Atuagagdliutit - 26.01.1983, Qupperneq 38

Oqallinneq • Debat___
Qmeqqusaameriimaq
EF-ip iluani aalisarnikkut politikkis-
samik isumaqatigiittoqarsinnaajun-
naarneranut, taamaattumillu nunatta
eqqaani 12 sømilimik killeqarfeqa-
runnaarnitsinnut Atassutsip siulittaa-
suata A/G nr 2 sakkortuumik Siu-
mut saassuppa, oqarluni Siumut isu-
makkeerfigineqarsinnaangitsumik
sumiginnaasimanerarlugu. Pisuutit-
seriaraluarneq tamanna eqqortuun-
ngilaq, Atassutillu tungaanit qineq-
qusaarnerinnartut isigisariaqarluni.
Tassami nunat EF-imut ilaasortaasut
aalisarnikkut politikkissamik isuma-
qatigiissinnaannginnerannut Siumut
ataatsimilluunniit pisuussuteqanngi-
laq; Lars Chemnitzillu ilisimasariaqa-
raluarpaa EF-ip iluani aalajangersu-
mik isumaqatigiittoqartinnagu im-
mikkut pineqaatissanik pilersitsiso-
qarsinnaangimmat.
Siumumit erseqqissumik oqaatigi-
uartarsimavarput aalisartortatta so-
qutigisaat pingaaruteqarluinnartut
sakkortunerpaamik illersorneqassap-
pata, taava piaarnerpaarmik EF-imil
anisariaqartugut, pisimasullu kingul-
liit erseqqissumik takutippaat oqaat-
sitta ilumuussusiat.
Lars Chemnitz allappoq eqqumii-
galugu tuluit nunaat immikkut pine-
qarnissaminik pisariaqartitsinngitsoq
12 sømilimik killeqarfeqarnissaminut
akuerineqarsimammat, tamannalu
uppernarsaatitut atorniarsaralugu.
Lars Chemnitz kukkuvutit! Nunar-
put tuluillu nunaat matumani immin-
nut assigiisinniarneqarsinnaanngillat.
Tuluit iliuusaat tassaavoq tuluit naa-
lagaaffiata illuatungaannarsiorluni
aalajangigaa, kommissionimik akue-
rineqarallartoq, atuutiinnassappalli
ministerrådimit akuerineqaqqaartus-
saasoq.
Namminersornerullutik oqartussat
danskit naalakkersuisuinut arlaleriar-
lutik piumasaqartaraluarput nunatta
eqqaani 12 sømilip atuutsinneqaan-
narnissaanik, aammalu, aalisarfinnik
paarsisut sorsuuteeqqat atorlugit tys-
kit unioqqutitsillutik aalisartuisa u-
nitsinneqarnissaat, kisiannili danskit
naalakkersuisuisa borgerligiusut EF-
ip iluani 12 sømilimik killeqarfiit ato-
runnaarsinneqarnissaat sulissutigeru-
sunnerunnguatsiarpaat, qallunaat aa-
lisartuinut iluaqutaasussaammat, ua-
gut aalisartortatta soqutigisaat ki-
ngulliullugit — pilliutigalugillu allaat
taamaaliorsinnaasut Tom Høyemip
oqaaserisartagaasigut paasinarpoq.
Tassanilu kalaallit qallunaallu soquti-
gisaat imminnut aporaapput — qa-
norli aaqqinneqarsinnaappat?
Ajornartorsiutip aaqqiissutigisin-
naasatuaa tassaavoq Nunatta Dan-
markillu imartaasa EF-ip isaanik isi-
galugit avissaartinneqarnissaat, aq-
Valgpropaganda
I A/G nr. 2 retter Atassuts formand
en voldsom beskyldning mod Siumut
for at have begået en utilgivelig for-
sømmelse, fordi der i EF ikke kunne
opnås en enig fiskeripolitik, og at vi
på grund af det ikke længere har 12
sømile fiskeriggrænse. Denne be-
skyldning er naturligvis ikke korrekt
og må betragtes som ren valgpropa-
ganda fra Atassut’s side. Siumut er
ikke ansvarlig for at der indtil endnu
ikke er opnået fælles fiskeripolitik i
EF, og Hr. Lars Chemnitz burde vi-
de, at der ikke kan laves særaftaler,
sålænge en fælles politik ikke er lagt
til rette.
Siumut har gang på gang påpeget,
at skal vi beskytte vore vitale interes-
ser bedst mulig, så er der kun en mu-
lighed, og det er udmeldelse af EF.
Det undrer Lars Chenmitz, at Eng-
land, der ikke har brug for særafta-
ler, ligepludselig har fået godkendt en
fiskerigrænse på 12 sømile. Og dette
bruger Hr. Chenmitz, som et uoml-
vistlig bevis. Det er nonsens Hr.
Chenmitz, England og Grønland kan
ikke sammenlignes på nogen som
helst måde i denne sag. Det England
gjorde var en ensidig nationalforan-
staltning, der foreløbig blev godkendt
af kommissionen — og som, såfremt
den skal gælde fremover, skal stad-
fæstes af ministerrådet.
