Atuagagdliutit - 26.01.1983, Page 21

Kun 46.000 tons torsk
til vore fiskere i 1982
Tyskernes »hjælpsomhed« bragte totalfangsten op på omkring
55-000 tons — 28.024 tons rejer
Sidste års isvinter fik virkelig kata-
strofale følger for torskefiskeriet
"er i landet. Fagfolks og politike-
rs udsagn er nu til fulde blevet be-
kræftet af tørre tal. For torskefi-
skeriets vedkommende har der
’aktisk kun været tale om tilbage-
gang i hele 1982, og af en TAC på
^2.000 tons lykkedes det kun de
grønlandske fiskere at fange
46.600 tons.
Tyskernes »hjælpsomhed« i for-
bindelse med torskefiskeriet har bety-
de yderligere fangster på næsten
8-000 tons, og i de tal, som i øjeblik-
ket er tilgængelige, mangler der sta-
dig indberetninger om dele af inden-
skærsfiskeriet for december.
Det står dog allerede nu fast, at
den samlede fangstmængde ikke
kommer over 56.000 tons. Det er for
øvrigt nøjagtigt det tal, som Hjem-
mestyret har anbefalet som TAC for
torsk i 1983.
Isens skyld
Den statistik, som KGH har offent-
liggjort, og som omhandler alle
KGHs landingsanlæg plus Godthåb
Fiskeindustri, viser også med al øn-
skelig tydelighed, at det er bygderne
og de mindre erhvervsdrivende inden
for fiskerinæringen, det er gået hår-
dets ud over.
I byer som Nanortalik og Qaqor-
toq, hvor der i hovedsagen er tale om
mindre fartøjer og mange bygdefi-
skere, nåede indhandlingstallene for
1982 faktisk kun op på godt en fjer-
dedel af de mængder, der blev nået i
1981.
For Tasiilaqs vedkommende, hvor
der har været drevet forsøgsfiskeri, er
situationen ikke meget anderledes.
I det hele taget kan det med sikker-
hed siges, at det er isen, der må bære
hovedskylden for tilbagegangen. Og
naturligvis er det de mindre fartøjer,
der er mest følsomme overfor netop
issituationen.
»Ekstremt dårligt år«
Hvis man måler med de kapacitet-
sudregninger, der er foretaget af Er-
hvervsdirektoratet i Nuuk, finder
man også ret hurtigt ud af, at 1982
Qaanluluk
»Magnus Jensen« assartuinermut 19 procentimik akitsuissutigaat.
KGH qanormita itiussaqaa, »Pajultaat« ikkarlilaarsirnariarmat?
»Magnus Jensen« kostede 19 procent i fragtforhøjelse. Hvad mon
KGH kan få ud af at»Pajuttaat« nu også har været på skær?
Maanna uppernarsarneqarpoq, siorna aalisarnerliorujussuarneq, ukiorluusi-
maneranik pissuteqartoq. Ullumikkulli pissutsit qiviassagaanni 1983 pitsaa-
nerussangatinnanngilluinnarpoq. Assit uku Nuup umiarsualiviani assilisaap-
put.
Det er nu dokumenteret, at det var isvinteren, der sidste år gav det helt sto-
re afbræk i fiskeriet. Men som sagerne ser ud i øjeblikket, er der ikke gode
udsigter til, at 1983 skal blive ret meget bedre. Billederne er taget i havnen i
Nuuk.
faktisk falder ind under kategorien
»ekstremt dårlige år«.
Dette forhold bliver tydeligt, der-
som man sammenligner den udregne-
de kapacitet for hele flåden med de
faktiske fangstmængder.
1 dårlige år skulle den samlede
grønlandske torskeflåde nemlig være
i stand til at fange godt 63.000 tons
torsk, altså 17.000 tons mere en der
faktisk blev fanget i 1982. Gode år
skulle efter Erhvervsdirektoratets me-
ning give baggrund for fangster på
op til 89.000 tons torsk. Fangsterne i
»ekstraordinært gode år« ligger end-
nu højere, men er — som tilfældet er
med »ekstremt dårlige år« — ikke
omfattet af kapacitetsberetningerne.
Godt 28.000 tons rejer
Nu var der i 1982 ikke fastsat nogen
TAC for rejer ved Grønland, idet
man arbejdede med en roll-over-ord-
ning.
Skal man imidlertid gå ud fra den
senest fastsatte fangstmængde, må
man gå ud fra en kvote til Grønland
på 27.500 tons og omkring 3.000 til
andre nationer.
På dette felt tegner billedet sig no-
get bedre, end tilfældet er for torske-
nes vedkommende. Faktisk er det
nemlig lykkedes for den grønlandske
rejeflåde at fange ialt 28.024 tons rej-
er. p.
GRØNLANDSPOSTEN
• Dobbelt-sproget
• Landsdækkende
• Bladet der læses
i næsten alle
grønlandske hjem
ATUAGAGDLIUTIT
21