Atuagagdliutit - 26.04.1979, Page 5

AG
landstingip okaluserisavai
ingmikortut 24-it
24 punkter på
landstingets
dagsorden
Der er 24 punkter på dagsorde-
nen for den konstituerende lands-
tingssamling, der åbner den 1.
maj.
Noget af det allerførste, det nye
Landsting skal behandle, er for-
slaget til landstingslov om Grøn-
lands Landsting. Det er lovhjem-
len for hele Landstingets virk-
somhed, herunder nedsættelse af
Landsstyret. Lovforslaget skal
gennem tre behandlinger (det skal
alle lovforslag i Landstinget), og
Landsstyret - altså formand og
>,ministre" - kan ikke vælges, før
loven er vedtaget.
Blandt de øverste punkter på
dagsordenen står forslag til for-
retningsorden for Grønlands
Landsting. Den indeholder ret-
ningslinier for afviklingen af
Landstingets møder, for indsen-
delse af forslag m. v.
Der er også et forslag til for-
retningsorden for Grønlands
Landsstyre, altså regeringen. Det
indeholder primært retningslinier
for, hvordan Landsstyrets virk-
somhed skal koordineres.
Det punkt på dagsordenen, der
hak er imødeset med størst spæn-
ding, er punkt 7 - valg af Lands-
styre.
Sekretariatschef Gunnar Mår-
tens i landsrådssekretariatet op-
lyser, at først vælges formanden.
Han udarbejder så et notat til
Tinget, hvori han redegør for,
hvor mange landsstyremedlem-
mer han mener, der skal være i
alt, samt hvilke opgaver de skal
have. På grundlag af dette notat
og den diskussion, der så er d tin-
get, vælger man de øvrige lands-
styremedlemmer én for én.
Ved valg af medlemmer til ud-
valg og repræsentationer er der
ikke flertalsvalg som ved valg af
landsstyremedlemmer, men deri-
mod forholdstals-valg. Det skulle
sikre, at mindretallet i tinget og-
så får en rimelig repræsentation
i forhold til sin størrelse i de for-
skellige råd, udvalg og kommissi-
oner.
'Omkring halvdelen af punkter-
ne på dagsordenen er førstebe-
handling af forslag til landstings-
forordninger på skole- og kultur-
området. Skolen og kulturen
kommer ind under hjemmestyret
1. januar 1980, og Landstinget
skal derfor have forordninger at
køre området efter.
Forslagene skal igennem tre be-
handlinger i Landstinget - første
Det mener jeg om
hjemmestyret
Knud Lindenhann, K’eicertar-
ssuaK (Godhavn):
Jeg har gode forhåbninger til
hjemmestyret. Nu skal vi jo ikke
1 sangere styres fra Danmark, men
fra Nuuk. Som de vigtigste opga-
ver, hjemmestyret skal løse, vil
jeg pege på vores ekspoft og byg-
dernes erhvervsmuligheder. Eks-
porten, der skal danne grundlag
for vores økonomi, må udbygges
kraftigt og bygdernes erhvervs-
forhold må rettes op. Spiritusra-
tioneringen falder helt i min smag,
men antallet af point må sættes
hed. Jeg er glad for, at det er ét
Parti, der kommer til at sidde på
landsstyret.
behandling sker 'her på forårs-
samlingen, mens anden og tredie
behandling sker på efterårssam-
lingen.
Også skattevæsenet overgår til
hjemmestyret den 1. januar 1980,
men sekretariatet har lagt op til,
at Landstinget tager alle tre be-
handlinger af forslag til Lands-
tingslov om indkomstskat her på
den 'konstituerende samling.
- Der er så meget papirarbejde
på dette område, at vi er nødt til
at lave loven færdig nu, hvis vi
■skal kunne få alt det administra-
tive til at fungere, så det kan træ-
de i kraft 1. januar 1980, siger
Gunnar Mårtens.
Forslag til landstingslov om
de grønlandske kommunalbesty-
relser og bygderåd m. v. skal og-
så gennem alle tre behandlinger
på denne samling. Det er nemlig
efter den, at valg af borgmestre,
udvalgsmedlemmer m. v. i kom-
munalbestyrelserne skal ske.
Der har tidligere været en fæl-
les lov for Landsråd og kommu-
nalbestyrelser, men nu har man
skilt dem ad.
Gunnar Mårtens oplyser, at den
væsentligste ændring for kommu-
nalbestyrelsernes vedkommende
er, at kommunernes tilsynsråd
bliver overført fra staten til
hjemmestyret. Desuden er der
også sket den ændring, at man i
kommunerne nu skal vælge med-
lemmer efter forholdstals-valg,
sådan at betydende mindretal i
kommunalbestyrelsen sikres re-
præsentation.
Et forslag fra hjemmestyrekom-
missionen om fremtidigt samvirke
mellem danske og grønlandske
politikere er også på dagsordenen.
