Atuagagdliutit - 18.12.1980, Blaðsíða 3

AG
GRØNLANDSPOSTEN

årxi0ssuissoxarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nuri&ne: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 I n i Z9- fl95llaOfiuP angmassarfé atauslngornermit tatdlimångomermut
nal. 9-l2ama 13-17. igdloKarfingmit annoncefinermut tuniussivigssax kingugdlex- kingu-
singnerpamik mardlungornex sarxumerfigssax sapåtip akunera sujorxutdlugo. akissug-
ssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxltarfia: Kujatåta naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30 1302
København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr. adr.: HARFENCO. Annoncechef BørgeBruel*
Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København
K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 aapres dk. Redaktion og annonceafdeling i
Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31 Postgiro 6 85 70
Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9-12 og 13-17.
Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivel. - Ansvarshavende
redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
asule
neriorsuineK
Norge nakkaannarumanngilaq
Jan Mayenip Tunullu akornanni killeqarfissaq
pillugu isumaqatigiinniarnerit
angusaqarfiunngitsoortut.
J. F. EF-ime aulisarnermut tungatit-
dlugo atautsimmerit Klmåtdlangnar-
tOKångivigput, AG-p sapåtip akune-
rane uvane sarKumertugssap ag-
dlangnera nåmagsingmat. atautsi-
méKatigmgnerit ajalussordlufnalersi-
måput, ånilSngatigineKalersimavor-
dlo atautsimut aulisarnermut tunga-
titdlugo politikeKarnigssamik erKar-
sautip taimaitTnarneKarnigsså.
aulisagartagssanut tungassumik
isumaKatigingniarnerit nanginere
§ma nunavtinut pakatsinartOKarput.
måna påsinarsivoK EF-kommissionip
puigorsimagå nunavtine nålagkersu-
issunik isumaxatigTssutine 1981-ime
rejertagssat pivdlugit, neriorssutigi-
neKarmåme rejertagssat 28.000
tonsiussut tamardlufnarmik kalåtdlit
aulisartuinut tugtfneKésassut.
tauvale EF toringTnarmut sangori-
assårpoK Oslomilo atautsimTnerme
sapåtip akunerane kingugdlerme
Norgemut neriorssuteKarpoK Norge
nunavta erKåne 4.000 tonsinik rejer-
tagssineKåsassoK.
tamåna taimågdlåt påsineKarsi-
nauvoK ersserKigdlufnartumik isu-
maKatiglssumik uniorKUtitsinertut,
taimailiornerdlo nunavta tungånit
akuerssårneKarsinåungilaK.
måna tamåna Skandinavisme nu-
nat tåuko mardluk akornåne agssor-
tutfngorpoK. nunavta erKåne auli-
sartarnertik 1981-ime unigtitdluinar-
neKåsagpat norskit måtussiumåput
danskit Norgep erKåne aulisartarne-
rånik.
J.F. Situationen omkring EFs fiskeri-
forhandlinger i Bruxelles var alt an-
det end opmuntrende, da AGs re-
daktion for denne uge sluttede. For-
handlingerne var ved at falde sam-
men, og der var fare for, at man
måtte opgive tanken om en fælles fi-
skeripolitik.
De videre fiskeriforhandlinger har
også ført til skuffelse for Grønlands
vedkommende. Nu viser det sig, at
EF-kommissionen har glemt aftalen
med det grønlandske landsstyre
vedrørende rejekvoten for 1981, da
hele kvoten på 28.000 tons blev for-
beholdt de grønlandske fiskere.
Men så lavede EF pludselig en
kovending og gav på et møde i Oslo
i sidste uge Norge løfte om 4000
tons grønlandske rejer.
Det kan kun opfattes som et klart
aftalebrud, man ikke kan acceptere
fra grønlandsk side.
Nu er sagen ved at udvikle sig
som et stridsspørgsmål mellem de to
skandinaviske lande. Norge ville
udelukke dansk industrifiskeri ved
Norge, hvis norsk fiskeri i grønland-
ske farvande stoppes helt i 1981.
åmåtaordle kapisiligtagssat amer-
dlinigssånik neriungnerugaluax asu-
fmalfnguatsiarpoK. ilimasårutigine-
xamissårsimagaluarpoK kapisiligtag-
ssat åipågumit amerdlisineKåsassut
ukiutdlo pingasut ingerdlaneråne
1.700 tonsingusassut.
tusarKajangneKarpordle EF-kom-
missionip akuerisimagå månåkut ka-
pisiligtagssat 1.190 tonsiussut avdlå-
ngusångitsut 1983-ip tungånut.
pissutsit måna pilersut agsorssu-
aK nunavtinut nuåriiput. EF-ip neri-
orssortuartarpåtigut aulisarnerup tu-
ngåtigut ingmikut pineKarnigssaK
nunavta nautsorssutigissariaKarå.
