Atuagagdliutit - 14.05.1980, Blaðsíða 3

AG
atortugssiagssat kalåtdlinit
atorneKarnissånik
atautsimérssuarneK
ATBAGAGDlIimT ©
grønlandsposten
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Brugsen KGH-lo
P- L. Kalåtdlit-nunane brugsenit kå-
tuvfiata KNB-ip kigsautigå inussu-
tigssarsiuteKarnerme aningaussanik
tapersTssarfiup erhvervsstøttep sule-
hausiata avdlångortineKarnigsså,
brugsenit nutånik pisiniarf iliorner-
mingne taorsigagssarsisinaulerniå-
sangmata. ama KGH-ip pisiniarfTsa
sujunigssåt KanoK itorpiaunersOK
KNB -ip påsiniarniarpå nålagkersui-
ssuvut avKUtigalugit.
tamåname ukiorpagssuångulersu-
ne utarKineKarsimavoK, KNB-ivdlo
pujunersutigå brugsforeningit KGH-
|P pisiniarfinik tigusinialerångata a-
jornaitdlisauvfigineKartåsassut.
taima kigsauteKarneK tupingnå-
n9ilaK. Kalåtdlit-nunane brugsfor-
eningit inussutigssarsiornerup tu-
ngåtigut ardlaligtigut maligagssiui-
ssussarsimåput. Kularutigssåungilar-
djo KGH-mut unangmigdlertungor-
sirnangmata, KGH-ip inuiaKatiging-
ne kivfartussinigssånut pitsångor-
sautausinaussumik.
nangminerssorneruvdlutik oxar-
tugssat inussutigssarsiutit pivdlugit
atautsimérssuartitsinigssåt sapåtip-
akunerane tugdliutume autdlarti-
saoK. tåssane Kalåtdlit-nunåta inu-
ssutigssarsiornikut periarfigssai o-
KatdliserineKåsåput. OKatdlisaussut
ilagisavait brugsenit. tåssame nu-
navtine inussutigssarsiornikut politi-
kimit tamarmiussumit ingmikortit-
dlugit brugsenit OKatdliserineKarsi-
Gåungitdlat.
KGH nangminerssorneruvdlutik
°Kartugssanit sujunigssame tigujar-
og KGH
P-L. De grønlandske brugsforenin-
9ars landsforening, KNB, vil have
asndret erhvervsstøttens praksis, så
brugser kan få lån til etablering af
nye butikker. Desuden vil KNB gen-
nem landsstyret søge at få en afkla-
rir>g angående KGH-butikkernes
fremtid. Det har man ventet på i
mange år, og KNB foreslår, at lokale
brugsforeninger overtager KGHs
butikker på lempelige vilkår.
Det er forståelige ønsker. Brugs-
foreningerne i Grønland har på man-
9e måder ydet en pionerindsats in-
denfor grønlandsk erhvervsliv, og de
har givetvis været med til at give en
konkurrence, der har skærpet KGHs
opmærksomhed med hensyn til en
9od betjening af befolkningen.
I næste uge starter hjemmestyrets
erhvervskonference, hvor Grøn-
lands erhvervsmuligheder skal di-
skuteres. Brugserne er en del af
denne diskussion. Brugsernes situa-
hon kan ikke isoleres fra en samlet
9rønlandsk erhvervspolitik.
Hjemmestyret skal i årene frem-
over overtage KGH bid for bid. Den
9amle modsætning mellem det dan-
ske KGH og de grønlandske brugs-
foreninger vil langsomt blive ophæ-
Vet- Hjemmestyret vil stå over for at
skulle vurdere, hvad der tjener det
9rønlandske samfund bedst.
Per er ingen tvivl om, at brugsfor-
eningerne er gode for mange grøn-
tuårneKartugssauvoK. danskinit a-
KuneKartup KGH-ip kalåtdlitdlo
brugsforeningTsa akerdlertgtarnerat
nungutikiartuårneKåsaoK. nangmi-
nerssorneruvdlutik OKartugssat
nautsorssortariaKalisavåt sutigut
Kalåtdlit-nunane inuiaKatigTt suli-
ssutdluarneKarnerusinaunersut.
