Atuagagdliutit - 28.12.1978, Blaðsíða 3

GRØN LANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunflne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniiissivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Tolgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
BrUel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleiacher. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Hjemmestyret -
et principspørgsmål
kinguarsainiartit
kukuput
nangminerssomerulernigssaK —
hjemmestyre — oKatdlisigineKarta-
réKalunilo agdlauserinøKartaréKaoK.
tamatuma inungnut påsisitslniutigi-
neKarnera sujusingnerussékut su-
junigssånut pingåruteKartunik aula-
janginialernerne påsisitsiniainernut
nalerKiutdlugo perKigsårOneKarne-
rujugssuvoK. januarip 17-iane taissi-
ssartut någgåsanerdlutik angfsaner-
dlutigdluntt aulajangernialerunik
pitsauvdluinartumik torKémavigssa-
Karput.
taimåitumik Kulartut oKartarnerat,
tåssagéK taississartut taisslssutig-
ssartik pivdlugo ilisimassakigpat-
dlårtut, erKungilaK. tåssame naut-
sorssutigineKarsinåungilaK kingu-
singnerussukut inugtaussut atausiå-
kåt ilisimassait tungavigssarissait-
dlo pitsaunerujumårtut.
åmauna Kulartunit aperKutautine-
Kånguatsiartox taississartut KanoK
ingmikulugtunguatigut ilisimassa-
Kartiginerat. kisiåniuna nangminer-
ssornerulernøK inerTgaK anguniar-
neKångitsoK, anguniarnøKardlunile
aKutseriauseK uvdlumikornit av-
dlaunerussoK. tåssa aKutseriauseK
nangminérdluta angnertutigut aula-
jangivigissarsinaussarput.
januarip 17-iane taississartut au-
iajangisavåt angnerussumik nang-
minérdluta aulajangissalisanersu-
gut imalunit Københavnime inugpå-
lunguit uvagut nunavtme suniamiv-
tinik ilisimassaKarpiångitsut OKar-
tugssaunerat ingerdlåinåsanersoK.
imåikaluarporme Kulartut nang-
minerssornerulernigssaK akerdleri-
vigkåt, måssåkutdligoruna atulersi-
neKarnigsså akerdlerigåt. patsisigi-
ssåtdlo tåssauvoK Kalåtdlit-nunåne
ajornartorsiutit årKingneKarsimå-
ngitsut amerdlavatdlårnerat. oKar-
put kalåtdlit iliniagaKarsimassut nå-
mångitsut, — inOsugtortavta suliv-
figssaerusimanerat angnertuvat-
dlårtoK, — aningaussat tungaisigut
nangminérsinåungitsugut, — sule
ukiorpagssuarne atorfigssaKartiku-
mårivut aggersitat ingmlkut ilisima-
ssagdlit, il. il.
tamåko erKortupume. inuiaKatigit
ajornartorsiutigssalerujugssusåput,
ama hjemmestyrep erKuneKarnerata
kingornatigut, tamåkule nangminer-
saornerulernigssap majip autdlar-
Kautåne 1979-ime atulernlgssånut
akerdliunermut patsisigssatut ator-
slnåungitdlat. tåssame nangminer-
ssornerulernigssaK ajornartorsiutit
tamåko årKingniarneråne såkutut
atorneKåsaoK — uvagut piumassa-
rissavut tångavigalugit. tåssame
nangminerssornerulernigssap isumå
åjuna: ineriartorneK — s.i, ajor-
nartorsiutit årKingneKarnigssait —
kalåtdlinit nangminernit aulajanger-
neKåsassoK, kalåtdlime ilisimavdlu-
dluarnerpaungmåssuk KanoK nang-
mingnøK nunamingne årKtniartoKå-
sassoK. soruname.
imåipoK: nangminerssorneruler-
neK inerigaK atorfigssaKartlngilar-
put. Kulartut tamåna kigsautigingu-
atslavigkaluarpåt. atorfigssaKarti-
ngilarput nangminerssornerulerneK
inerigaK kikut tamarmik ingmlkua-
lugtortaisigut ilisimassaKarfigissåt.
atorfigssaKartiparputdle aKutseriau-
seK kalåliussoK nangmineK aulaja-
ngisinauvfigissarput — aKutseriau-
seK nangminerssornerup KanoK issl-
koKarnigssånik aulajangislnauvfigi-
ssarput. tamånamiuna januarip 17-
iane taissinigssame pineKartoK.
erKortuliornerusångilaK nangmi-
ne ajornartorsiutit tamarmik årKing-
ne ajornartorsiutit tamarmik åriKng-
neKarnigssåt utarKivdlugo. agdlau-
serissaK nåtinago ima apererusu-
mernarpoK: — sumume nangminer-
ssornerulernigssaK atusagavtigo?
nålagkersuinikut suleKatigigfit
angnerssaisa mardluk kigsautigåt
nangminerssomerulernigssaK erKå-
neKåsassoK majip autdlarKautåne.
tamånalume Kularutigssaugunångi-
laK. taimåitumigdIQna pingåruteKa-
KissoK sapingisamik amerdlanerpåt
akuerssivdlutik taissinigssåt.
