Atuagagdliutit - 03.11.1982, Blaðsíða 45

Oqallinneq • Debat__
Skolegang og
selvstændiggørelse
Som lærer i Grønland på tredje år,
vil jeg tillade mig at komme med
nogle overvejelser, som bidrag til at
fremme skoledebatten i Grønland.
Grønland har oplevet store ænd-
ringer på godt og ondt i de materielle
vilkår gennem en meget lang årræk-
ke. Måske er udviklingen blevet for-
ceret de seneste årtier, hvilket har
skabt mange behageligheder og dertil
betydelige menneskelige problemer.
Med hjemmestyreordningen er der
markeret en udvikling hen imod en
øget selvstændiggørelse af det grøn-
landske folk. Man har dog nu opda-
get, at man ikke bare uden videre kan
beslutte i ren suveræn selvstændig-
hed, men er pisket til det samarbejde
internationalt, altså også på andres
præmisser.
Det nye grønlandske samfund skal
altså være dynamisk og dygtig til at
få det bedst mulige ud af samlivet
med andre samfund. Delte er vel for-
udsætningen for, at der kan blive tale
om reel selvstændiggørelse, ligestil-
ling og skabelse af selvrespekt.
1 parantes bemærket, vil jeg sige,
at den nuværende proces med større
selvbestemmelse er rigtig, og jeg tror
den er respekteret af langt de Heste i
Grønland og Danmark.
Nu må der tænkes: Hvad er forud-
sætningerne for at Grønland kan kla-
re alt det nye selv? Mange ønsker
færre danskere tilkaldt som arbejdsk-
raft, og i stedet tiere grønlændere,
der kan forestå arbejdet på højere
niveauer inden for teknik, admini-
stration, uddannelse osv. Altså er det
bl.a. et spørgsmål om at tilskynde fle-
re nye unge til at tage en uddannelse
— at motivere dem til at gøre en vir-
kelig indsats. Hvordan dette skal gø-
res, er bl.a. et politisk spørgsmål,
men i høj grad også et holdnings-
spørgsmål. Hvis skolegangen skal
forbedres, kræver det gode forhold:
1. Økonomiske ressourcer. Det
er ikke sikkert, at der i alle forhold
spenderes nok, men på det »lavere
plan« må jeg mene, at der er gode
forhold, trods krisetid. Der er også
eksempler på bedre økonomiske ord-
ninger her end i Danmark.
2. Gode rammer. Efterhånden er
skolerne godt udbyggede — også
med faglokaler, der er forudsætnin-
gen for at udnytte folkeskolens alsidi-
ge fagtilbud. Idrætshaller findes nog-
le steder, samt en del kollegier for ele-
verne.
3. Uddannelsernes indhold. I
folkeskolen er der hele tiden bestræ-
belser på at ajourføre læseplaner
m.v. så de er mere passende for et
fremtidigt grønlandsk samfund un-
der fornyelse. De er jo meget dansk-
prægede, så en bred grønlandsk de-
bat om nyt indhold, er særdeles øn-
skelig.
4. Personale. I den grønlandske
folkeskole er cirka halvdelen af sta-
ben grønlandske lærere. Det er ikke
en god situation. Derfor må flere un-
ge tilskyndes til at tage en seminari-
euddannelse og bidrage i kampen for
en bedre folkeskoleuddannelse. Man-
ge unge grønlandske lærere er sam-
fundsbevidste og har deres holdnin-
ger. Dette er godt. De danske lærere
har været med til at overføre en euro-
pæisk kulturpåvirkning. For Grøn-
land har det betydet en berøring med
fremmede forhold og betyder stadig
mulighed for inspiration udefra. Nu
kan det have sine politiske problemer
at fungere som dansk lærer i Grøn-
land. Man må heller ikke se bort fra,
at der i et sådant dansk lærer -
grl.elev forhold altid er visse pædago-
giske vanskeligheder. Her har mange
oplevet en stor hjælpsomhed fra de
grl. læreres side.
Skolens dagligdag
Det er lærernes opgave, i samarbejde
med forældrene, at lære børnene
mange færdigheder og kundskaber.
Derfor forbereder læreren sig på at
udnytte undervisningstiden bedst mu-
ligt. Et godt udbytte kræver, at han
kan sit fag, men også at børnene mø-
der pligtopfyldende og med en positiv
holdning til at lære noget. Læreren
ved, at problemer ikke kan undgås,
men også at problemernes størrelse
har afgørende indflydelse på udbyt-
tet. Derfor har skolen også en vis so-
cial opgave med at lære børnene at
samarbejde og at indordne sig.
Vil eleverne lære noget? Ja, nogle
vil, men generelt oplever lærere at
motivationen er meget begrænset —
altså at børnene ikke gider. Hvorfor
mon? Føler eleven ikke, at lærdom-
men kan bruges til noget? Eller siger
mor og far aldrig at det er vigtigt at
blive dygtig i skolen? Viser vi som
forældre et godt ekesmpel og snakker
med alvor til børnene om fremtiden?
— den grønlandske!
De fleste ved godt, at det forældre-
ne siger til deres børn og gør sammen
med dem, er helt afgørende for deres
skolegang. Forældreholdninger skal
måske visse steder fornyes! Der er jo
forskel på familier, hvor børnene får
lov at gå ude til hen ad natten og så
dem, der bruger aftenen i fællesskab
over en fortælling og lidt læsning el.
lign. — og i øvrigt lægger børn i
seng, så de kan få udsovet til næste
dag.
Ligesom der findes mindre gode fi-
skere, findes der mindre gode lærere,
men lærerne prøver engang imellem
at snakke med forældrene om deres
børns skolegang. Lærerene og for-
ældrene skal prøve at forstå hinan-
dens situation og det er ikke altid let.
Oftest er det problemer der snakkes
om, og her oplever man ofte at der
ikke er nogen positiv effekt at mærke
på barnet efter en alvorlig konsultati-
on. Er det fordi lærerne ikke følger
situationen op, eller er det nogle for-
ældre, de ingen magt har over deres
børn?
Jeg tror at der i vores grønlandske
folkeskole er en betydelig dis-
ciplinkrise. Bedre sammenhold mel-
lem lærere, elever og forældre er
nødvendig.
Her i bygden har jeg flere gange
hørt mere modne folk beklage sig
over, at mange ikke stiller klare ram-
mer op for opdragelsen af deres
børn. Man mener at der virkelig
trænges til at få reglerne for god op-
førsel strammet op og klargjort, samt
mere ro og mere tid med børnene |
hjemmene. Man fristes til at give ret i
denne betragtning, når man næsten
daglig kan se mindre skolebørn gå
rundt i byen til midnat, og derfor væ-
re sløve i skolen næste dag.
Jeg fornemmer dog, at der her er
en del yngre familier, der er ved at
være klar over, hvor vigtigt faste ret-
ningslinier er for børn, — nogle, som
også kan give principfasthed og der-
med reel kærlighed til deres børn —-
og grønlands fremtid, for den sags
skyld.
Med venlig hilsen
Evald Lynggaard, Arsuk
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN

