Atuagagdliutit - 08.02.1979, Blaðsíða 18

kræftimik nåpautit ardlatdlit
kalåtdlinit atugaunerussut
kræfteKarnerit åssigingitsut tatdli-
mat kalåtdlit akornåne takugssaune-
ruput inuiangnut avdlanut nalemiut-
dlugit. sordluit kangiatigut kræfte-
Karnea Danmarkime atugauneranut
nalerKiutdlugo 20—28-riåumik ator-
nenarneruvoK. taimatut kræfteKar-
tarnerup Kalåtdlit-nunåne atorneKå-
ssusia, Asiap kangiane kujasigsume i-
nuiangne mongulinut atassune åssigl-
ngitsune atorneKarneranut nåpertu-
poK, tamånime sordluit kangiatigut
kræfteKartarnea kræftine atugauner-
pauvoK, »ilisimatut misigssuinerinik
Kalåtdlit-nunåne tusaut« agdlagpoK.
ninersine nualiortune kræfteaar-
tarnea Danmarkime tamatuma atu-
gauneranut naleraiutdlugo arfinea pi-
ngasoriåumik atugauneruvoK, taimai-
livdlunilo nunarssuarme atugauner-
pauvdlune. ninersinik nuvfiortunik
agdlisitsiutikut misigssuinertigut på-
sinenarsimavoK ninersine nualiortune
kræfteKalersarnermut pissutaussut
tåssaussut tinumassut ingmikut itut,
sordluit kangiåne kræftip tinumassui-
nut åssingonissut. taimailivdlune sor-
dluit kangine kræftip atuagaunerusi-
masinaunigsså takussartagkanit ang-
nerusimasinauvoK.
igdlissåkut kræfte
igdlissåkut kræftenalersarneK Kalåt-
dlit-nunåne atugauleriartorpoK. ta-
måna kræftenalersarnerit nunar-
ssuarme påsinenartartut amerdlaner-
ssait amerdlanatigåt, Danmarkimilo
atugauneranut nalerniutdlugo pinga-
juat avitdlugo angnerussumik atu-
gauvdlune. inuianatigit inuit atugaisi-
gut, aningaussarsiornikut pissusé, i-
nuit kinguågssiutitigut atonatiging-
nerat kinguågssiutitigutdlo nåpautit
siåmarsimåssusiat igdlissåkut kræf-
teKalersarnermut pissutaussartut pi-
ngårnerssaråt.
kræfteKalersarneritaoK avdlat Ka-
låtdlit-nunåne kalåtdlinit atugaunere
Danmarkime atugaunerinut naler-
niutdlugit ardlaleriåumik angnertu-
ssusenarput, sårdlo iggissåkut kræfte
åmalo nårtorérnikut ardlåp sivnimer-
nisa kræftlngunerisigut ajoKutenaler-
nen. kræftenautitdle avdlat Kanuti-
gortuput, sdrdlo nakatsukut kræfte.
erdlukut kræftenalersarnen avdla-
nisut ipoK, måssa nerissat åssigingi-
kaluartut. tingukut kræftenarneK a-
tugaussorssungilan nauk tingukut a-
seru tornerit amerdlagaluanissut åma-
lo imigagssartornen angnertugaluani-
ssok. taména nunarssup ilaine avdla-
ne tingup numariartorneranik ilåti-
gutdlo kræfteKalerfiussarnermik ila-
nartaraluartOK.
misigssuinerit
»ilisimatut misigssuinerinik Kalåt-
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger over 8 år optages.
Særlig undervisningsordning for udenlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 10.450,-.
MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE
J. H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 I8 I8
Ertivervsstøtteudvalget
Indkaldelse af ansøgninger til brug for
opstilling af bevillingsforslag for 1980.
1. Ansøgninger om støtte til anskaffelse af
trawlere på over 80 fod.
Ansøgere, som ønsker at kamme i betragtning ved fordelin-
gen af støtte i 1980 til anskaffelse af trawlere på over 80 fod,
anmodes om straks at fremsende ansøgning herom til Er-
'hvervsstøtteudvalget.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om:
Ansøgers navn, 'beskæftigelse, alder, fødested og bopæl. For
selskaber skal samme oplysninger meddeles for anparthave-
re, aktionærer eller interessenter.
Det ønskede fartøjs størrelse og pris, samt om fartøjet er en
nybygning eller et brugt fartøj.
