Atuagagdliutit - 14.05.1980, Blaðsíða 2

AG
Danmarkime katerssugausivigssuarme Dronning
Margrethe peitatauvoK KimugsersaussartOK ilisima-
ssagssarsiortunutdlo angalaKataussartOK tusåma-
ssaK nersornauserneKarmat
Danmarkime katerssugausivig-
ssåp nagdliutorsiortarfiane Kaer-
Kussanutdlo Dronning Margre-
the ilaussume Kimugsersaussar-
tOK ilisimassagssarsiortunutdlo
angalaKataussartOK tusåmassaK
InhterssuaK UvdloriaK K’ånår-
mio nuliane Naduk peKatigalugo
sapåtip akunerane kingugdlerme
Ebbe Munckip aningaussaute-
Karfianit atarKinåumik nersor-
nauserneKarpoK, nersornauserne-
Kartuvdlo åiparå KavdlunåK na-
korsaK nåpåumik kræftemik påsi-
niaissoK Jørge Kieler. aningau-
ssanut atarKinåumik nersornau-
siuneKartunut ilåuput — Dan-
markimukarnerup saniatigut —
Inhterssuarmut ilisimassagssar-
siortut tovKat Nadungmutdlo
merssorfik nutåliauvdluartoK.
aningaussauteKarfik eraåissu-
taussoK sivnerdlugo atarKinåu-
mik nersornausineK Dr. phil. Chr.
Vibep ima pissuteKarfipå:
— avanerssuarmiut ukiorpag-
ssuit ingerdlanerine ilisimassag-
ssarsiornerit åsseKångitdluinar-
tumik ikihvfigissarsimangmati-
gik Ebbe Munckip aningaussau-
teKarfiata erKåissutaussup Infl-
terssuaK åma Naduk UvdloriaK
Kinuvigai aningaussauteKarfiup
nersoringningnera tigorKUvdlu-
go, nangmingnivigdlutik sulissar-
simanerat pivdlugo amalo Ava-
nerssuarmiunut sivnissdssutut
nalerKutdluartutut, tåuko atami-
nartunik ilerKOKarnere inugtut-
dlo piginåussuseKarnere kussa-
nartut pivdlugit tupigalugitdlo
nersortarpavut.
ilisimassagssarsiornerit
Chr. Vibe nangitdlune OKarpoK:
—• InhterssuaK 1906-ime inu-
ngorsimavoK, Katångutigalugo
Peter Freuchenip nulia Navarana,
nukagpiaraunerminitdle piniar
tdvdluinarpoK. hmassut piniar
tagkane nalungitdluarpai ernger
dlunilo nunaKarfingmine piniar
torssuångorpoK. 1934-35-ime
Shackletonip Ellesmere-Islandip
avangnarpasigsuanut ilisima-
ssagssarsiornerane peKatauvoK.
1939/40-me nangmineK Nadugdlo
van Hauenip Thulemut Ellesme-
relandimutdlo ilisimassagssar-
siornerane uvangalo nangmineK
ilauvfigissavne peKatåuput.
nunap alianåissusia
— misigitineKarpugut angalaKa-
tigissavta piginåussusinik nale-
Kångitsunik piumåssuseKardluar-
nerinigdlo KanoK Kujamasdti-
gingnigtariaKarnivtinik. sermer-
ssftp ilånik akingmigfigssaKaler-
simagångavta iliniartipåtigut Ka-
noK-ilivdluta tordluta tungmer-
Kiornigssavtinik. Kuparssuit iti-
sfit akingmigfigigångavtigik Inh-
tersshp Khtsiakitsuvdlo Kamutit
kingulerigsårdlugit Kimugtunig-
dlo pingasuinik Kimugtulerdlugit
KåKatigut suisagtutigut Karau-
ssortarpait. agsorssuaK ilunger-
sunarsimavoK. KåKardle KaKi-
gavtigo sermertat kangerdluitdlo
tamaisa åmut issigilerdlugit, uv-
dlut unuatdlo mardluk ilungerso-
rulungnermit Kasungårdluta, tai-
måitordle InhterssuaK avdlanik
misigissaKarnigssamut sule pia-
rérsimavoK. Ellesmereland Ke-
Kardluta issigingnårparput Ka-
noK tupingnåinartumik alianåi-
ssuseKartoK, takussavdlo tama-
tuma InhterssuaK ima OKause-
Kartipå: »nuna eriarnartoK, s6r-
dlo niviarsiaK, pineKaoK, kisiåne
ingmånguaK tupilak«.
