Atuagagdliutit - 14.05.1980, Blaðsíða 20

AG
Hjemmestyret afviser de
canadiske supertankere
AG kan her offentliggøre hjemmestyrets redegørel-
se om de canadiske supertankere. Redegørelsen er
sendt til Qaanaaq, Upernavik og Uummannaq
Arctic Pilot Project blev første
gang drøftet mellem det statslige
canadiske olie- og gasselskab
»Petro-Canada«, Ministeriet for
Grønland og Udenrigsministeriet
på et møde i København i august
1977, og den daværende lands-
rådsformand blev orienteret her-
om fra Ministeriet for Grønland.
Det fremgår heraf, at man alle-
rede på daværende tidspunkt fra
dansk side understregede den mu-
lige indflydelse sejladsen kunne
få på det grønlandske fangerer-
hverv samt øvrige mulige konse-
kvenser af miljømæssig art på
den grønlandske side af Baffin og
Melville bugten.
Ministeriet antydede endvidere
overfor »Petro-Canada«, at man
på den måde kunne opfatte pla-
nerne som »en eksport af proble-
merne fra Canada til Grønland«,
og fastholdt det var ønskeligt at
få oplysninger om de canadiske
myndigheders stillingtagen til
planerne.
Projektet har siden været un-
derkastet orienterende drøftelser
i forbindelse med en fortløbende
møderække vedrørende indgåelse
af en fornyet dansk-canadisk be-
redskabsplan for Davis Strædet.
I disse møder har repræsentanter
for danske og canadiske myndig-
heder, samt »Petro-Canada« del-
taget.
Risiko
Ministeriet for Grønland anmode-
de i begyndelsen af 1979 det dan-
ske konsulentfirma MARIN ID
om hurtigt at foretage indleden-
de, foreløbige miljøundersøgelser
i området med henblik på (forelø-
big) rapportering inden årets ud-
gang. Dette er sket samtidigt
med at firmaet har stillet forslag
til videregående undersøgelser.
Hjemmestyret er blevet under-
rettet af ministeriet i juli og au-
gust 1979 efter afholdelsen af mø-
der mellem repræsentanter for
»Petro-Canada« og MfG, hvoraf
fremgår at ministeriet flere gange
har forespurgt om muligheden
for, at man i Arctic Pilot Project
lægger supertankernes rute så at
sige »bagom« Baffin Island, gen-
nem Prince Regent Inlet — Fury
& Hecla Strait — Fox Bassin —
Hudson Strait og ud i Labrador
Sea, så man ikke behøvede at gå
gennem de dele af Melville bug-
ten, Baffin bugten og Davis stræ-
det, som ligger tættest på den
grønlandske kyst.
Projektet har, på baggrund af
en orientering fra Råstofforvalt-
ningen, været drøftet på det før-
ste møde i Fællesrådet vedrøren-
de mineralske råstoffer i Nuuk i
september 1979.
Under dette fællesrådsmøde
blev det fra grønlandsk side frem-
hævet, at projektet indebærer mi-
ljømæssige risici for store dele af
Vesrgrønland, og at der — uanset
de folkeretslige forhold — kraf-
tigt bør tilkendegives, at Canadas
energitilførsel ikke må indebære
så betydelige miljømæssige risici
for Grønland.
Isen
Det blev endvidere fremført, at
projektet med de angivne ruter i
store perioder vil medføre ødelæg-
gelse af isdannelsen, og at dette
kan medføre risiko for periodevis
tab af fangstområder og eventu-
elt også fangstredskaber. Man er
også bange for, at sejladsen med
så store skibe, som der er tale om,
vil skabe store forstyrrelser i
fangstområderne ved Melville
bugten og ved de nærliggende
områder.
Hjemmestyret er bekendt med,
at fangerne og folkevalgte fra Qa-
naaq, Upernavik og Uummannaq
distrikter har protesteret kraftigt
imod ruteføringen så nær den
grønlandske kyst. Hjemmestyret
deler disse bekymringer fuldt ud
og finder, at der må kræves fore-
taget miljømæssige, videnskabe-
lige undersøgelser vedrørende de
planlagte ruter, samt at disse un-
dersøgelser betales af de canadi-
ske selskaber.
