Atuagagdliutit - 23.05.1979, Blaðsíða 10

AG
EF-ip pmersauteicarane issikua
agdlagtoK Lars Emil Johansen
Kalåtdlit-nunåt imåinåungitsorssuga-
me inungminut inugsiarnisåginardlu-
ne tuniorainen ajorpoK. kalåtdlit
inuiangnit avdlaningarnit ilungersor-
tariaKarneruvdlutik inussutigssa-
mingnik pigssarsiniartuartarsimåput.
taimåitumik pingortitarssuarmit
ilungersutdlugit pigssarsiarisinaussa-
vut akilersitdlånguarnagit tuniussu-
tariaKångilavut.
kisiånile taimailiorpugut. iluamik
sitdlimatituarissavut aulisagkat
nangminérdluta aulajangivfigisinåu-
ngilagut. taimailiorsinaussut tåssåu-
put EF-ip ministereKatigive, EF-ip
ministerrådia. EF-imut ilaussortau-
juartitdluta tåuko OKartugssauner-
påuput.
tåssa tåukuput inugsiarnisårdlutik
pivfigssap aulajangersimassup nånig-
ssåta tungånut imåkut kigdlenarfing-
mik 12 sømiliussumik uvavtinut tu-
niussisimassut tamulugagssaKalårsi-
nauniåsagavta. uvfa EF-ermiut auli-
sartue 200 sømilit iluåne aulisagkanik
mitdluaissut — ndrdlit, tuluit, tu-
lorutsit. ungasigsorssungitsukut åma
spaniamiutdlo portugalimiutdlo ilå-
ngutisåput.
1978-ime tyskit sulugpågåinarnit
124 miil. kruninagput. EF-ermiut
atautsimårdlutik aulisagartait 1978-i-
me 600 mili. krunit migssåne naleKar-
put. Europame nunat pisåt nunanik
pitsunik misigenatigingningnerardlu-
tik onalugkumassaKissut aulisagar-
tarpagssuit tamåko ilångarnagit ta-
maisa pivait.
iluamik sitdlimatigisinaussatuavti-
nik taimatut aulisapilungnea inger-
dlåinarsinåungilaK. uvagut-uko auli-
sagautivut!
EF-ip »tunissussue«
1972-ip 1978-ivdlo akornåne EF-ip nu-
nat ingmikdrtuinut inungnigdlo isu-
magingningnermut aningaussaute-
Karfiata Kalåtdlit-nunånut tapissuti-
gisimavai atautsimut 233,9 miil. kru-
nit. tåssa avguanatigigsitdlugo ukiu-
mut 33 mili. krunit sivnilårdlugit.
Kavdlunåt nålagauvfiata nunavti-
nut aningaussallssutigissartagai u-
kiumut 1,3 milliarder krunit migssåi-
nlput. Kalåtdlit-nunåta avåmut tuni-
ssai ukiumut 300 mili. krunit migssåi-
ne nalenarput. imåipoK aningaussat
uvdlume Kalåtdlit-nunåne kaujalu-
kårtut ukiumut 1,6 milliarder kruniu-
put.
tåssa EF-ip taplssutai Kalåtdlit-nu-
nåne aningaussat kaujalukårtut 2
procenterait. tåukulo 2 procentit —
tåssa 33 miil. krunit — tungavigalugit
EF ingminut pisinau^titarpon imar-
tavtinit aulisagkanik aigdlersinaunig-
ssaminut koruninik milliardip agfaisa
milliardivdlo akornåne nalilingnik.
EF tunissuteKartångilaK. EF-ip
iluanårniarfigåtigut.
uvdluinarne takusinaussavut EF-ip
taplssutai tungavigalugit sanaortor-
neKarput — ingnåtdlagissiorfit, u-
miarssualivit, Kuerssuit, tingmissar-
tut mitarfé. tåssa uvdluinarne takusi-
nåungisavut puigorniåsagavtigik —
tåssa imartavtine aulisagaKarfiussu-
ne pissutsit.
33 mili. krunit nunamut iliorarne-
Karput, tåuko takusinauvavut. 600
mili. krunit imamit tigOrarnenarput.
tåuko takungilavut. kisiåne tamåna
uvavtinut ajunårutaussorujugssu-
VOK.