Canadamit avdlamut
nunasiartorneK
— InhterssuaK Nadugdlo ta-
marmik nagguveKarput eskimot
inuiagtut avdlamut nuniardlutik
ingerdlaorneråne kingugdlerme
peKataussunit, ingerdlaorneK
tåuna 1865-ip emåne Canadamit
Kalåtdlit-nunånut agsorssuaK
ilungersunartorfiusimavdlune pi-
simavdlune, Chr. Vibe nangipoK.
— pisimassoK tåuna kinguåriku-
tårtune oKalugtuarineKaKåtår-
tuarsimavoK ukiup tåvane KUt-
dliup uvkusigssap Kaumanerane.
nukagpiarauvdlune inersimassu-
ngordlunilo InhterssuaK tusar-
nårdluartarsimavoK åname Itug-
ssårsshp OKalugtuainut angalane-
rup tåussuma Kanoft ilungersu-
nartOKartigisimaneranik imaaar-
tunut. kingunerilermat OKalug-
tuat tåuko Inhtersshp agdlagsi-
mavai atuagångortisimavdlugit-
dlo. taimailiornermigut eskimot
ingerdlaortarnerine pissartunik
OKalugtuarfigåtigut pingårute-
Karnermigut islandimiut OKalug-
tuatOKåussuinut taimanerssuaK
pissunut nagdlersutunik, — Kau-
suitsume pissumik ilungersunar-
tumik.
atuagaK nugterneKåsaoK
— Ebbe Munckip aningaussaute-
Karfia erKåissutaussoK neriug-
poK atuagkap kalåtdlishnut nug-
terneKarnigssånut ikihsinauvdlu-
ne tauvalo atuagaK atautsikut
Kavdlunåtut-kalåtdlisut-tulug-
tut-
dlo naKitertisinauvdlugo, atuag-
kap inugtainik nuånerdluartunik
åssiliartaKartitdluardlugo, Chr.
Vibe nangitdlune OKarpoK.
InhterssuaK åma Naduk Uv-
dloriaK aitsåt sujugdlermérdlutik
Danmarkimlput, K’ånåmutdlo a-
ngerdlånginermingne Københav-
nip takornarnartuisa ilåinik taku-
saisineKaKåtårput. -h.

InuterssuaK Kalåtdlit-nunåne.
Inuterssuaq fotograferet i Grønland.
Hæderspris til Inuterssuaq
Dronning Margrethe overværede højtideligheden i
sidste uge på Nationalmuseet, da den kendte slæ-
defører og ekspeditionsdeltager modtog Ebbe
Munck's Mindefonds hæderspris
I Nationalmuseets festsal og med
Dronning Margrethe blandt gæ-
sterne modtog den kendte slæde-
fører og ekspeditionsledsager, I-
nuterssuaq Uvdloriaq, Qaanaaq,
sammen med sin hustru, Naduk, i
sidste uge Ebbe Munck fondens
Hæderspris, som han deler med
den danske kræftforsker, læge
Jørgen Kieler. Med hædersprisen
fulgte — foruden rejsen til Dan-
mark — et ekspeditionstelt til I-
★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★ •k'k'k-k-k'k
nuterssuaq og en moderne syma-
skine til Naduk.
På mindefondens vegne motiv-
erede dr. phil. Chr. Vibe tildelin-
gen af hædersprisen:
— For den enestående indsats,
som polareskimoerne gennem
mange år har ydet forskningen
anmoder Ebbe Muncks Minde-
fonf Inuterssuaq og Naduk Uv-
dloriaq modtage fondens anerken-
delse både for personlig indsats
og som værdige repræsentanter
for Thule-folket, hvis stolte tradi-
tioner og smukke menneskelige
egenskaber aftvinger os beun-
*-• dring og respekt.
