Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 21.12.1978, Page 10

Atuagagdliutit - 21.12.1978, Page 10
Rejetrawlerne - en revolution for Grønlands fiskerierhverv — Offentlige investeringer på op mod 100 miil. kr. undergraves, hvis ikke rejefelterne ved Grønland forbeholdes de nye, moderne grønlandske rejetraw- lere, siger Jens D. Lennert I denne artikel gennemgås projekt „Nagtoralik“ — et af de mange aktuelle rejetrawlerprojekter sisamångorneK 23. november 1978 rejenut kilisaut „Jakob Belinda" atser- nexarpoK singineKardlunilo Ørskov Stålskibsværftime Frederikshavnime. uvane såmigdlermit erssiput aulisartox Josef Nielsen, Nuuk, nulialo, kili- sautip anånartåva, ktsalo direktør Niels Ørskov Christensen, anpartssel- skabip „NISA TRAWL, Godthåb", kilisåumik sanatitsissuvoK, Nungme angerdlarsimavfeKartugssamik. ingerdlatsexatigingne sujulerssuissuput J- Nielsen, Frederik Nielsen, Vittus Nielsen, Peter Mølgaard, Sv. Christen- sen, tamarnik NOngmTtut kilisaut aulisallsangatlneKarpoK aprilimit 1979 Frederik Nielsen nålagaralugo. Torsdag den 23. november 1978 blev rejetrawleren „Jakob Belinda" døbt og søsat fra Ørskovs Stålskibsværft i Frederikshavn. Her ses fra venstre fisker Josef Nielsen, Nuuk, og hans hustru, som blev trawlerens gudmoder, samt direktør Niels Ørskov Christensen. Det er anpartsselskabet „NISA TRAWL, Godthaab", der bygger trawleren, som får hjemsted i Nuuk. I bestyrelsen for selskabet er J. Nielsen, Frederik Nielsen, Vittus Nielsen, Peter Mølgaard, Sv. Christensen, alle Nuuk. Trawleren ventes indsat i fiskeriet fra april 1979 med Frederik Nielsen som skipper. I disse år sker en investering i store, moderne rejetrawlere til Grønland, som kan- revolutionere det grønlandske fiskerierhverv. På danske værfter bygges 8-10 rejetrawlere. Det er fartøjer i 6- 10 mili. kr.s klassen med en fangstkapacitet på 500-1000 tons rejer årligt. Den samlede inve- stering vil løbe op mod de 100 mili. kr. Erhvervsstøtten tegner sig for langt den største del af disse millioner i form af billige lån og direkte tilskud. Manufaktur en gros Strømper — tricotage — strik- varer småting, o.s.v. Kontakt os når De er hernede i Danmark. Fa. VIGGO TRUSTRUP Håndværkervænget 9 3400 Hillerød Tlf. (03) 26 20 44 — Hvis disse meget betydelige investeringer skal kunne forren- tes og afdrages, -så er den første forudsætning, at rejefelterne ved Grønland forbeholdes den grøn- landske rejetrawlerflåde, siger formanden for „Sammenslutnin- gen af Fiskeriindustrier og Eks- portører i Grønland", købmand Jens D. Lennert, Sisimiut (Hol- steinsborg) til AG. — Man må stoone med hvert år at forære mange tusinde tons rejer bort til udenlandske fiskere. Ellers un- dergraves de offentlige millionin- vesteringer i den nye grønlandske rejetrawlerflåde, tilføjer Jens D. Lennert. PROJEKT „NAGTORALIK" Lennert har selv part d en af trawlerne, „Nagtoralik" af Manit- soa (SukkertoDDen), som sejlede til Grønland fra Esmadan Skibs- værft i Esbjerg i begyndelsen af december, og som går ud på sit første togt på rejefelterne ved Kangamiut i januar. De store reietrawlerprojekter har mange lighedspunkter. AG vil i denne artikel -søge at belyse et sådant projekt ved at bruge „Nagtoralik" som et konkret eks- empel. Oplysningerne i det føl- gende er givet af Jens D. Len- nert og konsulent Ohr. Bollerup, der er parthaver i og teknisk kon- sulent for „Nagtoralik". STARTEN Det var fisker Seth Lyberth, Ma- nitsoq, der i sin tid tog initiativet til at danne anpartsselskabet „Manitsoq Trawl aos“, som er registreret den 20. december 1977. Parthavere i projekt „Nagtoralik" er Seth Lyberth, Jenseraq Skifte, Jens D. Lennert, Josef Lyberth og Chr. Bollerup. De har indskudt 500.000 kr., fordelt på to anparter a 50.000 kr. pr. -mand. I et an- partsselskab hæfter parthaverne kun med deres eget indskud, hvis projektet skulle slå fejl. 250 DAGE TIL SØS For at få økonomien til >at hænge sammen, skal trawleren være på søen 250 dage årligt, og der skal fiskes ca. 3 tons rejer pr. døgn på 200 effektive fiskedage. Kun vedligeholdelse, losning, lastning og umulige .vejrforhold må give anledning til, at trawleren ligger 'stille. Hvis det lykkes at nå den- ne effektivitetsgrad, så kan „Nag- toralik" årligt lande