Atuagagdliutit - 20.12.1979, Side 18

de på, at jeg var der. Vi gik alle i
seng med de få tarvelige tæpper,
de havde. Jeg havde det koldt he-
le natten, men det sidste, jeg
tænkte på, før jeg faldt i søvn,
var, at jeg måtte finde et job eller
tage tilbage til skolen. Manden
var ved at gå på arbejde, da jeg
vågnede. Spædbarnet græd. Hun
kom løbende ind og anbragte
spædbarnet på ryggen ved hjælp
af et sjal. Jeg stod op og klædte
mig på og gik ud og så på verden.
I det mindste lovede himlen, at
det ville blive en dejlig dag. Jeg
gik hen til hende ved ilden, og vi
spiste begge to nogle havrekiks.
Jeg fortalte hende om mine planer
og forlod hende kort efter for at
gå hen på hospitalet og skolen.
Jeg gik først til skolen og stod i
lang tid i en forhal i nærheden af
et kontor. Til sidst kom forstan-
deren ned ad trappen. Han spurg-
te mig, hvad jeg ønskede, og jeg
fortalte ham det. Jeg kunne ikke
komme tilbage til skolen der, for
der var ingen højere klasser end
8nde klasse. Han fortalte mig, at
jeg måtte rejse til Sault Ste. Ma-
rie eller finde et job. Jeg forlod
skolen og gik tilbage til min kusi-
nes telt, mens jeg tænkte på,
hvad jeg derefter skulle gøre.
Da jeg kom tilbage til teltet,
vaskede min kusine bleer i hånden
med spædbarnet på ryggen. Jeg
tilbød at tage spædbarnet, mens
hun gjorde arbejdet færdigt. Bag-
efter sad vi udenfor og diskutere-
de mine udsigter. Jeg ville ikke
have, at hun skulle vide, at jeg føl-
te, at det var håbløst, men hun
forstod det og kunne se det. Jeg
kunne blive hos hende, så længe
jeg ønskede, sagde hun, skønt
hun følte, at jeg ikke fortjente så-
dan et fattigt hjem. Jeg prøvede
at berolige hende og gav hende et
forstående smil. Så begyndte hun
at fortæle mig om sit ægteskab,
hvor hårdt det var, og at hun al-
drig havde troet, at hun ville kom-
me ud for sådan en grusomhed.
Der var frygt i hendes stemme;
hun var forbavset over, at nogen
kunne have sådan et hidsigt tem-
perament, nogle gange over in-
genting. »Men«, sagde hun, »jeg
har selv bragt mig ind i det, det er
min egen fejltagelse. Jeg skulle
have lyttet til min far og giftet
mig med din far. Jeg var bekym-
ret over aldersforskellen og gifte-
de mig derfor med en ung mand,
som har brug for at blive mere op-
draget. Jeg havde ikke noget
imod din far, kun hans alder. Nu
da jeg har mødt dig, er jeg ked af
det; din far må være en meget for-
nuftig mand, når han har en dat-
ter med dit væsen. Jeg ved, at jeg
ikke skulle tænke sådan og tilla-
de, at en anden mand kommer ind
i mit sind, men jeg må sige det.
Måske får jeg aldrig en anden lej-
lighed til at undskylde.« Så lo hun
lidt og sagde: »Se på mig, jeg ser
gammel nok ud på grund af alle
disse bekymringer til at være din
mor.«
Hun lavede en morsomhed om
sin situation, netop sådan som en
inuk ville gøre, men alligevel var
der frygt i hendes stemme. Det
gik op for os, hvor sent det var
blevet, og hun rejste sig hurtigt
op og tændte ilden for at lave te.
Ja, jeg kunne se, at hun var træ-
net i at holde fred, på samme må-
de som andre inuit kvinder har
lært ved at se på andre, hvordan
de skal snakke deres mænd efter
munden. Bedstemor plejede at
bruge en talemåde: lad ham ikke
spilde. Hun tænkte sig en mands
temperament som en kop fuld af
vand: hvis du klarer ham uden at
spilde, så er han storartet, men
hvis du spilder, så pas på hans
utålmodighed.
Hendes mand kom tilbage fra
arbejde. Forbavsende nok var
han i godt humør til stor glæde
for hans kone. Han gik igen kort
efter for at gå ned til landsbyen.
Vi kvinder sad igen og snakkede.
Hun sagde, at hun ikke havde op-
levet sådan en fred i lang tid, og
at jeg måske fik ham til at beher-
ske sin hidsighed, fordi han skam-
mede sig for at vise den for mig,
så måske kunne jeg bo sammen
med dem. Jeg sad og tænkte. Jeg
besluttede at være ærlig over for
hende og fortalte hende, at jeg
planlagde at finde et job og et væ-
relse og at tage hjem næste som-
mer, når skibene begyndte at sej-
le igen. Hun forstod det og bebrej-
dede mig ikke mine følelser. Jeg
sagde til hende, at jeg ville gå hen
til hospitalet tidligt næste mor-
gen, og jeg gik i seng. Ikke længe
efter kravlede hun også under
tæpperne. Jeg var lige ved at fal-
de i søvn, da hendes mand kom
tilbage. Han var støjende og høj-
røstet. 1 løbet af et øjeblik var det
lille telt fyldt med lugten af spiri-
tus. Han havde drukket. Jeg var
bange, for jeg havde hørt, at spiri-
tus fik folk til at miste fornuften.