*
Ekspeditionerne
Chr. Vibe fortsatte:
— Inutersuaq, hvis søster var
Peter Freuchens hustru Navara-
na, er født 1906. Lige fra drengeå-
rene var han fanger med liv og
sjæl. Han kendte sine fangstdyr
og arbejdede sig hurtigt frem til
storfanger på sin boplads. 1934-
35 deltog han i Shackleton-
ekspeditionen til det nordlige El-
lesmere Island. I 1939-40 var bå-
de han og Naduk med på Van
Hauens Thule- og Ellesmere-
ekspedition, hvor jeg selv havde
oplevelsen at være deltager.
jf inatsisit arfinigdlit
1. oxausigssatit agdlarKårtaxinagit, nåtarKatdlisangitsumik OKalulexi-
nautit! 2. taigut xavdlunåtoK kalåtdlisut taigutigssaKartikaluardlugo
xavdlunåtut taigfnaruk, pivfigssaiånginerusautitl 3. tusarnårtox sing-
nagsardlugo sapingisamik arritsumik uneKåtårtumigdlo oxalugit! 4.
taggerdluissaxåtårit, tusarnårtutit alTkusersorniåsavatit! 5. nipiler-
ssugkatdlo erinarssugkatdlo atarxikit, ingiarniångisåinardlugitdlo! 6.
tangajusångilatit!
★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★★
Landets skønhed
— Vi lærte at værdsætte vore rej-
sefællers enestående evner og gå-
påmod. Blev vi standset af frem-
stødende bræer, lærte de os at
hugge vej trin for trin. Spærredes
vi ude af dybe kløfter, kørte Inu-
terssuaq og Kutsikitsoq slæde ef-
ter slæde, forspændt tre hunde-
spand, op over nøgne bjerge. Det
var et umenneskeligt slid, Men da
vi omsider nåede toppen af fjeldet
højt over bræer og fjorde, død-
trætte efter to døgns arbejde,
havde Inuterssuaq endnu sansen
for oplevelsen i behold. Vi stod og
beundrede Ellesmereland i al dets
vilde storslåethed — et syn, der
fik Inuterssuaq til at udbryde:
»nuna erianartoq, sordlo niviarsi-
aq pineqaoq, kisiane imanguaq
tupilak —« — »åh, hvor smukt et
land, ganske som en yndig pigs-
bare en lille smule tosset!«
Vandringen fra Canada
— Både Inuterssuaq og Naduk
stammer fra den sidste eskimoi-
ske folkevandring, der omkring
1865 under meget dramatiske om-
stændigheder fandt sted fra Ca-
nada til Grønland, fortsatte Chr.
Vibe. — Denne begivenhed har
slægtled efter slægtled givet stof
til fortælling omkring mørketi-
dens spæklampe. Som dreng og
voksen lyttede Inuterssuaq til sin
bedstemor Itussarssuaqs beret-
ning om den store rejses mange
genvordigheder. Siden har Inu-
terssuaq nedskrevet og udgivet
beretningen i en bog. Han har der-
med givet os en skildring af eski-
mofolkenes vandringer fuldt p“
højde med den islandske sagnlit-
teratur fra landnamstiden, et p°'
larlandets drama.
Bogen oversættes
— Ebbe Muncks Mindefond hå-
ber at kunne være behjælpelig
med at få bogen oversat fra grøn-
landsk og udgivet i en samlet
grønlandsk-dansk-engelsk udga-
ve, rigt illustreret med bogens
farverige personer, tilføjede Chr.
Vibe.
Det var første gang, Inuterssu-
aq og Naduk Uvdloriaq besøgte
Danmark, og de fik forevist en
række af Københavns seværdig-
heder, før de igen satte kursen
mod Qaanaaq. -h■
InuterssuaK ner-
sornaiserneKartOK
2