdluta, bestyrel-
se sivnerdlugo
Hansigne Petersen,
formand.
J. Kleist-Johansen,
sekr.
julemærkinik
katerssuissoK
Kalåtdlit-nunåne åtavigssarsi-
orpoic julekortinik agdlagfigi-
ssagssanik amerdlasunik. på-
siniaivdlutit unga agdlagit:
Martin Sloth
Læhegnet 103
9380 Vestbjerg
Julemærke-
samler
søger mange kontakter i Grøn-
land for udveksling af julekort.
Skriv for oplysninger til:
Martin Sloth
Læhegnet 103
9380 Vestbjerg
27