Atuagagdliutit - 18.12.1980, Blaðsíða 25

atuartartut agdlagait. læserne skriver
AG
KUAK svarer Jørgen Jensen, Risø:
Flytning af uranfabrikken
løser ikke miljøproblemer g
I AG nr. 44 fremkommer Jørgen
Jensen fra Risø med et forslag om
at flytte en evt. uranfabrik fra
Narssaq til en placering i nærhe-
den af Narssarsuaq. Baggrunden
for forslaget er, ifølge artiklen,
primært at denne flytning vil løse
en lang række af de problemer,
som Risø hermed indrømmer en
uranmine vil give anledning til.
I KU AK er vi af den opfattelse,
at en sådan flytning på ingen må-
de løser problemerne, og heller ik-
ke medfører at en uranmine i høje-
re grad bliver til gavn for det
grønlandske samfund. KUAK er
modstandere af enhver form for
uranudvinding og uranefterforsk-
ning i Grønland. Dette skyldes
primært, at erfaringerne fra an-
dre steder i verden har overbevist
os om, at uranudvinding altid har
en lang række uoverskuelige kon-
sekvenser for det omkringliggen-
de samfund. Derudover er vi mod-
standere af uranbrydning, fordi
uranen skal bruges til atomkraft
og atombomber. Begge disse an-
vendelser udgør en stor risiko for
hele verden.
Miljøproblemer
Jørgen Jensen argumenterer i ar-
tiklen for, at flytningen af uran-
fabrikken vil formindske miljø-
problemerne væsentligt. Dette
mener vi ikke er rigtigt. Forure-
ningen bliver ikke mindre. Den
bliver blot spredt over et større
område, og dermed måske til end-
nu større fare for det omkringlig-
gende samfund.
Jørgen Jensen siger, at bryd-
ningen i åben mine, som ved en
flytning af fabrikken er det »ene-
ste« der bliver tilbage i Narssaq,
»ikke i sig selv bør være en belast-
ning for miljøet«. Så vidt vi ved
viser alle erfaringer, at der er sto-
re miljøproblemer i forbindelse
med åbne miner. Hvordan vil Jør-
gen Jensen forhindre en omfat-
tende udvaskning af flour og an-
dre farlige stoffer? Det er jo en
kendt sag at Kvanefjeldet inde-
holder en lang række farlige stof-
fer, bl. a. fluor, tungmetaller,
sjældne jordarter og radioaktive
stoffer. Jørgen Jensen fortæller
heller ikke, hvordan han vil løse
arbejdsmiljøproblemerne i en
uranmine. Den radioaktive luft-
art radon er meget tungere end
luft og forsvinder ikke, selv om
der er tale om en åben mine.
Jørgen Jensen mener også, at
miljøproblemerne i forbindelse
med affaldet kan løses ved at pla-
cere dette så langt væk fra beboe-
de områder som muligt. Dette er
noget sludder. Affaldet vil — selv
om det deponeres i en sø eller dal i
nærheden af Narssarsuaq — med-
føre en kraftig forurening af fjor-
de og elve. Denne forurening, som
vil fortsætte i flere hundrede år,
er en trussel for al fiskeri, fangst
og fåreavl i hele Sydgrønland. Og
den vil uanset placeringen af mi-
nen medføre, at de grønlandske fi-
skeprodukter vil få et dårligt ry
på det internationale marked.
I øvrigt bor der også folk i nær-
heden af den foreslåede placering.
Bygden Qagssiarssuk og flere få-
reholdersteder ligger i umiddel-
bar nærhed. Vi savner en detalje-
ret forklaring på, hvordan Jørgen
Jensen vil løse disse problemer.
Beskæftigelse
Et andet hovedpunkt i Jørgen
Jensens argumentation er, at flyt-
ningen vil mindske de sociale
problemer i Narssaq, da hoved-
parten af arbejdsstyrken vil blive
beskæftiget ved uranudvindings-
fabrikken.
Hvis hovedparten af arbejds-
styrken skal være danskere og an-
dre udefrakommende, sådan som
ministeriet hidtil har forudsat, er
dette synspunkt måske delvis rig-
tigt.
Fra grønlandsk side er det
imidlertid gang på gang blevet
understreget, at man ønsker be-
skæftiget flest mulige grønlænde-
re i evt. mineindustrier. Hvis der
skal beskæftiges mange grønlæn-
dere, er det ikke nogen god idé at
lavv en speciel »uranby«. Det be-
tyder, at alle skal flytte den dag,
uranminen er tømt. Det bliver et
nyt Qutdligssat. Erfaringerne fra
Marmorilik viser, at det heller ik-
ke er forenelig med en stor grøn-
landsk arbejdsstyrke at lave en
minelejr, hvor arbejderne ikke har
familie med. Jørgen Jensens idé
om 14-dages arbejdsperioder lø-
ser ikke disse problemer.
Måske betyder flytningen, at
Narssaq slipper for de værste
problemer, men problemerne op-
står i stedet på en anden måde.
Problemer
Jørgen Jensens forslag rejser en
lang række andre spørgsmål, som
må afklares, hvis forslaget skal
tages alvorligt. Bl. a. må det un-
dersøges, hvad den kraftige
skibstransport (hele året rundt) i
Tunugdliarfik-fjorden betyder.
Vil den påvirke fiskeri- og fangst-
mulighederne? Et andet meget
vigtigt spørgsmål er, hvad trans-
porten og uranfabrikken vil bety-
de for fåreholderne i området og
for bygden Qagssiarssuk, der lig-
ger lige over for Narssarsuaq.
