Atuagagdliutit - 26.01.1983, Blaðsíða 29

Borsarsimassuseg • Kultur

angåkugsartoK nånumit nerineKalersoK. Kårale Andreassenip litartagå.
En åndemanerlærling er ved at blive ædt op at en bjørn. Tegning af Karale
Andre assen.
eskim u 1 ugperissait
nunavti'nut tungassunik atuagkior-
’artoK Ove Bak ardlaligpagssuar-
n<k månamut atuagkianalerpoK.
J’arKuinersita kingugdlen sule ka-
a,dlisungorti'neKångitsoK tunga-
eskimut ugperissarsiornerånut
kuisimångitsunerup nalåne kris-
tl>miussutsimutdlo ikårsålcrner-
[J16- atuagånguvoK ugperissamik
'|storiamigdlo atuartitsinerme ili-
!"utigssa(u( nautsorssussaK, amale
ll1ersimassunut soKutiginardlui-
"arton. atuagaK pitsauncrujugssu-
'°K ukiul mardluk sujornagut Ole
Jørgensenip tamåna pivdlugo a-
jUagkiånit taigutcKartumit: tarncK
aussagsarit.
Ove Bak sujornagut ukiorpaka-
Slngne nunavtlne iliniartitsissusima-
V°K agsutdlo åssilTtdlancigdlune.
atuagkiå avdlat agdlautigisimassåinit
’ssuagåinåungilaK nangminerdle mi-
s|gissanik amale eskimut ugperissar-
Sl°rnerånik angumerssisimassunik
OKaloKateKartarnernik tungaveKar-
p Vne- pingårtumik soKutiginarpoK
kusa MaKip OKalugpalåva ånaving-
fne tupigdliåta ilaKutamingnut surnsi-
'Tianeranik. Elisap angutå Kårale
j^ndreassen atuagkamik åssiliarta-
'ortut ilagåt. tåuna Kulingiluanik
ukioKardlune 1899-ime kuisisimavoK
arne ilagalugo, taimane tunumiunik
kuisitoK arKårmat.
eskimut ugperissarsiorneråne suju-
niugagssåuput pissaunerit ajortor-
Pagssuit kamagtlnavérsålordlugit såi-
aiarsarniardlugitdlo pissariagdlit. es-
ktmup pissusia åssiglngitsorujugssusi-
PauvoK, inugsiarnersuvdlune malug-
[ajaKalunilc ajuatdlajavdlunilo. åma-
le misigigtaitsorujugssusinauvoK na-
klgusungivigdlune toKutsissardlune
nålungiarssuitdlo inordlåta umatit-
dlugit ilissardlugit. eskimut angutitait
kisimik OKartugssåuput, ingmikorti-
tardluinarnigdlo suliagssaKarput
angutit arnatdlo. agdlåme angutit ar-
natdlo neKitugagssait utdlissat åssi-
glngitdlat. méraugatdlaravta arnat
utdliagssait angutit pigssåinit igdling-
nåinerit nukagpiaraussugut nake-
ringitdlåravut.
atuagkiortup akerdlilerpå piniartu-
mik pitsautitsiniarpatdlårtarneK, eu-
ropamiut atuagkiåine ukiune kingug-
dlerne malungniusimassoK. ardlale-
riardlutingme kalåtdlit piniartut ag-
dlautigineKartarput piniagagssanik
nungutsailiuissuvdluinarnerardlugit,
tamånalo kalåtdlit inusugtut ardlaxa-
Kissut uvdlumikut ugperivdluinarpåt.
ilumortordle avdlauvdluinarpoK, es-
kimut nukigssaKartitdlutik piniagag-
ssanigdlo sancumissoicartitdlugo ta-
Klnartångitdlat. napaniarnerme ima
ilungersunartigaoK umassut igdler-
sornigssånik encarsarnigssamut pe-
riarftgssaKarnane.
soKutiginarputaoK ugperissamut
nutåmut ikårsålernerme agdlautigi-
ssat. Apakuk nulialo Maria Magdali-
na isumartik maligdlugo kristumiu-
ssutsimik ajoKersuiniarsimagaluar-
put. amale kalåtdlimik niviarsiaK
MåriaKarsimagujoK Jésusinguamik
ernisimanerartumik tamånalo pivdlu-
go akigssarsiumasimassumik icamuti-
ligtarKussivdlunilo. tamatumalo suli-
ssutigineKarnera kingugdleK pisima-
vok erfalassulerfiup KamutileKarfiu-
ssup sujoråne, kisiånile atariciniarne-
KarsimångilaK niviarsiaK ivna ingmi-
nut iluartungortitOK. iperartorneKar-
simavorme Kilertaertitdlunilo ångior-
dlune ernisimagame.