Man har ønsket en slags afløser
for Grønlandsrådet, idet man ger-
ne vil opretholde en eller anden
form for kontakt. - Forslaget går
ud på et årligt parlamentariker-
møde, hvor et udsnit af
Landstingets medlemmer mødes
med et udsnit af Folketingets
medlemmer, der har særlig inter-
esse for Grønland. På mødet skal
der diskuteres problemer af fæl-
les interesse og måske navnlig in-
teresse for Grønland, oplyser
Gunnar Mårtens.
Desuden er der på Landstingets
første dagsorden et forslag om
pension og efterløn for landssty-
remedlemmer, en redegørelse for
slag til landstingsslov om be-
grænsning af forbruget for stær-
ke drikke.
- Med hensyn til det sidstnævn-
te er det blot spørgsmålet om, at
Landstinget skaber hjemmel for
den ordning, som Landsrådet ved-
tog på efterårssamlingen sidste
år (de 72 points), siger Gunnar
Mårtens. - Men hvis nogle af med-
lemmerne ønsker det, vil spørgs-
målet blive drøftet, og tinget kan
selvfølgelig vedtage at ændre
Landsrådets afgørelse.
Der er ikke et eneste medlems-
forslag på dagsordenen: - Vi har
gjort medlemmerne opmærksom-
me på, at der allerede var en gan-
ske pæn arbejdsmængde ud fra
de hjemmestyresager, der var, si-
ger Gunnar Mårtens. - Vi har alt-
så heller ikke fået nogle med-
lemsforslag, men selvfølgelig ville
medlemmerne have kunnet stille
forslag.
bhc.
landstingip atautsimårnårnigssåne 1.
maj angmarneitartugssame uvdlor-
mut oaalåserissagssat 24-nik ing-
mikértOKarput.
landstingitåp OKalåserissagssaisa
sujugdlerpåt ilagåt Kalåtdlit-nunåta
landstingia pivdlugo landstingip inat-
sisigssånut suj liner såt. téuna lands-
tingip sulineranut tamarmiussunut i-
natsime tångaviussugssauvoK, tåssu-
ngalo atatitdlugo landsstyrep piler-
sitaunigssånut. inatsisigssatut suju-
nersåt pingasoriardlune OKalåserine-
KåsaoK (landstingime inatsisigssatut
sujunersåtit tamarmik pingasoriar-
dlune OKalåserineKartåsåput), Smålo
landsstyre — téssa sujulugtaissoK
»ministeritdlo« — KinerneKarsinåu-
ngitdlat inatsit akuerineKarértinago.
oaalåserissagssat autdlit ilagåt
Kalåtdlit-nunåta landstingiata suliag-
ssanik ingerdlatsissarnigssånut suju-
nersåt. tåssane naj orautagssat imari-
neaarput landstingip atautsiminerisa
nåmagsisarnigssånut, sujånersåtit
nagsiuneKarnigssånut il. il.
ama Kalåtdlit-nunåta landsstyrea-
ta, tåssa nålagkersuissut, suliagssa-
nik ingerdlatsissarnigssånut sujuner-
såtenarpoK. tåssane imarineKarput
landsstyrep sulinerata uanOK atanati-
gigsineKarnigssånut naj omutagssiat.
uvdlormut OKalåserissagssane ing-
mikértOK pisångatiginarnerpaugu-
nartoK tåssa ingmikårtOK 7 — lands-
styremik ninersineK.
landsrådip agdlagfeaarfiane pissor-
taa Gunnar Mårtens nalunaerpOK su-
juligtaissoK sujugdlermik KinerneKå-
sassoK. tauva tåuna landstingimut
agdlagkiamik suliaaåsaoK, tåssane
navsuiåsavdlugit landsstyrerne ilau-
ssortat katitdlugit Kavsiussarianar-
sorinerine Smålo sunik suliagssaKåsa-
ssut. agdlagkian tåuna landstingimilo
OKatdlinea tångavigalugit landssty-
rerne ilaussortagssat avdlat atausiå-
kårdlugit KinerneKåsåput.
udvalginut sivnissOKarfigissagssa-
nutdlo ninersinerme landsstyrerne i-
laussortatut åmerdlanernit Kinerne-
nartartutut iliortOKåsångilaK, kisiåne
amerdlåssutsimut ågtåtunik ainersi-
ssOKåsavdlune. tamatumåna isuma-
ngnaitdlisarneKåsaoK landstingime i-
kingnerussutenartut amerdlåssutsi-
mingnut nåpertåtumik sivnissOKar-
titaunigssåt rådine, udvalgine kom-
missioninilo åssiglngitsune.
uvdlormut OKalåserissagssane ing-
mikdrtut agfaisa migssait tåssåuput
atuarfingnik kulturimigdlo suliagssa-
Karfingme landstingip peraåssutig-
ssainut sujunersåtit sujugdlerméru-
taussumik OKalåserineKarnigssait. a-
tuarfit kulturilo 1. januar 1980-ime
hjemmestyremut nångneKésåput, tai-
måitumigdlo landstinge suliagssanar-
fit ingerdlåneKarnigssSnut pemussu-
teKarisaoK.
