Atuagagdliutit - 28.12.1978, Blaðsíða 8

USA tilbød at
købe Grønland
Forslaget blev fremsat den 14. december 1946 i
Washington, men den danske regering ville ikke høre
tale om salg.
USA var parat til at købe Grøn-
land af Danmark for hårde dol-
lars lige efter den anden ver-
denskrig. Det fremgår af arkiv-
materialet, som i de seneste år er
frigivet af det amerikanske uden-
rigsministerium. Af materialet
fremgår dog ikke, hvilken pris,
USA i givet fald havde tænkt sig
at tilbyde.
De spændende forhandlinger
mellem Danmark og USA om
Grønland er gennemgået af lek-
tor Niels Amstrup i bogen „Stu-
dier i dansk udenrigspolitik", som
netop er udgivet på forlaget „Po-
litica".
Da anden verdenskrig sluttede,
ønskede man fra dansk side at
få den amerikanske tilstedevæ-
relse på Grønland bragt til ophør.
Niels Amstrup oplyser til AG, at
det af de amerikanske arkiver
fremgår, at USA ikke ville for-
lade Grønland. Det var i starten
af „den kolde krig", og USA øn-
skede ikke Grønland ændret til et
militært tomrum, som Sovjetunio-
nen kunne tænkes at ville udfylde.
DE TRE FORSLAG
Den 14. december 1946 fremlagde
den amerikanske udenrigsmini-
ster James Byrnes tre forslag for
den danske udenrigsminister Gu-
stav Rasmussen på et møde i
Washington:
1. Danmark kunne give USA ret-
Selv en lille annonce
læses i
GRØNLANDSPOSTEN
De så jo også denne.
ten til at opretholde de ameri-
kanske baser på Grønland for
99 år eller „evig tid".
2. USA ville påtage sig forsvar af
Grønland mod agression, men
skulle til gengæld have lov til
at opretholde militærbaserne.
3. USA ville købe Grønland.
Det sidste forslag er vedføjet
en amerikansk kommentar om, at
det nok kan forekomme „radi-
kalt", men at det een gang for
alle ville løse et vanskeligt sam-
arbejdsproblem mellem USA og
Danmark. Man føjede også til fra
USAs side, at en sådan handel
kunne bidrage til at løse Dan-
marks valutariske problemer ef-
ter krigen.
Niels Amstrup tilføjer, at man
fra dansk side ikke på noget tids-
punkt ville høre tale om at sælge
Grønland. På mødet i Washington
tog man klart afstaind fra alle
tre amerikanske forslag.
Det var herefter tydeligt, at det
amerikanske ønske om fortsat til-
stedeværelse på Grønland og den
danske regerings ønske om en
snarlig amerikansk tilbagetræk-
ning var helt uforenelige.
LØSNINGEN
Problemet løstes først, da den
danske regering den 8. april 1948
meddelte, at man var villig til at
fortsætte konsultationerne, for-
handlingerne, med USA om Grøn-
land uden krav om, at aftalen,
som var indgået i 1941, blev æn-
dret. Danmark var tilfreds med
status qvo.
— Denne kovending i den dan-
ske regerings holdning skyldtes en
stærkt Øget frygt for Danmarks
sikkerhed i de første måneder af
1948, slutter Niels Amstrup.
-h.
erKaimajuk!
atuagagssiax kalåtdlisumax
oxausertalik
A tuagagdliutinik niorKuteKartar-
fingne tamane pisiarisinauvat
Nuuk kommune nåpainersiorxåmerpox igdlunik mardloxiussanik 4-nik katitdlugit inigssiat 8 4-nik initagdlit
Sanap erxåne Niels Hammekensvejirne. kommunip igdlut sanatitarai nålagauvfingmit 40 procentimik tapi-
ssutitalingmik. ukiox kingugdlex Niels Hammekensvejirne inigssiat 8 2-nik initagdlit tungavigssax tåunau-
ssox maligdlugo inårnexarput, kommunivdlo sujunertarå sujunigssame ukiut tamaisa inigssiat 8 sanatitar-
niardlugit. kommunip igdluliortiternerme ilaulerneranut tunulexutauvox Nungme igdlugssailexinerujugssu-
ax, igdlutdlo inernexarsimassut igdlunut nalinginaussunut ilautinexåsåput. igdlut mardloxiussat fåuko 4
akexartugssåuput 3,5 mili. kruninik, nautsorssutiginexarpordlo junime 1979 iserterfiginexarsinaujumårtut.
auna nåpainersiornermérsox.
Nuuk kommune har netop holdt rejsegilde på 4 dobbelthuse med ialt 8 4-rums lejligheder på Niels Ham-
mekensvej ved Sana. Det er kommunen, der bygger husene med 40 procents statstilskud. Sidste år blev
der på Niels Hammekensvej færdigbygget 8 2-rums lejligheder efter samme princip, og det er kommu-
nens plan hvert år fremover at bygge 8 lejligheder. Baggrunden for at kommunen går ind i husbyggeri
er den store boligmangel i Nuuk, og de færdigbyggede huse går ind i den almindelige boligpulje. De 4
dobbelthuse kommer til at koste 3,5 mili. kr. og man regner med de er klar til indflytning i juni 1979. Her
er et glimt fra rejsegildet.
