Atuagagdliutit - 03.11.1982, Blaðsíða 15

Muligheden for en
samlingsregering
er ikke udelukket
Men et sådant samarbejde vil kræve en enighed om,
01 dan landet skal udvikles, siger Jonathan Motzfeldt
arbg-l!niut yil være åben for sain-
til °8sa efter landstingsvalget
for ai|p • 3rvti* auti
A(a • *usive Atåssut og Inuit
rei)r.,atl£'il’ hvis dette parti opnår
skal hSentation- H'is samarbejdel
styr y8§e På styrkelse af hjemme-
f0r f ’ s,a v’il vi lade døren stå åben
reform andlin®er’ si8er landssty-
slutni anden ,il AG ''Se efter af-
sanii; ”"Cn a* den sidste landstings-
^'"8'denne valgperiode.
ude|Ul|, an kan med andre ord ikke
regering? mu'’8*leden af en samlings-
kes d^n s'aSs kan ikke udeluk-
8rEens°t 61 *'de med meSet k>e“
Men « Illenneskemateriale som os.
re afh sar^arbejde vil i høj grad væ-
ønsijer*11®!8 ai den udvikling, man
'han lu31 *a gennemført, siger Jona-
1111 Motzfeidt.
^«ut og KNAPK
ved den lamar^e^et 1 Anisa fortsætte
Sium kornrnencle valgkamp?
°m san1 har spurgt KNAPK og SIK
°ver p/aibeJde. KNAPK var positiv
indledt r lanken, og vi har allerede
Sva:rre °lbandlinger. Men der er de-
fra Slkendnu ’kke kommet reaktion
^ndrer S-S*de.' ^v’s forholdene ikke
Pen Sa Slg’ vil Siumut gå i valgkam-
kandiri laien med SIK f.eks. gennem
Erd f°rbund-
i Saniarh rnu*'ghed for, at Siumut går
eJde med Inuit-Ataqatigiit?
Uøren skal være åben
Det har
vi ikke drøftet. Vi ved,
de Sy niange områder har afvigen-
Politik ^.Unkter- Siumut bygger sin
ninger o? Grøn'ands egne forudsæt-
r°d i sen niubsheder. Partiet har sin
udefta landet. Det er ikke styret
S1emme,°f udvikles i nøje overens-
sker. YjSe. med befolkningens øn-
hvis ici j sarnarbejde med partier,
ciPper byg§er På samme prin-
f°r st0r Modsat fald bliver forskellen
Sarharbe'd' der ban b*'ve ta*e om
den VaiKrn,P°l't'sk opgave har været
Periode? 6 ’8ste at løse i denne valg-
Men ømålet om EF, uden tvivl.
l'd forbi^N,081 det- hlu er splittelsens
overs.’. ^ervepirrende skænderier
barløsiPaCl' JeS tror, at vi dermed
red i sa Jsag>som har skabt stor uf-
Hva^fundet-
^1, So er dft næste vigtige spørgs-
^ D ■ a l0ses?
l'å det sir|nterne °Pgaver her i landet.
S'Umu|Ste *andsmøde proklamere-
,age bør ’31 nu skul man begynde at
Jeg er oia*,1 unge ind i udviklingen.
!lenilio 0r den beslutning. Det er
lridad. y. v,endigt at rette blikket
hfge ti] m 0Pdrage vore børn og
nedansvar og pligtfølelse. Vi
må få de unge til at forstå, at vi skal
bygge vor fremtid på vort lands res-
sourcer. Vi skal værne om de levende
ressourcer og udnytte de ikke levende
med fornuft og omtanke.
Grønlænderne har fra gammel tid
været selvhjulpne. Men i de senere år
er vi blevet vant til subsidier i den
grad, at vi absolut skal banke på dø-
ren, så snart vi er i bekneb for penge.
Men det er os selv, som skal løse van-
skelighederne. Vi skal ikke spørge os
selv, hvad vort land kan gøre for os.
Men vi skal altid spørge, hvad vi selv
kan gøre for vort land. Disse ord af
Kennedy rummer en stor sandhed.
Vi kan jo selv gøre meget for vort
land. Vor uddannelse må forbedres.
Vi må passe på arbejdet på produkti-
onsstederne. Vi skal være rnedan-
svarlige for de fabrikker, som vi skal
overtage. At opdrage folk til ansvar
og pligtfølelse er en stor opgave i de
kommende år. Og vi skal starte med
børn og unge.
Den åndelige arv
— Hvad bliver det vigtigste spørgs-
mål i valgkampen?
— Spørgsmålet om hvilket sam-
fund, vi ønsker at skabe.