Et sådant krav er blevet frem-
ført og kraftigt anbefalet overfor
ministeriet og Hjemmestyret øn-
sker den lokale befolkning i de be-
rørte områder inddraget i under-
søgelserne, samt at der også med-
tages beredskabstekniske prob-
lemstillinger i overvejelserne, før
der træffes videregående beslut-
ninger.
Gas og olie
Da man fra Hjemmestyrets side
er bekendt med de ganske store
påviste og forventede forekom-
ster af gas og olie i det nordlige
Canada, har man overfor ministe-
riet givet udtryk for sin alvorlige
bekymring over, at der kan blive
tale om en udvidelse af transport-
omfanget fremover, og har derfor
påpeget muligheden af, at nævnte
forekomster transporteres via en
rørledning over Canada.
Der er blevet nedsat en ar-
bejdsgruppe, bestående af sag-
kyndige med hensyn til isforhold,
sejlads, vejrforhold og havfauna,
som skal foretage en nærmere
analyse af forhold vedrørende ru-
teføring og behovet for miljømæs-
sige undersøgelser. Arbejdsgrup-
pen består af repræsentanter fra
Grønlandsadministrationen (-s
danske del), de canadiske myndig-
heder og »Petro-Canada«.
Afvist
Hjemmestyret har indtil nu ikke
været direkte repræsenteret i
ovennævnte gruppe; det er man
derimod i en såkaldt »reference-
gruppe« bestående af repræsen-
tanter for de forskellige berørte
direktorater (KGH, GTO, GF) un-
der ministeriet, idet administrati-
onschef Jakob Karup Pedersen
fra Hjemmestyrets Danmarks-
kontor deltager i den behandling
af sagen, som finder sted i denne
gruppe.
Hjemmestret vil som allerede
er sket nøje følge med i behandlin-
gen af APP og vil også fremover
markere sin afvisende holdning til
projektet, og Hjemmestyret er
indstillet på at holde den grøn-
landske befolkning løbende orien-
teret om udviklingen i forhandlin-
gerne, endvidere er Hjemmesty-
rets erhvervsdirektorat i gang
med en egentlig sagsbehandling
omkring selve projektet for nær-
mere at kunne rådgive de grøn-
landske politikere samt informere
berørte områders befolkning om
projektets nuværende stade og
fremtidsperspektiver.
Canadap inatsissartuine
politikikut
akerdlivTsimårnerit
Peter Ittinaur, Inuk åma Canada-
me inatsissartunut ilaussortan,
Arctic Pilot projektimut akerdliu-
vok, tamåna isumaKarfigigamiuk
»inuit soKutigissåinut agssortor-
tumik«.
Peter Ittinaur taimatut onar-
poK AG-p ilångutagssiortuanut,
tamånalo malugissarianarpoK,
Peter Ittinaur socialdemokratit
partiånut National Cemocratic
Party-mut, NDP, ilaussortaung-
mat. NDP Canadame partiuvoK
mikinerussoK, partivdlo tåussu-
ma uliamik ingerdlatseKatigit nå-
lagauvfingmit piginenartut Pe-
tro-Canada agsut tapersersora-
jugpå. ukiormåna februarime Ca-
nadame inatsissartunut Kinersi-
nigssan sujomutdlugo Kinemu-
sårnerme taigornenartut pingår-
nerssaisa ilagåt tåunarpian Pe-
tro-Canada, atorungnaersineKar-
nigsså konservativinit (avdlå-
ngortitsiumaneK) piumassarine-
Kardlune. tamatuma nalåtigut
konservativit Canadame pissau-
neKartuput, kisiåne ninersinerme
ajorssarput partinit liberalinit
(nutålerinerussut) ajorssartitauv-
dlutik.
Peter Ittinaur AG-p ilångutag-
ssiortuanut OKarpoK, apemutine
Petro-Canadap umiarssuarssuar-
nik agssartutinik issigtup imar-
taisigortitsissarnigssamik piler-
ssårutigissanik imanartune Pe-
tro-Canada tapersersorumanago.
