Atuagagdliutit - 26.01.1983, Qupperneq 25

Volden er blevet
grovere og grovere
. ‘Sevel tor jeg ikke, at det er en god idé at indføre fængsler,
er J.R. Karlsson, der om få dage holder op efter over ti år
°ni P°Htimester i Grønland
rj fmest særprægede politikreds i
der ^*ess*ta*)et skal have ny le-
„ \ct* udgangen af denne må-
son f-e,*ser Politimester J.R. Karte-
ls sig for sitjstg gang fra sin stol
siA det mørke mahogni-
si J-or(* ' kontoret over politi-
etionen i Nuuk.
end Vetn c'er skal overtage pladsen er
h'**ke afgjort. Karlsson selv, der
skai f ædt embedet siden juni 1972
rv ' '0reløbig have orlov
^ J53 regner han med at blive poiliti-
er et eller andet sted i Danmark.
joh en 52-årige J.R. (det står for
der", **c3rd) forlader et Grønland,
har 8fennem hans mere end ti år her
hva i °ranc*ret S'S kolossalt — også
ther p,:,0^tlcts arbejde angår. Nye for-
gerj °r kriminalitet som checkbedra-
Vn. ,°8 skattesnyd er dukket op, og
er blevet grovere,
roensmagten og retvæsenet er
et års tid.
ninger«, som det hedder i lovens
sprog.
Som anklager måtte Karlsson der-
for til at spørge:
»Hvad kan forsorgslederen fore-
slå? Kan vedkommende anbringes
hos en fåreavler i Sydgrønland? Er
ungdomspension en mulighed?«
— Det har været spændende at
prøve, siger politimesteren, der nu
igen skal omstille sig til forholdene i
Danmark.
Ny kriminalitet
Kriminalloven kan måske siges at
være lidt for forenklet til brug i et
moderne samfund, mener politime-
steren:
»Bare det, at der nu findes penge-
institutter og checkblanketter har be-
tydet en ny form for kriminalitet. Det
betyder ikke, at samfundet er blevet
pilråddent. Det betyder bare, at der
» J
Loven har visse mangler. For eksempel giver
^en os ingen mulighed for at ramme en person, som
er løbet fra en hotelregning. Der var jo ikke brug for
en sådan bestemmelse førhen.* *
medISt ^ at klare de nye problemer
land v 8arflme,t redskab. Den grøn-
and S^6 kmrnrmllov blev til i en helt
L0 en Ud, anfører politimesteren,
let s6nS fædre havde næppe forestil-
fun ,8, at den skulle virke i et sam-
,sa kompliceret og forandret
s°m det, vi har idag.
nok runc*Pr>ncipperne i loven er gode
en ’ ‘nener J.R. Karlsson. Men på
no|!^kke punkter kunne den måske
trænge til en revision.
Scfen ‘elcfon
vif et ydre tegn på samfundets ud-
itø'118 nævner Karlsson, at der ved
r- s ankomst ikke fandtes telefoner i
Uønland.
at P -fe8 blev rystet over at opdage,
dgp® selv var istand til at ekspe-
le|ee P°sten, siger han. Den bestod af
hiert'p11 > og de korte, kodeagtige
op. de'e*ser lod sig ikke uden videre
pernskue af en nybegynder,
‘„.p’nden at lære at læse posten
py e den nybagte i Viborg og på
de ’. v‘lket med hans egne ord hav-
niinT"1 *lam temmelig »anklager-
san r^<<- ’ -ie8 havde udviklet en
»ko* °r’ ^vac* forbrydelserne skulle
ske omtrent som andre menne-
dCr bar en fornemmelse for, hvad
si» W en r‘melig pris for gulerødder,
ter han.
0n^en. den grønlandske kriminallov
hePer ikke med bestemte takster for
set i0116 forbrydelser. Det er ideelt
ha kUn den enkelte lovovertræders
sen fUt|d’ ^er tæller ved fastsættel-
a sanktionen — eller »foranstalt-
er kommet en ny og vældig fristelse.
Det er så nemt at sætte 500 kr. ind på
en konto i sparekassen og få udleve-
ret et checkhæfte, der så kan udfyl-
des med 500 kr. pr. blanket.
Vi må erkende, at der er folk, som
ikke tjener ret meget. For dem kan
det være fristende at sige: »Pokkers
osse .... jeg skal betale huslejen, og vi
må også ha’ til nogle bajere. Jeg
skriver s’gu en check og får en eller
anden til at skrive på bagsiden.«
»Sådan noget kendte vi ikke for få
år siden. Der var heller ingen skatte-
sager dengang, for der var ingen skat.
Nu har vi fået en ny form for krimi-
nalitet, som belaster os en hel del,« si-
ger politimesteren og kaster et blik på
stablerne på hans skrivebord af sa-
ger, der skal gøres færdige, inden han
forlader sin stilling.
