Atuagagdliutit - 18.12.1980, Blaðsíða 16

AG
Kultur/Piorsarsimassuseq
torratdlatauvoK akisoKaordle
sarKumiussissoK: H. C. Petersen
»Kalåtdlit titartagåinik, uissung-
mut kigartugkanik, ujarKanigdlo
naKitdlugit åssilialianit ukiune
1857-imit 1861-imut Nungme sa-
naneKardlutigdlo naulneuarsima-
ssunit misiligutit«.
taima autdlarKausivoK Kujatå-
ta nålagå H. J. Rink decemberime
1861 Københavnime ukinermine
atuagkap atauslnångordlugo sa-
naneKarsimassup kungimut Fre-
derik ArfineK Åipånut tunlssuti-
giniagkame navsuiautåtigut.
atuagaK »Prøver af Grøn-
landsk Tegning og Trykning
1857-61«, kungimut tuniuneKar-
nerme kingornagut kungip atuag-
kanik katerssugauteuarfiane
Christiansborg SlotimTtume inig-
ssineKarpoK. ukiorpagssuarne
atuagkat avdlat katerssat akor-
narupoK. »kisiåne tusatsiarneKar-
tutut puigugaunane nåkardluni-
lunit atuagausiviup tunuanut pi-
simanane«, atuagausivingme pi-
ssortaussoK taima ouarpou.
1969-ime atuagau saruumersine-
KarpoK tamanutdle angmassu-
mik sarKumiuneKarane. aitsåt
ukiut mardlugsuit matuma sujor-
nagut Bodil Kaalundip eruartor-
mane avatimine sianigineKaler-
poK. mfina åssilivdlugo naKine-
KarpoK, naKitat amerdlåssusé
akialo OKatdlisaulerdlutik.
atuagau Kuperaråine (taimatut
åma åssilinera), takussariauar-
poK Kupernerit sujugdlit mardluk
KaKortunik påpiarartagdlit, su-
jugdleK atuagkap inugssånut
tugdlialo atuagkap ilisaritinera-
nik imauartut. tauva påpiarat
karddsit Kassertut 40-dssut ku-
peråine agfait talerpigdlinait åssi-
lissanik nipititerivigineKarsima-
ssut takussagssåuput. Kupernerit
åssiliartagdlit tunue, tåssa atuag-
kap såmia tungai soKångitdlat.
Kupernerit Kassertut tåuko ki-
ngorniniput påpiarat Kauortut pi-
ngasut nunap åssinginik åssiliar-
taligkat.
påpiarat Kassertut sujugdlit
Kulailuat kalåtdlit oualugtuåinut
— sordlo Kunukunik Auigssia-
migdlo OKalugtuanut — åssiliar-
taliåuput. tamåko 15X10 cm
migss. angissuseKarput, imiler-
tagkanik Kalipagauvdlutik iking-
nerussutdlo aKerdlussamik titar-
tagauvdlutik.
tauva påpiarat arfineK pinga-
sut tugdlerissait nunanik Kali-
pagkanik imauarput, pingårtu-
mik sinerissap tivfasigsuanit pi-
ssdssunik. pingasut Ndp kanger-
dluata Kinguanérsuput tatdlimat-
dlo Kangerdlugssuarmit. angner-
ssåt 34X26 cm-inik angissuseuar-
poK, ilait mingnerulårdlutik.
tugdlé tatdlimat åmåtaoK imi-
lertagkanik Kalipagåuput auer-
dlussamigdlunit titartagauvdlu-
tik inungnit åssigingitsunit suli-
aussut. tugdlé påpiarat 14-it Ki-
ssungnut kigartugkanik nauitat
kalåtdlit OKalugtuåinut åssiliar-
taliåuput, tåukunane kingugdlit
mardluk Kalipauserdlugit naui-
tauvdlutik. tauvalo pingasut, —
Kassertut nungutait — ujama-
mut åssilialiåuput Kalipauserdlu-
git nauitat Rinkip nangmineK sa-
nåve Umånap eraånit pissunik
åssiliartaKartut.
nunap åssinga, Nup kangerdlu-
ata åssilinera, 171-inik atiligaK
Samuel Kleinschmidtimit suliau-
vok, atuagkavdlo påpiarartåne
kingugdlerme nunap åssinge mar-
dluk åipå Kangerdlugssup åssi-
nga, Ålup sanåva åipålo Nunap
Isuata ereå ajouip Jakob Lundip
suliå atuagkap nånerai.
åssilissat amerdlanerssait
Alup Kangermiup sanårai, imiler-
tagkanik Kalipagkat, titartagkat
amalo Kissungnut kigartugkanik
nauitat kisalo nunap åssinga
atauseu. åssilialiortut avdlat
atautsimik Kavsigsunguanigdlu-
nit sanasimassut ilait tåssa niu-
vertoruseK Jens Kreutzmann,
Kangåmiut, ajouiuneK Rasmus
Berthelsen, Ntik, kisalo avdlat ili-
sarisimångisavut angutit mérar-
tagdlit Ndp emånit pissut.