Grønlands Hjemmestyre har
krævet flere gange overfor den dan-
ske regering, at iværksætte samme
nationalforanstaltning i Grønlandske
farvande samtidig med at indsætte fi-
skeriinspektionen mod det ulovlige
tyske fiskeri i vore farvande. Men til-
syneladende er den borgerlige rege-
ring mere optaget af afskaffelse af 12
sømile grænse i EF havene, som vil
være til fordel for danske fiskere, end
at beskytte vore vitale interesser. Og
at den nu siddende regering vil arbej-
de for danske fiskeres interresser, og-
så om nødvendig på bekostning af
vore fiskeres interesser viser minister
Tom Hyøems seneste udtalelser. Der
er altså en interessemodsætning mel-
lem grønlandske og danske fiskere —
og hvad er løsningen?
Den eneste mulige løsning på pro-
blemet er en adskillelse af danske og
grønlandske farvande set med EFs
øjne. Og det betyder ganske enkelt
Grønland skal melde sig ud af EF.
Først da kan danske fiskere varetage
deres interesser uden at genere vore
fiskeres interesser, og det modsatte vil
ske fra vores side. Derfor bliver vores
udmeldelse ikke blot en fordel for os,
men også for danske fiskere.
Atassut er stærk fortaler for rigs-
enheden og burde nok komme med
reelle problemsløsnings muligheder,
som kan være til fordel for rigsenhe-
den, istedet for at rette grundløse be-
skyldninger mod Siumut.
Minister Tom Høyem fik en geval-
dig næse af markedsudvalget, da han
forsøgte at sammenligne Grønland
og England i denne sag — det burde
Lars Chemnitz også få.
Karl Johan Lyberth
partisekretær, Siumut
qutissatuarlu tassa Nunatta EF-imit
aninissaa. EF-imit anigutta aalisar-
tortatta soqutigisaat illersorsinnaalis-
savavut qallunaat aalisartut akornu-
sersornagit illuatungaanillu aamma
qallunaat taamaliorsinaalissapput.
Taamaattumik nunatta EF-imit ani-
nissaa uatsinnuinnaq iluaqutaanani
aamma qallunaanut iluaqutaasussaa-
voq.
Atassutip naalagaaffeqatigiinneq
illersortuartuuaa, taamaattumik naa-
lagaaffeqatigiinnerup iluani ajornar-
torsiutit aaqqiissutigisinnaasaanik
siunnersuuteqartariaqaraluarpoq Siu-
mut tunngavissaqanngitsumik saas-
suttaqattaarnagu.
Minister Tom Høyem folketingip
markedsudvalgianit sakkortuumik
naqqinneqarpoq tuluit kalaallillu nu-
naat assigiiseriaraluaramigit aamma
Lars Chemnitz taama pineqartaria-
qaraluarpoq.
K.J. Lyberth
Siumup aiiattua
Qujassut
Johansip toqunerani misiginneqa-
tiginnittorpassuarnut minnerun-
ngitsumillu Nuummi ilisaanerani
ikiuuttorpassuarnut qujalluta i-
nuulluaqqusivugut.
Kathrine, qatanngutai
soraluaalu Akunnaamiit
Kujåssut
asassavta atåtavta Jakob Dorph-
ip toKunerane misigingneKatau-
ssorpagssuarnut, naussorpag-
ssuarnut Kaniuissorpagssuarnut-
dlo nunaricataussunutdlo Kuja-
ngårpugut.
Kitornai ilaKutaitdlo,
Nanortalik
Af
»Understøttelsesfonden for Enker og Børn
af præster i folkekirken
er nogle portioner ledige, som kan søges af:
a) Enker efter præster i folkekirken, som ved sygdom eller
på anden måde er vanskeligt stillede.
bl Børn, fortrinsvis døtre, af præster i folkekirken, når fade-
ren er død, og børnene er kommet i trang.
c) Børn af præster i folkekirken til hjælp til deres opdragelse
og undervisning eller til studier og videre uddannelse.
Ansøgningsskemaer fås ved henvendelse til Københavns
stifts bispekontor, Nørregade 11, 11654 København K., tele-
fon (01) 13 35 08.
Det må oplyses til hvilken gruppe ansøgeren hører.
Ansøgninger, ledsaget af oplysninger om ansøgerens kvalifi-
kationer, må være indsendt inden den 1. april 1983.
Københavns stifts bispekontor
Nørregade 11, 1165 København K.
Grønlands Televæsen
meddeler
Fra 1. februar 1983 sker der følgende ændringer i telegram-
og telextaksterne:
For telegrammer til Grønland, Danmark og Færøerne ændres
grundtaksten til 25 kr. pr. telegram og ordafgiften til 75 øre
pr. ord.
For telegrammer til udlandet ændres grundtaksten til 33 kr.
pr. telegram.
Ordafgiften for telegrammer til Europa ændres til 125 øre pr.
ord.
For telegrafiske postanvisninger ændres enhedstaksterne til
40 kr. for postanvisninger uden privat meddelelse og 47,50
kr. for postanvisninger med privat-meddelelse.
Samtidig nedsættes skriveafgiften for telexskrivninger til
Danmark og Færøerne til 12 kr. pr. minut.
Venlig hilsen
Grønlands Televæsen
38
ATU AG AG,D LIUTIT