Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 16.11.1978, Qupperneq 27

Atuagagdliutit - 16.11.1978, Qupperneq 27
Daginstitutionerne i Ausiait: Politikerne viser ingen respekt for befolkningen Bestyrelsen for Daginstitutioner- ne i Ausiait vil i forbindelse med de store nedskæringer fremkom- me med følgende udtalelse: I henhold til de drastiske be- sparelser indenfor daginstituti- onsområdet, er det med stor un- dring og ufcrståenhed, man mod- tager disse oplysninger. Når det drejer sig om spørgs- mål, der får så vidtfavnende kon- sekvenser for en meget stor del af befolkningen, forbavses man over manglen på oplysning, før sådan- ne ting besluttes. Det er umuligt at have tillid til folkevalgte poli- tikere, der hverken viser respekt for befolkningen eller tager ud- gangspunkt i dennes behov. Den sidste del, der rammes er personalet. Pædagoger og barne- medhjælpere er en minoritets- gruppe i det grønlandske sam- fund, men vi mener alligevel, at politikerne har forpligtelse over- fer disse mennesker, og man bør Ausiangne inigsstssarftt: egså her tænke på uddannelses- forholdene i Grønland. Bliver de nyuddannede pædagoger og bar- nemedhjælpere overflødige og kan man forvente en lukning af social-pædagogisk skole? Til slut kan frygtes, at man i mange tilfælde vil forsøge nød- løsninger med hensyn til at få børnene passet, her tænkes på børn uden opsyn, på tilfældige dagplejeforanstaltninger uden pædagogisk vejledning, og på en eventuel overbelægning i de be- stående institutioner, og det vil i høj grad gå ud over en forsvarlig måde at opdrage den kommende generation på. Ligeledes må man stærkt kriti- sere den måde, som landsrådet har besluttet sagen på, idet kom- munerne får pålagt uforudsete økonomiske byrder, hvorfor man må kræve, at landsrådet refun- derer eventuelle underskud for kommunernes drift af daginstitu- tionerne i det kommende regn- skabsår. Med venlig hilsen, p.b.v. Hansigne Petersen, formand. J. Kleist-Johansen, sekretær. Landsrådets børnepolitik For det år, som skulle være „Barnets År“, har Grøn- lands Landsråd besluttet at gennemføre besparelser på 668.000 kroner for vugge- stuer og 795.000 kroner for børnehaver! Landsrådet har i alt for 1979 afsat godt 2,9 millio- ner kroner i tilskud til drif- ten af vuggestuer - bevil- lingen i år er på godt 2,8 millioner kroner. For bør- nehavernes vedkommende er der fra Landsrådet afsat 4,8 millioner kroner i 1979. Det svarer til bevillingen for dette år. I alt udgør Landskassens tilskud til børnehaver og vuggestuer 33,9 procent af de samlede udgifter, mens statens andel er på 32,23. - Resten betales af de enkelte kommuner. Landskassens nedskæ- ring betyder, at statens til- skud reduceres tilsvarende. Og det betyder så igen, at kommunerne må betale mere, hvis de ønsker det nuværende niveau på vug- gestue- og børnehaveområ- det opretholdt. Baggrunden for Lands- rådets nedskæringer skulle være et ønske om at gøre serviceniveauet ens overalt i Grønland. Men den slags nedskæ- ringer kan selvfølgelig ikke accepteres af de, der til daglig har med børn at gø- re - pædagoger, forældre - i det hele taget de, der in- teresserer sig for den kom- mende generation. Vi bringer derfor de pro- tester, vi har modtaget ind- til nu: Ser man på spiritusdebatten, som har været ført så bevidst gennem massemedierne, og som alle har haft mulighed fer at føl- ge med i, er det simpelthen ufat- teligt, at de samme politikere nu kan tage en ny stor beslutning uden overhovedet at inddrage be- folkningen på nogen måder eller skele til, hvad der er gavnligt for et samfund. På baggrund af en så stor man- gel på langtidsplanlægning in- denfor daginstitutionsområdet, ser vi os nødsaget til at pege på nogle af de konsekvenser, ned- skæringen vil få. 1. Det rammer erhvervslivet. 2. Det betyder socialhjælp til flere familier. 3. Det rammer psykisk og so- cialt dårligt stillede børn. 4. Det rammer standarden i in- stitutionerne. 