Atuagagdliutit - 09.02.1983, Qupperneq 7

Eskimo Pels allamt
pigineqalissaaq
Rie aamma Tage Schjøtt Danmarkimut nuussapput — Narsaq
kommune allanik piginnittussarsiorpoq
Eskimo Pels Narsamiittoq allanil
pigineqalissaaq. Aappariil Rie
aamnia Tage Schjøttikkut suliffiu-
ler*'k sivisuatsiaainik luniniareer-
paat, aalajangersimappullu suli-
nertik julip aallaqqaataani imilsis-
sallugu, kingunitsianngualu Ka-
laallit Nunaanniit aallassallutik.
Narsap kommunea ilungersorpoq
suliffeqarfik nutaanik piginniltus-
sarsiuullugu.
1980-imi julip aaliaqqaataanili Ta-
ge Schjøttip suliffeqarfik Namminer-
sornerusunui neqeroorutigaa tigoq-
qullugu. Peqatigitilluguiu neqerooru-
l>gaa suliffeqarfimmik ingerlatsisuu-
sussaq ilinniartitarisinnaallugu, aam-
lr>alu suliffeqarfik tiguneqareeraluar-
palluunniit nammineq siunnersuisu-
tut ikiuuttuaannarsinnaalluni.
Naalakkersuisunulli ilaasortaq
Lars Emil Johansen taamanikkut qu-
jaannarallartariåqarsimavoq. Nam-
minersornerusui aamma Inuutissar-
siornermut Pisortaqarfiup tungaaniit
isumaqartoqarpoq, aappariil Schjøtt-
ikkut nioqqutissiassanik ilusilersui-
nermi — piorsaanermi suliffeqarfim-
inillu siulersuinermi suleqataaneru-
jussuat allanit taarseruminaatsinne-
qarumaartoq.
— Suliffeqarfik allanngorterujus-
suanngikkaanni tiguneqarsinnaån-
ngilaq, pisoriat tungaanniit taamatut
isumaqartoqarpoq.
Atassuteqart'iil amcrlaqaat
Maanna Narsap kommunea Eskimo
Pelsimik piginnittussanik nutaanik
pissarsiornermi suleqataalersimavoq.
Atassuteqarfigineqarsimasut ilagaat
KGH, aalajangersumilli suli qanori-
liuuseqartoqarsimanngikkallarpoq,
borgmester Agnethe Nielsen AG-mut
oqarpoq.
— Pakatsinartuuvoq, Namminer-
sornerusut neqeroorfigineqaramik
Eskimo Pels tigujumasimanngim-
massuk. Pingaartumik eqqunngit-
suusorinarpoq, Namminefsornerusut
taamaapajaartumik ingerlataqareer-
mata illoqarfimmi sanilitsinni, tassa-
lu Kalaallit Nunaata ammerivia Qa-
qortumiittoq.
— Eskimo Pels ullumikkorpiaq
sulifftmmi namminermi 15—20-it
missaannik sulisoqarpoq. Aammalu-
mi suliffeqarfik inuusuttunit, mersor-
tartunngorniartunit ammerinerul-
luunniit tungaatigut arlaatigut pikko-
rissarniartunit ilinniarnermut atatillu-
gu suliffigineqartarpoq.
— Puigortariaqanngilarputtaaq,
Eskimo Pelsip Kalaallit Nunaata atia
pingaartumillumi Narsap avatitsinni
ilisimaneqalersissimammagu, borg-
mesteri oqarpoq.
Aalajangiussimavaa
Tage Schjøttip Kalaallit Nunaanniit
aallarniarnerat oqaatigineqareersu-
tuut nutaajunngilaq. Peqquteqavillu-
tik taamaaliorniarput. Aappariit qi-
tornaasa nukarlersaata tullia Dan-
markimi atualeqqammerpoq.
Eskimo Pels aallartippoq 1976-imi
januarip aallaqqaataani. Nioqqutis-
sianit pingaarnerutinneqarput ammi-
nit kavaajaliat pareallu, maanna Ka-
laallit Nunaanni tamarmi ilisimane-
qarlualersimasut avammullu nioqqu-
tigineqarluartarlutik. Kingusinneru-
sukkullu aamma kalaallit savaataasa
meqqui ilanngunneqartalersimapput.
Nioqqusiassanik ilusilersuineq
piorsaanerlu Rie Schjøttip isumagisa-
rinerusimavaa, Tage Schjøttili niuer-
nermik siulersuinermillu isumaginnit-
tuunerusimalluni.
Ulluni makkunanerpiaq Eskimo
Pelsip ilutsit nulaat marluk nioqquti-
galugit aallartippai.
Eskimo Pels på nye
hænder fra 1. juli
Rie og Tage Schjøtt flytter til Danmark — Narsaq kommune
arbejder på at finde nye ejere
Virksomheden Eskimo Pels i Nar-
saq skal have nye ejere. Efter at
ægteparret Rie og Tage Schjøtt
gennem nogen tid har søgt at af-
hænde virksomheden, står det nu
last, at de standser driften pr. 1.
Juli for kort tid senere at forlade
Grønland. Fra Narsaq kommunes
side udfoldes der i øjeblikket store
anstrengelser på at finde overtage-
fe til fabrikken.
