Atuagagdliutit - 20.12.1979, Qupperneq 12

AG
Postnr./by.
C
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16.7800 SKIVE
Går De glip af et godt
TV-program i aften?
Sluk bare for Deres farve-TV
og hyg om gæsterne. Så op-
tager den programmet pa en
kassette imens. Og så kan
Dejose det senere!
TV-béndoptagar N 1702
Long Play mad over 2 timers
uafbrudt spilletid.

behøver
De ikke med PHItlPS
Philips TV-båndoptager!
En gros for Grønland RADIOGROS . 9270 KLARUP
Adr
Et gadebillede fra Anchorage. Lidt henne ad fortovet er de grønlandske lærerstuderen-
de på vej til et møde for indfødte folkeslag. Der var 4000 mødedeltagere.
bymiljøet og kommer let i konf-
likt med både sig selv og andre.
Grønlandsk mad
— Barrow — eller Uppiaarvik,
som det hedder på inuktitut —
var næste rejsemål, og det slog os
straks, fortæller Johanne, — at le-
vemåden her var meget lig vor
egen. Vi boede allesammen hos fa-
milier i byen. Vi var rigtig godt
trætte af al den amerikanske
mad, vi havde fået på hele turen,
og det var simpelt befriende, da vi
her blev budt på mattak, rensdyr,
ørred, sælkød, »gammel«-torsk,
o.s.v.
Men heller ikke i Barrow kunne
børnene tale deres eget sprog,
inuktitut. Det skuffede de grøn-
landske gæster meget. Forklarin-
gen er bl.a., at forældrene ikke
måtte tale andet end engelsk, den-
gang de gik i skole. Hvis de talte
inuktitut, blev de straffet af deres
lærer. Derfor har det været svært
for dem at tale inuktitut til deres
børn, når dé begynder i skolen.
Og desværre er det endnu meget
vigtigt for børnene at kunne en-
gelsk, fordi alle lærebøger er skre-
vet på det sprog.
Nu er der imidlertid initiativer i
gang med en ordbog, og en inukti-
tut-undervisning er så småt be-
gyndt at tage form. Den er over-
ordentlig vigtig, hvis sproget skal
overleve. De eneste børn, der i
øjeblikket taler inuktitut, er dem,
der bor hos deres bedsteforældre.
Johanne mener, at bestræbel-
serne på at styrke inuktitut er
lovende. Der vil bare gå en tid,
inden børnene begynder at bruge
det. De er sikkert for generte end-
nu.
De grønlandske gæster talte
med de eneste ni lærere i North
Slope Borough, et meget stort
område med ca. 6000 indbyggere.
Læreruddannelsen her varer fire
år, og eleverne studerer for det
meste for sig selv, men en gang
om ugen samles man i to timer for
at danne sig et billede af niveauet.
Hjemmestyre
North Slope Borough er noget i
retning af en kommune, og det
har den været siden 1973. Det er
den første kommune i hele Ala-
ska, der har fået hjemmestyre.
Den overtog styringen af skole-
væsenet, al administration, skat,
m.m.
Som man sikkert har hørt, er
der fundet olie i Brudhoebay,
masser af olie, og efter hjemme-
styrets indførelse har man fået
den ordning, at olieselskaberne
betaler skat direkte til kommu-
nen, og dermed er områdets ind-
tægter sikret.
— Under hele rejsen havde vi
ikke mødt meget af den sædvanli-
ge eskimoiske selskabelighed og
University. I Anchorage, der er
en by på 200.000 indbyggere, er
der i alt 50 folkeskoler. Undervis-
ningssproget er engelsk, og bør-
nene kan simpelthen ikke snakke
deres eget sprog, inuktitut. Vi be-
søgte flere skoler, fortæller Jo-
hanne, — og hvis man skal frem-
hæve en enkelt forskel mellem
skolerne dér og i Grønland, så må
det være den, at børnene i Ancho-
rage går i skole hos samme lærer
hele dagen.
Fairbanks
NU KAN
DU KQBE
DE ENE-
STÅENDE
OLYMPUS 0M-1
OLYMPUS 0M-2
PÅ KONTO
OLYMPUS OM-1
spejlreflekskamera med TTL-åbenblænde-
måling i crome-udførelse med 1,8/50 mm
optik.
OLYMPUS OM-2
spejlreflekskamera med elektronisk ekspo-
nering giver perfekte billeder unaer ane
lysforhold - i crome udførelse med 1,8/50
mm optik, (illustrationen viser kameraet
med winder og model 310-elektronblitz,
som kan købes som ekstra tilbehør).
KUPON
Undertegnede, der er fyldt 18 år, bestiller
herved OLYMPUS OM-1 spejlrefleks-
kamera.
0 Kontant kr. 1910,-
med kr. 500,- i udbetaling og kr. 165
i 10 mdr. (ialt kr. 2150,-).
