Atuagagdliutit - 26.01.1983, Qupperneq 14

Aalisamermut tunnga-
sut isumaqatigiin-
niutigeqqilerpaat
Isumaqatigiittoqassappat Danmarkimi naalakkersuisut Tyskland
Killeq isumaqatiginialissavaat Kitaata avataani aalisarnerat pillugu
Folketingip niueqatiginninnermut
ataatsimiititaliaani amerlancrussu-
teqartut sapaalip akunncrani ki-
ngullcrmi akuersissutigaat, aali-
sarnermul nntaamik isumaqati-
giissuteqarnissaq anguniarlugu
naalakkcrsuisul EF-imik isumaqa-
(iginnin nialersinnaa.su t.
Niueqatiginninnermut ataatsimiiti-
taliap ataatsimiinnerata kingorna
AG-ip oqaloqatigisaasa ilagaat aali-
sarnermul ministeriusimasoq Karl
Hjortnæs, socialdemokratit sinnerlu-
git apeqqut tamanna pillmgu naalak-
Et flertal i Folketingets markeds-
udvalg gav i sidste uge tilslutning
til, at regeringen kan indgå for-
handlinger med Fællesmarkedet
om en ny fælles fiskeriaftale.
Efter markedsudvalgets møde talte
AG med tidligere fiskeriminister Karl
Hjortnæs, som på socialdemokratiet'
vegne har forhandlet med regeringen
om den aftale. Den tidligere fiskeri-
minister regner med, at man fra
dansk side kan fastholde tac’en den
højst tilladte samlede fangst for torsk
ved Vestgrønland på de 62.OCX) tons,
som der blev tilbudt under de sidste
forhandlinger den 21. december
1982.
Denne antagelse blev bekræftet af
udenrigsminister Uffe Ellemann-
Jensen, som sagde:
— I situationer hvor det viser sig,
at Grønland ikke selv er i stand til at
fiske det hele, da vil vi anse det for ri-
meligt at være fleksible og lade andre
fiske, uden det på nogen måde må
give præjudicerende virkning. Så vi
vil fastholde princippet om, at det er
Grønland selv, der har fortrinsret til
de fisk, siger udenrigsministeren.
Vil regeringen roligI se på, al vest-
tyskerne fortsætter f iskeriet efter den
restkvote, som grønlandske fiskere
pga. de klimatiske forhold ikke kan
fange i øjeblikket?
— Så snart der er skabt en forhå-
bentlig samlet fiskeripolitisk løsning,
så vil vi optage forhandlinger med
vesttyskerne om dette spørgsmål.
— Regeringen har hidtil siddet et
ønske fra Grønland, om at fiskeriin-
spektionen skulle gribe ind overfor
vesttyskerne, overhørig?
— Ja, og vi har forklaret hvorfor.
Vi har ikke fundet, at vi i en situation
kersuisunik. isumaqatiginninniarsi-
masoq. Aalisamermut ministeriusi-
masup naatsorsuutigaa, Kalaallit Nu-
naata eqqaani pisarineqarsinnaatitaa-
sut annerpaaffissaata 62.000 ton-
siuinnarnissaat qallunaat tungaanniit
aalajangiusimaneqarumaartoq, ta-
manna kingullermik isumaqatigin-
ninniarnermi 1982-imi decemberip
21-ianni pisuni neqeroorutigineqa-
reersimammat.
Taamatut isumaqarneq uppernar-
sarneqarpoq nunanut allanut ministe-
ri Uffe Ellemann Jensen oqarmat:
som den nuværende har brug for at
skabe os flere problemer end højst
nødvendig ved at iværksatte fiskeriin-
spektionen, siger Uffe Ellemann-
Jensen.
Grønland har
jo fået hjælp
— Har man ikke svigtet Grønland i
denne sag?
— Det er der ikke tale om. Når de
alligevel ikke har kunnet fiske, og de
oven i købet har fået bistand af EF’s
katastrofefond, som udtryk for al
der er tale om naturkatastrofe, så har
vi fundet det rimeligt at være fleksib-
le under hensyntagen til det samlede
billede, siger udenrigsministeren vide-
re. Han understreger, at regeringen
vil fastholde princippet om, at der ik-
ke er nogen kvoter at hente ved
Vestgrønland, når regeringen har ta-
get de omtalte forhandlinger med
vesttyskerne.
