Atuagagdliutit - 06.04.1983, Side 34

Oqallinneq • Debat______
nunat avangnardlit
måne peKatigigfiat
inusugtut sisamat K’aKortumersut
uvdlune måkunane Finlandimlput år-
Kigssussineme åssigjngitsune pexa-
tauvdlutik. Finlandiminermingne ila-
gisavait inusugtut nunane avangnar-
dlernérsut. angalanerat uvdlut 14-it
sivisutigisaoK åncigssuneKarsimavor-
dlo nunat avangnardlit peKatigigfiata
inuSugtortainit.
tamatumunga atatitdlugo tusagag-
ssiorfingnut imåitumik nalunaeruite-
Karniarpunga:
nunarput nangminerssornerujar-
tuinartitdlugo isumaicarpunga mana
pivfigssångortoK nunane avangnar-
dleme suliniarneK kajumissutsimik i-
ngerdlataK tapersersusavdlugo.
taimaingmat sujunersutiginiarpara
måne nunavtine pilersitsissoKåsassoK
nunat avangnardlit peKatigigfiånik
måkuninga sangmissaicartugssamik:
— kulturikut peKatigingneK sule-
Katigingnerdlo nukigtorsåsavdlugo
— nunanut avangnardlemut ani-
ngaussarsiornikut, iliniartitaunikut, i-
natsisiliornikut inungnigdlo isuma-
gingningnikut atåssutit piorsåsavdlu-
git
En grønlandsk
Foreningen Norden
4 unge mennesker fra Qaqortoq er
i disse dage i Finland for at dellage
i forskellige arrangementer. Under
opholdet skal de være sammen
med andre unge fra alle nordiske
lande. Turen, der skal vare ca. 14
dage er arrangeret af organisatio-
nen Ung Norden, som er underor-
ganisation af Foreningen Norden.
I den forbindelse vil jeg gerne ud-
sende følgende pressemeddelelse:
Mens Grønland går videre på sin
vej imod større selvstændighed me-
ner jeg, at det nu er tid at fremme det
frivillige selvstændige samarbejde
med de nordiske lande.
Derfor vil jeg nu foreslå, at vi her i
Grønland tager fat på at danne vores
»Forening Norden«, en grønlandsk
forening, som især skal beskæftige
sig med:
— at styrke det kulturelle fælles-
skab og samarbejde,
— at arbejde for at bevare og ud-
bygge de forbindelser, vi har med de
nordiske lande på de økonomiske,
det uddannelsesmæssige, det lovgiv-
ningsmæssige og det sociale område,
— at tilstræbe i fællesskab med
vore nordiske venner at styrke vores
kulturelle og sproglige egenart og
især at formidle vores kulturelle og
folkelige arv til vores naboer for at
øge den gensidige forståelse.
Vores bestræbelser må ses på sam-
me måde som Islands, Færøernes og
Ålandsøemes samarbejde med de
»gamle« nordiske lande, hvor især
vilkårene er forståelse, venskab og
gensidig agtelse.
Der er udformet et udkast til ved-
tægter for en grønlandsk forening
Norden og jeg håber, at vi meget
snart kan stå klar med både en ung-
doms- og en voksenforening. Vores
arbejde bør være upolitisk koncentre-
rende sig primært om at udbygge be-
stående venskabsforbindelser til vores
naboer i Norden. Det er mit håb, at
en grønlandsk Foreningen Norden
også kan deltage i og yde støtte til det
allerede etablerede samarbejde med
alle inuit.
Henrik Lund, borgmester
Aasimmiaasiit!
Qinersinissaq aasiit! Nunatsinnik a-
qutserusuttorpassuit, imminnut piuk-
kuttut ikinngeqaat. Neriorsuuterpas-
suit piviusunngortitassarpassuillu
saqqummiussuunneqaqqissapput. O-
qaatsit lusarneqisul aninneqartarput
ilaatigullu imaqarlarlutik peqqissu-
mik eqqissisimasumillu inuunissamik
neriorsuuteqartunik. Qineqqusaartut
imminnut kimmaatinnavik pileraa-
ngamik tusarniittaqaal, ajugaaniu-
tiinnaavissuaq.
Tamakkuli pisartut saniatigut
aamnia qineqqusaanngitsut akornini
nuanninngitsunik pisoqartarpoq; qi-
neqqusaartutorluinnaq kimmaallutik
pilersarput, allaat ilaat angutaaser-
nernik kinguneqartitaasarlulik. Eq-
qissiviilliorneqartaqaaq. Inuiaqali-
giiusugut akornatsinni nunalla ine-
riarlornera assigiinngitsunik isum-
merfigineqartarpoq, ilaasa sukkaap-
pallaartutut ilaasalu sukkavallaartu-
tul isummerfigisarpaat. Taamatul i-
sumaqatigiinnginnerit immikkut ta-
marmik tunngaveqarput, apeqquter-
passuimrni qaffaasut amerlasaqaat,
pinngitsuugassaagunanngilarli isu-
masioqatigiinnissaq.