— tamåne najuganartut Inuit
soKUtigissait suliagssame tåssa-
ne partimit sagdliutineKåsåput,
onarpoK. taimåitordle Peter Itti-
naur tamatumunga penatigitit-
dlugo OKarpoK nautsorssutigigi-
ne partip Kanon isumaKarnine i-
sumaKatauvfigiumårai. -lip.
■ Vigtige erhverv — De vigtig-
ste erhverv beskæftigelsesmæs-
sigt set i Grønland- er fiskeri,
fangst, fåreavl og den dertil knyt-
tede forædlingsindustri, samt of-
fentlig administration og service.
Arctic Pilot Projekt pivdlugo Hainangip tamakununga tungassunik amerdlanerussuti-
gut imaKartup xupernera sujugdleK. normo tåuna KavdlunåtujuvoK. normo kalåtdlisu-
jussugssaK suliarineKalersoK årxigssuissussut oxautigåt.
Forsiden af Hainangs tema-nummer om Arctic Pilot Projekt. Denne udgave er dansk-
sproget. En grønlandsk er under udarbejdelse, oplyser redaktionen.
Canadisk kritik af
Petro-Canada
— Den grønlandske befolkning
må reagere hurtigt, hvis den øn-
sker at forhindre Petro-Canadas
projekt med supertankere gen-
nem de arktiske farvande.
Sådan siger lederen af Canadi-
an Arctic Ressource Committee,
Don Gamble, til AGs korrespon-
dent.
Canadian Arctic Ressource
Committee er en velanskreven,
uafhængig forskergruppe i Cana-
da, der netop har udgivet en stør-
re rapport om Petro-Canadas
Arctic Pilot Project.
Don Gamble siger, at sådanne
arktiske ressourceprojekter kun
yderst sjældent stoppes af myn-
dighederne, hvis der ikke har væ-
ret i hvert fald en massiv folkelig
modstand.
Ikke prøve-projekt
I sin rapport kritiserer Canadian
Arctic Ressource Committee,
CARC, at Petro-Canada har præ-
senteret sit projekt med super-
tankere som et prøveprojekt.
CARC mener, at Petro-Canada
forsøger at føre offentligheden og
specielt den indfødte befolkning
bag lyset ved at lade som om, at
projektet kan standses, hvis det
viser sig, at f. eks. de miljømæssi-
ge konsekvenser er for alvorlige.
Petro-Canada skriver selv, at
prøve-projektet skal »demonstre-
re det teknisk mulige i og det mil-
jømæssigt forsvarlige ved tank-
skibstransport af canadisk ark-
tisk gas«.
CARC kan imidlertid oplyse, at
Petro-Canada agter at indgå en
leveringskontrakt på 20 år med
USA om levering af naturgas.
CARC understreger i denne for-
bindelse, at en sådan kontrakt vil
binde Petro-Canada til at sejle
trods miljømæssige skader.
CARC gør i denne forbindelse
også opmærksomhed på, at andre
skibe vil følge i kølvandet af
Petro-Canadas to planlagte su-
pertankere. Når først sejlruten er
etableret vil skibe med olie, gas
og mineraler fra Alaska og Beau-
fort Havet også benytte den.
CARC anslår, at det ikke er
urealistisk at forvente omkring
1000 gennemsejlinger pr. år om
20 år, d.v.s. et skib hver tiende ti-
me i gennemsnit.
Isen
CARC påpeger også i sin rapport,
at Petro-Canada ikke har under-
søgt konsekvenserne af en besej-
ling året rundt.
Om skaderne på isen skriver
Petro-Canada, at tankskibenes
betydning »formodentlig ikke vil
overskride den naturligt forekom-
mende bevægelighed«. CARC un-
derstreger, at Petro-Canada på in-
gen måde dokumenterer denne
påstand.
Petro-Canada dokumenterer
heller ikke sin påstand om, at sej-
ladsen ikke vil skade dyrelivet.
CARC peger her bl. a. på motor-
støjen fra skibene.
Endelig peger CARC på, at
Petro-Canada ikke har dokumen-
teret, at der ikke findes andre og
bedre sejlruter end de foreslåede
ned langs Grønlands Vestkyst.
-lip.
20