33 mili. krunit tåuko Kanormitauva
agtigissumik nunap pisussutigisinau-
ssainik tigdråissutåusépat?
EF-eaarata sapingilagut?
isumaxarpunga nunavtine aningau-
ssat kaujalukårtut 2 procentinik ilå-'
ngaraluaruvtigitdlunit inusinauvdlu-
ta. aningaussat tåuko avdlamit pig-
ssarsiarinigssåt aj ornarnaviångilaK.
EF-imit aniguvta EF-ip nunat ing-
mikårtuinut inungnigdlo isumaging-
ningnermut aningaussauteKarfianit
avguagarsisinaujungnåisaugut. ta-
måna ilumårpOK.
nalunaerutigisagaluaruvtigo imar-
tavtine nangminerissavtinik 100 sø-
milinik kigdlenarfeKalersugut naut-
sorssutigisinåungilarput aulisagar-
tagssat kisermåusinåusavdlugit.
kisiåne aulisarnigssamut pisinau-
titsissumik tunissaKarsinauvugut,
nangminérdlutalo aulajangisavarput
Kanon amerdlatigissunik aulisåsaner-
sut. avdlat taimailiortarput, sårdlo
canadamiut New Foundlandime ir-
landimiutdlo imartamingne taimai-
liortarput.
uvagut tåssauvugut pisussutinik
kigsautigineKartunik pigissagdlit,
taimåitumigdlo akigssåinik aulaja-
ngivdlutalo piumassaKarsinauvugut.
pissutigssaKardluarpugutdlume, tå-
ssa aulisagkanik pisussutivut inuniar-
nivtine tungavigissavta pingårner-
ssaringmatigik.
imaivdluarsinauvoK EF-imut ilau-
ssortåungineK akornutigssarsivfig-
ssartaKartOK; kisiånile periarfigssar-
sisineKåsaugut kalåtdlit inuiaKatigit
ineriartortiniarnigssåinut tungavig-
ssat uvdlumikornit pitsaunerussut
tungavigalugit.
EF-imit anisaugut inuniarnivtine
tungavigissavta pingårnerssåta ta-
måkissumik OKartugssauvfigilernig-
sså Kulåkérumavdlugo.
EF-imut angerneK
KanoK isumaxarpa?
EF-ime ilaussortaugåine sdrdlume tå-
ssa marugdlungmik natilingmut ki-
sardlune. kisan morssugkiartuinå-
saoK, naggatågutdlo amunenarsinau-
jungnaerdlune.
EF-imut ilaussortauneK imaiginar-
tungilax, ineriartortineKartuartuvoK.
nålagauvfit ilaussortaussut arritsu-
mik atautsimut milukalugtuinarput.
taimailivdlutigdlo aningaussarsiorni-
kut, teknikikut politikikutdlo avig-
sårsinauj ungnåisåput.
EF-imut angernen isumaKarpon
aulajangigagssat pingåruteKardlui-
nartut amerdlanerujartuinartut nuna-
gissap avatåne aulajangerneKartar-
nigssåinut akuerssineK. Kalåtdlit-nu-
nåt emarsautigalugo tåssa nunavig-
ssuarme avdlame Atlantikorssup ig-
dlua’tungånltume.
EF-imut angernen isumaKarpon
nangminerssornerulernerup aungmi-
gutdlusåK kalkitaKaleralugtuinarnig-
sså tamatigut tamauna nukigdlårt&r-
nermik kinguneKartugssaK.
sorme EF-parlamentime
sivnissulerdluta?
EF-parlamentime nålagkersuinikut
aulajangineKartarpoK nunavtinut su-
niuteaar tar tunik. åma EF-parlamen-
tip anguniarmago nålagauvfingnut
ilaussortaussunut »Kutdlersångornig-
ssane« Kalåtdlit-nunånut pingårute-
KardluinarpoK inigssaK inimingnerne-
KarsimassoK atusavdlugo.
Siumup Kalåtdlit-nunåta ilaussor-
taunigsså atorusugpå EF-imut aker-
dliussut peKatigalugit inuiagtut
nangminerssorsinaunerup Kulåkér-
niarnigssånut.
