Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 18.12.1980, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 18.12.1980, Qupperneq 3
AG GRØNLANDSPOSTEN årxi0ssuissoxarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nuri&ne: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 I n i Z9- fl95llaOfiuP angmassarfé atauslngornermit tatdlimångomermut nal. 9-l2ama 13-17. igdloKarfingmit annoncefinermut tuniussivigssax kingugdlex- kingu- singnerpamik mardlungornex sarxumerfigssax sapåtip akunera sujorxutdlugo. akissug- ssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxltarfia: Kujatåta naxiterivia. Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30 1302 København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr. adr.: HARFENCO. Annoncechef BørgeBruel* Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 aapres dk. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31 Postgiro 6 85 70 Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivel. - Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri. asule neriorsuineK Norge nakkaannarumanngilaq Jan Mayenip Tunullu akornanni killeqarfissaq pillugu isumaqatigiinniarnerit angusaqarfiunngitsoortut. J. F. EF-ime aulisarnermut tungatit- dlugo atautsimmerit Klmåtdlangnar- tOKångivigput, AG-p sapåtip akune- rane uvane sarKumertugssap ag- dlangnera nåmagsingmat. atautsi- méKatigmgnerit ajalussordlufnalersi- måput, ånilSngatigineKalersimavor- dlo atautsimut aulisarnermut tunga- titdlugo politikeKarnigssamik erKar- sautip taimaitTnarneKarnigsså. aulisagartagssanut tungassumik isumaKatigingniarnerit nanginere §ma nunavtinut pakatsinartOKarput. måna påsinarsivoK EF-kommissionip puigorsimagå nunavtine nålagkersu- issunik isumaxatigTssutine 1981-ime rejertagssat pivdlugit, neriorssutigi- neKarmåme rejertagssat 28.000 tonsiussut tamardlufnarmik kalåtdlit aulisartuinut tugtfneKésassut. tauvale EF toringTnarmut sangori- assårpoK Oslomilo atautsimTnerme sapåtip akunerane kingugdlerme Norgemut neriorssuteKarpoK Norge nunavta erKåne 4.000 tonsinik rejer- tagssineKåsassoK. tamåna taimågdlåt påsineKarsi- nauvoK ersserKigdlufnartumik isu- maKatiglssumik uniorKUtitsinertut, taimailiornerdlo nunavta tungånit akuerssårneKarsinåungilaK. måna tamåna Skandinavisme nu- nat tåuko mardluk akornåne agssor- tutfngorpoK. nunavta erKåne auli- sartarnertik 1981-ime unigtitdluinar- neKåsagpat norskit måtussiumåput danskit Norgep erKåne aulisartarne- rånik. J.F. Situationen omkring EFs fiskeri- forhandlinger i Bruxelles var alt an- det end opmuntrende, da AGs re- daktion for denne uge sluttede. For- handlingerne var ved at falde sam- men, og der var fare for, at man måtte opgive tanken om en fælles fi- skeripolitik. De videre fiskeriforhandlinger har også ført til skuffelse for Grønlands vedkommende. Nu viser det sig, at EF-kommissionen har glemt aftalen med det grønlandske landsstyre vedrørende rejekvoten for 1981, da hele kvoten på 28.000 tons blev for- beholdt de grønlandske fiskere. Men så lavede EF pludselig en kovending og gav på et møde i Oslo i sidste uge Norge løfte om 4000 tons grønlandske rejer. Det kan kun opfattes som et klart aftalebrud, man ikke kan acceptere fra grønlandsk side. Nu er sagen ved at udvikle sig som et stridsspørgsmål mellem de to skandinaviske lande. Norge ville udelukke dansk industrifiskeri ved Norge, hvis norsk fiskeri i grønland- ske farvande stoppes helt i 1981. åmåtaordle kapisiligtagssat amer- dlinigssånik neriungnerugaluax asu- fmalfnguatsiarpoK. ilimasårutigine- xamissårsimagaluarpoK kapisiligtag- ssat åipågumit amerdlisineKåsassut ukiutdlo pingasut ingerdlaneråne 1.700 tonsingusassut. tusarKajangneKarpordle EF-kom- missionip akuerisimagå