Atuagagdliutit - 23.05.1979, Blaðsíða 18

AG
Atåssut: Kalåtdlit-nunåt ingrm-
kut biskopeKartariaKarpoK
Atåssutip kigsautigå, Kalåtdlit-nunå-
ne ilagit Kutdlersåt tåssåusassoK bis-
kop, ilagit pivdlugit landstingip per-
Kussutigssåtut sujunersOme taine-
Karsimassutut téssaunane vicebis-
kop.
kigsautigissaa tamåna sarnumiu:
nenarpoK landstingip perKussutig-
ssåtut sujunersOtip landstingimit su-
jugdlermérutaussumik OKaldserine-
Karnerata nalåne Atåssutip ilaging-
nut tungassutigut OKalugtorissånit
Niels Carlo Heilmann-imit. pemussu-
tigssaa åipagssånik pingajugssånig-
dlo OKaldserineKåsaoK landstingip u-
kiaro atautsimlnigssåne.
ilagéKarnermut tungassut nangmi-
nerssornerulernermut ndngneKåså-
put 1. januar 1980-ime. Niels Carlo
Heilmann landstingime OKarpoK, Kø-
benhavnip biskopenarfianut ataner-
mut taorsiutdlugo Kalåtdlit-nunåt
nangminérdlune biskopeaalerpat
nangminerssornerulernerup sujuner-
tainut nalereunerusassoK.
atuarfingnut kulturimutdlo lands-
styremandiussoK, Thue Christiansen,
ilagéKarnermut tungassunik ånja ti-
gumingnigtugssaK, akissutenarpoK,
sujunersåt taima itOK Siumup sujor-
natigut sarKumiusimagå. — kisiåne i-
lagit sivnersaisa palasitdlo atautsirm-
ingmikortitsiniar-
tOKartasångitsoK
»Kalåtdlit-nunåne bibliotekenarneK
sujuarsautåusaoK Kåumarsainermut,
iliniartitaunermut kulturikutdlo suli-
niarnermut atugagkanik atortugssa-
nigdlo avdlanik atorneKarsinaussunik
inersimassunut mémanutdlo atugki-
ssarnikut Smålo påsissutigssissarner-
mik ingerdlatsimikut«.
biblioteKamermut tungassut piv-
dlugit landstingip pemussutigssåtut
sujunersOme sujunertaa pivdlugo pa-
ragrafime taima agdlagsimavoK. su-
junersOt sujugdlermérutaussumik
landstingip OKalOserisimavå okbu-
serineKartutdlo ilångutdlugit åipag-
ssånik OKaldserineKartugssåusavdlu-
ne landstingip ukiaro atautsimlnig-
ssåne.
biblioteKamermut tungassut su-
liagssaKarfit 1. januar 1980-ime nang-
minerssornerulernermut nOngneKar-
tugssat ilagåt.
biblioteKamermut tungassut piv-
dlugit måna tikitdlugo iluamik inatsi-
siliortOKarsimångilaK — taimågdlåt
kaujatdlaisitat.
atuarflt kulturilo pivdlugit lands-
styremandiussoK, Thue Christiansen,
biblioteKamermut tungassut pivdlu-
git landstingip pemussutigssåtut su-
junersQmik landstingime samumiu-
ssissOvoK. — samumiussinerme
landstingime sujugdlerpåmik OKalug-
poK.
Thue Christiansenip sianigemuvå
sujunersOme isumangnaitdlisagausi-
mangmat, landsbiblioteke måna tikit-
dlugo pissarnertut bibliotekinut ta-
manut kalåtdlisut atuagkanik pisisså-
savdlunilo avguatåringnigtåsassoK,
tamånalo kommunene folkebiblioteki-
nut unersOssutaussoK.
