Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 26.04.1979, Qupperneq 17

Atuagagdliutit - 26.04.1979, Qupperneq 17
AG Grønlands kulturarv udstilles i Danmark Enestående samling af original grønlandsk billed kunst vises på Statens Museum for Kunst. Statens Museum for Kunst i Kø- benhavn viser i april og maj en helt enestående samling grønland- ske tegninger, træsnit og akvarel- ler fra 1840erne frem til 1930erne. Anledningen er 100 året for Knud Rasmussens fødsel. Der burde ud- foldes meget store anstrengelser for at få udstillingen eller en væ- sentlig del af den til Grønland. Den viser en meget stærk og ori- ginal side af grønlandsk kultur, som må formodes at være tem- melig ukendt i nutidens Grøn- land. Man kan gå videre endnu og hævde, at en sådan samling helt naturligt skulle have sin faste placering i Grønland, fordi den udgør en stor, folkelig kulturskat, som retteligen burde befinde sig i det land, hvor den er skabt. At samlingen nu fremvises i Statens Museum for Kunst, svarer jo til, at værkerne af de bedste danske malere gennem 100 år til daglig henlå i landsmuseets arkiver i Nuuk (Godthåb), men ved en sjæl- den lejlighed kunne beses i et ud- stillingslokale. Hjemmestyret bør interessere sig mere og mere for at få Grøn- lands kulturarv samlet i Grøn- land. FANTASTISK OPLEVELSE Det er umuligt i en kortfattet ar- tikel at give et indtryk af den store, grønlandske udstilling, som fylder flere lokaler d Statens Mu- seum for Kunst. Man kan blot nævne, at det er en fantastisk op- levelse at se Aron fra Kangeqs originale akvareller, hvor farver- ne er rene og stærke, som om de netop var malet. Det er ligeså enestående at se Rasmus Berthel- Det mener jeg om hjemmestyret Bømemedhjælper Kathrine Djur- huus, Nanortalik, synes, det er godt, at flere og flere grønlandske beslutninger nu skal træffes i Grønland i stedet for i Danmark. - Efter valget talte jeg med en del danskere, som sagde, at nu ville de rejse hjem. Jeg mener nu, at de bliver, både fordi de kan li- de af være her, og fordi de gerne vil være med til at få hjemme- styret til at fungere. Også Dan- mark som sådan vil fortsat hjæl- pe os, og jeg synes, det samarbej- de som hele hjemmestyret kom- mer til at bygge på, er beun- dringsværdigt. Andre steder skal der krige til for at få hjemme- styre. Her har vi klaret det i fred og fordragelighed. Bare jeg dog havde nogle raketter fra nytårs- aften, - så ville jeg skyde dem af af glæde. - Hjemmestyret er flot klaret. It’stherealthing. sens fine, håndkolorerede træsnit, Lars Møllers stærke tegninger og Jakob Danielsens nøjagtige, far- velagte tegninger af talrige fangstscener. De er i postkortfor- mat og næsten udformet som teg- neserier, der billede for billede viser, hvordan fangsten udvikler sig. Om udstillingen siger museumsin- spektør Jan Wtirtz Frandsen bl.a.: — Udgangspunktet er den billed- og bogproduktion, som inspektø- ren for Sydgrønland, H. J. Rink satte i gang efter midten af for- rige århundrede på trykkeriet i Nuuk. For første gang blev da my- ter og sagn, bl. a. sagnene om de gamle nordboere i Grønland, nu nedskrevet og omsat i tegninger og akvareller af mænd som Aron fra Kangeq og Jens Kreutzmann og i vort århundrede af Kårale Andreassen og Gerth Lyberth, RENT ESIMOISK SYN — Der vises også blyantskitser udført af eskimoer fra Kap York distriktet og fra Angmagssalik. De er bragt til Danmark af William Thalbitzer og Knud Rasmussen i begyndelsen af 1900-tallet. Teg- ningerne rummer et rent eskimo- isk syn, og mange af dem bærer direkte præg af forhistorisk tra- dition. Jan Wiirtz Frandsen fortæller, at de mange tegninger og akva- reller er fra arkiverne i Etnogra- fisk samling på Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Ark- tisk Institut. En væsentlig del er fra Knud Rasmussens samling og har ikke tidligere været vist of- fentligt. Desuden indgår kobber- stiksamlingens egen bestand af grønlandsk grafik. Kobberstik- samlingen er en selvstændig del af Statens Museum for Kunst. -h. Det begyndte med et frø Et sukkerroefrø. Sået i den danske muld. 11872., Spiren til Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker (DDS). I dag modtager DDS hvert efterår 13-14.000 roedyrkeres høst af suk- kerroer, som på selskabets 5 store moderne fabrikker forarbejdes til 350-400 millioner kg sukker. Op mod halvdelen eksporteres, især til Storbritannien og Norge. Men det lille frø har vist yderligere grokraft og formeringsevne: • DDS-sukkermaskineri og -anlæg arbejder jorden over, og mere end 25% af verdens sukkerroehøst oparbejdes ved hjælp af dansk teknologi. DDS-Landbrug omfatter en række store, moderne landbrug på Lolland. • Sukkerproduktionens følgeprodukter, melasse og roepulp, er udmærket kreaturfoder. Foderpiller eksporteres. • DDS-filtreringsanlæg, som oprindeligt konstrueredes til sukkerindustrien, har fundet langt bredere anven- delse, bl.a. til rensning af drikkevand, regenerering af spildevand og udvinding af proteiner fra ostevalle. DDS-datterselskaber er engageret i forskning, projek- tering, fabrikation og eksport. Aktiviteter, som rækker ud over sukkerets og sukkerpro- duktionens område, men som for hovedparten baserer sig på det samme velprøvede samarbejde mellem industri og landbrug. • Ingeniørselskaber udvikler og leverer dels industrielle tørringsanlæg, som omdan- ner kaffe, te, mælk, tomater og mange andre råvarer til pulver, dels nøgle- færdige mejerier og anlæg og komplette fabrikker til fremstilling af glykose og andre naturlige sødestoffer. .sfte. nr • Maskinfabrikker fremstiller anlæg til levnedsmiddel- industrier - spe- cielt mejerier - og til den kemisk/ tekniske industri. • Konsumvarevirksomheder fremstiller småka- ger, snacks og marcipan til verdens- markedet. Og det lille frø selv? Også det har været genstand for fortsat udvikling og forædling. Forsøgsstationen MARIBO producerer danske sukker- roefrø til næsten alle sukker- roe-dyrkende lande. DDS-gruppen tæller omkring 25 selskaber med 5.000 medarbejdere og haren årlig omsætning på omkring 2 milli- arder kroner. i«®* 8SP*'T V#S| V Aktieselskabet DE DANSKE SUKKERFABRIKKER 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.