Atuagagdliutit - 23.05.1979, Blaðsíða 12

AG
taimaingmat Kinigagssångortipunga
Atåssut tunulenutaralugo Kinigag-
ssångortipunga måko sulissutigiu-
mavdlugit:
Kalåtdlit-nunåta EF-imut ilaussor-
taunine åma sujunigssame iluanutigi-
niåsagå, åmalo
EF-imut ilaussortauneK Kalåtdlit-
nunånut navialissutausinaussunik su-
niutigssaKalisagaluarpat tamåko
piårnerpåmik akornuserneKarnigssåt.
Kalåtdiit-nunåne intitigssarsiorneK
aningaussarsiornerdlo uvdlume suju-
nigssamilo agsorssuaK ilungersornar-
toKartugssauvoK. inuiaKatigit kalåt-
dlit inåtigssarsiutinik aningaussar-
siornikut napaniarnermut tungavig-
ssanik sule pilersitsisimångitdlat.
tamåna itisumik emarsautigssau-
vok pingårtumik uvdloa majip aut-
dlaraautå 1979 Kalåtdlit-nunåta ona-
lugtuarineKarnerane emaimaneKar-
tugssaK takordlulerdlugo. nangmi-
nerssornerulerneK amerdlanerpånit
isumaKatigissutigineKardlune aut-
dlarnerneKarpoK, inuitdlo tamarmik
pissugssåuput nangminerssorneruler-
nerup autdlarnerdluarnigsså sujunig-
ssamilo ingerdlavdluarnigså avnu-
tigssiusavdlugo periarfigssaKarnig-
ssamut peKataunigssamingnut.
pissugssaunerup tamatuma timita-
lerniarnigssånut periarfigssat amer-
dlångitdlat. periarfigssatdle mardluk
taiumavåka, periarfigssat ingmiag-
nut akerdleringitsut atautsimutdle
isumagineKardlutik ingerdlåneKarsi-
naussut.
periarfigssat tåuko ardlåt téssa Ka-
låtdlit-nunåne inåtigssarsiutinik pior-
sainigssaK. suliagssaK tåuna agsor-
ssuaK nukingingnarpoK. Kalåtdlit-nu-
nåt tunissagssiornikut nangmineK pi-
gissaminik aningaussagssaKartitaria-
KarpoK. taimåingigpat sujunigssame
nangminerssornerulernerup Danmark
aningaussatigut isumavdlutigiuar-
tugssauvå.
nangminerssornerulernerup, ukior-
pagssuarne aggersune avdlat ajungi-
sårnigssånik isumavdluteKarnigsså
akuerssårneKarsinåungitdluinarpoK,
nangminerssornerulerneK kalåtdlit
nangmingneK akissugssauvfigalugo
isumagissagssaråt. inuit-uko Kalåt-
dlit-nunåne najugaKartut nangminer-
ssornerulernerup autdlarnerdluarnig-
sså sujunigssamilo ingerdlavdluar-
nigsså isumangnaitsumik avKutig-
ssiortugssaugåt periarfigssat pitsau-
nerpåt pilersitdlugit.
inåtigssarsiutinigdle Kalåtdlit-nu-
nåne piorsainigssaK aningaussarpag-
ssuarnik akeKartugsauvoK Danmar-
kip Kalåtdlit-nunåta kisimitdlutik
akigssaKartingisåinik. taimåitumik a-
ningaussat atorneKartugssat ilait nu-
nanit avdlanit pigssarsiariniartaria-
Karpavut. periarfigssat ardlåt tåssa
Danmarkilo nålagauvfeKatigingner-
put ilumårsårtumik pisagiput. nåla-
gauvfeKatigingnigssaK kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo politikerit isumaKatiging-
niutigisimavåt tamarmik ingmikut
ingmingnut pissugssautitdlutik. tati-
gineKarumagåine pissugssaunerit ta-
måkua timitalerneKarnigssåt pingår-
dluinartåvoK isumaKatigingniarsima-
sut isumaKatigingniamigdlutik av-
dlångortitseriarnigssåta tungånut.