- eller OLYMPUS OM-2 spejlrefleks-
kamera
B Kontant kr. 2950,-.
med kr. 750.- i udbetaling og kr. 250
i 10 mdr. (ialt kr. 3250,-).
Navn_______________________________
I forbindelse med mødet i Anghorage blev der givet opvisning i de forskellige stam-
mers danse. Her er de indianske børn, der viser deres kunnen.
Johanne Martinsen Holm.
underholdning, som vi kender det
hjemmefra fortæller Johanne.
Men her skal jeg love for, at det
blev noget helt andet. Det er
interessant, at alle eskimoeske
mennesker åbenbart er så glade
for at blive inviteret på mad og in-
vitere hinanden. Og i North Slope
Borough brugte man f.eks. radio-
en til servicemeddelelser meget
mere, end vi gør her, og vi kunne
f.eks. høre, at en familie havde få-
et en sæl, og at vi grønlandske
gæster hermed var inviteret.
For os var de eskimoiske danse
det mest spændende på hele rej-
sen. Det var bl.a. den måde de
slår trommen på. Mens mændene
slår rytmen på trommen, og folk
danser til, sidder kvinderne bag
ved og nynner til. Vi blev ved en
lejlighed undervist i deres trom-
medans.
Dansen betyder
noget
— Og vi måtte også give opvis-
ning i grønlandske danse, fortæl-
ler Johanne videre. — Men det
blev sagt, at vi var meget påvir-
kede af euroæisk dans, og vore
værter opfordrede os til at lære de
gamle grønlandske danse igen.
Derovre danser de ikke bare for
at danse. Dansen betyder noget
for dem. Den kan f.eks. handle om
en fangers tur på havet eller om
børnelege, og hver eneste bevæ-
gelse udtrykker ganske bestemte
ting.
Dagen før vi skulle tilbage i
Grønland, blev vi inviteret på be-
søg i nogle mindre bygder. Men
transporten var vanskelig, og der-
for måtte der bruges små flyve-
maskiner, som kunne lande med
ski på isen. Både forretningsdriv-
ende og private mennesker samle-
de penge ind til udgifterne, og det
var ikke små gaver, det drejede
sig om.
Vi besøgte skolerne i bygderne
og så, hvordan folk lever her. De
aller fleste beskæftiger sig med
fangst, og da det var midt i rens-
dyrtiden, blev flere af de mandlige
lærerstuderende inviteret med på
jagt, og de fik også skudt nogle
rensdyr.
Efter fire dage i Anchorage kørte
de studerende fra Nuuk i bus til
Fairbanks, hvor de blev indloge-
ret hos familier i byen. Der var ar-
rangeret besøg på University of
Alaska, hvor der var foredrag om,
hvordan man studerer på univer-
sitetet. Der er et meget alsidigt
fag-område som f.eks. sociologi,
forskellige eskimoiske dialekter,
sprog i det hele taget, lærerud-
dannelse, hjemmekunst og hus-
flid.
Det blev i foredraget bl.a.
nævnt, at kun 15 pct. af de stude-
rende gennemfører deres uddan-
nelse. De øvrige holder op, men
nogen vender tilbage efter i en tid
at have haft andet arbejde. Når
de unge har vanskeligt ved at
fuldføre studierne, skyldes det
først og fremmest, at de kommer
fra forskellige områder med vidt
forskellig kulturtraditionel bag-
grund. De er heller ikke vant til
Billedet her er fra Barrow, hvor to kvinder viser en dans. Kvinderne har handsker på,
for at sjælen ikke skal slippe ud.
— De lærerstuderendes studierej-
se gik i år til Alaska, fortæller en
af deltagerne, AGs børnesidere-
daktør, Johanne Martinsen
Holm. — Tidligere har man været
i Island og Canada, men denne
gang blev det altså stammefræn-
derne ovre på den anden side af
Canada, der fik besøg af de grøn-
landske studerende. — Rejsen ko-
stede i alt ca. 350.000 kr., som
blev skaffet fra Landstinget og
næsten alle grønlandske kommu-
ner, forskellige fonds, forretnin-
ger og fra de grønlandske brugs-
foreninger. Desuden har de stude-
rende selv skudt et større beløb i
projektet.
Johanne fortæller: — Vi chart-
rede et fly fra Canada, og på turen
til Anchorage landede vi tre gan-
ge. Den samlede flyvetid var 18
timer.
I Anchorage blev vi inviteret
til møde i Alaska Federation of
Natives (AFN), hvor man drøfte-
de forholdene omkring skat, byg-
geri og politik i øvrigt, m.m., alt-
sammen forhold, der direkte ved-
rører den indfødte befolkning —
eskimoer, aleutter og indianere.
Der var 2500 officielle deltagere,
og med de mange Anchorage-
borgere, der følger mødet, er det
samlede antal mødedeltagere ca.
4000.
— Vi boede i Alaska Pasific
Deres danse var spændende
12