— Har derfra grønlandsk side væ-
ret udtrykt utilfredshed med regerin-
gens holdning?
— De ved selv, hvad der er sagt
om de ting, så det behøver du ikke at
spørge om, (landsstyret har givet ud-
tryk for, at der er tale om et tillids-
brud mellem regeringen og landssty-
ret red.) Men jeg har indtryk af, at
ordene måske er stærkere, end de be-
høver at være. Men vi tager fat på
dette efter tirsdag, og så må vi se at
finde en løsning, som alle parter sy-
nes er rimelig.
Det væsentlige for Grønland må
være, at vi fastholder princippet om,
at Grønland har førsteret til de torsk.
Det vil sige, at den tac fra 1982, som
skal danne grundlag for 1983, hedder
62.000 tons, og at der ingen kvoter
bliver at hente. lod-
Manna tikillugu tunngavigisatut aala-
jangiusimasarput aalajangiusima-
juassavarput, tassalu pisarineqarsin-
naasut amerlanerpaaffissaattut ilisi-
matuut killiliussaat kalaallit aalisar-
tuisa namminneq pisinnaatillutik pi-
sariniarsinnaasariaqaraat.
— Kalaallilli aalisartuisa tamakku
tamakkersinnaassanngikkaluarpati-
gik, allat aalisartuisa, aalisarfinnaa-
qartutut oqarsinnaalernermik kingu-
neqassanngitsumik, aalisarsinnatitaa-
lernissaat isumaqatigiinniutigineqar-
sinnaassaaq. Taamaattumik kalaallit
imartaminni siulliusussaatitaanis-
saannik tunngavigisarput aalajangiu-
simaniarparput.
— Pisarineqarsinnaatitaasut sinne-
rinik, kalaallit aalisartuisa sila pissuti-
galugu nungussinnaanngisaannik,
tyskit killiit aalisartuisa aalisartuarne-
rat, naalakkersuisut isiginnaaginnar-
niarnerlugu?
Neriuutigisatsitut aalisamermut a-
taatsimut politikkeqalernissaq isuma-
qatigiissutigineqarniariarpat, tyskit
killiit tamanna pillugu isumaqatigi-
nialerumaarpavut.
— Kalaallit aalisarnermik nakku-
tilliissutit tyskinut atorneqalernis-
saannik kissaatigisaat manna tikillu-
gu qallunaat naalakkersuisuisa tu-
saanngitsutut issimavaat?
— Taamaappoq, sunalu pillugu
taamaaliorsimanerluta nassuiareersi-
mavarput. Pissutsit taamaatsillugit a-
jornartorsiutissatsinnik amerlaneru-
sunik pilersitsinissarput eqqortuusori-
simanngilarput, Uffe Ellemann Jen-
sen oqarpoq.
Kalaallimnii ikiorscrncqareerput
— Suliami tassani Kalaallit Nu-
naat immineersimanngilisiuk?
— Taamaattoqanngilaq. Aalisar-
sinnaasimanngillammi, aamnralu ta-
manna pissutigalugu EF-ip ajunaar-
puissit aminut ingmikut
tapTssutit
ukiut nikilerneråne nunavtine nålag-
kersuissut aulajangersimåput puissit
amé 1982-ime tunissat tamarmik ing-
mikut 25 kruninik tapivfigineKåsa-
ssut kommunine Umåname, Uperna-
vingme, K’ånåme, IgdlorKortormiu-
neTasTlamilo.
inutigssarsiornerme pissortaicarfik
nalunaerpoK aningaussanik tuniussi-
nigssaK sujusingnerpåmik pisinau-
ssok ukioK måna martsip nålernera-
ne. tamatumunga patsisauvoK tuni-
ssaKarnerme agdlagartat misigssor-
neicarnerat ingmikortiterneKarnerat-
dlo kisalo aningaussanik piniartunut
atausiåkanut nagsiussuinigssaic piv-
figssangåtsiarssuarmik atuivfiussug-
ssaungmat.
KGH-ip sulissussineratigut ani-
ngaussanik tuniussuissoKartugssau-
ssok inutigssarsiornerme pissortaicar-
fingme direktørip Emil Abelsenip na-
lunaerutigå.
