Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.02.1979, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 08.02.1979, Blaðsíða 18
kræftimik nåpautit ardlatdlit kalåtdlinit atugaunerussut kræfteKarnerit åssigingitsut tatdli- mat kalåtdlit akornåne takugssaune- ruput inuiangnut avdlanut nalemiut- dlugit. sordluit kangiatigut kræfte- Karnea Danmarkime atugauneranut nalerKiutdlugo 20—28-riåumik ator- nenarneruvoK. taimatut kræfteKar- tarnerup Kalåtdlit-nunåne atorneKå- ssusia, Asiap kangiane kujasigsume i- nuiangne mongulinut atassune åssigl- ngitsune atorneKarneranut nåpertu- poK, tamånime sordluit kangiatigut kræfteKartarnea kræftine atugauner- pauvoK, »ilisimatut misigssuinerinik Kalåtdlit-nunåne tusaut« agdlagpoK. ninersine nualiortune kræfteaar- tarnea Danmarkime tamatuma atu- gauneranut naleraiutdlugo arfinea pi- ngasoriåumik atugauneruvoK, taimai- livdlunilo nunarssuarme atugauner- pauvdlune. ninersinik nuvfiortunik agdlisitsiutikut misigssuinertigut på- sinenarsimavoK ninersine nualiortune kræfteKalersarnermut pissutaussut tåssaussut tinumassut ingmikut itut, sordluit kangiåne kræftip tinumassui- nut åssingonissut. taimailivdlune sor- dluit kangine kræftip atuagaunerusi- masinaunigsså takussartagkanit ang- nerusimasinauvoK. igdlissåkut kræfte igdlissåkut kræftenalersarneK Kalåt- dlit-nunåne atugauleriartorpoK. ta- måna kræftenalersarnerit nunar- ssuarme påsinenartartut amerdlaner- ssait amerdlanatigåt, Danmarkimilo atugauneranut nalerniutdlugo pinga- juat avitdlugo angnerussumik atu- gauvdlune. inuianatigit inuit atugaisi- gut, aningaussarsiornikut pissusé, i- nuit kinguågssiutitigut atonatiging- nerat kinguågssiutitigutdlo nåpautit siåmarsimåssusiat igdlissåkut kræf- teKalersarnermut pissutaussartut pi- ngårnerssaråt. kræfteKalersarneritaoK avdlat Ka- låtdlit-nunåne kalåtdlinit atugaunere Danmarkime atugaunerinut naler- niutdlugit ardlaleriåumik angnertu- ssusenarput, sårdlo iggissåkut kræfte åmalo nårtorérnikut ardlåp sivnimer- nisa kræftlngunerisigut ajoKutenaler- nen. kræftenautitdle avdlat Kanuti- gortuput, sdrdlo nakatsukut kræfte. erdlukut kræftenalersarnen avdla- nisut ipoK, måssa nerissat åssigingi- kaluartut. tingukut kræftenarneK a- tugaussorssungilan nauk tingukut a- seru tornerit amerdlagaluanissut åma- lo imigagssartornen angnertugaluani- ssok. taména nunarssup ilaine avdla- ne tingup numariartorneranik ilåti- gutdlo kræfteKalerfiussarnermik ila- nartaraluartOK. misigssuinerit »ilisimatut misigssuinerinik Kalåt- Kostskolen Sandalhuus Drenge og piger over 8 år optages. Særlig undervisningsordning for udenlandsdanske. Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger. Pris pr. elev årligt kr. 10.450,-. MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE J. H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 I8 I8 Ertivervsstøtteudvalget Indkaldelse af ansøgninger til brug for opstilling af bevillingsforslag for 1980. 1. Ansøgninger om støtte til anskaffelse af trawlere på over 80 fod. Ansøgere, som ønsker at kamme i betragtning ved fordelin- gen af støtte i 1980 til anskaffelse af trawlere på over 80 fod, anmodes om straks at fremsende ansøgning herom til Er- 'hvervsstøtteudvalget. Ansøgningen skal indeholde oplysning om: Ansøgers navn, 'beskæftigelse, alder, fødested og bopæl. For selskaber skal samme oplysninger meddeles for anparthave- re, aktionærer eller interessenter. Det ønskede fartøjs størrelse og pris, samt om fartøjet er en nybygning eller et brugt fartøj. Størrelsen åf egenkapital (eget indskud) og om, Ihvorledes denne påregnes tilvejebragt. 