Atuagagdliutit - 14.10.1981, Page 15

Uulia akisooq
taarsersinnaavaat
Ukiut 19-it qaangiuppata Kalaallit Nunaata
nammineq pigisaasa nukissamik
Pisariaqartitsinerup 75 pct-ia matusinnaalissaavaat,
atorfillit suleqatigiissitat taamatut
Slunnersuuteqarput.
Qaammaqquteqarneq kiassarner-
lu akitsoqqipput. GTO-p nalunaa-
rutigaa innallagissap akia okto-
ber-ip aallaqqaataaniit 5,5 pro-
cent-imik akitsortoq kiassarnerlu
®>1 procent-imik.
Pissutaavoq uulia kiassaate-
qarfiit innaallagissiorfiillu ikum-
matigisaat juli-mi akitsormat. Li-
ter-i maanna 2,20 kr-eqarpoq.
Taanna akitsuinerit siullersari-
nagulu kingullersarinavianngi-
laat. Uuliap akia Kalaallit Nu-
naanni ajornartorsiutaalingaja-
lerpoq, nukissiornerup 98 pro-
cent-ia imerpalasumit qernertu-
mik Kangiani Qiterlermeersumit
pineqartarmat. Akip 30 øremik
qaffanneqarneri tamarmik inuia-
qatigiinnut 50 mio. kr-inik ani-
ngaasartuutaasarput — taama
marloriarluni akitsuisoqarpat
Kul og vandkraft kan
erstatte den dyre olie
O/n 19 år skal Grønlands egne ressourcer dække 75
Pct. af energibehovet, foreslår embedsmandsgruppe.
er det igen blevet dyrere at ha-
Y_e lys i lampen og varme i stuen.
r'TO har netop meddelt, at prisen
*°r elektricitet pr. 1. oktober er
sat op med 5,5 procent og varmen
U'ed 8,1 procent.
Arsagen er, at den olie, som
''arme- og elektricitetsværkerne
fyrer med, blev dyrere i juli. En li-
ter koster nu 2,20 kr.
, Det bliver hverken første eller
sidste gang, at vi oplever en pris-
stigning. Olieprisen er ved at
uhve et problem i Grønland, hvor
° procent af energien kommer
ra den sorte væske fra mellem-
Østen. Hver gang, prisen bliver
sat op med 30 øre, koster det sam-
fundet omkring 50 mio. kr. — to
Prisstigninger af den størrelse er
Uok til at æde et års tilskud fra
Ep.
Nu skal der sandsynligvis gø-
jes noget ved problemet. Grøn-
and har fået sin egen energiplan,
,er skal forelægges Landstinget i
Sune uge. I den foreslår en grup-
ambedsmænd, hvordan afhæn-
gigheden af arabiske sheiker og
Ulerikanske olieselskaber kan
jrres mindre. Først og fremmest
al der spares på olie. Tyve pro-
ut kan hentes ved bedre isole-
uig og lignende foranstaltninger.
Dernæst skal der ske en om-
gning af forsyningen, så Grøn-
tid i år 2000 kun behøver at im-
P°rtere en fjerdedel af sin energi i
uuin af olie. Den resterende del
®ner embedsmændene, at lan-
ts egne ressourcer kan dække
det vil især sige vandkraft og
"ud, men måske også vindkraft.
~~ Det vil tage lang tid, før den
billige energi for alvor slår igen-
nem hos forbrugerne, blandt an-
det på grund af enhedsprisprin-
cippet, siger fuldmægtig Mads
Christensen fra erhvervsdirekto-
ratet. Han var hjemmestyrets re-
præsentant i den embedsmands-
gruppe, der har udarbejdet ener-
giplanen. Men hen ad vejen skulle
energien blive billigere, og omlæg-
ningen vil desuden også kunne
mærkes på en række andre punk-
ter — hvis den altså bliver til no-
get.
Hvis vandkraft indføres, kan
det for eksempel tænkes, at elvar-
me bliver meget udbredt. Elektri-
citeten bliver da så billig, at den
kan konkurrere med andre op-
varmningsformer. Måske vil kul-
fyring vende tilbage for enfamilie-
husenes vedkommende — men
sandsynligvis i en mere rimelig og
teknisk avanceret form.
— Det er i det hele taget karak-
teristisk, at de nye energisyste-
mer bliver langt mere komplicere-
de end de, der anvendes i dag, si-
ger Mads Christensen. — Det nye
Grønland bliver på det punkt næ-
sten lidt i retning af »Fagre nye
Verden«.
Han understreger, at det ha-
ster med at komme i gang, for fle-
re spørgsmål er begyndt at træn-
ge sig på: Skal de elværker rundt
omkring i Grønland, der trænger
til udskiftning, erstattes af
vandkraftværker eller nye oliefy-
rede værker? Skal de nye boliger
indrettes til fjernvarme eller el-
varme? Uden en energiplan er ri-
sikoen stor for at lave forkerte in-
vesteringer. solsi
EF-imiit ukiumut tapiissutisiaq
taakkununngaannaq nungoriis-
saaq.