Ekstra tilskud til
sælskind
Landsstyret har ved årsskiftet beslut-
tet at yde 25 kroner i ekstra tilskud
pr. sælskind, der er indhandlet i 1982
i kommunerne UmånaK, Upernavik,
K’ånåic, Igdloncortormiut og Tas!-
laK.
Erhvervsdirektoratet meddeler
nersuaqartillugu aningaasaateqarfø'
nit ikiorsiivigineqarsimallutik, taa-
maattumik pissutsit tamaasa ataatsi-
mut isigalugit annaartusaarussinngi1)'
nissaq iluaqutaanerusussatut isigislj
mavarput, nunanut allanut minister
oqarpoq. Erseqqissarpaalu Kitaata a-
vataani pisassaqartitsisinnaanng'11'
nermik tunngavigisartik naalakker-
suisut Tyskinik Killernik isumaqa11'
ginninniarnissaminni aalajangiusima"
niaraat.
— Naalakkersuisut tunngavigisaa*
kalaallit tungaanniit naammagist'
maarneqarsimanerlutik?
— Nammineerlutit nalunngilat, ta-
makku pillugit qanoq oqartoqarst'
manersoq, taamaattumik aperisaria-
qanngilatit. (Kalaallit Nunaanni naa-
lakkersuisut oqaatiginikuuaat tairtan-
na qallunaat kalaallillu tatigeqatigii11'
nerannik allanngortitsinerusoq-
Aqq.). Uangali isumaqarpunga pisa'
riaqanngitsumik sukangasaarlutif
taama oqartut. Tamakkuli marlun-
ngorpat oqaluuserilissavavut, tarnat'
millu naammagisimaarsinnaasaannik
aaqqiinialissaagut.
Kalaallit Nunaannulli pingaarute-
qarnerussasoraara, kalaallit nunamik
eqqaani saarullinnut siulliusussaati-
taasariaqarnerannik isumarput aatø'
jangiusimaniaratigu. Imaappoq pisa'
rineqarsinnaatitaasut annerpaaffa'
saattut 1982-imi killiliunneqartod
1983-imissaaq atuinnartinneqassa-
soq, tassanngalu ilanngaasinnaatita3'
soqassanngitsoq.
— Taamaattoqarnissaa ilima-
gaiuk?
—Nalunngereerpara, isumaqarpif'
ngalu tamanna angusaasoq Kalaalh1
Nunaannut pingaaruteqartoq. Ta'
mannalunri pingaartillugu allanut o-
qaatigiuartarsimavarput, nunanut al-
lanu! ministeri naggasiivoq.
dog, at den enkelte fanger kan få ud-
betalt tilskuddet tidligst i slutninger1
af marts i år. Det skyldes det tids-
krævende arbejde med gennemgang
og sortering af indhandlingsbilag
samt med anvisning af beløbet til den
enkelte fanger.
Udbetalingerne vil finde sted ved
KGHs foranstaltning, meddeler di-
rektør Emil Abeisen, Erhvervsdirek-
toratet.
IAp sakkutooqarfiit
atorunnaarsitaanissaat
piumasaraa
Sakkutooqarfimmi Thulemiittumi a'
tortuutit elektronisk-iusut amerika-
miut atom atorlugu Sovjetunionimik
saassussisinnaaneranni atorneqartus-
saanerannik atuakkap »Grønland-
Middelhavets Perle«-p allaaserinnin-
nera tunngavigalugu folketingimi °'
qallissimanermut tunngatillugu Inuit
Ataqatigiit siulittaasuata tulliata,
Jens Geisler-ip, oqaatigaa, partitp
piuntasarigaa amerikamiut Kalaallit
Nunaanni sakkutooqarfiisa atorun-
naarsitaanissaat.
— Sakkutooqarfiit kalaallinut ulo-
rianarpallaaqaat, Jens Geisler oqaF
poq nangillunilu, naatsorsuutigigi’11
sakkutooqarfiit atorunnaarsitaanis-
saat maanna Kalaallit Nunaanni in-
nuttaasut sulissutigilerumaaraat.
Danmark er klar til at
indgå ny fiskeriaftale
Hvis det lykkes at skaffe enighed, vil regeringen optage
forhandlinger med Vesttyskland om det vesttyske fiskeri ved
Vestgrønland
14
ATUAGAGDLIUTIT