nutåmik pilersitsisimaneK åma sia-
nigemuvå — téssa sujunersOme § 2:
»atortugssanik bibliotekit atugkiuta-
gagssåinik tomainiamerme pitsåu-
ssuseK, tamatigértOneK fima/pissusi-
viussunik tungaveKarneK pingårtlne-
Kåsåput. ugperissarsiomlkut, KanoK
ilerKOKarnigssamik politikikutdlo Ka-
noK isumaKarnerit aulajangissOså-
ngitdlat.«
paragraf tåuna pivdlugo Thue
Ckjole- bluse- ogn
I BUKSESTOFFER 1
, Sæt x ved de ønskede stofprø- |
I ver: CanvasD Trevira bomuld □
Bomuldslærred □
| Stof direkte fra væveri i mønstret 1
og ensfarvet udførelse. Priser fra I
I kun kr. 18 til 28 pr. m + »møg "
1 »»porto. Br.: 90-160 cm. Prøver i
Isendes ved modt. af frankeret ku- I
vert str. ca. 1 5x25 cm vedi. 4 kr. .
I i frimærker. NB: Færdigsyede T- I
shirts i trevira bomuld i str. S-M-L .
. kun kr. 28,50 tjuutHy. Fl. farver. |
I Jens Nørgård, Løvstien 12, ,
^7441 Bording, tlf. 06-86 12 1^/
Christiansen OKarpoK, sujunertaK tå-
ssaussoK plngitsértineKåsangmat
ingmikértitsiniarnigssaK inugtaussut
atausiåkåt nangminérdlutik isuma-
mingnik pilersitsisinaunigssåt pivdlu-
go.
Siumup oaauseKartitå Frederik
Rosbach Atåssutivdlo OKauseaartitå
Lars Godtfredsen sujunersOmik nå-
maginartitsivdlutik OKauseKarput. ki-
siåne Lars Godtfredsenip nalunaeruti-
gineKamuvdlugo kigsautigå kina aki-
ssugssautitåusanersoK atuagkat piu-
kunångitsut — sérdlo mémanut a-
tuagkiat — pigssarsiarineKåsagaluar-
pata.
Thue Christiansen akissutenarpoK,
kulturip sOvdlQnit ingminut aseror-
nigssane soKutigissarinaviångikå. —
åma måne taimåipoK, taima OKarpoK.
— taimåitumik atuagkanik piukOnå-
ngitsunik mémavta sunerneKarnig-
ssåt soKUtigissarisinåungilarput.
Otto Steenholdtip Thue Christian-
senimut inåssutigå kalåtdlit bibliote-
karit iliniartitaunigssånut periarfig-
ssat sapingisamik piårtumik misig-
ssomuvdlugit. Thue Christiansenilo
neriorssuivoK apemut tamåna misig-
ssorumavdlugo.
bhc.
nermingne OKauserissait nålaorsima-
vavut »nerumigtumik'i ikåriarnig-
ssaK tåuko kigsautigisimangmåssuk
— tåssa imåipoK vicebiskopeKarat-
dlarnigssaK, taima OKarpoK. ilångut-
dlugo OKautigå, kingusingnerussukut
avdlångortitsissoKarsinåusassoK, ta-
månale pissugssåusaoK ilagit sivner-
sait palasitdlo atautsimltut sulenati-
galugit.
Niels Carlo Herilmann erssemigsai-
vok ilagéKarneK nangminerssorneru-
lernermut ikåriartugssaussoK. — tai-
måitumik pingårutilerujugssOvoK ila-
git KUtdlersåta nangminérdlune aula-
jangisinaunigsså Københavnip bis-
kopeKarfianut atanermut taorsiutdlu-
go, taima OKardlunilo nangigpoK:
— nangminérdluta biskopeKaler-
nivtigut Danmarkime ilagingnik nå-
lagauvfiup tapersersugainik suleKate-
Kamigssarput aj ornakusOlersineKar-
naviångilaK.
landsstyrep sujuligtaissua Jona-
than Motzfeldt Thue Christiansen i-
sumaKatigalugo erssemigsaivoK, ila-
git sivnersåinit palasinitdlo atautsi-
mltunit erssersitsissutit Siumup ag-
sut pingårtisimagai.