KularutigssåungilaK brugsforeni-
ngit nunavtine igdloKarfingne ardla-
lingne iluaKUtauvdluartut. åmame
KularutigssåungilaK nunaKarfft piler-
sorneKartariaKarmata. suliagssaK ta-
rnéna pingåruteKaKissoK brugsenit
tigusimångilåt. nangminerssorne-
ruvdlutik OKartugssat nunavtinilo i-
nuiaKatigft suliagssaK tamåna tigui-
nåsanerdlugo uvfa brugsenit tai-
mågdlåt aningaussatigut iluanårfiu-
sinaussune pisiniarf iliortut?
aperKut tamåna pingåruteKardlui-
nalisajungnarsivoK ukiualunguit Kå-
ngiugpata. nunaKarfft ineriartortine-
Karneråne niorKutigssiorneK kisime
aperKutåungilaK. åma niorKutigssa-
nik pilersuineK agssartuinerdlo aper-
Kutåuput.
nunavtine inuiaKatigft atautsimut
issigalugit pissariaKartitait aperKu-
mut tamatumunga akissutigssarsior-
figissariaKarput. KGH-ip pisiniarfé
sivneKartoruteKartartut brugseninit
tiguneKarpata imaitdluarsinauvoK
tamåna inuiaKatigft pissariaKartitari-
ngfkåt. inuiaKatigftdle pissariaKarti-
tåt tåsauvdluarsinauvoK nunaKarfft
igdloKarfftdlo aningaussarsiornerup
tungåtigut iluanårdluarnångikaluar-
tut pilersorneKarnigssåt.
landske byer. Men der er heller ikke
tvivl om, at bygderne skal forsynes.
Brugserne har ikke påtaget sig den-
ne afgørende vigtige opgave. Skal
hjemmestyret og det grønlandske
samfund gøre det, samtidig med at
brugserne kun satser på de områ-
der, hvor der er penge at tjene?
Spørgsmålet vil blive relevant om
meget få år. Bygdernes udvikling er
ikke kun et spørgsmål om produkti-
onsanlæg. Det er også et spørgsmål
om forsyning og afhentning.
Det rigtige svar må bygge på en
helbredsopfattelse af det grønland-
ske samfunds behov, og det er ikke
nødvendigvis samfundets behov, at
brugsforeninger overtager alle de
overskudsgivende KGH-butikker,
men overlader til samfundet at sikre
forsyning af de områder, der ikke
umiddelbart er »en god forretning«.
■ SIK-p issoringningnera. —
sulinermik inussutigssarsiutig-
dlit kåtuvfiata SIK-p kalåtdlit
nålagkersuissue SIK-p avfsiane i-
ssorai akigssarsiakinerussut piv-
dlugit suliniutikipatdlåKingmata,
téuko akigssarsiait pisissutausi-
naussut angnikitdliartuinarmata
kagdlerup-ingnerata, kiagsarne-
rup avdlatdlo inunerme pissaria-
nartut akisa Kagfariartuinarne-
rat pivdlugo.
atausingornerme majip 19-iane
nangminerssorneruvdlutik onar-
tugssaussut inussutigssarsior-
nermut tungassut pivdlugit
atautsimérssuartitsinigssåt aut-
dlartisaoK, tåssanilo uvdlut Kulit
ingerdlaneråne Kalåtdlit-nunåne
inussutigssarsiornikut periarfig-
ssat OKatdlisigineKåsåput, Kalåt-
dlit-nunane aningaussarsiornikut
nangminerssoriartuinarnigssaK
sujunertaralugo.
