Atuagagdliutit - 09.02.1983, Qupperneq 6

Brigitte Bardot
paasisitsiniaasunut
takkutinngilaq
Kalaallit puisit amii pillugit paasiniaajartortitaat Parisimiilerpata
peqataaqquneqaraluarami, franskeq filmiliaritittartoq
akkiseqanngilaq
Franskeq filmiliaritittartoq ilisi-
maneqarluartuq, Brigitte Bardot,
puisit amiisa akerliufi'igineqarnc-
ranni suleqataalluarsimasoq, ka-
laallit puisit amiinik paasiniaajar-
tortitaasa qalliinaal Parisimi aal-
lartitaqarfinni paasisilsiniaanis-
saannut aggcrsarneqaraluarami
akkiseqaraniluunniil (akkulinngi-
laq.
Peqataaralarsinnaanera pissan-
ngatigineqarsimagaluarpoq. Brigitte
Bardotimmi nammineerluni eanada-
miut puisecqqanik toqoraasarneran-
nut akerliuniarnera kalaallit piniartu-
tut inuutissarsiuteqarnerannik sak-
korluumik eqquisimavoq. Kalaallillu
paasisitsiniaalliilik iliuuscrisaat pini-
artutut qangatut inuutissarsiorner-
mik, iluanaarniutigalugu toqoraapi-
lunnertaqanngitsumik, paasisitsiniaa-
neruvoq.
— Uagut puiseerarniartuunngila-
gut, naalakkersuisut siulittaasual Jo-
nathan Motzfeldt Thulemilu borg-
mesterip tullia Uusaqqak Qujaakii-
soq, TV-kul assiliiviit saanni tusagas-
sionunik aggiasimasunik nassuiaas-
siuartarput.
Ilassilluarneqarncq
Apeqqiitaalerporlu kalaallit paasisit-
siniaallulik tusaqqusaarinerat siuner-
tarineqartutut sunniuteqarumaarner-
soq. Mannali likillugu paasisat tun-
ngavigissagaanni neriuutissaqarsori-
narpoq. Pinngorlitamik illersuiniaqa-
tigiilTiup Greenpeaeep Danmarkimi
immikkoortoqarfiata kalaallit paasi-
sitsiniaanerat tapersersorluinnarpaa.
Tysklandimi Greenpeace ilassinnillu-
arpoq silarsuarmilu tamarmi uuma-
sunik illersiiiniaqatigiiffinp Frankri-
gimi immikkoortortaata siulittaåsua
Parisiniiinnermi nikuippoq paasisitsi-
niiaanermilu iluaqutaasunik oqaase-
qarluni, taamaaliorporlu Greenpea-
eep Frankrigimi siinniisaa.
Kalaallilli ameerniarnerat iluatsik-
kiartulissappat ammillu akitsoriartu-
lissappata, paasinninneq suli annertu-
nerujussuusariaqarpoq. Europamili
angalaarneq ilassilluarneqarnerinna-
viunngilaq, Parisimi katersuutitsiner-
mi naatitaannartorniaqatigiit allagar-
lanik akerliuniutinik agguaassipput.
Amerlaqaallu aalajangiussisimasut
kalaallinngooq puisinniartarnerat ca-
nadamiut puiseerarniarnerattulli ilua-
naarnianerusoq, pissutigalugu Ka-
laallit Nunaata puisit amiinik nioqqu-
teqarnerulernissani soqutigimmagu.
Am mit tunisaajunnaangajattut
Canadamul Newfoundlandip eqqaa-
ni puiseeqqanik toqoraasarnerat ka-
laallillu piniartutut inuulissarsiorne-
rat immikkoortinneqarsinnaalernias-
sappata sulingaatsiartoqartariaqas-
saaq.
Hamborgimi tusagassiortunik ka-
tersuutitsinermi tusagassiortup »Bild
am Sontag«-imeersup Jonathan
Motzfeldt eanadamiut piniariaasiat
pillugu oqaaseqarteriaraluarpaa.
— Anaatarsuit atorlugit piniartar-
neq uagut Kalaallit Nunaanni aturi-
ngilarput. Aggersimavugut uagut qa-
noq iliortarnerput oqalulluariartorlu-
gu. Canadamiut qanoqiliortarner-
minnit namminneq akisussaapput.
Uagut allat paasisitsiniutissanngila-
vut, Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Tyskland Killeq kalaallit puisit a-
miutaannik pisinerpaasarpoq, ammit
affaasa missaat pisiarisaramikkik.