åssilissat amerdlanerssait sa-
nassumingnit agdlagartalerne-
uarsimåput. Rinkip tamåko uav-
dlunåtut nugtersimavai åmalo
navsuiautinik ilasimavdlugit. au-
varfingnit åssilissat ilait kukusi-
mavai, tåssa Ålup Kangerdlug-
ssuarme åssilialiai Nup iluanit pi-
ssdneraramigit (nr. 29 åma 32).
åssilissat nr. 31 ama 33 åma Ka-
ngerdlugssuarmit pissut uavdlu-
nåtdåne sumit pinere nalunaersi-
mångilai.
atuagkap åssilinera kussana-
vigsumik suliauvoK. ualipaissoK
Bodil Kaalund autdlarKausiutå-
nik agdlagpou; eruartorpai atu-
agkap OKalugtuagssartå, Kujatå-
ta nålagåta nauiterivia, angutit
åssilialiortut åssilialiaitdlo kisalo
atuagkap nalivtine nalilerneKar-
nera. autdlamausiussau Kavdlu-
nåtuinaK nauisimavoK. atuagkap
åssilinera piviussumit mingneru-
lårpoK (30X37 cm sujugdleu
32X38 cm), tamånale åssilissanut
akornutåungivigpoK. åssilissat
ualipautait kussanavingmik na-
KineKarsimåput. åssilissat piviu-
ssut åssilinerinut sanigdliupåka.
åssilineråne ualipautinik arfini-
lingnik naKineuarsimåput (sisa-
mat namagineuartaraluartut), pi-
viussunitdlo nikingåssuteuångi-
ngajavigdlutik. taimågdlåt uali-
pautit ilait malungnångingajag-
tumik nikingalårtarput. Permild
& Rosenbergerikut suliagssau
ajornakusortoK torratdlavigsi-
mavåt.
åssilissat påpiarane Kassertune
nauitat KaKortumik tungaviler-
dlugit nauitåuput.
atuagkap åssilineråne agdla-
gartai åssilissanut atassut Kuper-
nerme såmigdlerme atuagkame
sujugdlerme agdlangneKångitsu-
me naKineuarsimåput.
atuagau ardlaligtigut soKUtigi-
nartdvoK. erKumitsuliornerup tu-
ngånit issigalugo kalåtdlit akor-
navtine kisiartauvou. åssilissat
erKumitsuliornikut teknikikutdlo
suliarinere agsut pitsåuput. åssi-
liartaliortarneK åssiliartaliortar-
tunit kingusingnerussukut ind-
ssunit ilisimassarput OKalugtua-
nik piniarnernigdlo erssersitsi-
ssok taimanile agsut nuimalerér-
simavoK.
OKalugtuarissaunikutaoK atua-
gau soKutiginauteuarpoK. kalåt-
dlit åssilialiortarnerata pilernera
1800-kut Kemåne pissoK takuti-
på. åma takutipå åssilialiortar-
neu takordldinivtinit taimane
angnerusimassoK, kisalo åma
åssilialiortauseu taimane nutå-
mik ilikagaussoK, nauitsineu pi-
lertortumik pikorigfigineKalersi-
massoK. tusarparput Alut aussat
ilane imalt. ilåine auvariardlune
KangerdlugssualiarsimassoK ser-
merdlo anguvdlugo tivfarsimav-
dlune.
inuitaoK pissusinik ilisimassag-
ssanik ardlalingnik soKutiginar-
toKarpoK: atissat, igdlume ator-
tut, angalanerit, aussivit il. il.
atuagaK kulturikut OKalugtua-
rissaunerme pingåruteuarpou.
ajoKaordle taima ikigtigissunik
naKineKarsimangmat taimalo
akisutigingmat. tugpatdlersautå-
lårsinauvoK nunavtine bibliotek-
ine takuneKarsinåusangmat. pit-
saunerpåusagaluarpordle anger-
dlarsimavfingne atuagkat kater-
ssugautit akornåne inigssisima-
gune. 2.200,- kronitdle atuagka-
mut atausinarmut atusavdlugit
aningaussarparujugssdput.