ca. 600 tons søkogte rejer til 12-15 kr. pr. kilo og derved sikre en bruttoindtægt på 7-8 mili. kr. årligt. De søkogte rejer pakkes i 5 kg.s pakninger i skibets eget fabriks- anlæg. Men „Nagtoralik" kan og- så på rentabelt grundlag fiske rå, isede rejer til landanlæg i Grøn- land. Ved en mindre ombygning kan trawleren bruges til andre former for fiskeri, f. eks. torske- fiskeri. AFSÆTNINGEN Afsætningen foregår indtil videre gennem det færøske selskab „Fi- skasøla". Men det er hensigten — via sammenslutningen af fiske- industrier og eksportører — se- nere at oprette en fælles afsæt- ningsorganisation for alle grøn- landske rejetrawlere, når de kommer i gang. „Manitsoq Trawl aps“ har iøvrigt sikret sig tilla- delse til at eksportere rejer di- rekte fra skibet til forbrugerlan- dene. Som et kuriosum kan nævnes, at „Nagtoralik" ikke er forsikret i Grønlands Fartøjs Forsikring, men i et dansk selskab. Herved spares over halvdelen af præ- mien. UDGIFTERNE Og så til udgifterne. For at regne med runde tal, sætter vi nettofangstværdien til 1 million kr. for en enkelt, vellyk- ket fisketur af den slags, som man skal have 7-8 af hvert år. Nettcfangstværdien af værdien af fangsten, når man har fratrukket de udgifter, der påløber fra fang- sten er udlosset, til den befinder sig på køberens lager. BESÆTNINGFNS LØNFORDELING Betalingen til trawlerens 11 mands store besætning er aftalt til at udgøre 28 pct. af netto- fangstværdien, d.v.s. i det aktu- elle tilfælde i alt 280.000 kr., der deles d 11 parter. Det giver godt 25.000 kr. pr. mand. Hertil kom- mer bonusbetaling til trawlerens afficerer. Denne bonus vil i det aktuelle tilfælde løbe op i ekstra knap 100.000 kr., så den samlede lønudgift på togtet bliver ca. 380.000 kr. OFFICERERNES BONUS Bonussatserne til skibets office- rer er aftalt således: Skipperen 175 pct., 1. styrman- den 75 pct., 2. styrmanden 25 pct., maskinchefen 75 pct., maskinas- sistenten 25 pct., hovmesteren 25 pct. plus 800 kr. i rådighedstillæg pr. måned. Der skrives forhy- ringSkontrakt med hvert enkelt besætningsmedlem. Kosten bereg- nes til 40 kr. pr. døgn. Kostregn- skab justeres efter hver rejse. Der medtages ikke spiritus ombord. DE ØVRIGE UDGIFTER Det var lønudgifterne. Når de er fratrukket netto- fangstværdien, så vil der tilbage være godt 600.000 kr., som skal dække udgifterne til trawlerens drift, olieindkøb, vedligeholdelse af skib og grej, reparationer, et årligt hovedeftersyn i Danmark, afdrag og forrentning af lån, af- skrivning (d.v.s., at man tager økonomisk højde for trawlerens værdiforringelse), samt beløb til anpartsselskabets konsolidering og udbytte til anpartshaverne. Disse udgiftsposter er ikke spe- cificeret over for AG, idet de vil afhænge af, hvordan fiskeriet for- løber det første driftsår. Anparts- selskabet offentliggør til sin tid årsregnskabet, og heraf vil det fremgå, hvordan disse udgifter fordeler sig. Selskabet har planer om endnu et trawlerprojekt, og man vil derfor søge at henlægge penge til det nye projekt. GRØNLANDSKE FISKERE MÅ ENGAGERE SIG I ERHVERVET Jens D. Lennert siger, at man gerne vil hjælpe andre grønland- ske fiskere, der måtte være inter- esseret i selv at realisere et reje- trawlerprojekt, med „know how“ både om „Nagtoralik“-projektets start og de senere erfaringer. Det er meget væsentligt, at de grønlandske fiskere lige fra star- ten af hjemmestyret får indfly- delse i fiskerierhvervets udbyg- ning, siger Jens Lennert. — Vi skal stå godt rustet, når vi om 4- 5 år selv skal overtage KGHs trawlere og eksportvirksomheden, så det er på høje tide, at grøn- landske fiskere engagerer sig 1 erhvervet, slutter Jens Lennart. -h. NESPHffl ■‘SOM/SLKS fUlVER pANE^’1 Nestle. nespray Nestle [i*#’1 KivdlertOssaxangisoK 1800 g imungmut 14 literimut nåmagtoK 400 g 3 literimut namagtox. sukutdlumt ilivsine Fmutigigkumaguvse Nespray-init imuliaK mamåinångilaK. åmame aungnertusåruminartuvoK, tåssame atugagssat nåmagtmardlugo imuliorsmauvutit. nauk Kiv- dlertussaK angmaréraluardlugo nigdlatårtumi- tikåine imå sapåtip akunerine mardlungne av- dlångorane piusinauvoK. Nespray-inik pitsangmik imuliomerup KanoK pissaritsiginera nangmineK misiliguk. 10

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.