Atuagagdliutit - 26.04.1979, Page 18

AG
Grønland skal være
godt og rart bosted
Kursen under hjemmestyret bør være, at befolknin-
gen — det være sig grønlændere eller danske — må
føle sig glad og tryg, siger landsstyrets formand Jo-
nathan Motzfeldt, der ønsker høj prioritering af kultu-
relle anliggender.
Af Jørgen Fleischer
— Det vigtigste udspil fra landssty-
rets side er efter min mening, at man
bruger overtagelse af de kulturelle an-
liggender på den rigtige måde. Det må
vi ikke glemme i løsningen af de man-
ge problemer, som har frataget folk i
Grønland følelsen af deres værd som
menneske. Vi må stille flere midler til
rådighed for kulturelle udfoldelser, og
vi må gøre større anstrengelser end
hidtil i forsøget på at vække folk såvel
legemligt som åndeligt og kulturelt.
Sådan svarer den kommende for-
mand for landsstyret, Jonathan
Motzfeldt på spørgsmålet om, hvad
landsstyret vil gøre for at give tilvæ-
relsen et bedre indhold, så man i af-
magt ikke skulle være nødsaget til at
søge tilflugt i spiritus.
Måske en musikskole
Og Jonathan Motzfeldt fortsætter:
Her tænker jeg på de forsømte aktivi-
teter i kulturel henseende som forfat-
terskab, digtning, komposition og lig-
nende. Nu må vi virkelig gøre noget
for at opmuntre folk til at befatte sig
med de skabende aktiviteter.
— Vi mangler i dag teatre, musiksa-
le og mulighed for musikundervis-
ning.
— Dette er ikke alene din men også
min hovedpine. Derfor håber jeg, at vi
i landsstyret nu i sangens år vil benyt-
te enhver anledning til at opmuntre
folk til sang og musik. Vi har allerede
luftet tanken om en musikskole i
Grønland. Grønlænderne er ikke alene
glade for musik, men der er også mu-
sikbegavede. En musikskole vil bety-
de et godt tilbud i forbindelse med fri-
tidsinteresser. Forsamlingshuse og
andre lokaler, der kan benyttes som
teatre, må gøres egnede dertil. Lands-
styret vil være åben over for ønsker i
forbindelse med initiativer i den ret-
ning fra skoler, foreninger og andre in-
teresserede.
I do rigtige hylder
— Hvad skal hjemmestyret bruges
til?
—Til at varetage grønlandske inter-
esser og til at stive grønlændernes
selvtillid af.
— Vi har fået at vide, at hjemme-
styret skal udformes, når det først er
der. Hvordan skal det ske?
— Ved udformning tænker vi først
og fremmest på fordeling af de 17 op-
gaver, som hjemmestyrekommissio-
nen har udstukket, til fire-fem lands-
styremænd. Som bekendt har vi tilfø-
jet en opgave, der vedrører bygder.
— Hvad skal hovedhjørnestenen i
dette være?
— Det er, at beslutningsmyndighe-
den og styringen skal være på grøn-
landske hænder. Den kommende tid
skal bruges til at anbringe hjemme-
styret i de rigtige hylder. Det vil tage
tid, måske resten af dette år. Hvis vi
skal starte motoren, må vi sætte de
forskellige dele rigtig sammen. Og det
skal vi nu til at gøre.
11!
Vi ønsker
mmkinfabrik%
Motorafdelingen
9700 Brønderslev - Tlf. 08 - 82 02 55
Telex 69é97
København
Frederikssundsvej 123
2700 Brønshøj - Tlf. 01 - 60 8111
land tillykke
med
hjemmestyi
og glæder os til fortsat
godt samarbejde.
LISTER^ /BERNARD\
Dieselmotorer
PM GENERATOR
ANLÆG
3-250 HK
Benzin-og
dieselmotorer
1-38 HK
2-9.000 kVA J
LISTER BÅDMOTORER
8,75-250 HK J
Træffetrid for landsstyremænd
— Hvordan mærker befolkningen, at
beslutningsmyndigheden er kommet
på grønlandske hænder?
— Vi håber, at en snæver kontakt
mellem vælgerne og deres repræsen-
tanter fra Siumut og Atéssut i lands-
tinget vil skabe mulighed for at træffe
de rigtige afgørelser. Folk får lejlig-
hed til at tale med deres repræsentan-
ter, og kan således gøre deres syns-
punkter gældende over for dem.
Lad mig samtidig nævne en anden
vigtig mulighed: I landsrådsarbejdet
har vi hidtil ikke benyttet os af en ord-
ning, der går ud på, at foreninger og
organisationer fremlægger deres
synspunkter i landsrådets udvalg.