Jonathan Motzfeldt OKarpoK, ukiu-
ne ikåriarfiussune Danmarkime ila-
gingnik nålagauvfiup tapersersugai-
nik atåssuteKarnigssaK atorfigssa-
Kartikigput. åma OKarpoK ilagit siv-
nersait palasitdlo atautsimltut isuma-
KatiginiarneKarsinaussut Kalåtdlit-
nunåt KaKUgo nangminerissaminik
biskopeKallsanersoK.
landstingip pemussutigssåtut su-
junersOt OKauserinenartunik ilaKar-
titdlugo udvalgime OKalOserineKar-
tugssångortoK maligdlugo vicebis-
kopitut atorfik landsprovstimik inug-
talerneKåsaoK. tauvalo landsprovsti-
tut atorfik atorungnaersineKåsaoK.
vicebiskopitut atorfik inugtagssarsiO-
neKalerpat vicebiskope KinemeKå-
saoK Kalåtdlit-nunåne palasiussut i-
malOnit sujornatigut palasiusimassut
akornåne.
Thue Christiansen sujunersOmik
samumiussinermine OKarpoK pinga-
sunik provstenalernigssaK nautsor-
ssOtigineKåsassOK — atausea Avang-
nåne, atausen Kujatåne atauserdlo
NOngme. provste NOngmltoK vicebis-
kopimut åma taortaussåsaoK.
bhc.
inungnik isuma-
gingningneK
tiguneKajåsaoK
inungnik isumagingningnermut tu-
ngassut 1980-ime januarip autdlar-
Kautånit nangminerssornerulernerme
OKartugssaussunit tiguneKåsåput. tå-
ssa imåipoK nangminerssorneruler-
nigssamut kommissionip sujunersOti-
gissånit ukiumik atautsimik sujusing-
nerussumik.
tamåna landstingimit tamarmiu-
ssumit isumanatiglssutigineKarpoK,
sulivfigssaKartitsiniarnermut inung-
nigdlo isumagingningnermut tunga-
ssut aKuneKarnerénik åraigssOneKar-
nerånigdlo landstingip pemussu-
tigssånut sujunersOtip sujugdler-
mérutaussumik OKatdlisigineKarnera-
ne.
— sulivfigssaKartitsiniarnerme i-
nungnigdlo isumagingningnerme uv-
dlumikut »nangminerssorneruvdlu-
ne« angnertOmik ingerdlatsineKarér-
poK. taimåitumik ingerdlatsineK er-
Karsautigalugo akornutigssaKåsångi-
laK pineKartut 1. januar 1980-ime ti-
guneKarérnigssånut. taima OKarpoK
inungnik isumagingningnermut nå-
lagkersuinikut sujugtoK, Moses Ol-
sen.
tamånale aitsåt inårutaussumik au-
lajangerneKarumårpoK ukiaro' land-
stinge atautsimilerpat, téssa sujOner-
sOtit tamarmiussut åipagssånérdlu-
git pingajugssånérdlugitdlo ukiaro o-
KalOserineKåsangmata.
Siumup onauseKartitåta Niels Niel-
senip pissariaKartitdlugo OKautigå
sulivfigssaKartitsiniarnerme inung-
nigdlo isumagingningnerme åmigssO-
ssinerup angnertOtigut avdlångor-
titerneKarnigsså, sérdlo sulivfigssa-
Kartitsiniarnermut tungassut igdli-
kartineKarnerisigut. tåssame Siumup
kigsautigå sulivfigssaKartitsiniarner-
mut tOngassut inQssutigssarsiorner-
mut tungassunut pissortaKarfingmut
nOneKarnigssait.
tamåna landstingime OKalOseri-
ssagssångordlugo sule ilusilersorne-
KarsimångilaK, ukiarule atautsimlg-
nigssamut taimailerérsimåsavdlune.
tauva atautsimititaliap tatdlimanik
ilaussortanartugssap sangmissag-
ssaisa ilagiumårpåt. s.
Medarbejder-
indflydelsen
mindre end hidtil
Radioens medarbejdere bliver ifølge
forslaget til landstingsforordning om
Grønlands Radios Styrelse dårligere
repræsenteret i radioens forskellige
organer under hjemmestyret end de
er i dag.
Og det ser ikke meget ud til, at Siu-
mut eller Atåssut i landstinget vil gå
ind for en ændring af forslaget på det-
te område.