taimale avdlångortitsissoKåsagpat
avdlångortitsinigsamut tungaviu-
ssugssanik nutånik tåkutOKarsimå-
saoK nangminerssornerulernigssamik
isumaKatigissumik avdlångortitsiner-
mut tungaviussugssanik.
taimåitumik agsorssuaK pakatsi-
ssutigåra Siumup periarfigssat tåuko
mardluk pinagit avdlat pingårtineru-
simangmagit.
ukiune Kalåtdlit-nunåta aningau-
ssatigut ikiorneKarfigissariaKagaine
inåtigssarsiornikut periarfigssat pior-
saivfigineKarnigssåt sujunertaralugo
Siumup EF-imut ilaussortaujung-
naernigsaK Kinemusårutigå, nauk
EF-imut ilaussortauneK periarfigssai
amerdlångeKissut akuerssårneKarsi-
naussut ilagigaluaråt — imaKalflnit
periarfigssatuauvdlune.
emarsaut taimåitOK isumaliutigiv-
dluagausimasinåungilaK. åmalume
nålagauvfeKatigingnermut kussanait-
sumik OmisårutauvoK.
ukiune arfinilingne EF-imut ilau-
ssortaunivtine ugpernarsarneKarsi-
mavoK Kalåtdlit-nunåta EF aningau-
ssanik pigssarsivigisinaugå. kronit
233,9 miliunit tapiutigineKarsimåput,
kronit 219,2 miliOnit aningausserivig-
ssuarmit erniakitsumik atugkiune-
Karsimåput. tamåna avdlamut sangu-
tineKarsinåungitsumik ugpernarsar-
neKarsinauvoK.
inoKångilaK EF-imut ilaussortau-
nerup Kalåtdlit-nunånut ajoKutausi-
maneranik ugpernarsaisinaussumik.
kalåtdlit taimungåinaK erKuiniutinik
ipumiutdlugo ilungersordlune ujagka-
nik årdlerisårneKarput tåssagdK EF-
ip Kalåtdiit-nunåne nangminerssor-
nerulerneK pilersineKåinartOK aseror-
terniarå.
taimatut patsisigssarsiorneK ing-
mikut issornartOKarpoK inuit misigi-
ssusiat erKoramiuk. nangminerssor-
nerulerneK erKuneKamårnerpoK. ka-
låtdlit nangmingneK aulajangisinau-
lernerat kia pingårtitdlugo igdlersoru-
måsångilå? taimåitumik atorner-
dlungniarneKarpoK. imåingilaK ator-
nerdluissut isumaKaramik au-
lajangiussamingnik EF-ip nangminer-
ssornerulerneK aserortersinaugå. ki-
siåne Siumut EF-imut akerdliussug-
ssaungmat Danmarkime nålagkersui-
niaKatigit Socialistisk Folkeparti
apemume tåssane sordlaKatitut ata-
Katigigamigit!
nangminerssornerulerneK autdlar-
nerdluåsanersoK ingerdlavdluåsaner-
sordlo kalåtdlit nangmingneK isuma-
gissagssaråt. avdlat akuliutugssåu-
ngikaluarput, kisiéne tamåna ajora-
luartumik pissariaKarpoK aningau-
ssatigut periarfigsslniardlugo. kisiåne
avdlat nangminerssornerulerneK
aserorterniaråt — ukapåtitsiniutau-
vok ajornerpåt ilåt.
suna pissutigaglugo Danmarkip,
suna pissutigalugo EF-ip nangminer-
ssornerulerneK aserorterniåsavåt?
pivfigssaK erKarsautinut taima kig-
dlorm&rpalugtigissunut, sårdlo Ka-
låtdlit-nunåta EF-imut ilaussortau-
j ungnaertiniarneKarneranut atOKina-
tigo. atorniartigo Kalåtdiit-nunåne
indtigssarsiutinik pilersitsiniardlune
periarfigssaKarnigssamut nangminer-
ssorerulerneK pissusigssamisut piår-
nerpåmik issikoKalemuvdlugo.
taimailiornigssamut EF-imut ilau-
ssortauneK nunanigdlo avdlanik sule-
KateKarneK atorfigssaKartipavut.
Jørgen Hertling
Dét går jeg til valg på
Som kandidat for Atåssut går jeg til
valg på,
at Grønland skal have chance for at
få noget positivt ud af sit med-
lemsskab af EF, samt
at eventuelle uheldige følger af dette
medlemskab afværges på et så tidligt
tidspunkt som muligt.