EF-ip miserratigingilå nunarput
ineriartortiniagkanut ilaussox tamå-
nalo tungavigalugo iliorfigissariaxar-
tOK.
EF neriorssuisimavoK nunavta
ingmikut itumik iliorfigineKarnera
ingerdlafmarumavdlugo måne ani-
ngaussarsiornex EF-ime ilaussorta-
nut avdlanut nalendutdlugo taima
nåkanganerugatdlartitdlugo.
EF ima erinarssorfigissariaKaralu-
arpox: neriorssorangma puigorumå-
ngisat måna avdlatut isumaKarfigåt!
taimailiornerme isumaKatiglssumik
uniorKUtitsinipalåjuvoK EF-imik tati-
gingningnermut nukigtorsautåungit-
dlufnartOK. uniorKutitsinex ånernar-
tumik isatsinertut ipox, mingneru-
ngitsumik nunavta EF-imTginarnig-
ssånut isumaKataugaluartunut.
Men også drømmen om en højere
laksekvote er nu i fare. Der er lagt op
til, at landskvoten £kulle forhøjes fra
næste år og i løbet af tre år stige til
1700 tons.
Men der er forlydender om, at EF-
kommissionen har accepteret at den
nuværende kvote på 1190 tons skal
fastholdes frem til 1983.
Den opståede situation er meget
kedelig for Grønland. Gang på gang
har EF forsikret os om, at Grønland
skal kunne regne med en særbe-
handling på fiskeriets område. EF
har erkendt, at Grønland er et udvik-
lingsland og har krav på at blive be-
handlet derefter.
EF har lovet at fortsætte med sær-
ordninger for Grønlands vedkom-
mende så længe landet — økono-
misk set — halter så langt bagefter
andre medlemslande i EF.
Men nu har piben fået en anden
lyd. Et gement brud på en aftale er
ikke særlig befordrende for tilliden til
EF. Det er et slag i ansigtet på til-
hængerne af Grønlands forbliven i
fællesskaberne.
Killeqarfilerngusaanneq Nor-
gep Kalaallit Nunaata/Oallu-
naat Nunaatalu akornanni pi-
soq ilattuuissimavoq. Pineqar-
toq tassaavoq qeqertannguaq
norgemut atasoq Jan Mayen
Iddeqqertoormiinit kilometerit
400-t avannaa'kangisinneru-
soq.Taanna pillugu december-
ip aallartinnerani Oslomi ataat-
Forhandlingerne mellem Dan-
mark-Grønland og Norge om
grænsedragningen mellem den lil-
le norske ø, Jan Mayen, ca. 400 ki-
lometer nordøst for Ittoqqortoor-
miut er gået helt i hårdknude. På
et møde i Oslo i begyndelsen af
december nåede man ikke eet
skridt videre.
Det danske udenrigsministeri-
ums forhandler, kontorchef Ib
Andreassen, siger til AG, at mø-
det endte uden resultat, men den-
ne første forhandlingsrunde har
været »nyttig«, og næste møde vil
finde sted inden for et halvt års
tid.
— Vi fremlagde i Oslo de dan-
ske synspunkter, der bl. a. går ud
på, at en så lille ø af Jan Mayens
karakter ikke kan få indflydelse
på 200 sømiles grænsen ved Øst-
grønland. Fra norsk side gentog
man det allerede kendte stand-
punkt, at Norge ønsker grænsen
mellem Jan Mayen og Østgrøn-
land lagt efter midterlinieprincip-
pet.
Ib Andreassen vil ikke udtale
sig om, hvad der skal ske, hvis og-
så det næste forhandlingsmøde
ender resultatløst. — Vi forhand-
ler, og mere vil jeg ikke oplyse.
Norges stejle holdning er be-
mærkelsesværdig, fordi Norge
tidligere på året blev enig med Is-
land om at respektere den island-
Bratteli og Olof Palme til
Grønland 1981?
— Landsstyret er positivt over
for Otto Steenholdts bestræbel-
ser på at få Nordisk Råds kultur-
udvalg til at henlægge sit møde i
august 1981 til Grønland, siger
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt til AG.
Folketingsmedlem Otto Steen-
holdt har i et brev til landsstyret
meddelt, at han gennem sit arbej-
de i Nordisk Råd har anbefalet, at
kulturudvalget rejser til Grøn-
land.
— Kulturudvalget har oplyst,
at mødet vil blive henlagt til
Grønland, hvis arrangementet
kan ordnes, meddeler Otto Steen-
holdt. Han foreslår, at mødet
bliver holdt enten i Ilulissat eller
på Knud Rasmussens Højskole i
Sisimiut. I mødet vil deltage bl.a.
andre Norges og Sveriges tidlige-
re statsministre Trygve Bratteli
og Olof Palme.