Som hidtil skal de fastansatte med-
arbejdere ved radioen ifølge forslaget
til landstingsforordning udpege et
medlem af radiostyrelsen.
Grønlands Radio har foreslået, at
denne medarbejderrepræsentant skal
være født medlem af radiostyrelsens
forretningsudvalg. Dette er praksis i
dag, og radioen har oplyst, at ordnin-
gen fungerer tilfredsstillende.
Men det er ikke med i forslaget til
landstingsforordningen.
Radioen havde også foreslået, at ra-
dioens programproducerende afdelin-
ger udpeger et medlem til radioens
programudvalg.
Heller ikke det er med i forslaget.
Landsstyremanden for kultur og
undervisning, Thue Christiansen, sag-
de i sin præsentation af forslaget un-
der første behandlingen i landstinget
at spørgsmålet om medarbejderre-
præsentation i programudvalg og for-
retningsudvalg tidligere havde været
drøftet. — Men, sagde han, — det var
blevet afvist under henvisning til, at
medarbejderne derved ville få indfly-
delse på egne anliggender.
Han tilføjede, at der ikke i de øvrige
direktioner og råd under hjemmesty-
ret er foreslået udpeget medlemmer af
de ansatte.
Dog pegede han på muligheden af,
at en medarbejderrepræsentant bliver
tilforordnet henholdsvis programud-
valg og forretningsusvalg. — En så-
dan ordning er i flere tilfælde foreslået
indenfor kultur- og undervisningsom-
rådet, sagde han.
Siumuts ordfører Åge Hammeken
sagde, at Siumut mener, det er mest
passende at foretrække den tilforord-
nede status. Men han anmodede om,
at spørgsmålet bliver nøje undersøgt
under udvalgsbehandling inden anden
og tredje behandling på efterårssam-
lingen for at sikre, at medarbejderne
bliver repræsenteret på den mest til-
fredsstillende måde.
Atåssuts ordfører Lars Chemnitz
var enig med Siumut i, at der skal åb-
nes mulighed for tilforordning. Han
sagde, at det er vigtigt, at medarbej-
dere kan komme med redegørelser og
oplysninger på møderne, men mente
ikke, medarbejderrepræsentanter
skal være med i beslutningsproces-
sen.
1 øvrigt sagde Lars Chemnitz, at
Atåssut ønsker en upolitisk styring af
Grønlands Radio og foreslog derfor,
at specielt radiostyrelsens sammen-
sætning bliver udvalgsbehandlet.
Han sagde, at Atåssut ønsker repræ-
sentation i radiostyrelsen fra sam-
menslutninger og organisationer og
foreslog valgmåden diskuteret under
udvalgsbehandlingen.
Ifølge forslaget til landstingsfor-
ordning skal landsstyremanden for
kulturelle anliggender væré født for-
mand for radiostyrelsen. GOF udpe-
ger ét medlem, medarbejderne udpe-
ger ét medlem, og landstinget udpe-
ger 4 medlemmer blandt personer
med særlig indsigt i forskellige sider
af det grønlandske samfundsliv.
Åge Hammeken sagde under forsla-
gets behandling i landstinget, at der
skal åbnes mulighed for en ændring
af, at landsstyremanden er født for-
mand for styrelsen.
Radiostyrelsen er radioens øverste
ledelse og fører tilsyn med, at de fast-
satte bestemmelser og gældende øko-
nomiske rammer overholdes. Styrel-
sens møder holdes for åbne døre.
Der skal ifølge forslaget som noget
nyt oprettes et særligt programud-
valg for TV. Det er radiostyrelsen,
som nedsætter programudvalg — et
for radioen og et for TV, hver beståen-
de af indtil 6 medlemmer. Det er også
radiostyrelsen, som vælger formæn-
dene for disse udvalg. Formændene
skal samtidig være medlemmer af ra-
diostyrelsen.
Programudvalgene behandler for-
slag til sæsonplaner — det vil sige for-
slag til, hvad der skal udsendes i ra-
dioen — m.v.
bhc.
18