Atuagagdliutit - 28.12.1978, Blaðsíða 5

uvanga soKutigfngilara
tikeK kivisi masso k
— oKalugtuarniarpunga, ajoKersussinanga, Peter
Brandt, atuagkiortungordlåx oKalugtuårKanik kater-
ssuivdlune „K’umårssugssuaK“-me, oKarpoK AG-mit
OKaloKatigineKardlune
1. rk./saarliit: Naja Grønvold, Ghb., Nukakuluk Kreutzmann, Ghb., Benigne
Bidstrup, Ghb., Johanne Alaufesen, Ghb., Marie de Renouard, Ghb., 2. rk./
Qiterliit: Benedikte Petrussen, Kangåmiut., Helga Lund, Jul., Diana Heil-
mann, Ghb., Nuka Petrussen, Nan., Jensigne Nielsen, Ghb., Else Marie
Olsen, Egm. 3. rk./Tunorliit: Helene Rosing, Kangåmiut., Karen Thomas-
sen, Ghb., Kathrine MaKe, Ghb., Karen Mathæussen, Ghb., Anna Sieg-
stad, Egm., Augusta Hansen, Jul., Frederikke Petersen, Skt., Atangana
Hansen, Egm., Fraværende/Assiliseqataanngistoq: Simon Løvstrøm, Upv.
Socialpædagogit
siulliit
soraarummeertut
KaKutigorpoK suleKat aperssusav-
dlugo — agdlåt avisiliortut høj-
skoliåne atuaKatigisimassaK. per-
KUtigssaKarpordle. Peter Brandt
iliuseKarsimavoK ilarparujugssu-
avta singnagtorissarsimassånik i-
kigtuararssuitdle piviussungorti-
simassånik. atuagkiorsimavoK —
tåunåinåungilardle. åma nauiter-
ttsimavå.
24. november oKalugtuåricat
katerssugkat „K’umårssugssuaK"
Kalåtdlit-nunåne KGH-p pisini-
arfine sarKumerput. atuagkap
sarKumiunigsså kalåtdlimit isu-
magineKarile. uvanga iluarisimå-
ringnigtuinarnik tusarfigåra.
kisiånile atuagkiortoK Peter
Brandt, atuagkap inugtå, kinau-
va?
ajornakusorpoK autdlarKautå i-
nugtarsiortingitsusavdlugo. Pétå-
rarme kalåliuvoK ilisarisimaligka-
ma sujugdlersåt. Peter Brandt té-
ssauvoK, atuariartortinane uvdlåt
tamaisa nalungnermik iliniartar-
tOK kingornagutdlo sukaniumik
cykelerdlune igdloitarfik napiv-
dlugo ingerdlaortartoK — soru-
nalume sikisångeKalune eKérsi-
mårdlune atuariartortardlune, nå-
mik uvagut! ama tåssauvoK ilåne
tåkutingitsuvigtartOK. Kalåtdlit-
nunåt kipisagilerdlugo avangna-
mut tingmissarsimavoK.
åma Peter Brandt Kavdlunåtut
agdlangneit OKalungnerdlo uvav-
titut sapingilaK, igdlarsinaussut
„Kalåtdlit-nunånik ilisimatut“ ig-
dlautigalugit nåpitagkavut aki-
ssutigssaicardluartartut aperKu-
taugajugtumut, „sapåtip akune-
rane tåssane kina Manitsume
normo et-iusimanersoic“ — åma-
lo sordluna uvaguvtinit amerdla-
nerussunik ajornartorsiutigssa-
Karpasigtarane.
Kanga pissut
Peter Brandt atuagkiorsimangmat
inuit tupåtdlautigivatdlångilåt, i-
lisarisimangnigtaisa. tåssame Ka-
ngale pileritsagdlunilo Kanordlu-
nit iliortarpoK, åmalo nuånersui-
naussångikaluartunik atugaKar-
tardlune.
— Kangale agdlagaKarusugtar-
simavunga. taimanile 1958—62
Nungme realskolimitdlunga. ki-
siåne taimanile ila åssigingitsor-
pagssuarnik iliuseKarsimavunga.
Peter Brandt Kangåtsiame inu-
ngorpoK Ausiangnilo mérausi-
mavdlune. Nungme realskolimé-
rérame Kåumatåluit umiartorsi-
mavoK, tamatumalo kingorna Ka-
strupime trafikskoleme atualer-
dlune. tingmissartortitsinermut
pissortångorpoK sulivdlunilo tai-
mane helikopterit Kalåtdlit-nu-
nåne atulencårmata, igdloKarfing-
ne amerdlanerne heliportine pi-
ssortanut taortaussarsimavoK. å-
ma Kåumatåluit NorgemisimavoK
sisorautaerniardlune akuniliut-
dlugo — 1970-ime Ilulissane sta-
tionslederingorpoK.
Rettelse
I AG nr. 47 var der indsneget sig
en fejl i artiklen om KS-69 i Ma-
nitsoit (Sukkertoppen). Brug af
skiliftene pr. mand er 400 kr. i lø-
bet af 25 dage, i henhold til mind-
stetaksten i Norge og ikke på
grund af afbetalingen af liftene.
