Atuagagdliutit - 07.06.1979, Síða 18

AG
atuartartut agdlagait. læserne skriver
Bygderne mangler
grønlandske lærere
Det er min opfattelse, at de fleste
unge grønlændere, og deriblandt
mange 'lærerstuderende, varmt
støtter tankerne om forbedring af
bygdernes vilkår. Man taler om
en bedre og bevidst bygdepolitik.
Man taler og tænker, men meget
andet sker der ikke.
Netop de grønlandske lærere er
bl. a. den gruppe uddannede, der
er brug for til forbedring af byg-
dernes vilkår. De lærerstuderende
er utilfredse med det danske præg
i den grønlandske skole. Der øn-
skes et mere grønlandskpræget
samfund, det er forståeligt. Men
hvorfor er det så næsten umuligt
at drive de seminarieuddannede
grønlandske lærere ud til bygder-
ne? Det er mit indtryk, at man i
stedet fører en danskpræget luk-
sustilværelse i byerne, medens
bygderne stadig nedbrydes bl. a.
på grund af manglende kvalifice-
rede grønlandsksprogede lærere.
Mange bygder som f. eks. Agto
byder imidlertid på en meget
spændende tilværelse, som burde
friste mange unge grønlandske
lærere. Bygdebefolkningen er som
regel mere politisk bevidst og ak-
tiv. Det er min erfaring, at de
enkelte borgere i bygderne har
større indflydelse i debatten og
beslutningsprocesserne, hvorigen-
nem man konkret kan være med
til at forbedre bygdevilkårene.
Hvad det undervisningsmæssi-
ge angår, har de enkelte lærere
på bygdeskolerne stor indflydelse
på materialeindkøbene og kan
derigennem opnå en stor tilfreds-
stillelse i undervisningen. Desu-
den er de enkelte læreres person-
I Ikast er der over 200 handels-
skoleelever, som har stemmeret i
Grønland, da de stadigvæk er til-
meldt i folkeregistret i hjemkom-
munen. Jeg vil tillade mig at stil-
le et par spørgsmål til kandida-
terne med håb om at de svarer
hurtigt, så eleverne får grundlag
til at afgive deres stemme.
Om kandidaten er for eller
imod EF, skal jo ikke være
grundlag for stemmeafgivningen,
men grundlaget må være, hvor-
dan kandidaten agter at arbejde i
parlamentet. Som andre medlem-
mer vælger vi vor repræsentant,
som har den opgave, at hans ar-
bejde gavner vort land.
Udfra det ovenstående anmo-
der jeg kandidaterne besvare føl-
gende:
1. Hvad er din egentlige opgave,
idet trods navnet parlament er
forsamlingen ikke lovgivende,
hvor man ikke kan fremsætte
lovforslag eller lovændringsfor-
slag?
2. Hvad vil din arbejdsmåde
være for at løse dine opgaver?
3. I parlamentet er der grupper,
som de forskellige partier fra for-
skellige lande arbejder sammen i.
lige forhold til børnene i bygderne
som regel langt bedre, fordi man
hurtigt får et godt kendskab til
hvert enkelt barn og dets sociale
baggrund. Det er også min erfa-
ring, at der i mange bygder findes
en meget aktiv, interesseret og
positiv forældrekreds. - Gennem
aften- og ungdomsskoleaktivite-
terne kan de grønlandske lærere
under et spændende arbejde med-
virke til at hæve bygdebefolknin-
gens oplysningsniveau. Fritids-
mulighederne er store. Der er f.
eks. mange steder særdeles smuk-
ke omgivelser, som byder på fre-
delige lejrmuligheder, hvor også
fangst- og fiskerimulighederne er
store. Om vinteren må fodbold-
spil, skisport foruden slædekørsel
i de nordlige distrikter kunne fri-
ste. Endelig er der i bygderne
endnu rig lejlighed til at stifte be-
kendtskab med rester af den gam-
le grønlandske kultur.
Boligfaciliteterne er i de fleste
bygder heller ikke så dårlige, som
mange tror. Tværtimod får man
et helt hus stillet til rådighed,
hvor man - i modsætning til blok-
lejlighederne - er helt fri for at
høre på naboerne livsvaner. Det
Vil du tilslutte dig en af grupper-
ne? Hvis det er tilfældet, hvilken
gruppe vælger du og hvorfor?
Ole Berglund.
Der tales så meget om at forbedre
forholdene i bygderne, og det
munder som regel ud i et eller
andet, der vil koste penge. Vi, der
lever i en bygd, oplever igen og
igen irritationsmomenter, der ge-
nerende griber ind i hverdagen,
og som kunne undgås, uden at det
ville koste en øre. Der skal en
mentalitetsændring til. De er van-
skeligt, men gratis. Når bægeret
ind imellem er ved at flyde over,
og man hører, at nu vil folk altså
også skrive til AG, så bliver det
alligevel ikke til noget, for hvad
opnår man? At man bliver be-
tragtet som kværulant og uvæ-
gerlig kommer i unåde hos ud-
stedsbestyreren på stedet. - Det
konkrete tilfælde, man farer i
blækhuset over, vil til enhver tid
kunne tilbagevises eller bagatelli-
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapålit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarkuvdlu-
git. ilångutagssiat ouautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissokarfiup
nailisartariakartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilångunek ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk linga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
er rigtigt, at der er en del kriti-
sabelt omkring bygdelærernes
boligforhold. Men i stedet for at
lade sig afskrække kunne man jo
gennem Fælleslærerrådet være
med til at forbedre disse omstæn-
digheder.