USA-p Kalåtdlit-nunåt
pisiariniaraluarpå
sujunersut sarxumiuneKarpoK 14. december 1946
Washington-ime, kisiånile Kavdlunåt nålagkersuissui-
sa tuninigsså tusåjumasimångilåt.
USA piarérsimagaluarpoK Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkimit pisiari-
savdlugo dollarsinik nukigtunik
akilerdlugo sorssungnerssup ki-
ngugdliup kinguninguagut. agdla-
gautine toi’Kortane taima agdlag-
simassoKarpoK ukiune kingug-
dlerpåne amerikamiut nunanut
avdlanut tungassunut ministere-
itarfiata issertorungnaigaine. ki-
siånile agdlagautine takunex a-
jornarpoK USA-p pisiarinialeru-
niuk xanoK akilerniarsimagaluar-
nerå.
Danmarkip USA-vdlo Kalåt-
dlit-nunåt pivdlugo pisanganartu-
mik isumaKatigingniarsimanere
misigssorneKarsimåput lektor
Niels Amstrupimit atuagkame
„Studier i dansk udenrigspolitik"
(„Kavdlunåt nunanut avdlanut po-
i'.Likiånik påsiniaineK"), naxiteri-
sitsissarfiup „Politica" naxiterter-
Kåmigåne.
sorssungnerssuaK kingugdlex
nångmat Kavdlunåt tungånit kig-
sautigineKarpoK amerikamiut Ka-
iåtdlit-nunånikungnaernigssåt.
Niels Amstrup AG-mut OKarpoK,
amerikamiut agdlagautåine tor-
Kortane agdlagsimassoK USA-p
Kalåtdlit-nunåt Kimåkumasimå-
ngikå. tåssa „den kolde krig“-ip
(sorssungneK nigdlertOK) autdlar-
terKårnerane, USA-vdlo kigsauti-
gisimångilå Kalåtdlit-nunåta så-
kutoKarfiujungnaernigså, Sovjel-
unionip såkutuleratarsinaungma-
go.
sujunersutit pingasut
14. december 1946 amerikamiut
nunanut avdlanut tungassunut
ministeriata James Byrnesip sar-
Kumiupai sujunersutit pingasut
Kavdlunåt, nunanut avdlanut tu-
ngassunut ministeriånut Gustav
Rasmussenimut Washingtonime
atautsiminerme:
1) Danmarkip USA pisinautisi-
nauvå amerikamiut Kalåtdlit-
nunåne såkutOKarfeKåinarnig-
ssånik ukiune 99-ime imalunit
„någssåungitsumik".
2) USA-p Kalåtdlit-nunåt igdler-
sugariumavå sassussiniartunut,
kisiånile taorsiutdlugo såkuto-
Karfine piginarumavdlugit.
3) USA-p Kalåtdlit-nunåt pisia-
riumavå.
kingugdlermut ilånguneKarsi-
mavoK amerikamiut oxauseKau-
tåt, tamåna „ingassagtumik nu-
tålerinertut" misingnarsinaugalu-
artOK, kisiånile anigortisagaluar-
dlugit USA-p Danmarkivdlo sule-
Katigingnermingne ajornartorsiu-
tait. åma USA-p tungånit ilångu-
neKarpoK. taimatut niuverneK pe-
KataoKatåusagaluartoK Dan-
markip nunat avdlat aningaussåi-
nik sorssungnerssup kingornagut
ajornartorsiuteKarnerata anigor-
nekarnigssånut.
Niels Amstrup nangipoK, Kav-
dlunåt tungånit Kanox ilissukul-
dlunit Kalåtdlit-nunåt tuniuma-
neKarsimångitsoK. Washingtonime
atautsiminerme amerikamiut su-
junersutait pingasut tamaisa er-
ssarigsumik akerdlilerneKarput.
tamatuma kingorna erssarigpoK
amerikamiut Kalåtdlit-nunånigi-
narumavdlutik kigsautåt xavdlu-
nåtdlo nålagkersuissuisa kigsau-
tåt amerikamiue ernlnaK Kima-
gunigssånik ingmingnut isumaKa-
tigisinaulersinausimångitsut.
aridngnera
ajornartorsiut aitsåt anigorneKar-
poK Kavdlunåt nålagkersuissuisa
8. april 1948 nalunaerutigingmå-
ssuk nåpeKatigigtarnigssat isu-
maKatigingniartarnigssat, USA-
mik Kalåtdlit-nunåt pivdlugo a-
joringikitik piumassarineKåså-
ngigpat 1941-me isumaKatigissutip
avdlångortinigsså. Danmarkip a-
joringilå avdlångutexångigpat.
— Kavdlunåt nålagkersuissuisa
taimatut mumingnerata perKuti-
gå ersiortorujugssuångorneK Dan-
markip isumangnaitsunigssånut
1948-me Kåumatine sujugdlerne,
Niels Amstrup naggasivoK. -h.
Æ
*/s DANSK ILT- & BRINTFABRIK
SCANDIAGADE 29
2450 KØBENHAVN SV
8