månåkut ka- pisiligtagssat 1.190 tonsiussut avdlå- ngusångitsut 1983-ip tungånut. pissutsit måna pilersut agsorssu- aK nunavtinut nuåriiput. EF-ip neri- orssortuartarpåtigut aulisarnerup tu- ngåtigut ingmikut pineKarnigssaK nunavta nautsorssutigissariaKarå. EF-ip miserratigingilå nunarput ineriartortiniagkanut ilaussox tamå- nalo tungavigalugo iliorfigissariaxar- tOK. EF neriorssuisimavoK nunavta ingmikut itumik iliorfigineKarnera ingerdlafmarumavdlugo måne ani- ngaussarsiornex EF-ime ilaussorta- nut avdlanut nalendutdlugo taima nåkanganerugatdlartitdlugo. EF ima erinarssorfigissariaKaralu- arpox: neriorssorangma puigorumå- ngisat måna avdlatut isumaKarfigåt! taimailiornerme isumaKatiglssumik uniorKUtitsinipalåjuvoK EF-imik tati- gingningnermut nukigtorsautåungit- dlufnartOK. uniorKutitsinex ånernar- tumik isatsinertut ipox, mingneru- ngitsumik nunavta EF-imTginarnig- ssånut isumaKataugaluartunut. Men også drømmen om en højere laksekvote er nu i fare. Der er lagt op til, at landskvoten £kulle forhøjes fra næste år og i løbet af tre år stige til 1700 tons. Men der er forlydender om, at EF- kommissionen har accepteret at den nuværende kvote på 1190 tons skal fastholdes frem til 1983. Den opståede situation er meget kedelig for Grønland. Gang på gang har EF forsikret os om, at Grønland skal kunne regne med en særbe- handling på fiskeriets område. EF har erkendt, at Grønland er et udvik- lingsland og har krav på at blive be- handlet derefter. EF har lovet at fortsætte med sær- ordninger for Grønlands vedkom- mende så længe landet — økono- misk set — halter så langt bagefter andre medlemslande i EF. Men nu har piben fået en anden lyd. Et gement brud på en aftale er ikke særlig befordrende for tilliden til EF. Det er et slag i ansigtet på til- hængerne af Grønlands forbliven i fællesskaberne. Killeqarfilerngusaanneq Nor- gep Kalaallit Nunaata/Oallu- naat Nunaatalu akornanni pi- soq ilattuuissimavoq. Pineqar- toq tassaavoq qeqertannguaq norgemut atasoq Jan Mayen Iddeqqertoormiinit kilometerit 400-t avannaa'kangisinneru- soq.Taanna pillugu december- ip aallartinnerani Oslomi ataat- Forhandlingerne mellem Dan- mark-Grønland og Norge om grænsedragningen mellem den lil- le norske ø, Jan Mayen, ca. 400 ki- lometer nordøst for Ittoqqortoor- miut er gået helt i hårdknude. På et møde i Oslo i begyndelsen af december nåede man ikke eet skridt videre. Det danske udenrigsministeri- ums forhandler, kontorchef Ib Andreassen, siger til AG, at mø- det endte uden resultat, men den- ne første forhandlingsrunde har været »nyttig«, og næste møde vil finde sted inden for et halvt års tid. — Vi fremlagde i Oslo de dan- ske synspunkter, der bl. a. går ud på, at en så lille ø af Jan Mayens karakter ikke kan få indflydelse på 200 sømiles grænsen ved Øst- grønland. Fra norsk side gentog man det allerede kendte stand- punkt, at Norge ønsker grænsen mellem Jan Mayen og Østgrøn- land lagt efter midterlinieprincip- pet. Ib Andreassen vil ikke udtale sig om, hvad der skal ske, hvis og- så det næste forhandlingsmøde ender resultatløst. — Vi forhand- ler, og mere vil jeg ikke oplyse. Norges stejle holdning er be- mærkelsesværdig, fordi Norge tidligere på året blev enig med Is- land om at respektere den island- Bratteli og Olof Palme til Grønland 1981? — Landsstyret er positivt over for Otto Steenholdts bestræbel- ser på at få Nordisk Råds kultur- udvalg til at henlægge sit møde i august 1981 til Grønland, siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt til AG. Folketingsmedlem Otto Steen- holdt har i et brev til landsstyret meddelt, at han gennem sit arbej- de i Nordisk Råd har anbefalet, at kulturudvalget rejser til Grøn- land. — Kulturudvalget