Jeg tror, at vi landstingsarbejdere i
vid udstrækning må betjene os af en
sådan fremgangsmåde.
— Skal landsstyremænd have en
bestemt træffetid ligesom ministre i
Danmark?
— Ja, landsstyremænd skal kunne
konsulteres på bestemte dage, og
samtidig skal foreninger og organisa-
tioner have mulighed for at fremlæg-
ge deres synspunkter for de forskelli-
ge udvalg i landstinget.
Penge alene er ikke nok
— Hvad skal en rorgænger gøre for at
holde den rigtige kurs?
— Hvis det er et direkte spørgsmål
til mig, vil jeg svare: I det politiske ar-
bejde i Grønland må vi altid have for
øje, at dette, land, som vi elsker, skal
være et godt og rart sted at bo i.
— Derfor bør kursen være, at be-
folkningen — det være sig grønlænde-
re eller danske — må føle sig glad og
tryg. Vi lever i et arktisk land, ofte un-
der barske vilkår. Livet skal ikke gø-
res mere trist gennem landsstyrets
beslutninger.
— Landsstyret har meget begræn-
sede midler til sin rådighed?
— Penge alene kan ikke virkeliggø-
re vore mål. Man kan bruge mange
penge, men det vigtigste er, at vi, der
bor i Grønland, skal gøre tilværelsen
lettere ved at hjælpes ad og ved at
rådføre os med hinanden. Ved at bru-
ge vore kræfter, erfaringer og vor for-
stand, kan vi i forening løfte vort land
op, uden at vi altid skal ty til penge.
ArKaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:
Vi må ikke
føres bag lyset
Hjemmestyret giver det grønlandske folk begræns-
ninger i dets frihed til at leve som et folk.
Hjemmestyret bliver indført i
Grønland den 1. maj. I den an-
ledning har vi spurgt formænde-
ne for de politiske organisationer,
hvad de vil med hjemmestyret
(se et andet sted i hjemmestyre-
avisen). Her vil vi beskæftige os
med lunit Ataqatigiit, hvis med-
lem af forretningsudvalget, ArKa-
luk Lynge, siger:
- Først og fremmest må vi gøre
det klart, -at det hjemmestyre,
som hjemmestyrekommissionen
står bag, indeholder en mængde
begrænsninger af vores personli-
ge og nationale frihed.
- Vi har ingen ejendomsret til
undergrunden, og vi er ikke aner-
kendt som en selvstændig nation
med eget sprog og egen kultur. -
Økonomisk er vores bevægelses-
frihed også begrænset. Al eksport
og import vil stadig ske gennem
danske kanaler og lønmæssige
overenskomstforhold -kan vi hel-
ler ikke have nogen selvstændig
politisk indflydelse på. - På den
måde vil fødestedskriteriet altid
i-iAstå.
- Hvordan vi vil bruge hjem-
mestyret? - Ja, vores vigtigste op-
gave må være at informere be-
folkningen om de skævheder, der
findes i systemet. Folk må ikke
Vi syr gerne efter Deres spe-
cielle ønsker og mål.
Eskimo Pels . Narssaq . 310 01
tro, at hjemmestyret er ensbety-
dende med, a-t alt nu er ordnet og
ikke behøver at laves om. Vi vil
arbejde for, at der ikke bliver
skjult noget for det grønlandske
folk, og hjemmestyret må ikke
betyde, at vi lukker øjnene for en
kamp mod større politisk selv-
stændighed.
AG: - Hvordan vil I informere
befolkningen?
A. L.: - Vi må i langt højere
grad benytte os af medierne og
ikke mindst vort eget blad „Anin-
gåK“ (månen).
Op til valget mislykkedes vores
information på grund af mang-
lende organisation og for lille ind-
sats. Fremover må vi arbejde in-
tenst for at vore landsmænd kan
få øjnene op for de ting, der vir-
kelig sker omkring dem. Det skal
ske ved at kritisere, men inden
for de givne rammer.
- Den mægtigste konkurrent
for -alt organisatorisk -arbejde er
TV. Det er en kendsgerning, som
vi må se i øjnene. Men vi er dog
fortrøstningsfulde. Vores organi-
sation er ung og vore medlem-
mer er unge, men vi bliver jo æl-
dre og mere erfarne med tiden.
- Lad mig dog til sidst pointe-
re, at hjemmestyret ikke er et
skridt fremad mod selvstyre. Før
vi er blevet anerkendt som et
selvstændigt folk og før vi har
fået ejendomsret til vores land,
kan det ikke lade sig gøre, slutter
Aarcaluk Lynge, lunit Ataqatigiit.
ms.
18