Jiirgen Denhardt, tyskit killiit ameer-
niartuisa oqaaseqartitaat, Hamburgi-
mi tusagassiortunik katersuutitsiner-
mut aggersut siulliit ilagaat. Ammi-
nik nioqquteqarnerup milleriarujus-
suarsimanera ajuusaarutiginerarpaa.
Jurgen Denhardtilu neriuppoq, a-
meerniarneq pitsaanerulerumaartoq.
— Isumaqarpungali, 60-ikkunni
puisit amiisa Tysklandimi Killermi
nuannarineqaruttulernerattulli, pit-
saatigijernavianngitsoq.
Uusaqqak Qujaakitsoq Hamborgimi tusagassiortunik katersuutitsinermi ka-
laallit puisinniartaasiannik takutitsisoq.
Uusaqqak Qujaakitsoq demonstrerer grønlandsk fangstteknik ved pressekon-
ferencen i Hamburg. (Foto: A nne Bang)
Qallunaat Hamborgimi generalkonsuleata Djurhuusip kalaallit tusagassiortu-
nut ilisaritippai.
Generalkonsul Djurhuus, Hamburg, introducerer den grønlandske delegation
for pressen. (Foto. A nne Bang)
Brigitte Bardot holdt
sig væk fra
kampagnen
Den franske skuespillerinde svarede ikke på den grønlandske
indbydelse til at deltage i sælskinds-delegationens arrangement i
Paris
Paris (AG) — Den kendte franske
skuespillerinde Brigitte Bardot,
som har haft stor indflydelse på
meningsdannelsen omkring sæl-
skindsspørgsmålet, hverken kom
eller svarede, da hun af den danske
ambassade i Paris blev inviteret til
at deltage i arrangementet i forbin-
delse med den grønlandske sæl-
skindskampagne.
Alle havde ellers set frem til at mø-
de hende. Bardots personlige kam-
pagne mod de canadiske sælunge-
drab har jo ramt grønlændernes fan-
gererhverv umådelig hårdt.
— Vi driver ikke fangst på baby-
sæler, understreger Jonathan Motz-
feldt og viceborgmester Uusaqqak
Qujaakitsoq gang på gang foran TV-
katneraer og fremmødte pressefolk.
Positiv modtagelse
Tilbage står spørgsmålet om, hvor-
vidt denne oplysnings- og charmeof-
fensiv fra grønlandsk side vil virke ef-
ter hensigten. Efter stemningen at
dømme på nuværende tidspunkt er
der håb forude. Miljøorganisationen
Greenpeaces afdeling i Danmark
støtter kampagnen fuldt ud. Den ty-
ske afdeling af Greenpeace er positiv,
og i Paris rejste formanden for den
franske afdeling for Verdensnatur-
fonden sig op og ligefrem talte til for-
del for det grønlandske fremstød.
Det samme gjorde en repræsentant
for Greenpeace i Frankrig.
Men der skal større forståelse til
for at få salgs- og priskurven for
grønlandske sælskind til at gå op
igen. Et er ikke kun positiv stemning,
delegationen møder i Europa.
En repræsentant for en vegetar-
gruppe talte og uddelte løbesedler
mod sælfangst i det hele taget under
en pressekonference i Paris. Og der er
mange, som hårdnakket fastholder,
at den grønlandske sælfangst er
»kommerciel« på samme måde som
den canadiske fangst på sælunger,
fordi Grønland er interesseret i at for-
øge sin eksport af skind.
Sælskindssalget i bund
Der skal altså en hel del til for at få
europæerne til at skelne mellem de
canadiske sælunge-drab ved New-
foundland og fangererhvervet i
Grønland.
Jonathan Motzfeldt blev i en pres-
sekonference i Hamburg af en jour-
nalist fra det store vesttyske blad
»Bild am Sonntag« forsøgt presset til
at sige kontant for eller imod den ca-
nadiske fangstmetode.
— Vi bruger ikke den fangstmeto-
de med køller i Grønland. Vi er kom-
met for at fortælle om, hvad vi gør.
Hvad canadierne gør er deres egen
sag. Vi skal ikke missionere overfor
andre, sagde Jonathan Motzfeldt.
Vesttyskland er den største aftager
af grønlandske sælskind. Omkring
50 procent går dertil. Jurgen Den-
hardt, der er talsmand for de vestty-
ske pelshandlere, var en af de første
til at møde op til pressekonferencen i
Hamburg. Han beklagede sig over,
at salget af sælskind i dag er faldet
som aldrig før. Han håber og tror, at
handelen vil blive bedre.
— Men jeg tror ikke, at det bliver
det samme som i 60erne, da sæl-
skindspelse var helt på mode i Vest-
tyskland, siger han. s.
6
ATUAGAGDLIUTIX