Atuagagdliutit - 14.05.1980, Blaðsíða 21

AG
Canadame nålagkerssuissut
pilerssarusiaK misigssoråt
ukiamut Canadame nålagkerssuissut umiarssuar-
ssuit uliamit agssortuissut avatimmut, indKati-
gingnermut aningaussanut inussutigssarsiorner-
mutdlo tungassunit påsissaKarfigissavåt
Canadap nålagkersuissuisa uv-
dlune måkunanerpian Petro-Ca-
nadap »pilerssårumut misiligu-
tå«nik taineKartoK nalilernialer-
på, tåssane pineKardlune umiar-
ssuarssuit tiliamik agssartOtit pi-
ngortitarssup gasianik suliarine-
Kångitsumik Kenertanit issigtu-
mitunit aigdlerdlutik Canadame
USA-milo suliorfigssuaKarfing-
nut ingerdlatsissarnigssåt, AG-p
ilångutagssiortua Jens Lyberth
nalunaerpoK.
autdlarKautigalugo Arctic Pi-
lot Project komitemit påsissag-
ssaKartitsinertigut misigssuiner-
tigutdlo åssigingitsutigut piler-
ssårutip KanoK kinguneKarnig-
ssai pingortitamut, inussutsimut
aningaussaKarnermutdlo tunga-
ssut E ARP-ip sarKumiutisavai.
Den canadiske regering er i øjeb-
likket i færd med at vurdere
Petro-Canadas såkaldte »prøve-
projekt«, hvor supertankere skal
hente naturgassen fra de arktiske
øer ned til industrisamfundene
Canada og USA, meddeler AGs
korrespondent, Jens Lyberth.
I første omgang skal Arctic Pi-
lot Project vurderes af en komite,
der går under navnet E ARP. Gen-
nem offentlige høringer og diver-
se undersøgelser skal E ARP kort-
lægge projektets miljømæssige,
sociale og økonomiske konse-
kvenser.
Når det er sket skal EARP
komme med en indstilling til rege-
ringen. Man skal således anbefale
hvorvidt projektet skal fortsætte
uændret, hvorvidt det skal ænd-
res eller det skal standses.
EARP-komiteens vurdering vil
være af stor betydning for Arctic
Pilot Projects skæbne, men komi-
teens anbefaling kan godt blive
underkendt, forkastet, af den ca-
nadiske regering.
Det forventes, at EARPs ind-
stilling til den canadiske regering
foreligger til september eller okto-
ber.
Hvis Arctic Pilot Project anbe-
fales af EARP vil projektet sidst
på efteråret blive forelagt for Ca-
taimailineKarérpat EARP nå-
lagkersuissunut nalunaeruteKå-
saoK KanoK isumaKarnerminik.
tåssa tamatumunåkut akuerssår-
neKåsaoK pilerssårutausson av-
dlånguteKartineKarnane inger-
dlåinåsanersoK avdlånguteKarti-
neKåsanersoK imalunit unigtine-
KåsanersoK.
EARP-komitep nalilinera Arc-
tic Pilot Projektip Kanon pinenar-
nigssånut agsut pingårutercar-
tugssauvoK, komitevdle Kanon
kåmagtuteKarnigsså Canadap nå-
lagkersuissuinit atortugssautine-
KångitsorsinauvoK akueriumane-
Karnanilo.
ilimaginenarpoK EARP-ip Ca-
nadap nålagkersuissuinut KanoK
isumaKarnerminik nalunaernig-
nadas nationale energiråd. Når
først projektet er så langt regner
politiske iagttagere i Canada ikke
med at folkelige protester, herun-
der også protester fra Grønland,
vil have nogen virkning mere. Så
må man nøjes med de officielle
diplomatiske kanaler via det dan-
ske udenrigsministerium.
Til Grønland
Der er allerede præsenteret en del
kritik af Arctic Pilot Project over
for EARP-komiteen, og det for-
ventes at grønlandske protester
vil få sympati flere steder i Cana-
da. F. eks. er befolkningen i Bri-
tish Columbia ved Canadas stille-
havskyst meget kritiske over for
kystsejlads med supertankere, og
man protesterer for tiden mod
amerikanske planer om en rute
fra Alaska.
En talsmand for forbundsrege-
ringens miljøkontorer udelukker
heller ikke over for AGs korre-
spondent, at EARL-komiteen kan
komme til Grønland og selv høre
de grønlandske indvendinger.