På visse områder er lovens mang-
ler meget åbenlyse, fortsætter han:
»For eksempel gi’r den os ingen mu-
lighed for at ramme en person, der er
løbet fra en hotelregning. Her er der
helt klart et hul. Der var jo ikke brug
for en sådan bestemmelse førhen.
Samfundene var små, man boede på
rekvisiton, ingen havde lås for noget
som helst. Derfor har professor
Goldschmidt og de andre, der lavede
loven, ikke skænket det problem en
tanke.«
Grovere vold
En anden ofte hørt kritik af krimi-
nalloven er at den er for blødsøden
og lempelig overfor forbryderne.
»Ind imellem har den tanke også
strejfet mig, om man ikke burde ind-
føre skrappere sanktioner som for
eksempel fængsel,« siger Karlsson.
»Men jeg er bange for, at det kun vil
føre til yderligere forhærdelse af lov-
overtræderne. De unoder, de ikke
kan i forvejen, skulle de så nok få
lært af hinanden i fængslet.
Vi kan hurtigt blive enige om, at
det er direkte pinligt med de kæmpe-
store tal her til lands for vold, vold-
tægt, drab og drabsforsøg. Og jeg
må nok indrømme, at i mine 10-11 år
her er der sket en forværring, så vidt
jeg kan bedømme det. Vold har der
altid været meget af, men den er ble-
vet grovere og grovere.
Men at give loven skylden for den
kedelige udvikling er efter min me-
ning at ramme ved siden af.
Og samtidig med, at man peger
fingre ad vores kriminalstatistik, sy-
nes jeg, at det er rart at konstatere, at
vi ikke kender noget til organiseret
kriminalitet. Vi har trods alt ingen
flykapringer, ingen terrorbombnin-
ger, ingen gidseltagninger. Vi har
haft en række ubehagellige sager -
drab, dobbelt-drab, et tredobbelt
drab. Men selv om den slags ryster os
alle dybt, er det ligesom nemmere at
leve med, når man ved, at det ikke er
organiseret.«
Ikke kun bussemænd
Karlsson forlader en politistyrke, der
igennem de senere år har gennemgået
en næsten forbilledlig grønlandise-
ring. Ud af hver fire politifolk er næ-
sten hver tredie idag grønlænder. Og
den lokale arbejdskraft er vel at mær-
ke ikke kun ansat på de menige po-
ster. Så godt som alle stationsledere
er grønlændere.
De ialt knap 100 politifolk tager sig
af meget andet end at bekæmpe kri-
minalitet. Ordensmagtens opgaver
omfatter også områder som red-
ningstjeneste, fogedsager, toldkon-
trol og registrering af skibe og selska-
ber. Dermed udgør Grønland utvivl-
somt den politikreds i kongeriget, der
har det mest varierede arbejdsfelt.
Det kan næsten være for meget af
det gode. »Vi har prøvet at rydde lidt
op i den jungle af sager, som i tidens
løb er blevet os overdraget«, siger
Karlsson. »For eksempel bliver fo-
gedsagerne den 1. februar til dels lagt
over på kommunerne.
Men det er også af værdi for politi-
et at bevare en række af de civile sa-
ger«, fortsætter han. »Det er gavnligt
Politimester J.R. Karlsson.
at gi’ folk en fornemmelse af, at her
kommer én, som laver andet end at
notere mig for at køre uden cykellyg-
te — at vi ikke bare er bussemænd«.
»Et eksempel er redningstjenesten.
Vi har nu 10 veludrustede kuttere,
der iøvrigt alle har ren grønlandsk be-
sætning. Jeg tror, at man i Godthåb
gik og krydsede Fingre forleden, da
en fanger var blevet væk med sin jol-
le. Det var pragtfuldt at det lykkedes
at finde ham.
Som politimand er det rart ikke
kun at skulle opleve død, ulykker og
elendighed«. solsi
Canadami piniartut
iseartitakinnerulersut
Kimmut akitsinni Canadami NWT-
-ni piniartut isertitaat 1981/82-imi 20
procentit missaannik appariarsimap-
put ukiumut siulianut sanilliullugit,
iaama qanittukkut oqarpoq NWT-
mi aningaasaqarniarnermut takorna-
riartitsinermullu ministeriusoq, Ar-
nold McCallum.
Ministerip europamiut puisit amii-
nik piseqqusiunnaarnerat pisuunerar-
simagaa, Eqalunni aviisi Nunatsiaq
News allappoq.
McCallumili aamma qiimmallan-
nartunik nutaarsiassaateqarpoq:
1981/82 NWT-mut takornariartartut
amerlisimapput 70-imiit 75 procenti-
mut ukiumillu siulianit isertitsissutaa-
nerusimallutik.
■temeASBmiif
GRØNLANDSPOSTEN
ATUAGAGDUUTTr
25