■h
simiinnermi angusaqartoqan-
ngivippoq.
Qallunaat nunanut allanut tun-
ngatillugu ministeriaqarfiannit
isumaqatiginninniartitaasoq Ib
Andreassen AG-mut oqarpoq
ataatsimiinneq angusaqarfiusi-
manngitsoq, kisiannili isumaqati-
giinniarneq taanna siulleq »Uua-
qutaasimasoq«. Ataatsimiinnis-
saq tulleq ukiup affaata ingerla-
nerani pissaaq.
ske 200 sømiles grænse mellem
Island og Jan Mayen.
Sagen er af både principiel og
økonomisk betydning for
Danmark-Grønland og for Norge.
Hvis det norske synspunkt om
midterliniegrænsen bliver akcep-
teret, mister Grønland mange
tusinde kvadratkilometer havom-
råde og fremtidige fiskerimulighe-
der. Norge har i de seneste år haft
et stort industrifiskeri efter lod-
den i farvandet, som er blevet et
stridens æble.
Hvis alle forhandlingsmulighe-
der udtømmes, kan der blive tale
om at indbringe sagen for den in-
ternationale domstol i Haag.
— Oslomi qallunaat isummat
pigisaat saqqummiuppavut. Qal-
lunaat isumaat tassaapput Jan
Mayen qeqertaq taama mikitigi-
soq Tunumi 200 sømilinik avasit-
sigisumi killeqarfeqarneranut
sunniuteqarsinnaanngitsoq. Nor-
gemiut isummatik allanngortissi-
manngilaat. Kingumut piumasa-
raat Jan Mayenip Tunullu kille-
qarfiat aalajangerneqassasoq kil-
leqarfiup avinneqarneratigut,
tassa nunat marluk akornanni
imaq qiterarlugu killilerneqassa-
soq.
Ib Andreassenip oqaatigisin-
naanngilaa isumaqatigiinniarneq
tulleq angusaqarfiussanngikkalu-
arpat qanoq iliuuseqarumaarnis-
saq. — Isumaqatigiinniarpugut,
tamatuma saniatigut allanik na-
lunaaruteqarsinnaanngilanga.
Norgep pinaasertumik pissuse-
qarnera paasiuminaappoq. Tassa-
mi Norgep ukioq manna Islahdip
Jan Mayenillu akornanni killeqar-
feqarnissaq pillugu killiliinermi
Islandip 200 sømilinik avasitsigi-
sumik killeqarfeqarnera ataqqisi-
mammagu taamalu atuutillugu.
Suliassaq tunngaviusutigut
aningaasarsiornikkullu nunanut
taakkununnga marlunnut (pinga-
sunut) pingaaruteqartorujussuu-
voq. Norgep killeqarfiup aveqati-
giinnissaanik isumaa piviusun-
ngussappat Kalaallit Nunaata
imarujussuaq siunissami aalisar-
fiusinnaalluartoq annaassavaa.
Norgemiut tamaani ukiuni ki-
ngullerni qajuusaasiassanik am-
massanniarnertik assut ingerlas-
simavaat, tamannarpiaavorlu as-
sortuunnerup pissuterpiaa.
Isumaqatigiinniarnerit tamar-
luinnarmik ajalusooraluarpata
nunarsuarmiut eqqartuussivianni
Haagimi suliassiissutitut tunni-
unneqarsinnaavoq aalajangertil-
lugulu.
Et klart
aftalebrud
Norge står stejlt
på midterlinien
Første forhandlingsrunde om grænsedragningen
mellem Jan Mayen og Østgrønland endt
resultatløs.
autdlarKautanftdle
pexatauvugut
inutigssarsiutigalugo nangminerssordlutik autdlartitsiniartu-
nut Bikuben 3ma ikiukusugpoK. tåssane pinexarput inutig-
ssarsiutit åssigTngitsut sordlo måko: aulisarnex, niorxutig-
ssiorneK, sanaortorneK, niuverneK inutigssarsiutigineKarsi-
naussutdlo avdlat.
nangminerssordlune autdlartitsiniarnerme, pigingneKatigtg-
fit åssigTngitsussut ardlåinik pilersitsiniarnerme imalunit av-
dlanik pexafigitdlune ingerdlatitsinialersårnerme Bikuben
aningaussalersuiniarnerme sujunersuissarnermilo ingmikut
påsisimassaxardlune ikiunigsså pissariaKartfparse.
Bikuben aningauserivigtut nutaujussutut bankime suliag-
ssat åssigTngitsut tamaisa, nunavtine, Danmarkime nunani-
l.o avdlane, suliarisinauvai.
(g) Bikuben
3