Vi skal heller ikke glemme, at vi
har en åndelig arv at værne om. Sker
det ikke, bliver vi overfladiske og
vort liv mister indhold. Derfor må vi
styrke vor åndelige arv — også den
kristne. Den slags kan ikke forsvinde.
Og ve den, der prøver på at tage disse
værdier fra os!
En bel ny opgave
— Er dine forhåbninger fra foråret
1979 gjort til skamme?
— Aldeles ikke. Jeg tror, udviklin-
gen er foregået, sådan som jeg fore-
stillede mig dengang. Vi har startet
på en hel ny opgave. Sommetider har
vi manglet folk, som vi kan spørge:
hvordan løste 1 den og den opgave?
Men vi er over den usikkerhedsfølel-
se. Nu har vi indhøstet tre års erfarin-
ger. Vore efterfølgere kan nu spørge
os.
I disse år har vi prøvet på at løse
problemerne på grundlag af det grøn-
landske folks ønsker. Det er gået op
for os, at et land må styres af befolk-
ningen selv. Hvis der er fejl, så skal
de rettes. Og hvis der er vundet sejre,
så tilfalder æren landet selv.
— Hvordan har du følt dig i de
sidste tre år?
— Sommetider har jeg følt mig
meget ensom. Men det bar også en-
gang imellem været nødvendigt at
være i enrum, når man er udsat for
størkt pres fra mange sider. Det er
sket flere gange, at jeg kom ind i mit
lille lønkammer og låste døren, hvor
jeg prøvede på at finde ud af den rig-
tige løsning.
— Valgkampen er i fuld gang?
— Ja, vi har været i gang med for-
beredelserne siden partimødet. Jeg
må sige, at det er førstegang Siumut
går til valgkamp så velforberedt og
erfaren. Vi vil træde frem for befolk-
ningen og sige: vi magter opgaven. Vi
kan klare den, hvis vi atter får den
betroet, siger Jonathan Motzfeldt.
savaircat amé
sinåkusersutigssat
åmit pitsauvdluinartut 5 cm-itut siligtigissut Kernertut, Ka-
ssertut, KaKortutdlo teriangniatutdlo Kernertatut Kalipau-
tigdlit tuniniarneqarput. takissusigsså sunåussusialo nalu-
nåkit, tingmissartukut erngfnaK avKutå akilersinago nag-
siuneKåsåput.
LAMMESKIND
Til kantbesætning
1 klasses skind i bredder på 5 cm. sælges i farverne sort, grå hvid
og blårævsfarve, Opgiv Deres mål og varen sendes omgående
portofrit pr. luftpost.
AASIAAT-SYSTUE
Box 3. 3950 Aasiaat
Tlf. 4 21 95 <£*__£>
MSIAAT
KOMMUNIAT
Konsulent
En stilling som konsulent ved arbejdsmarkeds- og erhvervs-
forvaltningen i Aasiaat kommuneat opslåes herved ledig til
besættelse snarest muligt.
Konsulenten skal deltage i det daglige arbejde i forvaltningen
og skal bl.a. beskæftige sig med erhvervsvejledning samt i
samarbejde med statslige og kommunale institutioner bistå i
revaliderings- og omskolingsspørgsmål.
Ansøgere med kontoruddannelse, kendskab til grønlandske
forhold og som taler grønlandsk, vil blive foretrukket, lige-
som erfaringer vedr. arbejdsmarkedsformidling vil være en
fordel.
Ansættelse og aflønning sker på tjenestemandslignende vil-
kår, med en løn svarende til den grønlandske tjenestemands-
lov lønramme 14/17.
Nærmere oplysninger kan fåes ved henvendelse til ledende
arbejdsmarkedskonsulent Charles Pedersen på telefon
4 22 77 lok. 58.
For ikke-hjemmehørende stiller kommunen bolig til rådighed,
for hvilken der betales boligbidrag efter de for tjenestemænd
gældende regler i Grønland. Boligens størelse er afhængig af
familiestørrelsen. For hjemmehørende vil kommunen være
behjælpelig med fremskaffelse af bolig.
For ikke-hjemmehørende ydes fri oprejse med bohave, og ef-
ter 2 års ansættelse ved kommunen fri returrejse med boha-
ve. I hvert kalenderår ydes endvidere feriefrirejse for den an-
satte og dennes familie efter overenskomstens regler.
For hjemmehørende betaler kommunen flytte- og rejseom-
kostninger for den ansatte og familien mod, at vedkommen-
de forbliver i stillingen i mindst 2 år.
Ansøgning vedlagt oplysninger om uddannelse, tidligere be-
skæftigelse evt. referencer og oplysning om familiens stør-
relse skal være Aasiaat kommunalbestyrelse i hænde senest
den 22. november 1982.
Aasiaat kommuneat
Box 220 . 3950 Egedesminde
ATUAGAGD LIUT1T
15