Størrelsen åf egenkapital (eget indskud) og om, Ihvorledes
denne påregnes tilvejebragt.
2. Ansøgninger om støtte til erhvervsorgani-
sationer.
I henhold til erhvervsstøtteloven kan der ydes tilskud til
fiskeri- og fangerorganisationer, organisationer inden for
handel, industri og håndværk og organisationer af fåreholde-
re o. 1., til organisatoriske, uddannelsesmæssige og lignende
formål og til organisationernes aflønning af konsulenter.
Ansøgere, som ønsker at komme i betragtning ved tildeling af
tilskud i 1980, anmodes om straks at fremsende ansøgning
herom til Erhvervsstøtteudvalget.
Ansøgninger skal være ledsaget af budget for 1979 og 1980,
regnskab og beretning om virksomheden i 1978 samt en ud-
førlig redegørelse for anvendelsen af den søgte støtte.
Ansøgninger som ikke er udvalget i hænde senest den 6.
marts 1979, kan ikke forventes at komme i betragtning ved
fordeling af støtte i 1980.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
Box 600 . 3900 Godthåb.
dlit-nunåne tusaut«-me agdlausering-
nigtut mardluk J. P. Hart Hansen N.
Højgård Nielsenilo Kalåtdlit-nunfinut
ministereKarfingme nakorsaKarnerup
tungåtigut sujunersorte dr. Flem-
ming Mikkelsen peKatigalugo Kalåt-
dlit-nunåne kræftimik nåpautausima-
ssut tamåkerniardlugit katerssorsi-
mavait kalåtdlit akornåne kræftip a-
tugaunera KanoK angnertutigisima-
nersoK påsiniardlugo.
ukiune 100-ne måna atugarissavti-
ne, pingårtumigdlo sorssungnerssup
kingugdliup kingorna kræftimik nå-
pautausimassut misigssorniarneKar-
put.
misigssuinikut sujunertarineKar-
poK Kalåtdlit-nunåne inuiaKatiging-
nik avdlångortiterinerujugssuarmut
tungatitdlugo nåpautip tamatuma a-
tugaunerulersimasinaunera påsiniå-
savdlugo
1900-t autdlartineråne Kalåtdlit-
nunåne kræftimik nåpauteKarnerit,
agdlisitsiutikut misigssuinikut, su-
jugdlit tutsiuput, tamatuma kingorna
pemingnigssamik isumagingningne-
rup piorsarneKarnerane inuitdlo inu-
nertusiartornerånut atatitdlugo kræf-
te nåpautitut nalinginaussutut issigi-
neKalerpOK.
nunane avdlane
kræftip nåpautaussarnermine inup ti-
måta ilaine åssigingitsune åmalo inup
KanoK ukioKalerdlune kræftenaler-
sarnera sukumissumik sule Kalåtdlit-
nunåne påsiniarnenångilaK.
nunarssup ilaine avdlane misigssui-
nerit taimåitut påsissatdlo nalemiu-
ssorneriarisa kræfteKalersarnermut
pissutaussut åssigingitsut sonutigi-
navigsinaussartut ilåtigut erssersi-
tarpait. timip pisataisa ilåine sune
kræftimik népauteKartarnerne åssigi-
ngissutaussut sume nunaKarnermik,
ilåtigutdlo kulturikut atugarissanik
tunulexartut nåpautip tamatuma su-
mltarneranut agdliartortarneranut-
dlo avatangissit åmalo ilaKUtaringne
kingornutagkanut atassut suniute-
Kartarnere takutipåt.
asiunavérsaissartok Gerda Møller nålagauvfiup kåterssugausrivig-
ssuane atorfilik Georg Bestlep nuliatalo aningaussauteKarfiånit
21.500 kr-nik tunineKarsimavoK åmit pisorKat Issigtunérsut ilisima-
tutut misigssorneKarnigssånut. misigssuinerme tungavigineKåsåput
atissat -ukiunik 500-inik pisoKåussusigdlit avdlångorneKångitsoru-
jugssuit Nugssuarme navssåt. Gerda Møller oxarpoK eskimut åme-
rissarnermikut tupingnåinartumik asiunavérsaissartut, tamånalo
måna periausiussunut sanigdliuniarine. måna takugssåuput arnap
kamé ukiunik 500-inik pisoKåussusigdlit.