Han siger, at det »så småt« har
været på tale, og han siger videre:
— Såfremt komiteen skulle
modtage en invitation, kan jeg ik-
ke se, hvorfor den skulle sige nej.
■lip.
sså septemberime oktoberimilu-
nit pisassoK.
Arctic Pilot Projekt EARP-i-
mit kårnagtutiginenarpat akuer-
ssårneKardlune tauva pilerssåru-
taussoK tåuna ukiardluarnerane
Canadap nukigssaKartitsiniar-
nermut sujunersuissoKatigivinut
sarKumiuneKåsaoK. pilerssåru-
taussoK piarérsautigineKarnermi-
ne taima ingerdlavdluartigisi-
magpat Canadame nålagkersui-
nermut tungassut pivdlugit alait-
sinåutut inuit akerdlilersuinerisa,
tåssungalo ilångutdlugo Kalåt-
dlit-nunånit akerdliunerit, suniu-
teKarungnaernigssåt nautsorssh-
tigåt. tauva nåmaginarsimalerne-
Kåsåput pissortatigårtumik aut-
dlartitanarfigtigut periarfigssau-
titaussut Kavdlunåt nunanut av-
dlanut ministereKarfiat avnutiga-
lugo.
Kalåtdlit-nunånut
Arctic Pilot Projektimik issoring-
ningnen angnertungåtsiarton
EARP-komitemut samumiune-
KarérsimavoK, nautsorsstitigine-
Karpordlo kalåtdlinit akerdlillssu-
tit Canadame ardlalingrtit isuma-
KatauvfigineKåsassut iluarine-
Kardlutik. sordlo Canadap ima-
mut maneragssuarmut sineriåne
British Columbiame najuganar-
tut umiarssuarssuit Oliamik ag-
ssartdtit sineriåkortarnigssåinik
agssuardlersoruj ugssGput, uvdlu-
nilo måkunane Alaskamit umiar-
ssuartitsissarnigssamik amerika-
miut pilerssårutait akerdlilersor-
nenarput.
nålagauvflt atautsimut nålag-
kersuissuisa pingortitamut tu-
ngassut pivdlugit agdlagfeKarfiå-
nit oKausenartitap AG-p ilångu-
tagssiortuanut pisinåungitsutut
OKautigingilå EARP-komitep Ka-
låtdlit-nunånukarsinaunera ka-
låtdlitdlo akerdlillssutait nangmi-
neK tusariartordlugit.
onarpoK tamåna § ernaitdlatsi-
arneKarsimassoK, nangitdlunilo:
— komite Kaemussissumik tigu-
ssaKåsagaluarune suna pivdlugo
någgalérnigsså takusinåungilara.
-lip.
Politisk modstand i
Canadas parlament
Peter Ittinaur, inuk og medlem af
det canadiske parlament, er mod-
stander af Arctic Pilot Project,
fordi han mener, det er »imod be-
folkningens interesser«.
Dette udtaler Peter Ittinaur til
AG’s korrespondent, og det er be-
mærkelsesværdigt, fordi Peter
Itttinaur er medlem af det social-
demokratiske parti National De-
mocratic Party, NDP. NDP er et
mindre parti i Canada, og det går
normalt meget kraftigt ind for
det statslige olieselskab Petro-
Canada. Forud for det canadiske
parlamentsvalg i februar i år var
et af valgkampens hovedemner
netop Petro-Canada, som de kon-
servative krævede nedlagt. På
det tidspunkt var de konservative
ved magten i Canada, men de tab-
te valget til det liberale parti.
Peter Ittinaur siger til AG’s
korrespondent, at i spørgsmålet
om Petro-Canadas planer om su-
pertankere gennem de arktiske
farvande vil han ikke støtte
Petro-Canada.
— Inuit-befolkningens interes-
ser kommer før partiet i denne
sag, siger han. Peter Ittinaur si-
ger dog samtidig, at han regner
med, at partiet vil følge hans syn-
spunkter.
-lip
Qaanaame Inuit Canadamilo nunaKarftt Kanigtorissat akornåne Kangånitdle atå-
ssuteKardluarneKarpoK. åjuko Ellesmere Islandime Grisefjordimit Qaanaamut ti-
keråt, tåukualo nunåt umiarssuarujugssuit uliamikusissartautitpilerssårutaussu-
rnik avKutigssariipoK.