Mut
Eskimoisk virkelighed
Grønlandsforfatteren Ove Bak har
efterhånden en meget stor produk-
tion bag sig. Hans nyeste bog
handler om eskimoisk virkelighed
før og omkring troskiftet. Det er
en lille bog, beregnet til undervis-
ningen i fagene religion og histo-
rie. Men den er meget interessant
også for voksne. Bogen er langt
mere engageret og ægte end det
store værk om samme emne: Sjæl
gør dig smuk, som Ole Jørgensen
udgav for et par år siden.
Ove Bak er tidligere mangeårig læ-
rer i den grønlandske skole og en
meget dygtig fotograf. Hans bog
henholder sig ikke bare til citater af,
hvad andre har skrevet men bygger
på selvoplevelser og samtaler med
folk, der har oplevet den eskimoiske
forestillingsverden. Særlig interessant
er Elisa Maqes beretning om den for-
bandelse, som hendes oldemors tupi-
lak havde øvet for familien. Mange
af bogens illustrationer er iøvrigt la-
vet af Elisas far, den kendte kunstner
Kårale Andreassen, der var en af de
først døbte østgrønlændere. Kårale
var 9 år, da han sammen med sin
mor modtog dåbsgaven i 1899.
Den eskimoiske forestillingsverden
rummede mange onde magter, som
man måtte prøve på at stå på god fod
med. Eskimoen var en meget sam-
mensat natur. Det var et menneske,
som var meget venlig anlagt og uhyre
følsom og sårbar. Men det kunne og-
så være rigtig kynisk og ikke veg til-
bage for at myrde med kold hånd el-
ler begrave nyfødte levende. Eskimo-
erne levede i et udpræget mandssam-
fund med skarpt adskilte opgaver for
mænd og kvinder. Mænd og kvinder
måtte heller ikke spise det samme
stykke på en sæl. 1 min barndom
kunne vi ikke drømme om at spise de
mindre lækre stykker, der var bereg-
net for kvinder.
Forfatteren atliver den idealisering
af fangerfolket, som har gjort sig
gældende i den nyere tids europæiske
litteratur. Flere gange er de grønland-
ske fangere fremstillet som folk med
udpræget sans for vildtpleje, og man-
ge unge grønlændere tror i dag fuldt
ilaKutant tupilautåt, Karale An-
dreassenip titartagå.
Familiens tupilak, tegnet af Kårale
Andreassen.
og fast på det. Men virkeligheden var
en hel anden. Eskimoen helmede ikke
sålænge han orker og der var vildt at
nedlægge. Kampen for tilværelsen
var særdeles hård og der var ikke
plads for sådanne tanker som vildtbe-
skyttelse.
Interessant er også skildringen af
overgangen til den nye tro. Habakuk
og hans kone Maria Magdalene for-
søgte at forkynde kristendommen på
deres egen måde. Og en grønlandsk
Jomfru Maria påstod at have født
Jesubarnet og forlangte fødselssalær
og salutterring med kolonikanoner til
at markere begivenheden. Den sidste
akt i den sag udspilledes også foran
llagbatteriet, men det var ikke til ære
for den selvbestaltede hellige jomfru.
Hun fik nemlig tamp og fik klippet
hårtoppen af for at have født i dølgs-
mål. Juiut
ilaKutant tupilautåt dssilivdlugo Mit-
sivarniangap inussaliå 1905-ime, nå-
lungiarssup kigutainik issainigdlo
ikussivfigissaK.
En modet af familiens tupilak, en
trædukke med barnetænder og
øjne, lave af Mitsivarniånga i 1905.
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
Qasigissat amii 375 kr-niit
974 kr-nut
Eskimo Pels Tlf. 3 10 01
ATUAGAGDLIUT1T
29