Den økonomiske situation i Grøn-
land idag er og vil de kommende år
være præget af meget stor usikker-
hed. Det grønlandske samfund er end-
nu ikke i stand til selv at tilvejebringe
det økonomiske fundament, som er
nødvendigt for dette samfunds eksi-
stens.
Det er en meget alvorlig situation,
så meget mere som man netop har fej-
ret en historisk dag i Grønland, den 1.
maj 1979. Hjemmestyret er indført i
meget stor enighed, og alle har for-
pligtelse til at være med til at skabe
bedste betingelser for hjemmestyrets
gode start og videre udvikling.
Der er efter min opfattelse spar-
somme muligheder for at leve op til
denne forpligtelse. Jeg vil her nævne
to muligheder, som ikke udelukker
Atåssumit EF-imut
KinersineK
politikikut suliniaKatigigfit tamarmik
nunavtine EF-imut KinersinigssaK pe-
Katauvfigiumavåt.
Kinersinermile suna1 emarsautigi-
ssariaKarpa?
tåssane pingårnerpåtut issigissa-
riaKarpoK KinigaussugssaK tåssau-
ssariaKarmat inuk sulivfigssamine
ilagsivdluarneKartugssaK, tatigine-
Kardlune suleKatigineKartugssaK su-
linerminilo ugperineKardlune sulissu-
ssiniartugssaK. pingårtorujugssuar-
nik suliaKartugsséusaoK nunavta su-
junigssånut aulajangissdssugssaru-
jugssuarnik.
taimåitumik inuk EF-ip nunavtinut
iluaKUtåussusianik ilisimåringnigtOK
akornutigisinaussainigdlo araj utsisi-
mangningitsoK pinavérsårtitsiuma-
ssordlo KinertariaKarpoK — tåssalo
Jørgen Hertling.
ilisimassariaKarpoK inuk EF-imit
aniniarnigssamik KuleKUtaKartumik
tungaveKardlune KinigausimassoK
EF-ime issigineKartugssåusangmat
EF-ip akerdlilersortåtut EF-ivdlo su-
liniarnermine tungavigissånik akuer-
ssiumångitsutut, taimåitumigdlo
akårinångitsutut agdlåt. taimailivdlu-
ne asule napardlmartugssångusaoK
nåmaginartumik periarfigssaKarti-
taunane aulajangissartut nunavta so-
Kutigissai pivdlugit OKaloKatiginig-
ssånut, tamånalo nunavtinut iluaKU-
tigssanik angnertånik ånaissaKarfiu-
sinauvoK.
EF-imik suleKateKarumassoK Kini-
gåusagpat tåssauvoK nunavta iluaau-
tigsså angnerpåK.
taimåitumik Atåssutip Kinigagsså-
ngortitå — Jørgen Hertling — Ki-
neruk! Kinersivdluarise!
hinanden, men tværtimod må gå hånd
i hånd med hinanden.
Den ene mulighed er'opbygning og
udvikling af erhvervsmulighederne i
Grønland. Det er en opgave, som ha-
ster meget. Grønland må tilføres egne
indtægter ved produktion. Hvis ikke
det sker, vil hjemmestyret altid være
afhængig af pengeoverførsler fra Dan-
mark.
Det er ganske simpelt uaccepta-
belt, at hjemmestyret mange år frem-
over skal hvile opå andres velvilje.
Hjemmestyret er et grønlandsk anlig-
gende. Det er den grønlandske befolk-
ning, der skal sørge for hjemmesty-
rets gode start og videre udvikling
netop ved at skabe de bedste betingel-
ser.
Opbygning og udvikling af er-
hvervsmulighederne i Grønland kræ-
ver imidlertid meget store investerin-
ger, som hverken Danmark eller
Grønland kan klare alene. Vi må have
tilført en del kapital udefra.
Den anden mulighed er at tage rigs-
enheden med Danmark alvorligt.