har oplyst, at mødet vil blive henlagt til Grønland, hvis arrangementet kan ordnes, meddeler Otto Steen- holdt. Han foreslår, at mødet bliver holdt enten i Ilulissat eller på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut. I mødet vil deltage bl.a. andre Norges og Sveriges tidlige- re statsministre Trygve Bratteli og Olof Palme. ■h simiinnermi angusaqartoqan- ngivippoq. Qallunaat nunanut allanut tun- ngatillugu ministeriaqarfiannit isumaqatiginninniartitaasoq Ib Andreassen AG-mut oqarpoq ataatsimiinneq angusaqarfiusi- manngitsoq, kisiannili isumaqati- giinniarneq taanna siulleq »Uua- qutaasimasoq«. Ataatsimiinnis- saq tulleq ukiup affaata ingerla- nerani pissaaq. ske 200 sømiles grænse mellem Island og Jan Mayen. Sagen er af både principiel og økonomisk betydning for Danmark-Grønland og for Norge. Hvis det norske synspunkt om midterliniegrænsen bliver akcep- teret, mister Grønland mange tusinde kvadratkilometer havom- råde og fremtidige fiskerimulighe- der. Norge har i de seneste år haft et stort industrifiskeri efter lod- den i farvandet, som er blevet et stridens æble. Hvis alle forhandlingsmulighe- der udtømmes, kan der blive tale om at indbringe sagen for den in- ternationale domstol i Haag. — Oslomi qallunaat isummat pigisaat saqqummiuppavut. Qal- lunaat isumaat tassaapput Jan Mayen qeqertaq taama mikitigi- soq Tunumi 200 sømilinik avasit- sigisumi killeqarfeqarneranut sunniuteqarsinnaanngitsoq. Nor- gemiut isummatik allanngortissi- manngilaat. Kingumut piumasa- raat Jan Mayenip Tunullu kille- qarfiat aalajangerneqassasoq kil- leqarfiup avinneqarneratigut, tassa nunat marluk akornanni imaq qiterarlugu killilerneqassa- soq. Ib Andreassenip oqaatigisin- naanngilaa isumaqatigiinniarneq tulleq angusaqarfiussanngikkalu- arpat qanoq iliuuseqarumaarnis- saq. — Isumaqatigiinniarpugut, tamatuma saniatigut allanik na- lunaaruteqarsinnaanngilanga. Norgep pinaasertumik pissuse- qarnera paasiuminaappoq. Tassa- mi Norgep ukioq manna Islahdip Jan Mayenillu akornanni killeqar- feqarnissaq pillugu killiliinermi Islandip 200 sømilinik avasitsigi- sumik killeqarfeqarnera ataqqisi- mammagu taamalu atuutillugu. Suliassaq tunngaviusutigut aningaasarsiornikkullu nunanut taakkununnga marlunnut (pinga- sunut) pingaaruteqartorujussuu- voq. Norgep killeqarfiup aveqati- giinnissaanik isumaa piviusun- ngussappat Kalaallit Nunaata imarujussuaq siunissami aalisar- fiusinnaalluartoq annaassavaa. Norgemiut tamaani ukiuni ki- ngullerni qajuusaasiassanik am- massanniarnertik assut ingerlas- simavaat, tamannarpiaavorlu as- sortuunnerup pissuterpiaa. Isumaqatigiinniarnerit tamar- luinnarmik ajalusooraluarpata nunarsuarmiut eqqartuussivianni Haagimi suliassiissutitut tunni- unneqarsinnaavoq aalajangertil- lugulu. Et klart aftalebrud Norge står stejlt på midterlinien Første forhandlingsrunde om grænsedragningen mellem Jan Mayen og Østgrønland endt resultatløs. autdlarKautanftdle pexatauvugut inutigssarsiutigalugo nangminerssordlutik autdlartitsiniartu- nut Bikuben 3ma ikiukusugpoK. tåssane pinexarput inutig- ssarsiutit åssigTngitsut sordlo måko: aulisarnex, niorxutig- ssiorneK, sanaortorneK, niuverneK inutigssarsiutigineKarsi- naussutdlo avdlat. nangminerssordlune autdlartitsiniarnerme, pigingneKatigtg- fit åssigTngitsussut ardlåinik pilersitsiniarnerme imalunit av- dlanik pexafigitdlune ingerdlatitsinialersårnerme Bikuben aningaussalersuiniarnerme sujunersuissarnermilo ingmikut påsisimassaxardlune ikiunigsså pissariaKartfparse. Bikuben aningauserivigtut nutaujussutut bankime suliag- ssat åssigTngitsut tamaisa, nunavtine, Danmarkime nunani- l.o avdlane, suliarisinauvai. (g) Bikuben 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.