2. Ansøgninger om støtte til erhvervsorgani- sationer. I henhold til erhvervsstøtteloven kan der ydes tilskud til fiskeri- og fangerorganisationer, organisationer inden for handel, industri og håndværk og organisationer af fåreholde- re o. 1., til organisatoriske, uddannelsesmæssige og lignende formål og til organisationernes aflønning af konsulenter. Ansøgere, som ønsker at komme i betragtning ved tildeling af tilskud i 1980, anmodes om straks at fremsende ansøgning herom til Erhvervsstøtteudvalget. Ansøgninger skal være ledsaget af budget for 1979 og 1980, regnskab og beretning om virksomheden i 1978 samt en ud- førlig redegørelse for anvendelsen af den søgte støtte. Ansøgninger som ikke er udvalget i hænde senest den 6. marts 1979, kan ikke forventes at komme i betragtning ved fordeling af støtte i 1980. ERHVERVSSTØTTEUDVALGET Box 600 . 3900 Godthåb. dlit-nunåne tusaut«-me agdlausering- nigtut mardluk J. P. Hart Hansen N. Højgård Nielsenilo Kalåtdlit-nunfinut ministereKarfingme nakorsaKarnerup tungåtigut sujunersorte dr. Flem- ming Mikkelsen peKatigalugo Kalåt- dlit-nunåne kræftimik nåpautausima- ssut tamåkerniardlugit katerssorsi- mavait kalåtdlit akornåne kræftip a- tugaunera KanoK angnertutigisima- nersoK påsiniardlugo. ukiune 100-ne måna atugarissavti- ne, pingårtumigdlo sorssungnerssup kingugdliup kingorna kræftimik nå- pautausimassut misigssorniarneKar- put. misigssuinikut sujunertarineKar- poK Kalåtdlit-nunåne inuiaKatiging- nik avdlångortiterinerujugssuarmut tungatitdlugo nåpautip tamatuma a- tugaunerulersimasinaunera påsiniå- savdlugo 1900-t autdlartineråne Kalåtdlit- nunåne kræftimik nåpauteKarnerit, agdlisitsiutikut misigssuinikut, su- jugdlit tutsiuput, tamatuma kingorna pemingnigssamik isumagingningne- rup piorsarneKarnerane inuitdlo inu- nertusiartornerånut atatitdlugo kræf- te nåpautitut nalinginaussutut issigi- neKalerpOK. nunane avdlane kræftip nåpautaussarnermine inup ti- måta ilaine åssigingitsune åmalo inup KanoK ukioKalerdlune kræftenaler- sarnera sukumissumik sule Kalåtdlit- nunåne påsiniarnenångilaK. nunarssup ilaine avdlane misigssui- nerit taimåitut påsissatdlo nalemiu- ssorneriarisa kræfteKalersarnermut pissutaussut åssigingitsut sonutigi- navigsinaussartut ilåtigut erssersi- tarpait. timip pisataisa ilåine sune kræftimik népauteKartarnerne åssigi- ngissutaussut sume nunaKarnermik, ilåtigutdlo kulturikut atugarissanik tunulexartut nåpautip tamatuma su- mltarneranut agdliartortarneranut- dlo avatangissit åmalo ilaKUtaringne kingornutagkanut atassut suniute- Kartarnere takutipåt. asiunavérsaissartok Gerda Møller nålagauvfiup kåterssugausrivig- ssuane atorfilik Georg Bestlep nuliatalo aningaussauteKarfiånit 21.500 kr-nik tunineKarsimavoK åmit pisorKat Issigtunérsut ilisima- tutut misigssorneKarnigssånut. misigssuinerme tungavigineKåsåput atissat -ukiunik 500-inik pisoKåussusigdlit avdlångorneKångitsoru- jugssuit Nugssuarme navssåt. Gerda Møller oxarpoK eskimut åme- rissarnermikut tupingnåinartumik asiunavérsaissartut, tamånalo måna periausiussunut sanigdliuniarine. måna takugssåuput arnap kamé ukiunik 500-inik pisoKåussusigdlit. Konservator ved Nationalmuseet, Gerda Møller har af etstatsråd Georg Bestie og hustrus legat fået tildelt 21.500 kr. til videnskabe- lig undersøgelse af arktisk skindmateriale, og dertil bruges de vel- bevarede dragter på de 500 år gamle mumieficerede lig fra Nug- ssuaK. Gerda Møller vil