Den transportkapacitet, som
Jørgen Jensen nævner i artiklen
(4 ture pr. dag med skibe i 10.000
tons klassen), er betydelig større,
end den produktion man hidtil
har regnet med (12.000 tons pr.
dag). Betyder det, at der er planer
om at øge produktionen og der-
med formindske minens levetid?
Hidtil har man regnet med at
tømme minen i løbet af 20 år. I
forbindelse med et hvert større
mineprojekt vil en afkortning af
minens levetid være til skade for
de grønlandske interesser i mi-
nedriften. Jo kortere »eventyret«
er, desto sværere vil det være at
få fordele af en minedrift.
En konsekvens af flytningen
er, at den billige energi fra vand-
kraftværket i Johan Dahl Land,
sandsynligvis ikke vil blive ført
frem til Narsaq og Qaqortoq.
Uranfabrikken kan ifølge de nye-
ste oplysninger let forbruge al
den energi, vandkraftværket kan
producere.
Det bør understreges, at flyt-
ningen ikke ændrer ved det for-
hold, at uranminen efter de oplys-
ninger, der nu foreligger, ikke vil
betyde nogen økonomisk gevinst
for det grønlandske samfund.
Konklusion
De forslag, der fremføres i artik-
len, virker således ikke særligt
gennemarbejdede og veloverveje-
de. Kan disse virkeligt være ud-
tryk for Risøs officielle holdning?
Det tyder på, at baggrunden
for forslaget er, at der efterhån-
den er blevet en folkelig mod-
stand mod uranprojektet i Nar-
saq. Jørgen Jensens reelle hensigt
er nok primært at afsvække den-
ne modstand. Som det er fremgå-
et af dette indlæg, løser flytnin-
Et mere sikkert elværk
På Bygdekonferencen kom delta-
gerne ind på den kritik, der kunne
læses i A/G nr. 38 og 41 af GTO’s
tilbud på etablering af et bygdeel-
værk i Ikamiut.
Da der i A/G’s fremstilling af
sagen er visse unøjagtigheder el-
ler misforståede oplysninger, me-
ner jeg, de bør korrigeres på sam-
me måde, som de blev det under
bygdekonferencen.
1. Der har ikke været afholdt li-
citation. Der blev indkaldt tilbud
fra forskellige firmaer, herunder
også GTO. Men i teknisk henseen-
de var tilbuddene ikke umiddel-
bart sammenlignelige.
2. GTO har kun givet kommu-
nalbestyrelsen en højeste pris, ik-
ke et fast tilbud. Det betyder, at
GTO kunne garantere, at den
samlede anlægssum ikke ville
overstige 1,7 mio. kr. En eventu-
elt billigere gennemførelse af op-
gaven ville komme bygden til go-
de.
3. GTO’s overslag omfattede et
elværk af en type, som er udviklet
gennem de sidste 5-7 år. Det be-
styr af komponenter, der i forvej-
en anvendes i Grønland, hvilket
ikke er tilfældet med det elværk,
der er bygget i Ikamiut.
GTO’s elværk er udviklet bl. a.
i samarbejde med de kommunal-
bestyrelser, der tidligere har fået
leveret elværker. Formålet har
været at få et elværk, som er så
betjeningsvenligt og driftsikkert
som muligt.
4. Det kabelnet, GTO foreslog,
var fremtidssikret, d.v.s. det var
stort nok til at sikre bygdens vi-
dere udvikling. Det var desuden,
som sædvanligt, tænkt udført
med ringforbindelse, hvad der sik-
rer forsyningerne i tilfælde af fejl
på ledningen. Det kabelnet, der er
leveret i Ikamiut, har ikke denne
sikkerhed. Det er desuden udført
med meget små kabeldimensio-
ner, som ikke tillader tilslutning
af yderligere forbrugere.
5. Såfremt GTO skulle have ud-
ført et elværk og et ledningsnet i
den standard, som nu er etableret
i Ikamiut, har c i beregnet, at
GTO kunne løse opgaven for
1.150.000 kr. i udgifter til materi-
aler og arbejdsløn. Herudover vil-
le vi beregne os 210.000 kr. for
projektering og tilsyn, hvorved
man ville have opnået den garan-
ti, der ligger i et gennemarbejdet
projekt og et sagkyndigt tilsyn.
Den samlede udgift ville derved
blive 1.360.000 kr., hvilket nøjag-
tig er den sum, Christianshåb-en-
treprenøren har fået udbetalt for
det leverede anlæg.
Gunnar P. Rosendahl
Grønlands Tekniske
Organisation.
gen ingen af hovedproblemerne,
og der er derfor al mulig grund til
at forstærke modstanden mod
uranprojektet.
Vi kunne i øvrigt godt lide at
vide om forslaget, om at flytte
uranfabrikken, har været forelagt
hjemmestyret eller fællesrådet
for mineralske råstoffer, inden
det blev offentliggjort i AG.
KUAK
Glædelig jul
og godt nytår
ønskes alle vore venner.
FIAT CENTRET
Herning
Svend Nielsen
Vi takker for den enorme stig-
ning i biludlejning og salg på
grænseplader i 1980 og glæder
os til næste år.
Grønlandsposten ønsker at bringe et
stort antal læserbreve hver uge. Derfor
beder vi om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene er mere
end 200 ord, er redaktionen i regelen
nødt til at forkorte dem. Vi offentlig-
gør ikke anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det, kan vi
bringe et læserbrev under mærke
istedet for navn. Send dit indlæg til:
Grønlandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Arets juleplatte!
Fra Angmagssalik kan bestilles nu
Kun begrænset oplag
Leveres i gaveæske
Sendes efterkrav over hele Grønland
Antal stk.
INavn/Ateq:
Adresse/najugaq: ________________
I
| Hotel Angmagssalik ApS
j Box 111
3913 Angmagssalik
25