Der er tradition for en god kontakt mellem Inuit i Qaanaaq og de canadiske nabo-
bygder. Her er der besøg i Qaanaaq fra Grise Fjord på Ellesmere Island, der også
ligger på supertankernes planlagte rute.
Canadas regering
undersøger projektet
Petro-Canadap umiarssuarssuarnik agssartutinik atortOKarnigssamut pilersså-
ruteKarneK pivdlugo takussutigssaliaisa sujugdlft ilåt. tåuna pivdlugo Hainang
agdlagpoK.
»takussutigssalia« tåuna agsorssuaK sanavdluagauvoK. ilumut kukussumik a-
tauslnguamigdlunit takuvfigssåungilaK, taimalo kimitdlunit Petro-Canada sag-
dlunerarneKarsinaunane, taorsiutdlugule ilumortunik agtuingårsimångitdlat!
takussutigssaliame tåssane Kalåtdlit-nunåt taineKarsimångitdluinarpoK, nu-
navdlo åssingane umiarssuit agssartutit Canadap imartaitigordlugitk avKutig-
ssåt Baffin Islandip kangiatungerpiånguatigut kipineKarsimavoKl nunap åssi-
ngane avdlame umiarssuit agssartutit avKutigssånik tamarmiussumik takuvfig-
ssaussume Kalåtdlit-nunåt ilaugaluarpoK, tåssanile Canadap Kalåtdlit-nunåtalo
kigdlinge åungangajagtineKarsimåput, taimågdlåt issinut takussagssiauvdlutik
titarnerit augpalugtut såkortut Kassertumik/tungujortumik tunuleKartut.
ilumut igtangnerussåvigdlune sanåjuvoK pingårnerussuteKarnerussunik taku-
titsinavérsårfiussoK.«
En af Petro-Canadas første brochurer om supertanker-projektet. Hainang
skriver i sit tema-nummer om brochuren:
»I virkeligheden er brochuren fantastisk godt lavet. Der står garanteret ikke en
eneste forkert påstand, så ingen kan sige, at Petro-Canada lyver, men til gen-
gæld har de sparet temmelig meget på sandheden!
Grønland er overhovedet ikke nævnt i brochuren, og det kort, der viser en del
af tankskibenes rute gennem indre canadisk farvande, er skåret af lige øst for
Baffin Island! På et andet kort, der viser tankskibenes fulde sejlruter, er Grøn-
land ganske vist med, men her har man bevidst sløret konturerne af både Ca-
nada og Grønland, så synsindtrykket kun bliver nogle kraftige røde streger på
en grå/blå baggrund.
Jo, det er i sandhed raffineret lavet for at bortlede opmærksomheden fra det
væsentlige.«
Egmontgården i Godthåb søger
kolliegieinspektør
Stillingen som kollegieinspektør ved den selvejende institu-
tion Egmontgården er ledig til besættelse pr. 1. juli eller ef-
ter nærmere aftale.
Egmontgården drives som kollegium med 78 pladser og
køkkendrift. Til de uddannelsessøgendes børn forefindes
daginstitution med ca. 25 pladser, denne institution drives
dog af socialdirektoratet.
Kollegieinspektøren forestår den daglige ledelse af både det
pædagogiske og administrative arbejde og fungerer som så-
dan som forretningsfører for Egmontgården.
Egmontgården har indgået lejeaftale med Erhvervsuddan-
nelsen og kollegiet m.v. drives i overensstemmelse med den-
ne.
Stillingen aflønnes efter gældende regler i overenskomsten
mellem MfG og DSL ved døgninstitutioner i Grønland løn-
ramme 24, hvortil kommer et ulempetillæg med årligt
grundbeløb kr. 8.380,- et hybeltillæg med årligt grundbeløb
kr. 6.980,-, ligesom der iht. aftalen ydes rådighedsvagter.
Til stillingen er der på institutionen bolig, for hvilken der
svares betaling iht. gældende regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddan-
nelsesinspektør Ejgil Aagaard Jørgensen, tlf. 2 17 99.
Skriftlig ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser og ar-
bejdsgiverudtalelser sendes til Uddannelsesinspektørens
Kontor, Box 10022, 3900 Godthåb senest den 29. maj 1980.
21