Atuagagdliutit - 14.10.1981, Qupperneq 3

APP-mut
naaggaamerit
ersarinnersaat
Inatsisartut isumaqatigiilluinnarlutik canada-mit
Ufniarsuarsuarsorlutik assartuisarnissamik
pilersaarutaat akerlilerpaat.
Kalaallit Nunaata Arctic Pilot
Projectimut (APP) akerliunerisa
ersarinnersaattut inatsisartuni
ilaasortat peqataasut 19-it tamar-
"liullutik canadamiut umiarsuar-
suarsorlutik assartuisarnissamik
pilersaarutaat akerlilerlugu talli-
manngormat taasipput.
Taasineq pivoq Siumumeersup
Sofus Joelsenip inasuteqarnerati-
gut inaarutaallunilu inatsisartuni
oqallinnermut, tamanit isumaqa-
hgiilluinnarfiusumut umiarsuar-
®uit sikunik aserorterutit Kalaal-
lit Nunaata sineriaa atuarlugu
ingerlasarnissaasa kissaatigine-
qannginnerat pillugu.
Taasineq politikerit APP-mut
isumaasa ersersinneqarnerattut
isigineqassaaq. Pilersaarutip pi-
viusunngortinneqarnissaanut
toqqaannartumik sunniuteqar-
sinnaanngilaq, tassami inatsisit
tungaanniit isigalugu suliassami
tamatumani Kalaallit Nunaat
oqaasissaqartitaavallaanngilaq.
Umiarsuarsuit sinerissamiit 100
km-inik avasinnerusukkut, taa-
malu kikkunnit tamanit aqqutigi-
neqarsinnaasukkut, ingerlaartas-
sapput.
Grønlands hidtil
klareste nej til APP
Et fuldstændig enigt landsting fordømte det
canadiske tankskibsprojekt
Som det indtil nu klareste udtryk hansen i en redegørelse om APP
Grønlands modstand mod
Arctic Pilot Project (APP) stemte
samtlige 19 tilstedeværende
landstingsmedlemmer i fredags
'mod det canadiske tankskibspro-
jekt.
Afstemningen fandt sted på
forslag af Siumuts Sofus Joelsen
afsluttede en landstingsdebat,
der var præget af fuldstændig
er"ghed om det uønskelige i at ha-
're isbrydende supertankere sej-
lende langs Grønlands kyst.
Afstemningen i tinget skal ses
s°m en manifestation af politiker-
es holdning til APP. Den har in-
gen direkte indflydelse på projek-
tefs gennemførelse, for folkerets-
dgt set har Grønland ikke meget
e skulle have sagt i denne sag.
ankskibene kommer til at sejle
"'indst 100 km. fra kysten og der-
med i internationalt farvand.
Et lille lyspunkt i Grønlands el-
ers svage folkeretslige position
®r den havrets konvention, som
°r tiden er under forhandling i
I følge dens artikel 234 kan
kyststat som i dette tilfælde
,anmark lovgive i isdækkede om-
rader med hensyn til havforure-
"lng fra skibe inden for den øko-
nomiske zone — det vil sige indtil
*00 sømil fra kysten.
Ensidig lovgivning
r~ Eer er indledt overvejelser om,
vor og i hvilket omfang artiklen
an anvendes i grønlandske far-
vande, når havretskonventionen
, sin tid træder i kraft, sagde
andsstyremedlem Lars Emil Jo-
og understregede, at artikel 234’s
anvendelighed afhænger af, om
støj fra skibe kan komme ind un-
der begrbet havforurening.
Lars Emil Johansen nævnte
også muligheden af at gennemfø-
re en ensidig lovgivning for den
grønlandske halvdel af Davis
Strædet. Et sådant skridt ville
være uden hjemmel i internatio-
nal ret, men på den anden side
gjorde canadierne selv det samme
i forbindelse med det amerikan-
ske tankskib Manhattans gen-
nemsejling af Nordvestpassagen
for elleve år siden.
—Men Landsstyret vil finde
det bedre, såfremt der kan findes
frem til en ordning med internati-
onal lovhjemmel. Jeg vil antage,
at den danske regering også vil
finde det mere betryggende, sag-
de Lars Emil Johansen.
APP forelægges FN
Atassuts ordfører Peter Oster-
mann foreslog, at APP og de
grønlandske betænkeligheder ved
det forelægges FN, hvis alt andet
slår fejl.
— Vi må hjælpe vore stakkels
stammefrænder mod vest, sagde
han.