Allerede 1. juli 1980 tilbød Tage
Schjøtt virksomheden til Hjemmesty-
ret. Samtidig tilbød han at tage en
kommende virksomhedsleder ind til
oplæring samt at fungere som konsu-
lent for virksomheden, også efter at
overtagelsen havde fundet sted.
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen sagde imidlertid nej tak. Fra
Hjemmestyret og Erhvervsdirektora-
tets side regnede man ikke med, at
man kunne finde afløsning for det
store personlige engagement, som
ægteparret Schjøtt havde lagt i såvel
produktdesign og - udvikling som i
virksomhedsledelse.
— En overtagelse ville næppe kun-
ne finde sted uden et stort afbræk i
virksomheden, sagde man fra myn-
dighedernes side.
Kontakt til mange
Nu har Narsaq kommune engageret
sig i bestræbelserne på at finde nye
ejere til Eskimo Pels. Blandt andet
har man haft kontakt med KGH om
en overtagelse, men endnu er intet af-
yjort, siger borgmester Agnethe Niel-
sen til AG.
— Det var en skuffelse, at Hjem-
mestyret ikke ville overtage Eskimo
Pels, da virksomheden blev dem til-
budt. Særlig urimeligt føles det na-
turligvis, da netop Hjemmestyret
.driver en lignende virksomhed i na-
bobyen, nemlig Grønlandsgarvariet i
Qaqortoq.
— Eskimo Pels beskæftiger i øje-
blikket mellem 15 og 20 medarbejde-
re i selve virksomheden. Dertil kom-
mer meget hjemmearbejde. Endeligt
er virksomheden en vigtig praktikp-
lads for de unge, der ønsker at ud-
danne sig til syersker eller inden for
buntmagerfaget med sælskind som
speciale.
— Vi må også se på den kendsger-
ning, al Eskimo Pels har gjort Grøn-
lands og ikke mindst Narsaqs navn
kendt viden om, siger borgmesteren.
Står fast
Tage Schjøtts planer om at forlade
Grønland er som nævnt ikke af ny
dato. Det er personlige grunde, der
ligger bag. Således er ægteparrets
næstyngste barn netop startet på sko-
le i Danmark.
Eskimo Pels startede 1. januar
1976. Hovedvægten har været lagt
på pels og parcaer, og virksomhedens
produkter er blevel kendt i hele Grøn-
land samt på et omfattende eksport-
marked. Senere er man også begyndt
at producere på blandt andet grøn-
lansk uld.
I hovedsagen er det Rie Shcjøtl,
der har stået for design og modelud-
vikling, meden Tage Schjøtt har taget
sig af den forretningsmæssige ledelse.
Netop i disse dage præsenterer
Eskimo Pels to nye modeller på mar-
kedet. p.
Qeqertarsuatsiaat
qimminik
eqqusseqqusiunnaarput
Qeqertarsuatsiaanni Nuup kommu-
neaniittumi qimmeqarnissaq maan-
na inerteqqutaalerpoq. Bygderådip
kissaateqarneratigut qimmeqarner-
mut aalajangersakkat kommunal-
bestyrelsep allanngortippai, akuersi-
sinnaanerugaluaq atorunnaarsillugu.
Aallaqqaataani imaakkaluarpoq
nunami maani qimmeqartoqarsin-
naasoq, qimmit qimuttutut ima-
luunniit savaateqarnermi tultuute-
qarnermiluunniit sulisutut atorne-
qarpata aatsaat. Nuummilu qimme-
qartoqarsinnaalluni immikkut aku-
ersissummik pereernikkut.
Taamatut immikkut akuersisoqar-
tarnissaa kissaatigineqarunnaartoq,
bygderådip inassutaani allassima-
voq, tamannalu kommunalbestyrel-
sep akuersissutigaa.
Bikubenimi garantit
ataatsimiinnerat
Kalaallit Nunaanni Bikubenip piler-
saarutigaa, garantit ileqquusumik a-
taatsimeersuarnissaat pissasoq pi-
ngasunngornermi martsip ulluisa
aappaanni Hotel Grønlandimi
Nuummiittumi. Ataatsimiinnermi
1982-imi naatsorsuutit saqqummiun-
neqassapput aammalu Kalaallit Nu-
naanni Danmarkimilu ingerlatsineq
nalunaarutigineqassalluni.
»Bikubens Hæderspris«-imik taa-
neqartartoq sisamassaaneersumik
tunniunneqassaaq inummut, nam-
mineq iluanaarutiginagu kalaallinulli
inooqatigiinnut iluaqutaasumik su-
liaqarsimasumut.
Akissarsisinneqartussaq Kalaallit
Nunaanni Bikubenip nakkulilliiso-
qarfiani tikkuarneqareersimavoq,
aatsaalli tamanut saqqummiunne-
qassalluni garantit ataatsimiinneran-
ni.
QaanMuk
— mana nålagkersuissuvut angalaorput tåkordliniardlutik puissit Ka-
nos erisurtarait. akilerårtartungudkuliu'mitauva savsit erisarsårdlugit
aitsåt taimailiornigssamingnul akigssasalerpat?
— Nu er Landsstyret ude for at vise, hvordan man Jlår en sæl. Hvor
mange skatteydere har de mon måttet flå, inden der var penge nok tiI
turen?
ATUAGAQDLIUT1T
7