sammenligne eskimoernes skindbehand- ling, der er enestående konserveringsmetode med nutidens mid- ler. Her ses 500 år gamle kvindekamikker. Flere kræfttyper forekommer hyppigere hos grønlændere Fem typer af kræft forekommer hyppigere hos grønlænderne end hos andre folkeslag. Kræft i næ- sesvælgrummet forekommer 20- 28 gange hyppigere end i Dan- mark, og ligger dermed på højde med forekomsten blandt forskel- lige mongolide folkeslag i Syd- østasien, hvor kræft i næsesvælg- rummet er den hyppigste kræft- type, skriver tidsskriftet „Forsk- ning i Grønland", der udgives af kommissionen for videnskabe- lige undersøgelser i Grønland. LIVMODERKRÆFT Hyppigheden af kræft i spytkirt- lerne er syv-otte gange større end i Danmark og dermed blandt de højest påviste forekomster i ver- den. Mikroskopiske undersøgelser har vist, at den større forekomst af spytkirtelkræft er betinget af en særlig svulsttype, som har ud- udpræget lighed med kræftsvul- sterne i næsesvælgrummet. Der- for er forekomsten af kræft i næ- sesvælgrummet muligvis endnu større end det er påvist. Forekomsten af livmoderhals- kræft hos kvinder i Grønland sy- nes at vise en stigende tendens. Den har vist sig at ligge på høj- de med den højst registrerede i verden og er to en halv gang stør- re end den senest registrerede i Danmark. Et samfunds sociale og økonomiske forhold, befolk- ningens seksuelle aktivitet og ud- bredningen af kønssygdomme er faktorer, der er 'kædet sammen med forekomsten af livmoder- halskræft. Også andre kræftformer fore- kommer adskillige gange hyppi- gere hos grønlænderne end hos danskerne. Det er for eksempel kræft i spiserøret og kræft, op- stået fra rester af moderkager efter graviditet. SJÆLDENT Andre kræfttyper er derimod sjældent forekommende, for ek- sempel kræft i blærehalskirtlen. For visse kræftformers vedkom- mende afviger forekomsten ikke. Tyktarmskræft forekommer lige så ofte i Grønland som i Danmark på trods af forskellen i fødens sammensætning. Heller ikke leverkræft er sær- lig hyppig i Grønland, selv om le- verbetændelse er udbredt på grund af et stort spiritusforbrug, som andre steder i verden kan give anledning til udvikling af skrumpelever og undertiden le- verkræft. Forfatterne til artiklen i „Forskning i Grønland", J. P. Hart Hansen og N. Højgård Niel- sen, har sammen med medicinal- konsulenten i Ministeriet for Grønland, dr. Flemming Mikkel- sen, forsøgt at samle alle tilfæl- de af kræft i Grønland i dette århundrede for at klarlægge fo- rekomsten af kræft hos grønlæn- dere, specielt efter anden ver- denskrig. Hensigten med indsam- ling af materialet er at undersøge mulige ændringer i hyppigheden af kræfttilfælde i forbindelse med de meget indgribende samfunds- mæssige omvæltninger, der er sket i Grønland. UNDERSØGELSER I begyndelsen af dette århundre- de kom de første meddelelser om tilfælde af mikroskopisk påvist kræft i Grønland. Siden er kræft blevet en almindelig kendt syg- dom efter sundhedsvæsenets ud- bygning og levealderens stigen. Men en fuldstændig klarlæg- gelse af kræftsygdommenes fore- komst i forskellige organsyste- mer, aldersgrupper med videre i Grønland har aldrig tidligere væ- ret forsøgt. Sådanne undersøgelser i andre egne af verden og sammenlignin- ger mellem resultaterne har un- dertiden vist betydelige forskel- le af betydning for klarlæggelsen af de ferhold, der er årsag til at kræft forekommer, skriver tids- skriftet „Forskning i Grønland". 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.