5. Det rammer personalet i in- stitutionerne. Med hensyn til erhvervslivet betyder det, at forsørgerne må trække sig tilbage fra arbejds- pladserne og dermed kan blive nødsaget til at modtage social- hjælp for at klare sig. Hertil kommer så det rent menneske- ligt nedværdigende i ikke at kun- ne klare sig selv, som i høj grad rammer børnene i disse familier. De psykisk og socialt dårligt stillede børn er der ingen plads til i dette system, og det betyder, at man i flere tilfælde bevidst avler samfundstabere, som sam- fundet så senere må forsørge (hvori ligger besparelsen så?). Der har i lang tid været brug fer en fra politisk side formuleret målsætning indenfor daginstitu- tionsområdet, idet standarden af både det pædagogiske og det nraktiske arbejde har været me- get forskellig fra kommune til kommune. Man kan nu forudse, at disse forskelle bliver endnu større, da ansvaret i meget høj grad er lagt ud til de enkelte kommuner, som ingen retningsli- nier har at gå efter. politikerit inugtatik atarxingilait Ausiangne uvdlunerane paorKing- nigtarfingne sujulerssuissut ani- ngaussalissutit migdlisineKarujug- ssuarnerånut atatitdlugo imatut GKauseKauteKarumåput: uvdlunerane paorKingnigtarfit ilevKårniarnermik taima angner- tubigissumik erKorneKarsimanerat tusardlugo tupingnardlunilo påsi- neK ajornardluinarpoK. inuiaKati- gingne inungnik amerdlaKissunik erKUiissugssamik aulajangineKåsa- titdlugc nalunaerutigineKarKårneK ajornera tupingnardluinarpoK. inuit K.inigait taima inungnik a- tarKingningitsigissut pissariaKar- titåinigdlo sumigmaitigissut tati- giniåsavdlugit ajornakusortoru- jugssuvoK, lmigagssaK pivdlugo oKatdlineK erKéisagåiine tåssane tusagagssa- Karfigtigut pitsauvdluinartumik ingerdlåneKarsimavoK, taimailiv- dlune inuit amerdlanerpåt ma- lingnautineKarsimavdlutik, tai- måitumik påsdneK ajornaKaoK nå- lagkersuinerme suliaKartut tåu- korpiait taima angnertutigissu- mik aulajangisinaungmata inuit lisumait tusarKåtdlånguarnagit d- malunit inuiaKatigingne sut ilua- Kutausinaussut erKarsautigitdlå- nguarnagit. uvdlunerane paorKingnigtarfit erKarsautigalugit sujunigssaK ang- nertoK issigalugo pilerssårusiorsi- nåussuseKangineK ersseraigdluar- mat taimatut aningaussalissutinik migdlisitsinerup kingunerisinau- ssai tikuartariaKarsoråvut: 1. inutigssarsiorneK erKorneKå- saoK. 2. pissortatigut dkiorneKartartut dlaKutarit amerdlissariaKarput. Nuuk kommune: Manglende forståelse for de kommunale problemer Kommunalbestyrelsen i Nuuk (Godthåb) siger bl. a. i en udtalel- se, undereskrevet af borgmester Peter Th. Høegh, at det ikke er første gang, at Landsrådet fore- tager sådanne nedskæringer med det formål at nedsætte det socia- le niveau i Nuuk, fordi Landsrå- det mener, at byens dæknings- grad ligger for højt i forhold til landsgennemsnittet, og fordi Landsrådet mener, der vil komme små årgange i de kommende år. Begge formål er et udtryk for Landsrådets landssociale politik. Nuuk kommune mener, at Landsrådets holdning tyder på manglende forståelse for de grøn- landske kommuners problemer, og det forekommer os, at Lands- rådet ikke på noaen måde tager høide for udviklingen i Grøn- land, især når den sker i Nuuk. Nuuk kommune har mange landsdækkende institutioner, og hiemmestyret bevirker øget be- hev for administrativt personale - de social-pædagogiske proble- mer i bven er større end andre steder, fordi befolkningen og fa- miliestrukturen er anderledes. - Den nye landingsbane, stålskibs- værftet og anden erhvervsmæs- sig udvikling vil ikke alene stille krav til flere institutionspladser, men også øge de socialpædagogi- ske problemer. Det vil være uforsvarligt at fø- re en så snæversynet og kortsig- tet politik, som nedskæringerne fer daginstitutionerne er udtryk for. På baggrund heraf er Nuuk kommune ikke indstillet på at ac- centere nedskæringerne. Det vil blive forelagt på førstkommende møde i kommunens økonomiud- valg, hedder det i udtalelsen. Og Nuuk kommune tilslutter sig Påmiut kommunalbestyrelses udtalelse om, at det er utilfreds- stillende, at Landsrådet foretager sådanne ændringer, efter at kom- munerne har behandlet og vedta- get næste års budgetter. 