Hvis jeg blot var en nyudklæk-
ket grønlandsksproget lærer, ser
jeg ingen ende på de spændende
undervisnings- og samfundsopga-
ver, der især i bygderne venter på
at blive varetaget. Det er mit håb,
at vi i det kommende skoleår må
få flere af de grønlandske lærere
til at virke ude i bygderne, så
bygdebefolkningen på dette om-
råde ikke længere har grund til
at føle sig svigtet.
Venligst
Jørn O. H. Bork,
Agto.
seres. Når der kommer et harm-
dirrende læserbrev fra en bygd,
og hvis en handelschef modtager
en klage fra en bygd, skal man
vide, at der går umådelig mange
af lignende art forud. Da det er
umuligt at nævne det hele, væl-
ger man det sidste aktuelle tilfæl-
de, som netop bragte sindet i kog,
hvorfor en sådan henvendelse bør
tages langt mere seriøst, end man
normalt gør.
KGH har forsyningspligt til
bygderne, og det er nedslående, at
KGH først og fremmest ønsker at
forsyne byerne. Det er så let at
lade bygderne være ventiler. Vi
får de gamle kartofler, når byen
får de nye. Vi får pludselig ost
og frugt efter nogen tid uden
disse varer, men endnu mens der
er få dage, til atlantskibet kom-
mer. Vi mangler ofte varer, som
byen ikke udgår for. Spørger
man, hvorfor man dog ikke kan
få de pågældende varer, når de
dog findes på lageret i byen, er
svaret fra udstedsbestyrer og han-
delschef enslydende (og de finder
svaret acceptabelt): Der er kun
nok til byen!
Forholdsregning eksisterer ikke
i sådanne tilfælde. Varer, der be-
stilles i byen, kan stå længe på
pakhuset uden at komme videre.
Efter atlantskib kan der være fle-
re forbindelser, før man får frugt
og de mange andre mangelvarer.
Hvis man kunne indføre noget,
der hedder bygdeservice, bygde-
velvilje, så ville mange ærgrelser
fra dagligdagen forsvinde. I stedet
for at bruge tid og kræfter på at
forklare, hvorfor forholdene er
sådan i en bygd, skulle vore han-
delschefer og udstedsbestyrere
hellere komme med konstruktive
forslag til at ændre dem.
Råbet jra bygden.
i'miåraK
kimikitsoK
pilsner
mor'KutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Bygge- og Anlægsskolen
i Holsteinsborg søger
Faglærer til
anlæguddannelseme
Anlægsuddannelsen i Holsteinsborg er specielt tilpasset EFG-
uddannelsen således, at den svarer til det grønlandske sam-
funds behov indenfor anlægsvirksomhed.
Faglæreren skal undervise ved 2. dels-uddannelsen indenfor
tagdækning og isolation samt bygge- og anlægslinien.
Stillingen aflønnes tjenestemandslignende i henhold til den
grønlandske tjenestemandslov lønramme 13/21/23. Hertil
ydes et generelt tillæg med kr. 5.030,00 i årligt grundbeløb.
Desuden optjenes for ikke-hjemmehørende en Grønlands-
bonus efter de for tjenestemænd i Grønland gældende reg-
ler, hvorefter udbetaling kan finde sted efter 5 års tjeneste
eller ved afsked forinden 5 års tjeneste, såfremt pågældende
er udrejst fra Grønland. Denne bonus ydes efter en gradueret
skala med kr. 8.000 det første år, stigende til kr. 15.000 det
4. og det 5. år.
Der vil være mulighed for pensionsordning.
Ansættelsestidspunkt medio juli 1979.
For personer, der anses for ikke-hjemmehørende stilles fa-
miliebolig til rådighed, for hvilken der svares boligbidrag
efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler.
Endvidere ydes der for ikke-hjemmehørende frirejse til - og
ved ansættelsens ophør efter 2 år - fra Grønland. Desuden
ydes der en årlig feriefrirejse efter de for tjenestemænd i
Grønland gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen vil kunne fås ved hen-
vendelse til forstander Jørgen Andersen, box 97, 3911 Hol-
steinsborg, tlf. 1 44 88.
Skriftlig ansøgning bilagt kopi af eksamensbeviser og rele-
vante udtalelser sendes til Uddannelsesinspektøren, box 622,
3900 Godthåb, men stiles til Ministeriet for Grønland, Hauser-
gade 3, 1128 København K., senest den 22. juni 1979.
inumaringnartoK
--------------►
en let
og behagelig
sikåvåKat takisut
amitsut
takuminartutdlo
Ibpaser
særlig mild
og velsmagende
•J1S
Åbent brev til
kandidater til
EF-parlamentet
Råbet fra bygden
18