Atuagagdliutit - 26.04.1979, Síða 6
AG
Møde med Grønland
Et eksempel på den ofte mangelfulde introduktion,
som gives danskere, der ansættes i Grønland.
Omkring 1. november sidste år ankom tre danske telefondamer til Nuuk
på et halvt års udstationering på telestationen. Dette interview blev la-
vet tre uger efter deres ankomst. Når det først bringes nu, skyldes det,
at de tre, efter at interviewet var lavet, udtrykte frygt for eventuelle re-
pressalier fra arbejdsgiverens - GTO’s side. AG og de tre blev derfor
enige o-m at vente med offentliggørelsen til nogle uger før udløbet af
deres udstationering.
I øvrigt har AG nu spurgt telegrafbestyrer N. V. Nørgaard, Nuuk, om
der kan blive tale om repressalier over for en ansat ved televæsenet,
som udtaler sig om sin arbejdsplads over for presen. Han afviser og
siger bl. a.: - Selvfølgelig må medarbejdere gerne udtale s'ig, og om det
er fordelagtigt eller ej, bliver de da hverken afskediget eller andet af. -
Det gør de ikke.
Den tidligere telebygning i Nuuk, hvor de tre danske telefondamer star-
tede deres udstationering.
Det er meget koldt, og grønlæn-
derne er som mennesker meget
søde. Det var stort set det kend-
skab, tre danske telefondamer
havde til Grønland, da de sidste
efterår søgte og blev antaget til
et halvt års udstationering på te-
lestationen i Nuuk.
Den viden fik de suppleret med
en introduktion i GTO i Køben-
havn. En introduktion, som gjor-
de dem temmelig forbløffede. -
Men endnu mere forbløffede blev
de, da de kom til Grønland.
De tre er Anette Jørgensen,
Bente Pedersen og Asta Bork, alle
i 20’eme.
De søgte alle tre udstationerin-
gen, fordi de ville prøve noget an-
det, uden at de blev nødt til at
opsige deres stillinger i Danmark.
GRØNLANDSK LIGEGYLDIGT
Kort tid før afrejsen til Grøn-
land cirka 1. november sidste år
blev de kaldt ind til GTO i Kø-
benhavn til en samtale:
Asta: - Vi troede, vi skulle ha-
ve en hel masse at vide. Bente og
jeg kom derind sammen, og vi
havde nedskrevet en hel masse
spørgsmål - mest praktiske - som
vi gerne ville have svar på. Men
vi fik faktisk ikke noget svar. Jeg
havde dog i det mindste troet, vi
kunne få noget at vide om det
sted, vi skulle bo.
Bente: - Men vi fik at vide, at
vi skulle være klar over, at de
eneste, telestationen havde at sto-
le på, var os.
Asta: - Ja, at vi skulle være
grundstammen - for de grønland-
ske medarbejdere kommer jo ba-
re ikke nogen ved, fik vi at vide.
Anette: - Alle de spørgsmål, jeg
havde med, havde jeg i forvejen
ringet og fortalt, at jeg ville stille.
Alligevel fik jeg ikke svar på
halvdelen. Men jeg fik indpren-
tet, at jeg aldrig måtte gå i fjeldet
alene. Aldrig. Fordi der er revner,
man kan falde i.
Jeg spurgte om sproget. Sagde,
at jeg jo ikke kunne grønlandsk.
Det var ligegyldigt, fik jeg at vi-
de. Jeg skulle beskæftige mig med
telefonsamtaler, og de, der ringe-
de, kunne i hvert fald dansk. De,
der ikke kunne dansk, havde sim-
pelthen ikke telefon. Men det pas-
ser jo ikke. Vi har nu fundet ud
af, at der er mange af dem, der
ringer, der kun kan grønlandsk.
Jeg er midt i noget enkeltfags-
HF og ønskede at få at vide, om
jeg kunne fortsætte det i Grøn-
land. Derfor fik jeg også en sam-
tale med en konsulent. Det varede
ligesom den anden samtale cirka
et kvarter, hvor jeg heller ikke
fik noget at vide. Om grønlandsk
sagde han, at det var et sprog,
man ikke kunne lære. Det var
også uvæsentligt og unødvendigt.
Han havde selv boet her i 15 år
og havde ikke lært noget.
FRYGTELIGE VÆRTSHUSE
Asta: - Alt i alt tog den samtale,
vi havde med GTO, mindre end
tre kvarter. Vi fik bl. a. noget at
vide om værtshuse. Der var to
frygtelige steder, vi ikke måtte
gå. Der var kun fulde grønlæn-
dere, som sloges. Der kunne man
ikke risikere af komme som pige
og slet ikke som dansk pige. Vi
skulle også passe på aldrig at gå
alene om aftenen. Det lå ligesom i
luften, at gjorde vi det, ville der
komme nogle farlige fulde grøn-
lændere og voldtage os.