3. mérKat tarnikut inuniarnermi- lo ajornartorsiuteKartut erKor- neKåsåput. 4. uvdlunerane paorKingnigtarfit sulinerata pitsåussusia erKor- neKåsaoK. 5. paorKingnigtarfingne sulissut erKcrneKåsåput. inutigssarsiorneK erKarsautiga- lugo imatut påsissariaKarpoK, pi- lersuissussut sulivfingmingnit tai- maititariaKåsassut, tamånalo piv- dlugo pissortaKarfingniit inuniar- nermingne ikiortariaKalisavdlu- tik. tamatumunga ilagitineKaler- sarpoK inugtut pisinåussusermik piaivfigineKartutut misigisimane- rup kinguneranik ingminut su- ngitsutut issigilersarneK, tamatu- malo ilaKutaringne mérartaussut angnertumik erKortarpai. tarnikut inuniarnikutdlo ajor- nartorsiutigdlit taimatut åririg- ssussisimanerme inigssaKartine- Kångitdlat, taimailiornermilo inu- iaKatigingne nåkåusimassunik pi- ngort'itsissoKartarpoK) nauk suju- mut ilisimaneKaréraluartoK, tai- matut iliorneK KanoK kinguneKar- sinaussoK. inuitdlo nåkåusimassut tamatuma kingorna inuiaKatigit pilersortariaKalersarpait (tauvalo sume ilevKårineKarsimava?). Kangarssuånitdle nålagkersui- nermik suliaKartut akornåne uv- dlunerane paorKingnigtarfit piv- dlugit aulajangersimassumik isu- malingnik suliniuteKarumassunig- dlo amigauteKarsimavoK, tåssame perorsainerme suliat uvdluinarni- lo suliat kommunimit kommuni- mut åssigingitsorujugssujuarsi- mangmata. månåkut ilimagineKåi- narsinauvoK åssigingissutit ta- måko sule angningorumårnigssåt, tåssame akissugssåussuseK ang- nertorujugssuarmik kornmuninut atausiåkånut tuniuneKarmat, kommunitdle maligtarissagssanik maligsinaussamingnik tunineKa- ratik. kingugdliuvdlutik encorneKar- tugssat tåssa sulissut. perorsai- nermik suliaKartut barnemed- hjælperitdlo kalåtdline inuiaKati- gingne ikingnerussuteKartuput, taimåikaluartordle isumaKarpu- gut, nålagkersuinermik suliaKar- tut inuit tåuko avdlanutdle ilå- ngutdlugit pissugssauvfeKarfigi- gai, åmalume Kalåtdlit-nunåne Inuit Ataqatigiit Narssame Narssame Inuit Ataqatigiit aut- dlartitsisimåput ingmikortorta- Karfingmik. autdlartitsinerme i- nuit 15 migss. tåkusimåput, iluag- titdlugo peKatigigdlutik sujuler- ssuissugssat KinerneKarput Otto Egede, Jørgen Kristiansen, Jens Karlsen, Jakob Lund, Vittus Poul- sen åma Knud Egede. lliniartitaunermut pissutsit entar- sautigissariaKarput. perorsainer- mik suliaaartugssat barnemed- hjælperitdlo ilmiarnermingnik i- nerdlåt sulivfigssaerutugssångu- sépat? åmalo socialpædagogisk skolip matuneKamigsså ilimagi- neKarsinauva? naggatånut ersissutiginarpoK a- merdlasorpagssuarne mérKat på- rineKartarnigssåt årKigatdlarner- tigut ingerdlåniarneKalisasoralu- go, tåssane angnerussumik erKar- sautigineKardlutik mérKat aulaja- ngersimassumik pårineKångitsut, perorsainermik liliniagaKarsimå- ngitsunit angerdlarsimavfingne åssigingitsune pårineKartalernig- sså^ kisalo uvdlunerane paor- Kingnigtarfingne piorérsune ino- Karsinaunera siivnerdlugo inuler- suissariaKalernigssaK, tamåkuput kinguårigssanik tugdlernik aki- ssugssåussuseKartutut perorsai- nerme angnertumik suniuteKar- tugssauj umårtut. kisalo landsrådip taimatut au- lajangissarnera angnertumik i- ssornartorsiortariaKardluinarpoK, tåssame kommunit aningaussat tungadsigut pissugssauvfilertar- matigik, sujusingnerussukut peri- arfigssalerneKarKårtinagit, tai- måitumik piumassarissariaKarpoK ukiume nautsorssuivfiussume tug- dlerme uvdlunerane paorKingnig- tarfingne kommunit amigartoru- tigisinaussait tamåkissumik taor- sivigissariaKarai. inuvdluarKussivdluta, bestyrel- se sivnerdlugo Hansigne Petersen, formand. J. Kleist-Johansen, sekr. julemærkinik katerssuissoK Kalåtdlit-nunåne åtavigssarsi- orpoic julekortinik agdlagfigi- ssagssanik amerdlasunik. på- siniaivdlutit unga agdlagit: Martin Sloth Læhegnet 103 9380 Vestbjerg Julemærke- samler søger mange kontakter i Grøn- land for udveksling af julekort. Skriv for oplysninger til: Martin Sloth Læhegnet 103 9380 Vestbjerg 27

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.