Siumup kigsautigå påsisimassa-
Kardluarnikut tusartineKartåsassoK.
Siumup kigsautigå kalåtdlit soKuti-
gissåinut sivnissugssaK tåssåusassoK
inuk kalåtdlit nålagkersuissuinut ilu-
mOrusugtOK landstingivdlo aulaja-
ngiussånik malingnigdluinarusugtOK.
sok tåunarpiaK?
Siumup Kinigagssångortitåta Finn
Lyngep tungavigssat tamåko malig-
kusugdlugitdlo malingniarpai.
OKautsit pingårnerit pingasut EF-
parlamentime EF-ivdlo agdlagfigssui-
ne atorneKartut sapingilai. taimåitu-
mik atautsiminerit tamaisa maling-
nauvfigisinauvai akornutigssaKångit-
sumik.
Finn Lynge nunanut tamalånut tu-
ngassunik suliaKarnermik isumaKati-
gingniarnermigdlo misiligtagaKar-
poK.
suliamigut, atuagkiamigut, agdlau-
serissamigut mingnerungitsumigdlo
isumertarnermigut takutisimavå ka-
låliunine. taimåitumik EF-ime Kalåt-
dlinut-nunånut sivnissOsagpat tamå-
na Siumup torKigsisimanarisavå.
taimåitumik kalåtdlit tamarmik å-
nilångateKaratik Finn Lynge-mik Ki-
nerslnarsinåuput. Larsemiili
EF-problematikken i en nøddeskal
Af Lars Emil Johansen
Grønland er et barskt land, som ikke
godvilligt giver noget fra sig til sine
egne indbyggere. Grønlænderne har
alle dage skullet kæmpe mere for det
daglige kød, end andre folkeslag for
det daglige brød. Det, vi kan vriste fra
naturen, kan det ikke være meningen,
vi skal give fra os vederlagsfrit.
Men det er det, vi gør. Vi har ikke
hals og håndsret over vor eneste reelle
ressource, fiskene. Det har EF's mini-
sterråd. Det er dem, der har fat i den
lange ende, så længe vi er medlemmer
af EF.
Det er dem, der venligst giver os et
tidsbegrænset 12-miles søterritorium,
så vi for en tid har et ben at gnave på,
medens EF-fiskerne, tyskere, englæn-
dere, franskmænd og i en nær fremtid
spaniere og portugisere, støvsuger
havbunden ud til de 200 sømil.
Af rødfisk alene fangede tyskerne
for 124 mili. kr. i 1978. EF’s total-
fangst var på ca. 600 miil. kr. i 1978.
Disse enorme fangstmængder går u-
beskåret til de rige lande i Europa,
som taler så smukt om solidaritet
med de fattige egne.
En sådan rovdrift på vor eneste
reelle ressource kan ikke blive ved.
Det er vore fisk!
EF's rige gaver.
I årene 1972—78 har EF’s regional- og
socialfond ialt bevilliget 233,9 mili. kr.
i tilskud til Grønland. Det er i gen-
nemsnit lidt over 33 miil. kr. om året.
Den danske stats årlige grønlands-
ramme er på ca. 1,3 milliarder kr., og
Grønlands eksport beløber sig til ca.
300 miil. kr..D.v.s. at Grønland i øje-
blikket fungerer for en omsætning på
1,6 milliarder kr. om året.
EF’s tilskud udgør altså 2% af det
grønlandske nationalbudget, og for
disse 2% — to procent = 33 miil. kr.
— tiltager EF sig ret til årligt at hente
for mellem en halv og en hel milliard i
værdier fra vore fiskebanker.
EF giver ikke gaver, EF udbytter
os.
EF giver ikke gaver, EF udbytter
os.
Udbygningen af Grønlands infra-
struktur, elværker, havne, pakhuse,
lufthavne, sker med tilskud fra EF og
foregår lige for vore øjne, så vi glem-
mer det, der sker på fiskebankerne, og
som vi ikke har for øje til daglig.
33 mili. lægges på landjorden, det
kan vi se. 600 mili. hentes fra havet.