sujånersåtit landstingime pinga-
soriardlutik OKalåserineKåsåput —
m&na atautsimlnerme sujugdlerméru-
taussumik OKalåserineKåsåput, kisiå-
ne ukiaro atautsimlnerme åipagsså-
nik pingajugssånigdlo OKalåserineKå-
såput.
akilerårutinik sulivfeKarfit 1. ja-
nuar 1980 hjemmestyremut Sma
nångneKartugssåuput, kisiåne ag-
dlagfeKarfiup nautsorssåtigå ani-
ngaussarsianit akilerårutit pivdlugit
landstingip inatsisigssånut sujåner-
såt måna atautsiméreårnerme pinga-
soriardlune OKalåserineKåsassoK.
— suliagssaKarfik tåuna påpiaranik
atuinartorujugssåvoK, taimaingmat-
dlo inatsit inerdlugo måna suliari-
ssariaKarparput, sujulerssuinikut i-
ngerdlatsisinauniésaguvta suliagssa-
Karfik 1. januar 1980-ime atortålersi-
naorKUvdlugo, Gunnar Mårtens tai-
ma OKarpOK.
Kalfitdlit-nunåne kommunalbesty-
relset bygderåditdlo il. il. pivdlugit
landstingip inatsisigssånut sujuner-
såt måna atautsimlnerme pinga-
soriardlune åma OKalåserineKåsaoK.
tåssame tåuna maligdlugo kommu-
nalbestyrelsene borgmesterit, ud-
valgine ilaussortat il. il. KinerneKar-
tugssåuput.
landsråde kommunalbestyrelsetdlo
sujornatigut atautsimårtumik inatsi-
seKartitausimåput, månale avigsårti-
nenarsimåput.
Gunnar Mårtens nalunaerpOK,
kommunalbestyrelset pivdlugit aV-
dlångåt pingårnen tåssaussoK. kom-
munit tilsynsrådiat nålagauvfingmit
hjemmestyremut nångneKåsangmat.
kisalo åma una avdlångåtåusaoa,
kommunene måna udvalginut sivni-
ssOKarfigissagssanutdlo ilaussortag-
ssat amerdlåssuseKarneK nåpertor-
dlugo måna KinerneKartåsangmata,
taimalo kommunalbestyrelserne i-
kingneråssuteKartut sivnissoKarnig-
ssamingnik isumangriaitdlisaivigine-
Kåsavdlutik.
danskit kalåtdlitdlo politikerisa su-
junigssame suleKatigingnigssånik
hjemmestyrekommissionip sujåner-
såtå uvdlormut OKalåserissagssanut
åma ilauvoK. Grønlandsrådip taortig-
ssåtut ingajagtumik pilersitsinigssaK
kigsautigineKarsimavoK, tåssa KanoK
itumigdlfinit pissusilingmik atåssute-
KarneK atatlnarumaneKarmat. sujå-
nersåtigineKarpoK politikerit ukiu-
mårtumik atautsiméKatiglgtarnig-
ssåt, landstingime ilaussortat ilait a-
tautsiméKateKartåsavdlutik folke-
tingime ilaussortat ilåinik Kalåtdlit-
nunånut ingmikut soKutigissaKartu-
nik. atautsimlnerme aperautit ataut-
simårdlune soautigissat OKalåserine-
Kartåsåput pingårtumigdlo imaaa
Kalåtdlit-nunånut soKUtiginartut, tai-
ma nalunaerpOK Gunnar Mårtens.
kisalo landstingip uvdlormut oaa-
låserissagssainut ilåuput landsstyre-
rne ilaussortat pensionisiaKartarnig-
ssfinik kingornalo akigssarsiaKarnig-
ssånik sujånersåt, landskassep ani-
ngaussaKarneranut navsuiaut åma i-
migagssanik kimigtånik atuinerup
kigdlilerneKarnigsså pivdlugo lands-
tingip inatsisigssånut sujånersåt.
— kingugdleK tainenartOK pivdlu-
go apemutauginarpoK, landstinge tå-
ngavigssamik pilersitsisanersoK i-
luarsartflssinigssamut landsrådip u-
kiarme atautsimlnerme akuerissånut
(72 pointit), Gunnar Mårtens oaar-
poK. — kisiåne ilaussortat ilaisa kig-
sautigigpåssuk aperaut OKalåserine-
KarumårpoK, sårunalume landsrådip
aulajanginera landstingip avdlångor-
tisinauvå.
ilaussortap atautsivdlflnit sujåner-
såtånik uvdlormut OKalåserissagssat
ilanångitdlat: — ilaussortat ilisimati-
simavavut hjemmestyrerne suliag-
ssat tångavigalugit suliagssaKardlua-
lerérsimassoK, Gunnar Mårtens OKar-
pOK. — åmame ilaussortat sujunerså-
tåinik tigussaKarsimångilagut, kisiå-
ne såruname ilaussortat sujunersåte-
Karsinåuput.
bhc.
5