Find dine yndlingsbilleder af dine børn, dig selv eller noget andet, du kunne
tænke dig at have på væggen eller give som gave, og send dem til os.
Du behøver intet negativ. Vi forstørrer direkte fra dine papirbilleder, dias el-
ler negativ. Du kan også få dine billeder smukt monteret på plade eller i
ramme - lige klar til at hænge op på væggen.
J
w
Størrelse Pris Tillæg for plade eller ramme
Montering på fotoplade Natur- fyrretræsramme m' refleksfri acrylglas Mahognifarvet teaktræsramme m' refleksfri acrylglas
20x25 cm 63.- 39.- 53.- 66.-
30x40 cm 90.- 48.- 68.- 109.-
50x60 cm 119.- 63.- 124.- 137.-

Fra papirbilleder og dias tillæg 28.- for negativet.
Jeg bestiller ...................stk. str. X
Montering på fotoplade □ Ramme i fyrretræ □ Ramme i teaktræ □
NAVN ..........................................................
EXTRA .
BILLIGE
'RAMMER j
- forhor
f nærmere i
idelse og porto kr. 20.-. Original returneres ubeskadiget.
(jjgantfoto
TLF. (08) 42 61 97 P0STB0X 230 - 9900 FREDERIKSHAVN
46
ATUAGAGDUUTIT