Jeg lå der uden at bevæge mig og
lod, som om jeg sov. Endelig blev
han stille, og jeg sov uroligt.
Hospitalet var det eneste sted,
hvor jeg kunne finde et job. (Der
var også Hudson's Bay Compa-
ny, men de ansatte ikke indfødte).
Jeg gik hen for at tale med admi-
nistratoren, som overhovedet ik-
ke havde nogen opdragelse og ik-
ke et eneste høfligt ord. Jeg kun-
ne se, at han følte, at han var
meget betydningsfuld, og at han
var ivrig efter at gøre indtryk på
de indfødte med sit høje og mæg-
tige job. Han hadede sit job, fordi
der ikke var nogen, der forstod,
hvor betydningsfuld han var.
Han hørte ikke efter, da jeg præ-
senterede mig, men jeg begyndte:
»jeg vil gerne have et kontorjob,
jeg kan skrive 10 ord i minuttet
pa n ii'-kme. og jeg ved, hvordan
man arkiverer.« Med el udtryk af
utålmodighed fortalte han mig. at
qallunaaq pigen ville give mig en
prøve i at skrive på maskine. Jeg
sad der, mens hun gjorde nogle
papirer klar. Jeg var så fast be-
sluttet på at få et job, at jeg mi-
stede al min nervøsitet.
Pludselig kom administratoren
ind igen. En af hans sekretærer
var ikke mødt op, hun havde tilsy-
neladende problemer med sin ba-
bysitter. Han blev højrøstet. »Te-
lefoner til fru qallunaaq det-og-
det og få hende herover.« Han
pegede på mig. »Send hende over
for at være babysitter.« Hans må-
de at opføre sig på mindede mig
om et barn, som ikke får sin vilje.
Han forsvandt ind i sit kontor.
Jeg kunne mærke, at pigen følte
sig forlegen, hun måtte gøre som
han sagde og alligevel prøvede
hun at være høflig over for mig.
En pige fra Moose Factory, en
af mine gamle skolekammerater,
gik med mig over til kvindens
hus. Hun fortalte mig, at denne
kvinde havde en ny babysitter
næsten hver uge, og det var ikke
så mærkeligt. Hele huset var ét
rod, der var legetøj overalt på gul-
vet og porcelæn stablet op i va-
sken. Min gamle skolekammerat
gik. Kvindens besked gik ud på at
holde huset rent og passe på, at
børnene var rene, og at de blev
passet. Kunne jeg lave mad? På
det tidspunkt havde jeg aldrig
kogt anden mad end fisk, sæl,
hval, gæs og ænder. Bage brød?
Jeg kunne ikke engang huske,
hvordan man opløste gær, sådan
som jeg havde lært det i husger-
ningstimerne på skolen. Hun gav
mig slet ikke lejlighed til at svare
på nogle af hendes spørgsmål, for
hun var en af den slags kvinder,
der taler uden at standse for at
lytte til et svar. Jeg var forbavset
over, at hun var parat til at an-
sætte mig og efterlade sine små
børn i mine hænder, når hun ikke
engang ventede på mine svar. Det
var tydeligt, at hun var desperat.
Hun bad mig om at se efter børne-
ne den dag, og hun gik tilbage til
sit arbejde.
Jeg følte pludselig, at jeg hav-
de fået et stort ansvar. Men jeg
tog det som en udfordring og sag-
de til mig selv, at jeg ville få mu-
lighed for at få et andet job, og at
jeg ikke ville være der så længe.
Jeg blev opmærksom på to små
børn, der sad på en slidt sofa. De
så på mig som på en fremmed. Jeg
gik hen og satte mig på sofaen
ved siden af dem. Jeg spurgte
hvad de hed, og de fortalte mig
det. De talte begge to med en-
gelsk accent ligesom deres mor.
Jeg viste dem, at jeg ikke var far-
lig og talte til dem på deres nive-
au. De begyndte begge to at tage
deres legetøj frem for at vise mig
det. Jo mere jeg var interesseret i
deres legetøj, jo mere kom der
frem, indtil der var helt fuldt af
legetøj. Jeg kunne se, at de var
begyndt at slappe af sammen med
mig. Jeg faldt for dem. Jeg gav
den fireårige en omfavnelse, og
straks kom den toårige frem. Jeg
omfavnede også hende. De blev
mere og mere tillidsfulde og be-
gyndte at løbe omkring, ind og ud
ad bagdøren. Jeg lod dem blive
ved, så længe det ikke var farligt.