Konservator ved Nationalmuseet, Gerda Møller har af etstatsråd
Georg Bestie og hustrus legat fået tildelt 21.500 kr. til videnskabe-
lig undersøgelse af arktisk skindmateriale, og dertil bruges de vel-
bevarede dragter på de 500 år gamle mumieficerede lig fra Nug-
ssuaK. Gerda Møller vil sammenligne eskimoernes skindbehand-
ling, der er enestående konserveringsmetode med nutidens mid-
ler. Her ses 500 år gamle kvindekamikker.
Flere kræfttyper forekommer
hyppigere hos grønlændere
Fem typer af kræft forekommer
hyppigere hos grønlænderne end
hos andre folkeslag. Kræft i næ-
sesvælgrummet forekommer 20-
28 gange hyppigere end i Dan-
mark, og ligger dermed på højde
med forekomsten blandt forskel-
lige mongolide folkeslag i Syd-
østasien, hvor kræft i næsesvælg-
rummet er den hyppigste kræft-
type, skriver tidsskriftet „Forsk-
ning i Grønland", der udgives
af kommissionen for videnskabe-
lige undersøgelser i Grønland.
LIVMODERKRÆFT
Hyppigheden af kræft i spytkirt-
lerne er syv-otte gange større end
i Danmark og dermed blandt de
højest påviste forekomster i ver-
den. Mikroskopiske undersøgelser
har vist, at den større forekomst
af spytkirtelkræft er betinget af
en særlig svulsttype, som har ud-
udpræget lighed med kræftsvul-
sterne i næsesvælgrummet. Der-
for er forekomsten af kræft i næ-
sesvælgrummet muligvis endnu
større end det er påvist.
Forekomsten af livmoderhals-
kræft hos kvinder i Grønland sy-
nes at vise en stigende tendens.
Den har vist sig at ligge på høj-
de med den højst registrerede i
verden og er to en halv gang stør-
re end den senest registrerede
i Danmark. Et samfunds sociale
og økonomiske forhold, befolk-
ningens seksuelle aktivitet og ud-
bredningen af kønssygdomme er
faktorer, der er 'kædet sammen
med forekomsten af livmoder-
halskræft.
Også andre kræftformer fore-
kommer adskillige gange hyppi-
gere hos grønlænderne end hos
danskerne. Det er for eksempel
kræft i spiserøret og kræft, op-
stået fra rester af moderkager
efter graviditet.
SJÆLDENT
Andre kræfttyper er derimod
sjældent forekommende, for ek-
sempel kræft i blærehalskirtlen.
For visse kræftformers vedkom-
mende afviger forekomsten ikke.
Tyktarmskræft forekommer lige
så ofte i Grønland som i Danmark
på trods af forskellen i fødens
sammensætning.
Heller ikke leverkræft er sær-
lig hyppig i Grønland, selv om le-
verbetændelse er udbredt på
grund af et stort spiritusforbrug,
som andre steder i verden kan
give anledning til udvikling af
skrumpelever og undertiden le-
verkræft.
Forfatterne til artiklen i
„Forskning i Grønland", J. P.
Hart Hansen og N. Højgård Niel-
sen, har sammen med medicinal-
konsulenten i Ministeriet for
Grønland, dr. Flemming Mikkel-
sen, forsøgt at samle alle tilfæl-
de af kræft i Grønland i dette
århundrede for at klarlægge fo-
rekomsten af kræft hos grønlæn-
dere, specielt efter anden ver-
denskrig. Hensigten med indsam-
ling af materialet er at undersøge
mulige ændringer i hyppigheden
af kræfttilfælde i forbindelse med
de meget indgribende samfunds-
mæssige omvæltninger, der er
sket i Grønland.
UNDERSØGELSER
I begyndelsen af dette århundre-
de kom de første meddelelser om
tilfælde af mikroskopisk påvist
kræft i Grønland. Siden er kræft
blevet en almindelig kendt syg-
dom efter sundhedsvæsenets ud-
bygning og levealderens stigen.
Men en fuldstændig klarlæg-
gelse af kræftsygdommenes fore-
komst i forskellige organsyste-
mer, aldersgrupper med videre i
Grønland har aldrig tidligere væ-
ret forsøgt.
Sådanne undersøgelser i andre
egne af verden og sammenlignin-
ger mellem resultaterne har un-
dertiden vist betydelige forskel-
le af betydning for klarlæggelsen
af de ferhold, der er årsag til at
kræft forekommer, skriver tids-
skriftet „Forskning i Grønland".
18