ITSUARTORFIK
51. NIPILIORNERSUAQ. Aniffiikkis-
sap nassaartua James Watt (1) oqar-
simavoq inunnut atuakkatigut immin-
nut perortissimanngitsunut nipi tas-
saasoq pissaaneq. Inoqarporiumi isu-
maqartunik aniffiikkiaq (maskine) ni-
pitunerugaangat tassa pitsaanerpaa-
sartoq. Inuit amerlanerpaat angallan-
nermi nipersuaq qoqianngunaraat
(2). Siornatigut inuit nalinginnaasuti-
gut nipiliornersuup tungaanut tunniu-
simarpalunnerat maanna nipiliorner-
suarmut akiuunniarnermik taarserne-
qarsimavoq. Nunarsuarmiut tamar-
mik peqataaffigisaannik ajornartorsi-
ut oqaloqatigiissutigineqartarsima-
voq. Kingunerisa ilagaat illoqarfissu-
arnitaqqusinikkoorutit (bil) siggartaa-
Dampmaskinens opfinder - James Waff
(1) - sagde, at for udannede personer
er støj ensbetydende med magt. Og der
findes stadig mennesker, der mener, at
jo mere støj en maskine laver, des mere
virkningsfuld er den. Trafikstøj betragtes
af de fleste som den mest irriterende form
for støj (2), Folks engang almindelige
resignation overfor vore dages tiltagende
støjplage er afløst af en vilje til at be-
kæmpe den. internationale organisationer
har afholdt en række kongresser om pro-
taasa atoqqusaajunnaarnerinik. Pe-
qatigitillugu sukisaarsaarnermi nipili-
utit allat annertusiartorsimapput,
soorlu ivikkanik killuutit nipaat, nipi-
lersukkat innaallagissamik atortulim-
mik rtipilersuuserluni nipilersukkat kii-
salu angallateeqqat nipaat (3). Inup-
passuit nipiliupalunnertut tusanngu-
nartutullu malugisarpaat timmisartut
nipaat (4). Nipiliorpallaarnaveersaatit
arlallit iluaqutaarpianngitsumik misi-
linneqartarsimapput. Ajornartorsiut
annerpaaq takkukkumaarpoq timmi-
sartut nipimik sukkanerungaartut na-
linginnaasumik atulerpata. Aallaria-
taarnerit imaannaanngitsut tupanna-
qisullu pisalissapput. Timmisartorsuit
taamaattut kingunerminnut qimattar-
blemet. Det har resulteret i forbud mod
brug af bilhorn i flere store byer. Sam-
tidig er fritidsstøjen - fra plæneklippere,
mekanisk musik og speedbåde - steget
voldsomt (3). Den største støjforurener for
de fleste mennesker er flyene (4). Mange
lyddæmpningsmetoder er forsøgt uden
særlig virkning. Det helt store problem
opstår den dag overlyds-flyene sættes ind
på flyveruterne. Det pludselige start-
drøn er særlig voldsomt og virker som et
chok. Under flyvningen opstår et"brag-
paat »qaartaarnersuartut« taaneqar-
sinnaasoq. 100 km-inik nerutussuse-
qarluni timmisartup ingerlanera ta-
maat tunuani malinnaasutut ittoq (5).
Ineqarfiliani nutaaliaasuni illut oqor-
sarnerisa minnaarpallaarnerisigut nipi
akornuteqarpallaarani ininut isaasar-
poq inunnullu tusanngunaannarmik
qasunartarluni (6). Inuit nipi assigii-
aarnerusoq akiorsinnaaneruaat kipe-
qattaarluni nipittoqattaarlunilu nipiu-
sarneranit. Misissuinerit paasitissima-
vaat sivisuumik nipimik atugassaqar-
titaanikkut siutittpiinnaratik aammali
inummi iluaqutaasut arlallit ajoquser-
sugaasartut — ilanngullutillu aamma
sianiutit (7).
tæppe" (boom carpet), 100 km bredt,
der når ned til jorden og konstant følger
flyet (5). Boligstøj på grund af for rin-
ge isolering i moderne byggeri er be-
lastende for mennesker (6). Folk tåler
bedre en fortsat enslydende støj end en
stødvis afbrudt. Undersøgelser hor også
vist, at langvarig udsættelse for kraftig
støj ikke alene beskodiger øret, men har
mange andre skadelige virkninger på or-
ganismen - og nerverne (7).
VJVW'WfL-
yJlS. AKTIESELSKABET
® DAN I SCO
igdlume KaputeKartuarit. Kapuk
Malteserkors panertoK pGgssi-
ane matuvdluinarsimassune
Kåumarterpagssuarne torKor-
tarineKarsinauvoK. ilaKutatit
nangmineK igfiukangnik ma-
marssartikit. tamatigut nuå-
narineKariarpoK. pugssiaK a-
tauseK Kapuit panertut na-
leKarput 50 g Kapungnik
nalinginarnik.
Ha’ altid gær i huset.
Malteserkors tørgær i
lufttætte folieposer sik-
rer gærens holdbarhed
i mange måneder. Glæd
familien med hjemme-
bagt brød. Det gør jo
altid lykke. 1 pose tør-
gær svarer til 50 g al-
mindelig gær.
16