Den fireårige spurgte, om vi kun-
ne gå hen på hospitalet, hvor hans
far arbejdede. Jeg sagde bestemt
nej. De prøvede mig for al finde
ud af, hvor langt jeg ville gå med
at lade dem få deres vilje. Jeg
mindede dem om legetojet på gul-
vet, på den måde som jeg havde
lært i min kultur, at man skal afle-
de opmærksomheden hos børn.
Desuden var jeg ikke klar til at
møde faderen. Gud ved, hvordan
han var!«
(fortsæt les).
AG
Chr. Richardt il-JS*
20 ÅR PÅ GRØNLAND
- det skal fejres
med lav-priser pa en lang række varer, som
vi ved har popularitet hos vor store kunde-
kreds over hele Gronland.
Se blot her: MÅNEDENS TILBUD
NU KAN ENHVER
SMALFILME
EUMIG MINI 3 SERVOFOCUS
Smalfilmoptager i super-8. fuldautoma-
tisk optagelse ingen problemer med
blænde og afstand, giver perfekte resul-
tater allerede ved forste film
SÆTPRIS TIL LAVPRIS
bestående af optager, etui
og 1 farvefilm Kr. 695.-
eller foto-konto med udbetaling kr 70 •
+ 10mdr åkr 75 - (ialt kr 820 •)
Lyskanon til indendorsoptagelser
ekstra kr. 118.-
KONTANT
ELLER’
KONTO
PORTOFRI
FORSENDEL
SE FOR
MANEDENS
TILBUD.
LUFTPOST
DOG EKSTRA
PORTOFRI
FORSENDEL
SE FOR
MANEDENS
TILBUD.
LUFTPOST
DOG EKSTRA
ALLE
PRISER
ER UDEN
MOMS
,<WT
SPAR KR. 400.-
OLYMPUS OM-1 spejlreflekskamera, sort. med
normaloptik, 1,8/50 mm. Med smart samletaske,
med skylightfilter, med lysstærk elektron blitz, med
2 Kodak farvefilm. Lige klar til brug. I alt kun kr.
2195.-
(normalpris kr. 2595.-)
Eller foto-konto med udbetaling kr, 220 - + 10 mdr, å kr. 230 -
(i alt kr. 2520.-)
EUMIG 820 SONOMATIC high Quality Sound er gengiveren til
super-8 tonesmatfilm. men det er også gengive-
ren for den, der vil have noget af det bedste. Me-
get lysstærk lampe og optik giver et perfekt bil-
lede på skæmten, og lyden er fremragende. -
ATTER ET SÆT TIL LAVPRIS bestående af
tone-gengiver komplet med lampe og spole, 1
stk. ekstra lampe, 1 stk. perteskærm på trefod,
125x125 cm, samt en morsom 'tegnefilm
HELE SÆTTET kr. 2395.-
240 - i udb. samt 10 mdr. å kr. 250.- (i alt kr. 2740.-)
Eller foto-konto med kr.
□u skal også kunne
vise dine tilm
EUMIG MARK 60 smalfilmgengiver til su-
per-8 film. automatisk filmilægning og legen-
de let betjening.
SÆTPRIS TIL LAVPRIS bestående af
gengiver komplet med lampe og spole, 1 stk.
ekstra lampe, 1 stk. perleskærm, 100x100
på trefod samt en morsom tegnefilm, så du
kan komme i biografen allerede samme dag
du modtager apparatet. I alt........995.-
eller foto-konto med udbetaling kr. 100 - +
10 mdr. å kr. 105 - (i alt kr. 1150.-).
SENSATIONSPRISER PÅ KODAK FARVESMALFILM
Kodachrome Super-8 stum med fremkaldelse Kr. 32.95
Kodachrome Super-8 tone med fremkaldelse Kr. 49.95
FORBEHOLD
FOR
MELLEM-
SALG
KONTANT
ELLER
KONTO
NYE FILMPRISER.
KODAK FARVEFILM TIL DEJLIGE PAPIRBILLEDER
Kodacolor C 135/24 ................ Kr. 11.95
Kodacolor C 135/36 ................ Kr. 14.95
Kodacolor C 126/20 ................ Kr. 10.50
Kodacolor C 110/20 ................ Kr. 10.50
SEND TRYGT DINE FILM TIL FREMKALDELSE HOS OS
FULD GARANTI. Er der et billede du ikke er tilfreds
med. skal du heller ikke betale Derfor kan dti roligt
sende film og fotoarbejde til os Med omgående virk-
ning giver vi et nedslag
i prisen på................
-r25%
sadan at det er blevet endnu hilligere at sende film til
fremkaldelse i dm BILLEDBUTIK
PORTOFRI
FORSENDEL-
SEFOR
MANEDENS
TILBUD.
LURPOST
DOG "EKSTRA
Chr. Richardt Vs
Det landskendte fotohus som er eksperter
i hurtig og sikker forsendelse
NØRREGADE 16 - 7800 SKIVE - TELEGRAMADRESSE: FOTOEXPRES
19