Det ser vi ikke; men det er en meget
dårlig forretning for os.
I hvilket omfang vil de 33 miil.
hjælpe til med også at kunne hente
værdier fra landjorden?
Kan vi klare os uden for EF?
Jeg tror, vi kan overleve ved at be-
skære vort nationalbudget med disse
2% ved at give afkald på EF’s tilskud.
Det vil være muligt at finde disse pen-
ge andet steds.
Hvis vi melder os ud af EF, vil vi ik-
ke længere få del i midlerne fra EF’s
regional- og socialfond. Det er sandt.
Hvis vi erklærer havet inden for
100 sømil for vort territorium, vort
hav, vil det være urealistisk at nægte
andre ret til at fiske i dette store hav-
område.
Men vi kunne jo sælge retten til at
fiske og selv fastsætte, hvor stor en
kvote, der måtte fiskes. Det er der an-
dre, der gør, f.eks. canadierne ved
New Foundland og irerne i deres sø-
territorium.
Det er os, der har de ønskede vær-
dier, så kan vi også fastsætte og for-
lange en pris, og med så megen mere
grund, som denne ressource er vort
vigtigste eksistensgrundlag.
Det er muligt, at det vil medføre
ulemper ikke at være medlem af EF;
men det vil give os chancen for kon-
struktivt at udvikle det grønlandske
samfund på bedre betingelser, end vi
har nu.
Vi skal ud af EF for at sikre os mu-
ligheden gor fuld kontrol over vor
mest reelle ressource.
Hvad betyder et ja til EF?
At være medlem af EF er som at ka-
ste anker på mudderbund. Ankeret
synker længere og længere ned, og
pludselig kan det ikke hales løs mere.
EF-medlemsskab er ikke en til-
stand, det er en proces. Medlemssta-
terne integreres langsomt mere og
mere, og en skønne dag er det en øko-
nomisk, teknisk og politisk umulighed
at rive sig løs.
Ja til EF betyder, at man accep-
terer, at en stadigt voksende del af de
virkeligt betydningsfulde beslut-
ninger træffes uden for landets græn-
ser. For Grønlands vedkommende
endda på et andet kontinent hinsides
Atlanterhavet.
Ja til EF betyder en snigende åre-
forkalkning for hjemmestyret med
delvise lammelser til følge.
Hvorfor så en repræsentant
i EF-parlamentet?
I EF-parlamentet træffes politiske be-
slutninger med konsekvenser for
Grønland, og da EF-parlamentet sig-
ter mod at blive et »overstatsligt« or-
gan, er det af afgørende betydning, at
Grønland benytter den plads, vi har
fået tildelt.
Siumut ønsker at benytte Grøn-
lands plads til i samarbejde med an-
dre modstandere af denne »overstats-
lige« virksomhed at sikre bevarelsen
af den nationale selvstændighed.
Siumut ønsker ved indgående ind-
blik og deltagelse i forhandlinger at
sikre, at Grønlands stemme bliver
hørt.
Siumut ønsker, at den repræsen-
tant, der skal varetage de grøn-
landske interesser, er en person, som
vil være loyal overfor det grønlandske
landsstyre og nøje overholde og følge
de beslutninger, der træffes i Grøn-
lands landsting.
Hvorfor så netop denne mand?
Siumut har opstillet en kandidat,
Finn Lynge, som kan og vil følge disse
principper.
Finn Lynge behersker de tre hoved-
sprog, som anvendes i EF-parlamen-
tet og EF’s administrative kontorer.
Han vil derfor kunne følge med i alle
forhandlinger uden at risikere, at
manglende sproglig viden eller sprog-
lige misforståelser gør, at han kan hol-
des uden for.
Finn Lynge har erfaring i interna-
tionalt arbejde og internationale for-
handlinger.
Finn Lynge har gennem sit arbejde,
sine bøger og artikler og ikke mindst
gennem sine holdninger vist, at han er
grønlænder. Derfor vil Siumut være
tryg ved at have ham Som repræsen-
tant for Grønland i EF.
Derfor kan alle grønlændere være
trygge ved at stemme på Finn Lynge.
Larsemiili
10