I sommer var der 56 mennesker i
Apussuit i en weekendskitræning
og ikke 26 som nævnt.
— tauva avisiliortungorusuler-
putit?
— OKarérnivtut Kangale agdlag-
kumatujuvunga, taimåitumik År-
husime Journalisthøjskolemut pi-
niarpunga agdlangneK iliniaru-
mavdlunga, åmalo nautsorssutigi-
gavko saniatigut agsut iliniutigi-
savdlugo. isumaKarama iliniarnit-
sialaussoK periarfigssalik sorpag-
ssuarnik ilikagaKarnigssamut —
nangmineK piumåssuseKaråine.
agsut uvavnut iluaKutauvoK, u-
vanga nangmineK atuarfingmut
piniarpunga, pemutigalugo tåssa-
ne avdlatutdle pineKarusugkama.
ninuteKautivnut ilångutdlugit
nagsiusimavåka ukiut ingerdla-
neråne agdlagtarsimassåka. tai-
manikut ukiune pingasune AG-
kut timerssornermut tungassunik
agdlagtarsimavunga. tåssalo tigu-
neicarpunga. 1972-ime.
timerssortartoK
atuartugssat ilaisa naloKinang-
måssuk oKalugtuarissariaKarpoK,
Peter Brandt sisamariardlune
langrendimik Kalåtdlit-nunåne
pissartaungmat, taimatutdlo ama
sisamariardlune Danmarkime. tå-
ssa 1963—1971. Peter Brandt åma
karatertartusimavoK, judortardlu-
ne tigdlutardlunilo.
— privatimigdle. ugpernarsau-
tigssaKångilanga. torKigsisima-
narpoK nalunago ingminut igdler-
sorsinauvdlune pissariaKalisaga-
luarpat. nuånarigavkulo inuit ki-
kutdlunit oKaloKatigisavdlugit,
sunutdlunit isertarpunga inuit na-
jortagånut. Nyhavnime Vester-
bromilo Københavnime pilukag-
fiusinaussarput.
— månåkut mardlungnik ilinia-
gaKarsimalerputit?
— åp, soruname pingårtipara
ajungitsumik iliniagaKarsimanig-
ssaK. isumaKarpungale ilåne atar-
KineKarpatdlårtartoK angnerussu-
mik iliniarsimaneK puigordlugo
inugtå.
— ardlane OKarputit, anguniag-
kavit angnerssarigåt Kalåtdlit-
nunåt sinerssordlugo kaujatdlå-
savdlugo. — iluagtipiuk?
— atausiardlunga Thulemipu-
nga, Tunumilo IgtorKortormit ti-
kitdlugit mardloriarpunga åma
Mestersvigimut. åma ilaussug-
ssaugaluarama tingmissartumut
Sirius-patruljemut pajugutinik
nåkåtitsiartortumut — autdlar-
tugssånguleraluardlungalo ajor-
narsigame. tåssångåinaK autdla-
rame angatdlåneK ajornartorsior-
fiulei'iarmat.
imarsiortut arnatdlo
— ukiut kingugdlit mardlugsuit
kilisautine inugtausimavunga. ag-
sorujugssuaK nuånaråra aulisar-
tut ilagisavdlugit — suliagssartålo
åma nuånaralugo. imarsiortut a-
merdlanerit agsut nåpitaKartarsi-
måput inuneK ilikarsimavdlugo.
agsut iliniarfigisimavåka, åma i-
sumagssavsititarsimavånga.
— OKarputit aulisartut nuåna-
ralugit. arnåme?
— issertorsimångisåinarunarpa-
ra arnat nuånarissarigavkit. åma
uvavnut suniuteKarsimaKaut, ki-
siåne avdlatulåK. uvavnut åma
pingårtorujugssuvoK KåKame u-
ngasigsumut pisugtarneK, pingår-
tumik uvdlånguåkut. taimailiv-
dlune encarsardluarnartarpoK. o-
Kalugtuåraliornigssaic Kangale er-
Karsautigisimavara, åmame sap.
ak. atausinaK agdlagdlugo inerpa-
ra. tatdlimångornerme autdlarti-
kama aprile Kåumat tugdliane tat-
dlimångornerme inerpara. agdlar-
icårneranit avdlångortitaKångi-
vigpunga. naKiternera siåmarter-
niarneralo ajornakusorutitaKå-
ngitdlat. kikut tamarmik taper-
sersuigamik.
— inåningne OKausingnåKarpit?
— iluamik erKarsautigineK a-
jorpara. kisiåne OKarsinauvunga,
sapigatuara atauseK tåssa inuit
pingårniakujugtut. Kangale uva-
nga iluarissavnik iliortarpunga,
nauk imaKa tamatigut pitsaussui-
naussungikaluartut uvavnut av-
dlanutdlunit. åma iliniutigåka.
kalaleK DanmarkimltoK
— KanoK ipa Danmarkime kalå-
liuvdlune?