Rigsenheden hviler på en aftale mel-
lem grønlandske og danske politikere,
som gensidigt har forpligtet sig. Det
er ganske afgørende for troværdighe-
den, at disse forpligtelser holdes, ind-
til der ved forhandling mellem samme
parter kan tilvejebringes nye momen-
ter. Disse nye momenter må imidler-
tid forudsætte, at der er kommet nye
aspekter, der danner grundlag for
ændring af de aftaler, der ligger til
grund for hjemmestyret.
Det er derfor, at jeg med meget stor
skuffelse konstaterer, at Siumutpar-
tiet lægger mere vægt på andre ting
end de to muligheder.
I en tid, hvor Grønland især har
brug for økonomisk bistand til opbyg-
ning og videreudvikling af erhvervs-
muligheder, går Siumut til valg på at
komme ud af EF, en af de få — om ik-
ke eneste acceptable mulighed for ø-
konomisk bistand.
Der er en meget dårligt overvejet i-
dé. Samtidig er det en grov provoka-
tion mod rigsenheden.
Seks års medlemsskab har bevist,
at Grønland kan hente økonomisk bi-
stand fra EF. 233,9 miil. kr. har vi få-
et i tilskud. 219,2 miil. kr. har vi lånt
på favorable vilkår. Det er en kends-
gerning, som ikke kan bortforklares.
Der er ingen i dette samfund, som
kan bevise, at medlemskabet af EF
har været til skade for det grønland-
ske samfund. Man forsøger at skræm-
me den Grønlandske befolkning med
temmelig søgt udtænkte profetier om,
at EF kan komme til at kvæle Grøn-
lands nyerhvervede selvstændighed.
Denne form for argumentation er
særlig uheldig, “fordi den rammer folks
følelser. Hjemmestyret er lige indført.
Hvem vil ikke hæge om den selvstæn-
dighed, som den grønlandske befolk-
ning har fået? Derfor skal det udnyt-
tes, ikke så meget fordi man tror, at
EF kan komme til at kvæle hjemme-
styret, men fordi Siumut som aflæg-
ger af Socialistisk Folkeparti i Dan-
mark i dette spørgsmål skal være i-
mod EF!
Der er op til grønlænderne selv, om
hjemmestyret skal have en god start
og videre udvikling. Det er for så vidt
ikke andres sag at hjælpe til det, men
det bliver jo desværre en nødvendig-
hed med hensyn til det økonomiske
grundlag. Men at andre vil ødelægge
hjemmestyret — det er demagogi af
den sorteste slags.
Hvad interesse skulle Danmark ha-
ve, hvad interesse skulle EF have i at
kvæle hjemmestyret?
Vi må hellere lade være med at spil-
de tid og kræfter med så negative tan-
ker, som f.eks. at Grønland skal ud af
EF. Vi må hellere koncentrere os om
at skabe muligheder for at opbygge
erhvervslivet i Grønland, så vi kan gi-
ve hjemmestyret det rigtige indhold
jo før jo bedre.
Dertil har vi brug for medlemskab
af EF og samarbejde med mange an-
dre.
Jørgen Hertling
Atåssut om
EF-valget
Alle politiske organisationer vil
deltage i valget til EF-parlamen-
tet.
Hvad er vigtigt for valget.
(Det vigtigste i den forbindelse
er at vælge en mand, der vil blive
godt modtaget og vil nyde så stor
tillid som mulig. Der vil nemlig
blive meget vigtige forhandlin-
ger for ham, hvof store værdier
kan stå på spil for Grønland.
Derfor må vi vælge en mand,
der ved, hvad der gavner Grøn-
land bedst og ikke er blind for,
for, hvad der kan være til skade
for Grønland - og det er Jørgen
Hertling.
En mand, som alle ved, er valgt
på et „ud af EF“ program vil bli-
ve mødt med mistro, måske til og
med fjendtlighed som en der har
forkastet og fordømt hele den ide
og det principgrundlag, som EF
bygger på, kan risikere at blive
isoleret, sat udenfor og blive gå-
ende der uden at komme på tale-
fod med de bestemmende instan-
ser. Dermed bliver han ude af
stand til at fremme Grønlands
interesser, som en mand med
kendt positiv EF-indstilling vil
kunne gøre.
Stem derfor på Atåssuts kandi-
dat - Jørgen Hertling! - Godt
valg!
12