Bente: - Det blev understreget,
at der jo blev drukket meget her-
oppe. Det måtte vi være klar
over.
Anette: - Jeg fik at vide, at jeg
altid skulle tage taxa fra aften-
vagt. Ellers var det altså på eget
ansvar. Med hensyn til kønssyg-
domme blev der sagt, at jeg skul-
le holde mig fra grønlændere. Det
var mest dem, der havde køns-
sygdomme, fordi de ikke lod det
behandle. Danskerne lod det be-
handle med det samme, de opda-
gede, der var noget galt, mens
grønlænderne var ligeglade.
INGEN MODTAGELSE
Asta: - I flyveren til Grønland
snakkede vi med to danske fulde-
rikker. De sagde også en hel mas-
se om, at vi skulle passe på med
grønlændere - passe på med at gå
ture og med at gå alene om af-
tenen. Selv var de temmelig ind-
landende. Gav drinks og snakke-
de om, at vi skulle med dem til
fest. Det var underligt at høre
dem sidde og sige sådan om
grønlænderne, når de selv opførte
sig, som de gjorde.
Bente: - I GTO i København
havde vi fået at vide, at der i
KangerdlugssuaK ville stå en og
tage imod os og sende os videre.
I Nuuk ville der også være nogen
til at tage imod os. Der var imid-
lertid ingen til at modtage os i
KangerdlugssuaK, men der lå en
besked til os fra telestationen i
Nuuk: Når vi kom til Nuuk, skul-
le vi tage en taxa til Hotel Grøn-
land og installere os der. For der
kom ikke nogen og hentede os.
Anette: - Senere har vi spurgt
om hvorfor og fik at vide, at det
var en fredag aften, og det var
for dyrt at få folk til at tage i
heliporten.
Asta: - Nogle af vore kolleger
har sagt, at det var fordi, det var
uden for arbejdstid, og at der der-
for ikke var nogen, der gad gøre
det. Det gad de aldrig - det var
ikke specielt med os.
Bente: - Vi kom så til Nuuk og
op på hotellet. Her vidste man ik-
ke, hvor længe vi skulle være
der, og vi skulle selv betale i før-
ste omgang.
NEDSAT
TELEFON-
TAKST
for samtaler
til
Danmark og
Færøerne
i tiden
20.00—08.00
12 kr. pr. minut
kulturit naapittut nunat avannarliit kalaallit-nunaanni
Kulturstævne Norden i Grønland
Koncerter med visesangerne
Færøerne Annika Hoydal
Norge Birgitte Grimstad
Island Årni Johnsen
Danmark Trille
Danmark Povl Dissing
Grønland Per Berthelsen Birthe Olsen Lars Pele Berthelsen Peter Enoksen
Nuuk/Godthåb Godthåb-Hallen fredag 27. april kl. 19.30 lørdag 28. april kl. 14.00
Bornekoncert Radiohusets koncertsal søndag 29. april kl. 14.00 og 16.00
Manitsoq/Sukkertoppen Idrætshallen torsdag 3. maj kl. 19.30 lørdag 5. maj kl. 19.00
Børnekoncert lørdag 5. maj kl. 15.00
Sisimiut/Holsteinsborg Idrætshallen tirsdag 8. maj kl. 19.30
Børnekoncert tirsdag 8. maj kl. 16.00
Desuden søges gennemført koncerter i Kapisigdlit og Kanga-
miut.
Billetter: I Nuuk/Godthåb er der forsalg fra tirsdag 24. april
hos Winstedt Radio og Atuakat-Boghandel og ellers til alle
koncerter ved indgangen 1 time før.
Pris kr, 15,00 og til Børnekoncerter kun børn til 12 år kr. 5,00.
Nordisk Kunstudstillinger med
Færøerne Island Danmark Grønland Zacharias Heinesen * Gudni Hermansen Bodil Kålund * Hans Lynge * Aka Høegh * Esaja Isaksen * Aranguaq Høegh Thue Christiansen Marianne Jessen
De med * mærket vil være til stede på udstillingerne.
Afholdes:
Nuuk/Godthåb Forsamlingshuset lørdag 28. april kl. 13.00—18.00 søndag 29. april kl. 10.00—17.00
Manitsoq/Sukkertoppen Skole I fredag 27. april lørdag 28. april
Sisimiut/Holsteinsborg Skole II tirsdag 8. maj
Gratis adgang. Børn har kun adgang med voksne.
Stævnets plakat er udført af Elias Atterdag Olsen, som er elev
på Grafisk Værksted, Nuuk — Den er udført i litografi og kan
købes hos Atuakat-Boghandel, Nuuk.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Arrangør:
Roland Thomsen, Astrid Heilmann, Kunerseq Rosing, Per Ber-
thelsen, Bjarne Kronow (Manitsoq) og Karl Elias Olsen (Sisi-
miut).
6