— nalungilara kalåliugama, å-
ma kinåussusera méraugatdlara-
male nalungilara. Danmarkime a-
jornartorsiuteKartorssungilanga,
inugpagssuitdlo ilisarisimalersi-
mavdlugit. åma avdlamiorpag-
ssuit. tåssanilo aulisartut tiker-
Kigpavut. nåmagigtarneK imar-
siortut akornåne iliniagagssauvoK.
kisiåne misigigångama pissaria-
Kartitdlugo, tauva Kalåtdlit-nu-
nånukarsinaussarpunga, sordlume
torKigsiniardlunga.
atuagkiagssat 25-t
— soruname kalåtdlit Kalåtdlit-
nunånltut ajornartorsiutigssar-
pagssuaKarput, uvangalo autdlar-
tipunga atuagkiaralugit pissutsit
inusugtut Danmarkime iliniartut
atugait OKalugtuaralugit. åma i-
långupåka ikinguterpagssuarma
ilait ingminut tOKutarsimassut. a-
tuagkiagssauteKarpunga 25-nik,
agdlagkusutangnik, taimåitumik
såriagagssaKaKaoK. kisiåne politi-
kimut tunganaviångitdlat, isuma-
Karama Kalåtdlit-nunåne atuar-
tartut politikimut tungassunit ag-
dlagkanit ipititaulersugut. inuit
aluarumatussusiata ilå tamatuma
pérsipå.
OKalugtuåraliåtut OKalugtualia-
ra åma OKalugtuarpalårtuvoK. o-
Kalugtuaråra, tauva atuartugssat
nangminérdlutik isumerumårput.
inerérsunik navsuiauteKångilanga
inerniuteKarnangalunit.
tikeK kivisavdlugo soKutigissa-
risimångisåinarpara.
mh.
Socialpædagogit 20 socialhjælpe-
rillu pingasut siulliit Nuummi So-
cialpædagogisk Skolemi soraa-
rummeerput ukiuni pingasuni atu-
areersimallutik. Ilinniarfimmiit
soraarnermi decemberip 15-ianni
kingoraartaagallartoq, Peter Chri-
stiansen oqarpoq ilinniarnerup i-
ngerlanera ajornartorsiuteqan-
ngitsoorsimanngitsoq. Ilinniarner-
minni taamaatiinnartut amerla-
qaat soraarummeertunik 36 pro-
centii taamaatiinnarput. Sinneri
ilinniarnerminni unitsitsigallarput
imaluunnit asoorlutik.
Soraarummeerutigineqartut a-
jornakusooqaat kisiannili angusaq
ajunngeqaaqj Peter Christiansen
oqarpoq. Meeqqanik paaqqinnit-
tarfinni suliffiit 20 procntii social-
pædagoginik qallunaatut kalaal-
lisullu oqalussinnaasunik suliffi-
gineqarsinnaanngorput, sinneri
tikisitanik Danmarkimilo ilinni-
arsimasunik suliffigineqassallutik.
Soraarummeertuni aqqaneq mar-
luk atorfinereersimapput sinnerili
qinnuteqaatiminnik suli akissute-
qarfigineqarsimanatik.
1985-imi atorfiit affai kalaalli-
nik atorfigineqalissapput 1990-ik-
kunnilu atorfiit kalaaliinnavinnik
atorfigineqassallutik Socialpæda-
gogisk Skolep Nuummiittup inger-
lanera aflanngortinneqassangik-
kuni.
De første
social-
pædagoger
Det første hold på 20 socialpæ-
dagoger og tre socialhjælpere har
netop endt deres uddanelse på So-
cialpædagogisk Skole i Nuuk
(Godthåb). Ved dimissionsfesten
fredag den 15. december sagde
den konstituerede rektor, Peter
Christiansen, blandt andet at ud-
dannelsen ikke har været uden
problemer. Der har været en stor
frafaldsprocent, således 36 °/o fra-
fald. Af de 41 studerende, der be-
gyndte uddannelsen i 1976 er der
kun seks tilbage. Resten holder
uddannelsepause eller er hoppet
fra.
Eksamen var på et højt niveau,
og man har fået et godt resultat,
sagde Peter Christiansen. 28 pct.
af stillingerne i børneinstitutio-
nerne kan nu besættes af dobbelt-
sprogede socialpædagoger, mens
resten stadig vil være besat af
udsendt og danskuddannet ar-
bejdskraft. 12 af de nyuddannede
socialpædagoger har fået arbejde i
Grønland, mens resten ikke har
fået svar på deres ansøgninger
endnu.
Først i 1985 vil man kunne be-
sætte halvdelen af stillingerne i
Grønland, og i 1990-erne vil man
kunne besætte -stillingerne med
overvejende dobbeltsprogede so-
cialpædagoger.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alie grønlandske
hjem
Socialhjælperit soraarumeerlaat: Amalie Møller, Esther Larsen aamma
Eleonora Klemansen.
De tre nyuddannede socialhjælpere: Amalie Møller, Esther Larsen og
Eleonora Klemansen.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alie grønlandske
hjem
5