Qaqortume atautsimérssuar-
neK ingerdlåneKåsaoK borgme-
ster Henrik Lundimit angmarne-
Kåsavdlune.
atautsimérssuarnigssaK årKig-
ssuneKarsimavoK inussutigssar-
siutinut tungassut pivdlugit ka-
låtdlit nålagkersuissuisa pissor-
taKarfigissånit, inuitdlo åssigi-
ngitsut 20 OKatdlinerit autdlar-
niusisavait Kalåtdlit-nunane inu-
ssutigssarsiornermut tungassut
tamaisa OKalugiautigalugit.
atortugssiagssat
iluaKUtigineKarnigssåt
inussutigssarsiornermut tunga-
ssut pivdlugit atautsimérssuarni-
kut takutinenarpoK Kalåtdlit-nu-
nåne inussutigssarsiornerup ine-
riartornerata nakussagtineKar-
nigssånik Kalåtdlit-nunånilo
atortugssiagssat iluaKutigineKar-
nigssånik nangminerssorneruv-
dlutik OKartugssaussut kigsauti-
gissåt.
taimåitumik OKautigineKarsi-
nauvoK atautsimérssuarneK tå-
ssaussoK kalåtdlit kulturitoKånik
Konference om
grønlandsk
udnyttelse af
ressourcerne
Mandag den 19. maj starter hjem-
mestyrets store erhvervskonfe-
rence, hvor der gennem ti dage
skal diskuteres udvikling af de
grønlandske erhvervsmuligheder
med henblik på en mere og mere
selvstændig grønlandsk økonomi.
Konferencen finder sted i Qa-
qortoq, hvor den åbnes af borg-
mester Henrik Lund.
Konferencen er arrangeret af
landsstyreområdet for erhvervs-
mæssige anliggender og en snes
forskellige mennesker vil indlede
diskussioner inden for alle områ-
der af grønlandsk erhvervsliv.
Udnytte ressourcerne
Erhvervskonferencen er udtryk
for hjemmestyrets ønske om at
styrke den grønlandske erhvervs-
udvikling og den grønlandske ud-
nyttelse af ressourcerne.
Man kan derfor sige, at konfe-
rencen er en videreførelse af gam-
mel grønlandsk kultur. Få folke-
slag har så dygtigt som grønlæn-
derne og andre inuit forstået at
udnytte de forekommende res-
sourcer, og det har derfor været
nærliggende for AG at markere
erhvervskonferencen ved at tryk-
ke den grønlandske kunstner Pe-
ter Berthelsens billede af den tra-
ditionelle erhvervskultur.
Peter Berthelsen er født i 1923 i
Nuuk, han har udstillet adskillige
gange, bl. a. i Radiohusets kon-
certsal, på Lousianna i Danmark
og i Århus.
Maleriet, AG trykker, er taget
fra Det grønlandske Forlags
kunstkalender 1978.
-lip + -ik
Peter Berhelsenimit KalipagaK.
Maleri af Peter Berthelsen.
ingerdlatserKingneK. inuiait av-
dlat ikigtuinåuput kalåtdlisut
Inugtutdlo avdlatut taima pikori-
ssuseKartigalutik atortugssiag-
ssanik pineKarsinaussunik ilua-
KUtigingningnigssamik påsing-
nigsimassut, taimåitumigdlo AG-
mut nalorninåisimavoK inussu-
tigssarsiornermut tungassut piv-
dlugit atautsimérssuarnermut
malungnautitut kalåtdlip emu-
mitsuliortup Peter Berthelsenip
inussutigssarsiornikut kulturitor-
Kamik åssilialiå ilisarnautiliusav-
dlugo.
Peter Berthelsen inungorpoK
1923-me, ardlaleriardlune samu-
mersitsissarsimavoK, sordlo radi-
op inerssuåne, Danmarkime Loui-
sianame Århusimilo.
KalipagaK AG-p taimailivdlugo
ilångusså Kalåtdlit-nunåne atu-
agkanik naKiterisitsissarfiup
1978-imut Kåumatisiutainit tigu-
ssauvoK.
-lik + -ik
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension
ri)
Ci
>))
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giver en meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
Forat Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
(g) Bikuben
Brugserne
3