Atuagagdliutit - 26.01.1983, Page 33

^UCOMutersuut- Kronik
Grønland —
Pentagons Perle
En
' s°vjetisk kommentar til bogen »Grønland. Middelhavets
er'e«- Af redaktør Alexander Poljukhov, pressebureauet APN,
^benhavn
g bl!k På landkortet er nok til at
rsta USAs ønske om at anbringe
fategiske baser på Grønland,
cn iigger
nærmere Sovjetunionen
n°get andet vesteuropæisk
polaregnene. Hidtil har skif-
end
land i _____
*ende danske regeringer skamfuldt
°ftiet karakteren af USAs militæ-
I® tilstedeværelse i Grønland. De
ar højS( fremsat generelle erklæ-
^lnger om, at de amerikanske ba-
cr kun har »forsvarsfunktioner«
8 iøvrigt står under de danske
yndigheders kontrol. Påstanden
ar aldrig virket særligt overbevi-
t“nde. jyu er jgu |j|evet grundigt
Punkteret.
p I bogen »Grønland - Middelhavets
erle« afsløres meget veldokumente-
et påstandene om, at baserne har til
ormål at beskytte Grønland, Dan-
ark og USA mod sovjetisk over-
ald. Det viser sig nu, at i hvert fald
re hovedelementer i USAs militære
PParat på øen skal tjene gennemfø-
>sen af angrebshandlinger, hvor
' °m helst på jorden, udført af USA
selv eller af forbundsfæller af typen
Srael, Honduras eller Sydafrika.
Meget af dette har også tidligere
®fet kendt i form af enkelte, spredte
°Plysninger, men først nu er det lyk-
kedes at samle en fuldstændig mosa-
ik. Nu er sandheden blotlagt, og der
tegner sig et afskyvækkende billede
af misbruget af grønlandsk område. 1
Pentagons interesse. Formålet med
USAs virke i landet er at komme så
tæt på Sovjetunionen som overhove-
det muligt med de midler til styring,
der omkranser Sovjetunionen på alle
sider. Vort land har ikke selv sådanne
baser og har forpligtet sig til aldrig at
være den første, der bruger kernevå-
ben. Den sovjetiske, strategiske dokt-
rin regner udelukkende med anven-
delse af kernevåben, som svar på et
kernevåbenangreb. Netop af den
grund arbejder amerikanerne på at få
anbragt flest muligt af deres strategi-
ske våben på andre landes område og
f.eks. opbygge sådanne stationer som
»Giant Talk«, »Green Pine«, »OL-
5«, »BMEWS« og »DEW« i Grøn-
land eller atomraketter i Vesteuropa.
USAs ledere går ud fra, at de på den
måde kan aflede opmærksomheden
fra USAs eget landområde. Derved
håber de at kunne svække omfanget
af et sovjetisk gengældelsesangreb
mod USA selv.
Indtil fornylig er disse forhold kun
i meget ringe omfang blevet analyse-
ret og erkendt af offentligheden i
11 Sovjetborgerne har med tilfredshed noteret Jo-
nathan Motzfeldts udtalelse om, at »Grønland skal
være et fredscentrum i det arktiske område«. Men
da det ikke er det grønlandske landsstyre, der styrer
udenrigs- og forsvarspolitikken, så falder ansvaret
for opbygningen af USA’s angrebsstyrke i Grønland
på den danske regering. 0
kommunikation, rekognoscering og
kontrol, der er nødvendige til atom-
våben-afpresning overfor Sovjetunio-
nen i en krisesituation eller — om
man vil — til hel eller delvis tilintet-
gørelse af vort land i tilfælde af krig.
Det samme er formålet med de hund-
reder af andre amerikanske baser,
Vesten, herunder også Danmark.
Men nu er de hårde realiteter ved at
gå op for mange. Det er således ka-
rakteristisk, at selv det danske social-
demokrati er gået ind for i hvert fald
en midlertidig standsning af Dan-
marks økonomiske bidrag til NATOs
infrastrukturprogram for så vidt an-
går de nye atomraketter. Socialde-
mokratiet kræver en politisk løsning
af spørgsmålet om kernevåbenbalan-
cen i Europa. Det emnemæssigt meg-
et nærliggende spørgsmål om karak-
teren af USAs militære tilstedeværel-
se i polarområdet, herunder Grøn-
land, har derimod stort set ikke været
til debat i Danmark
Her mener man åbenbart, der er
tale om to forskellige sager: Dan-
mark, siger man, er et europæisk
land, og det, der foregår i Europa, er
vigtigt for Danmark. Men hvad der
sker i Grønland — det er mindre be-
tydningsfuldt. Selv om landet er en
del af det danske rige, er det ikke om-
fattet af Danmarks base- og atompo-
litik og Grønland nævnes alrig i de-
batterne om en atomvåbenfri zone i
Norden. Der er til og med ingen, der
anfægter, at amerikanerne inddrager
Grønland i Munroe-doktrinens virke-
område.
Jeg ved, at Sovjetunionen nærer
agtelse og respekt for det grønlandske
folk og ikke på nogen måde vil true
det. Sovjetborgerne har med tilfreds-
hed noteret Jonathan Motzfeldts ud-
talelse om, at »Grønland skal være et
fredscentrum i det arktiske område«.
Men da det ikke er det grønlandske
landsstyre, der styrer udenrigs- og
forsvarspolitikken, så falder ansvaret
for opbygningen af USAs angrebs-
styrke i Grønland på den danske re-
gering. Danske regeringer har mere
end én gang erklæret sig villige til at
opretholde et godt naboforhold til
Sovjetunionen. Bogen »Grønland -
Middelhavets Perle« viser, hvad så-
danne erklæringer er værd. Det ser
ud til, at de er lige så lidt værd som
forsikringerne om, at USAs baser i
Grønland kun har »forsvarsfunktio-
ner«.
QASIGIANNGUIT
KOMMUNIAT
Vedtægt
for indsamling og brydning af smykkesten i K'asigiånguit kom-
mune.
I medfør af § 30. stk. 3. i lov nr. 585 af 29. november 1978 om
mineralske råstoffer i Grønland fastsættes følgende vedtægt.
§ 1.
Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage
indsamling og brydning af smykkesten uden bevilling efter lov
om mineralske råstoffer i Grønland.
§2.
Den ved § 1. opretholdte adgang til indsamling og brydning af
smykkesten kan dog alene udøves med respekt af eneret til ud-
nyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt andre efter lov
om mineralske råstoffer i Grønland.
§3.
Virksomhed, der på fagligt, professionelt grundlag og ved
hjælp af specialudstyr, boringer og lignende er udtryk for mål-
rettet forundersøgelse eller efterforskning med henblik på ud-
nyttelse af kommerciel/industriel karakter eller, som består i en
sådan udnyttelse, kan ikke finde sted med hjemmel i denne
vedtægt.
§4.
Brydning af smykkesten må uden kommunalbestyrelsens tilla-
delse alene finde sted med manuel kraft.
§5.
Transport over landområder må alene med kommunalbestyrel-
sens tilladelse ske med motordrevne transportmidler.
§6.
Vedtægten, der ikke kræver ministeriel stadfæstelse, træder i
kraft på ugedagen efter offentliggørelse i Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten.
Således vedtaget af K'asigiånguit kommunalbestyrelse den 14.
januar 1983.
Chr. Lyberth
Borgmester
ATUAGAGDLIUTIT
33