Kvindeundersøgelserne
starter til næste år
I begyndelsen af det nye år går
Sundhedsvæsenet i Grønland i
gang med den længe planlagte
folkeundersøgelse for kræft i liv-
moderhalsen. Pengene til formå-
let er der, så nu kan man gå i
gang med det praktiske.
Alle kvinder i alderen fra 25 år
og opefter vil blive undersøgt.
Landslæge Jørgen Bøggild oply-
ser, at man regner med at have
kørt alle undersøgelserne igen-
nem i løbet af to år. Derefter vil
kvinderne blive indkaldt ca.
hvert femte år til en ny under-
søgelse.
Det er distriktslægerne, der
står for undersøgelserne, som så
igen styres centralt via EDB. Alle
prøverne bliver sendt til Rigs-
hospitalet i København, hvor de
så via EDB bliver inddelt i grup-
per. — Langt de fleste kvinder er
raske, siger Jørgen Bøggild. Det
er en forebyggende undersøgelse,
som gør det muligt at opdage en
sygdom på et meget tidligt stadie.
Undersøgelserne vil komme til
at omfatte mellem 9.000 og 10.000
kvinder. Undersøgelser for kræft
i livmoderhalsen har været fore-
taget i mange år i Grønland. Det
har man gjort i forbindelse med
andre gynækologiske behandlin-
ger, og der har været omkring
2.000 undersøgelser om året. Men
det er første gang, der skal være
en folkeundersøgelse, siger
Landslægen.
Der har været skrevet meget om
hjemmestyret. Folkeoplysningen
om hjemmestyret har været mere
grundig end den, man har kendt
ved de tidligere væsentlige be-
slutninger om Grønlands fremtid. -
Vælgernes beslutningsgrundlag er
det bedst mulige, når de den 17.
januar s'kal stemme ja eller nej til
hjemmestyrets indførelse.
Det er altså forkert, når skepti-
kerne i den senere tid har sagt, at
vælgerne ved for lidt om dét, de
skal hen og stemme om. I hvert
fald kan man ikke forvente, at den
enkelte borgers viden og forudsæt-
»Aktion Sisimit«
..Aktion Sisimiut", der begyndte
i foråret 1978 har nu indbragt ca.
en halv mill. kroner i Danmark.
„Aktion Sisimiut" omhandler salg
af granat-sten, der findes i grund-
fieldet ved Knud Rasmussens
Højskole i Sisimiut (Holsteins-
borg). Salget er til fordel for ud-
videlse af skolen. Skoler, er ved
at forberede et salgsfremstød i
Grønland.
Der har samlet sig stor interes-
se omkring Knud Rasmussens
Højskole. Skolen virker som et
folkeligt, kulturelt center, hvor
unge og ældre mødes for at lære
om fortiden, drøfte nutiden og
finde deres identitet ved at med-
virke i planlægningen af fremti-
dens Grønland. Der er mange an-
søgninger, flere end højskolen
kan rumme. Derfor planerne om
udvidelse, som vil blive indviet i
1979, dét år hvor Knud Rasmus-
sen fylder 100 år. Udvidelsen
kommer til at koste 10 millioner
kroner.
Salget af Sisimit, som er en
granat-sten fra almandingruppen,
forhandles af en række organisa-
tioner i Danmark, f.eks. alle spej-
derkorpsene, de lokale husmoder-
foreninger, Inner Wheel-klubber-
ne. Lions Clubberne, samt Grøn-
lænderhusene i Odense, Århus,
Aalborg, Holstebro, Esbjerg, Kø-
benhavn og Hellerup. Stenen ko-
ster 12 kr, men kan også købes
med sølvvedhæng til 50 kr. Det
vil således være en velkommen
gave under juletræet.