Han fik bred opbakning fra
landstinget, og landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt sagde
afslutningsvis: — Vi agter gen-
nem de sædvanlige kanaler — og-
så overfor FN — at give udtryk
for de synspunkter, som Lands-
tinget har fremsat i dag.
solsi
Kalaallit Nunaata inatsisitigut
oqartussaassuseqanngginerani
isumalluarnartumininnguaq tas-
saavoq immami pisinnaatitaaffiit
pillugit FN-imi isumaqatigiinni-
artoqalernera. Tassani artikel 234
malillugu naalagaaffiit sineria-
qartut, tassanilu Danmark, inat-
sisiliorsinnaapput immat sikullit
pillugit, tamakkunani — sineris-
samiit 200 sømil tikillugit — umi-
arsuit mingutsitsisinnaanerat eq-
qarsaatigalugu.
— isumalioqquteqartoqalersima-
voq sumi qanorlu annertutigisu-
mik artikel taanna Kalaallit Nu-
naata imartaani atorneqarsinnaa-
nersoq, immani piginnaatitaaffiit
pillugit aalaj angersakkat atuler-
pata, naalakkersuisunut ilaasor-
taq Lars Emil Johansen APP pil-
lugu nassuiaateqarnermi oqar-
poq. Erseqqissarpaalu apeqqu-
taasoq artikel 234-p mingutsitsi-
nermut tunngasortaa aamma
umiarsuit nipiliornerannut tun-
ngatinneqarsinnaanersoq.
Lars Emil Johansenittaaq taa-
va periarfissaqartoq kisermaas-
samik inatsisiliortoqarsinnaane-
ranut Davis Strædep affaa Ka-
laallit Nunaata tungaaniittoq pil-
lugu. Taamaaliorneq nunat tamat
inatsisiliortaasiat eqqarsaatiga-
lugu tunngavissaqassanngilaq,
aappaatigulli aamma canadamiut
namminneq ukiut 11-t matuma si-
orna umiarsuarsuup Manhattan-
ip Nordvestpassagekkoornissaa-
nut atatillugu taamaaliornikuup-
put.
— Naalakkersuisulli pitsaane-
rutissavaat nunani tamani inatsi-
siliornikkut akuerineqarsinnaasu-
mik aaqqissuussisoqassasuup-
pat. Isumaqarpungalu taamaali-
orneq qallunaat naalakkersuisui-
sa toqqaserlunnannginnerusutut
isigiumaaraat, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
Atassutip oqaaseqartitaata Peter
Ostermannip siunnersuutigaa al-
la tut ajornarsissagaluarpat APP
kalaallillu nangaasoornerminnut
pissutigisaat FN-imi saqqummi-
unneqassasut. — Naggueqatin-
nguavut kititsinniittut taperser-
tariaqarpavut, oqarpoq.
Inatsisartuni amerlasuunit isu-
maqatigineqarpoq, naalakkersui-
sullu siulittaasuat naggasiilluni
oqarpoq: — Piumavugut aqqutit
nalinginnaasut aqqutigalugit —
aamma FN-imut — isummatsin-
nik paasisitsissalluta, inatsisar-
tut ullumi maani saqqummius-
saannik.
Inatsisartut APP pillugu anni-
laangateqarnerat pingaartumik
pissuteqarpoq pilersaarutip pin-
ngortitamut ajoqutaasumik sun-
niuteqarsinnaaneranik. Nunaqar-
finnut isorliunerusunullu naalak-
kersuisoq Anders Andreassen
oqarpoq, tamakkunani najuga-
qartut inuuniutissaqartuaannar-
nissaat qularnaarneqartariaqar-
toq.
— Tamanna kommuneni piniar-
toqarfiusuni taamaallaat qular-
naarneqarsinnaavoq piniartarfiit
piujuartillugillu illersornerisigut,
oqarpoq piniartullu aatsaat im-
mikkut piniartoqarfissatut eqqis-
sisimatitani piniartariaqartaler-
sinnaanerat annilaangatigigini
unnerluni.
Lars Emil Johansenip taane-
qartut kingulliit nangiinnarlugit
oqarpoq immikkut mattussanik
eqqissisimatitsiveqartarnermik
politiki Kalaallit Nunaannut eq-
qunneqartariaqanngitsoq: — Na-
lunngilarput teknikikkut atorto-
rissaaruteqarnerup nalaani inuu-
sugut, kisiannili inuiattut inuutis-
sarsiuterput kulturikkullu tun-
ngavipput teknikimut pilliutigini-
anngilluinnarpavut.
solsi
KGJ
C&L
K. G. JENSEN
REVISIONSAKTIESELSKAB
Statsautoriserede revisorer
Bycentret, Box 319, 3900 Nuuk
Telefon 2 31 33 - 1 34 91 - 3 83 91
de forenede revisionsfirmaer/"A^lf^lbxgl] <§ [Mtelirfet
revisorinteressentskaber
statsautoriserede revisorer
Samuel Kleinschmidtsvej 11
Postbox 20 3900 Godthåb
Telefon 21511 14449 43231
Ballenip - Esbjerg - Godthåb - Helsingør - Kolding - København - Odense - Århus
& og i udlandet gennem louche Ifoss International
Atuagagduutit
3