Maannali ajornartorsiut qanoq
iliuuseqarfigineqarnialerunarpoq.
Kalaallit Nunaannit nammineri-
saminik nukissiornissamit piler-
saaruteqalerpoq, taannalu sapaa-
tip akunnerani tassani Inatsisar-
tunut saqqummiuneqassaaq. Tas-
sani atorfillit arlaqartut siunner-
suutigaat qanoq iliornikkut ara-
bia-miut aningaasaatilissuinik a-
merika-miullu uuliasiorfiinik pin-
ngitsoorisinnaannginneq millisin-
neqarsinnaanersoq. Pingaarner-
paamik uulia sipaarneqassaaq.
Ussissaalluarnikkut assigisaasi-
gullu 20 procent-it sipaarnearsin-
naapput.
Aappassaanik pilersuineq al-
lanngortinneqassaaq, Kalaallit
Nunaat ukioq 2000-imi uuliasiari-
sartakkami sisamararterutaan-
naanik pisiniartariaqalersillugu.
Atorfillit suleqatigiissitat isuma-
qarput sinnera nunap nammineq
atortussarititaanik atuinikkut
matuneqarsinnaasoq — imaap-
poq erngup, aamarsuit immaqalu
aamma anorrip nukingisigut.
— Nukissiutit akikitsut innut-
taasuni qanittukkut malunnius-
sinnaassanngillat, pingaartunik
assigiissaartunik akiliuteqartitsi-
sarneq pissutigalugu, fuldmægtig
Mads Christensen, Inuutissar-
siornermut Pisortaqarfimmeer-
soq oqarpoq. Atorfilinnut suleqa-
tigiissitanut, nukissiornissanik
pilersaarusiortuusunut, nammi-
nersornerullutik oqartussat sin-
nerlugit ilaasortaavoq. Nukissiar-
li akikilliartuaarumaarpoq, allan-
nguinerli aamma allatigut malun-
niukkumaarpoq — imaappoq pi-
viusunngussaguni.
Erngup nukinga atorlugu nu-
kissiorneq atugaalissappat innal-
lagissamik kiassarnerup atugaa-
nerulernissaa eqqarsaatigineqar-
sinnaavoq. Taamaassappat in-
naallagiaq ima akikitsigilissaaq
allaat kiassaariaatsit allat unam-
misinnaanngussalugit. Illut ataa-
siakkaat aamarsuartortunngoq-
qissinnaanerat eqqarsaatigine-
qarsinnaavoq — immaqali eqquli-
saarnarnerusumik teknik-ikkullu
atortorissaaruteqarnerusumik.
— Malunnarluarporli nukissio-
riaatsit nutaaliat ullumikkut atu-
gaasunit pisariunerujussuusus-
saanerat, Mads Christensen oqar-
poq — Kalaallit Nunaat nutaali-
aasoq »Fagre nye verden«-itupa-
jaaq ilissaaq.
Erseqqissarpaa aallartinnissaq
nukinginnarsimmat pisariaqartut
arlallit nukingiuttariaqalermata,
Innaallagissiorfiit Kalaallit Nu-
naanni arlalinni taarserneqarta-
riaqalersut erngup nukiliorfinnik
imaluunniit uulianik ikummatilin-
nik taarserneqassappat? Illuliat
nutaassat kiasSaateqarfitsigut i-
maluunniit innallagissamik kias-
sagassanngorlugit sananeqassap-
put? Nukissiornissamut pilser-
saaruteqanngikkaanni eqqun-
ngitsumik pilersaarusiortoqara-
tarsinnaavoq. solsi
Sulisartut Højskoliåne
K’aKortumltume ukiu-
nerane atuarnigssaK
jånuårip 5-iånit måjip Kerna 1982 tikitdlugo Sulisartut Høj-
skoliåne K’aKortumltume ukiunerane atuartonarsinauvoK.
atuarnigssaK sapåtip akunerine 20-ne ingerdlåneKåsaoK.
kursuseKarnerup ingerdlanerane aperKutit inuiaKatigingner-
mut tungåssuteKartut sangmineKåsåput, matumanilo angu-
niarneKarpoK højskolime atuartut inuiaKatigit akornåne pi-
ssutsinik påsissaKardluarnigssait.
atuariartordlune uvdlorme autdlarfiussume 17 1/2-inik ukio-
KalerérsimanigssaK inatsisitigut piumassarineKarpoK.
ukiunerane atuarnigssamut iliniartut 27-t amerdlanerpåmik
akuerineKarsinåuput.
atuarnigssaK pivdlugo påsissutigssat ukununga avguåune-
Karsimåput: kommånit sulivfigssarsiussissarfé kisalo Suli-
nermik InussutigssarsiuteKartut PeKatigigfé.
ukidnerane atuarnigssaK pivdlugo påsissaKarusugtut Onga
nalunaerslnåuput:
Sulisartut Højskoliat, Postbox 132, 3920 K’aKortoK, tlf.
3 84 66. nalunaerfigssaK kingugdleK 1. november 1981.
ikingutingnersumik indvdluarKUssivdluta
Sulisartut Højskoliat
iTUAGAQDLIUTIT
15