Klinik i Kangåtsia«
K’eKertarssuaK, Ausiait og K’a-
ngåtsiaK kommuner har planlagt
en ændring af tandlægebetjenin-
gen, fortæller radioavisen. Æn-
dringen skyldes at K’angåtsiaK
kommune bliver betjent af Ausi-
ait kommune, og det er en uhen-
sigtsmæssig ordning for bygder-
ne. I stedet foreslår distrikts-
tandlægen i Ausiait til sundheds-
bestyrelsen, at der sker en ud-
videlse og forbedring af ordnin-
gen.
På finanslovforslaget for næste
år er nyordningen blevet optaget,
og dette er betinget af bevillings-
myndighedernes godkendelse.
Ordningen indebærer, at halv-
årstandlægen i K’aKertarssuaK nu
skal betjene K’angåtsiaK kommu-
ne i den anden halvdel af året
med station i K’angåtsiaK. Lands-
lægeembedet arbejder for at skaf-
fe klinikudstyr og lokaler.
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger over 8 år optages.
Særlig undervisningsordning for udlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 9.900,—.
MARKHOLT'OLESENS REALSKOLE
J. H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 18 18 |
ninger vil være bedre på et senere
tidspunkt.
Det er vel også et spørgsmål,
hvor detailleret en viden, den en-
kelte har brug for. Det drejer sig
jo ikke om et hjemmestyre i „fær-
digpakning", men om indførelsen
af et andet styringsprincip end det,
vi har i dag. En styring, som vi selv
kan bestemme inden for nogle me-
get vide rammer.
17. januar må den enkelte tage
stilling til, om vi skal bestemme
noget mere selv, eller vi fortsat
skal acceptere, at kompetencen
ligger i København hos nogle men-
nesker, der har et begrænset kend-
Al i kutag ssia-
me narxiutit
AlIkutagssiaK normo 1-ip
imersugagssartåne tekniki-
kut kipussorneKarsimavoK
taimalo narKigtariaKartut
ardlaKardlutik:
suiugdlermik: kiparig-
suaraK atdleK talerpigdler-
påK KernertusaoK.
uipagssånilc: sanimukartut:
42. tusåjuk
49. OKarusiut
87. atåne isordlutalik (nag-
guvia: akoK)
97. erfalassoK (naitsumik o-
Kautigalugo).
pingajugssånik: åmukartut:
27. tåunauna Amerikame
kujatdlerme nerssut?
42. åssigit pingasut
63. Nup erKåne nuna
83. saunikuinaK angalaor-
tOK ersigissaK.
skab til, hvad vi selv vil med Grøn-
land.
Skeptikerne er ikke imod hjem-
mestyret som sådan, men de er
imod at indføre det nu. Og de be-
grunder det med, at der er for
mange uløste problemer i Grøn-
land. De siger, at der ikke er nok
uddannede grønlændere, - at der
er for stor ungdomsarbejdsløshed,
- at vi ikke kan klare os økonomisk,
- at vi mange år endnu har brug
tor udsendte eksperter, m. m.
Alt dette er jo rigtigt. Samfundet
vil være sprængfyldt med proble-
mer, også efter hjemmestyret. Men
det er ikke gyldige argumenter
imod at indføre det 1. maj 1979. -
Hjemmestyret skal jo bruges til at
løse alle disse problemer med -
og løse dem på vore betin-
gelser. Det er netop tanken med
hjemmestyret, at udviklingen - og
det vil bl. a. sige løsningen af pro-
blemer - skal bestemmes af grøn-
lænderne selv, fordi grønlænderne
- i sagens natur - selv har bedst
forstand på, hvordan det skal gø-
res.
Vi har altså ikke - som hjemme-
styreskeptikerne åbenbart ønsker
det - brug for et færdigsyet hjem-
mestyre, som den enkelte væl-
ger kender i mindste detaille, men
derimod et grønlandsk styrings-
princip, der bygger på, at vi selv
bestemmer - og dermed også be-
stemmer, hvordan vort hjemmesty-
re skal se ud. Det er det, sagen
drejer sig om 17. januar.
Det er forkert at udsætte indfø-
relsen af hjemmestyret, til alle pro-
blemer er løst. Og man kunne fri-
stes til at tilføje: - For hvad skal vi
så egentlig med hjemmestyret?
De to største politiske organisa-
tioner anbefaler hjemmestyrets
indførelse 1. maj, og der er næppe
tvivl om, at det også bliver sådan.
Derfor er det også vigtigt, at så
mange som muligt er med til at
stemme ja.
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension
,T>
0)
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giver en meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
Forat Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
(§) Bikuben
3