Qinersinerup nalaani inuit akerar-
tuuttorsuit paaseqatigiikkusunngitsut
sualuppallaaqaat! T ujorminarl utut
taaneqarsinnaavoq. Qaquguuna a-
kueriniaripput tamatta assigiinngil.su-
nik perorsagaasimanerput ?Sooruna-
linti isummagut assigiinngittaqaat a-
taqqinninnerliuna oqaasiinnaasaria-
qanngikkaluartoq!
Neriuutiginarpoq qinersinerup na-
laani eqqissisimaakannersumik inup-
palaarnerusumillu niisigisaqarfiuju-
maart oq. Kathrine Pet russen
— nunat avangnardlermiut ikingu-
tivut Kaningnerulemiåsavdlugit nu-
kigtorsåsavdlugulo kulturikut OKaut-
sitigutdlo nangminiussuserput amale
kulturikut kingornussarsiavut saniliv-
tlnut ilisaritlniåsavdlugit påseKati-
gmgnerdlo angnerussoK pilerslniå-
savdlugo.
taimatut norKainiarnivut issigissa-
riaxarput Islandip, Savalingmiut Å-
landivdlo Ketcertaisa nunanik avang-
nardlemik suleKateKarneråtut, tama-
tumanime tungavigineKarmata påse-
KatigfngneK, iklngutigingneK atarKe-
Katiglngnerdlo.
nunavtine taimatut peKatigigfeKa-
lemigssamut ilerxorerKussagssanut
migssingersersutinik sanassoKarsima-
vok neriugpungalo piårtumik aut-
dlarnisinaujumårtugut inersimassut i-
nusugtutdlo peKatigigfiånik. suliar-
put politikimut tungassariaKångilaK
sangmitineKåsavdlunile sanilivtinut
atåssutigerigkavta piorsarneKarnig-
ssånut. neriutigåra nunat avangnar-
dlit nunavtine peKatigigfiat ikiutdlu-
nilo tapersersuiumårtOK Inuit tamar-
mik suleKatigingnerånut autdlartine-
Karérsumut.
Henrik Lund, borgmester.
panaK igdlugingnik
kinalik
AG normo kingugdlerme Svend Møl-
ler ATASSUTmut sassusserujug-
ssuarpoK SiumukormioKatigit ilait
sivnerdlugit KuleKutserdlugo »ilu-
mortussårniarneK nåmaleKaoKl«
encorneKarneK tamatigut ånemar-
tarpoq. SiumukormioKatigitdlo er-
KorneKautåt såkortusimaKaoK taima
kamåumersimarpalugtigingmata.
Siumukormiusimagaluartut mar-
dluk oxautsisik agdlagkatigdlo nang-
mingneK OKauserait. misigisimassa-
mingnik OKalugput inuit tamarmik o-
KausigssaKaxataunerat oKalugsinau-
titauneratdlo tungavigalugo.
taimåitumik inungnik tåukumnga
nangminérdlutik encarsarsinåussuse-
Kartunik inuitdlo tamarmik OKausig-
ssaKaKataunerånik susupagingning-
neruvoK taima ingminut noxingneK
ajulersutut såkortutigissumik såssusi-
neK.
kikupatdlo tåuko Siumukormio-
Katigit ilait? tåssausorinarput Siumu-
kormiut tamanut OKausigssaKartor-
tait.
ama Siumukune naKisimangning-
neKångivigpa?
kikut tamarmik erKaimavåt måna
siuligtaissorissåt, Jonathan Motz-
feldt, Siumumit soraersitaugaluar-
mat, ilame iluaringisånik OKauseKar-
simagaluarame.
ATASSUTkut EF-imut ångåginar-
tunerånik OKarneK åma maungåinax
tigussauvoq. ATASSUTme partitut
sule oKartugssausimångilaK.
ATASSUTip siuligtaissua landsrå-
ditoncame siuligtaissugatdlarmat Siu-
mup siuligtaissua siuligtaissumut tug-
dliuvoK. tåukulo taimane peqatigig-
dlutik EF-imik isumaKatigingniaKati-
gigtarput, angussaKardluartardlutig-
dlo.
taimåitumik Siumukormioqatigit
ivko ångåginartumik pissutitsiniaru-
nik ama nangmingneK siuligtaissortik
tamatumuna pissutiniarpåt.
ATASSUTip itikåtisinåungilai Siu-
mukormiorpagssuit ATASSUTmut
ilångussortut ATASSUT tatiginarne-
rutikamiko.
inugsiarnersumik inuvdluancussiv-
dlunga
A TASSUT sivnerdlugo
Lars Chemnitz.
Containere
Vi fremstiller
alt i containere
Blandt andet
denne standard
type 4 m3
L: 2,5 m - h: 1,5 m - b: 1,25 m
Indhent tilbud
GTO's Skibsværft
3911 Holsteinsborg . Tlf. 1 42 66
emaivit
erKaivit assigTngitsut sanaortortarpavut.
sordlo una Type 4 m3
takiss.: 2,5 m - portuss.: 1,5 m - siliss.: 1,25 m.
sågfigin gnigfigssaK:
GTO Skibsværft
3911 Holsteinsborg . Tlf. 1 42 66
34 NR. 14 1983
ATUAGAGDLIUTIT