Atuagagdliutit - 25.05.1983, Page 2

GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naxfterisrtsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årxigssuissoKarfik. Danmarksredaktion:
Folketinget Chnstiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Aa-
siaat: Arne Hyldkrog, Sisimiut: Bjarne Ljungdahl, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut:
Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaxameK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarxumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S-
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.20 kr. for an
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 341. sinerissame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 341. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdléssusé: Ugentlig oplag: 6300
naKrterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
avisit pitutåupat?
J.F. apencut tamåna Kulamångitsumik sangmineKåsaoK tusagagssiui-
neK pivdlugo OKatdlfnigssame normorume uvane erKartomeKartume.
nunavtine avisit perugdluliomemik sangmissaKartungitdlat avdlanut-
dlume avisinut nalenciutdluta inuit saimanerussumik pissarpavut. tai-
maingmat nunavtine avisit OKautigineicartarput pitutaunerardlugit ké-
riarsinåunginerardlugitdlo. isumaKancajånarpordlume avisit pissorta-
nit tapivfigineKartartut kivfåungissuseKarsmåungitsut.
avisit kivfåungissuseKamerånik apencut emlnaK sujorniuneKarpoK
nunavtine parté sujugdleK autdlartingmat ukiut 20 matuma sujorna-
gut. AG-ip åracigssuissua taimane sujuligtaissungorpoK Inuit-partimut
autdlarterdlåmut, tamånalume OKatdlisauvigsoKaoK. danskit avisine
agdlautigissaKåtåmeKarpoK AG-ip åncigssuissua politikerinit sujora-
sårneKarsimassoK sujuligtaissunerminit tunuancuvdlugo. taimane nu-
navtinut ministeriussoK åma OKatdlineimut akuliuneKarpoK, agdlauti-
gissatdlo ilåt ima KuleKutaKarpoK: »Kalåtdlit-nunånut ministere pasi-
neKarpoK politikikut naKisimangningniarsimassutut«.
tamatuma kingunerissånik åncigssuissoK tunuarpoK sujuligtaissu-
nerminit. landsrådip forretningsudvalgianut KaencuneKarpoK tunine-
Kardlunilo agdlagkanik pitugtugåunginermut ugpemarsautinik. tåssa-
ne agdlagsimavoK forretningsudvalgip pingårtikå åncigssuissoK politi-
kimut aulajangersimassumut pitugtugåusångitsoK.
tamatuma kingorna åncigssuissup agdlagkat tåuko encortiniarsima-
vai. ikerinåkutdle åma pasineKartarsimavoK politikimut aulajangersi-
massumik igdlersuissunerardlugo, pingårtumik EF-imut tungatitdlu-
go.
politikerit avisinut akuliuniamerånik pasigdlemigssaK årdlerinaute-
KartuartugssauvoK, nunavtinisut pissortat tapivfigissåinik avisilingne.
AG-imut taplssutit Kanga nuneKarput nålagauvfiup karsianit lands-
kassimut, tassa taimane ministeriussoK nalunaermat kigsautigingikine
avisimik naKisimangningniartutut pasineKamigsse. tamånalo pivoK
AG-ip åncigssuissuanik naKisimangningniarsimanermik OKatdlinerup
kingorna.
isumertamermut avisit pingårutåt angeKaoK. uvdlumikut teknikikut
angnertorujugssuarnik periarfigssaKarpugut tusagagssiomermut tu-
ngatitdlugo. videomik atuinikut sujuartuvugut danskit nålagauvfiåne,
sivitsortordlo oKatdligisineKarsimavoK taima suna tamåt Kujarutdlugo
videornerssuaK ajortutut issigissariaKånginersoK.
månale tusagagssiuineK pivdlugo OKatdlitugssangorpugut. inuinait
sujunersutigisavåt nunavtine tusagagssiomeK pivdlugo KanoK itumik
politikeKåsanersoK. pivfigssaK tamatumuna nalencutoK måna nag-
dliusimavoK, atuartuvutdlo kåmagtorumavavut OKatdlinigssame pe-
Kataoncuvdlugit.
makilsincK
Arnat-PeKatigit encuiniartitsinerånit
makitsinerit AG-ime ilånguneKåså-
put, pingasungomerme junip 7-iåne.
makitsineKåsaoK junip 1-iåne. sujor-
nagut nalunaerutigineKaraluarpoK
makitsinerit AG-imikumårtut majip
18-iåne. aitsåtdle tassa tåkutisåput ju-
nip 7-iåne.
Lodtrækning
Resultaterne fra Arnat-Peqatigiits
lotteri bringes i AG, onsdag den 7.
juni. Lodtrækningen finder sted 1.
juni. Tidligere meddeltes det, resulta-
terne ville blive bragt i AG den 18.
maj. Men de kommer altså først den
7. juni.
Har vi ufri presse?
J.F. Dette spørgsmål vil uden tvivl blive inddraget i den mediede^
som er varslet i dette nummer af bladet. Den grønlandske presse .
skæftiger sig ikke med skandaler og vi er mere flinke over for *°
sammenligning med pressen andre steder. Derfor beskyldes den &
landske presse ofte for at være ufri og tandløs. Det er også en næ
gende tanke at tro, at en offentlig støttet presse ikke kan være fn- -
Spørgsmålet om pressens frihed kom på tale, straks efter starten
det første grønlandske parti for 20 år siden. AGs redaktør blev
gang formand for det nystartede Inuit-partiet, og der kom en væ
debat ud af det. Overskrifter i danske blade forkyndte, at AGs re
tør var blevet truet af politikere til at trække sig tilbage som form ^
for partiet. Den daværende grønlandsminister var også inddraget1
batten. »Grønlandsministeren beskyldes for at øve politisk pressi°
stod der bl.a. i overskrifterne.
Det hele endte med, at redaktøren trak sig tilbage fra formandsp
sten. Han blev kaldt ned til landsrådets forretningsudvalg, s0IT1. at
ham et frihedsbrev. I brevet stod, at forretningsudvalget gerne så.
redaktøren er uafhængig af partipolitik. ^
redaktøren har siden prøvet på at efterleve dette princip.
har engang imellem været beskyldninger fremme om partisk holdn
Det gjaldt bl.a. EF-problematikken. ,
Faren for beskyldninger om politisk overgreb vil altid være til ste j
når man har en offentlig støttet presse som i Grønland. Tilskuddene
AG blev i sin tid overført fra statskassen til landskassen, fordi da
rende minister ikke ønskede at blive mistænkt for at underkue bla
Det skete efter pressionsdagen mod AGs redaktør. ^
Pressens betydning som opinionsdannende er stor. Vi har i dag
nede tekniske muligheder i mediernes tjeneste. Hvad video angår 10^.
vi i det danske rige, og man har længe været inde på, at kritiklØse
deobrug er af det onde.
Men nu skal vi have mediedebat. Menigmand skal besvare, hvu
mediepolitik, Grønland skal have fremover. Det er det rigtige ^
spunkt nu, og vi vil opfordre læserne om at sparke til bolden, som
er givet op.
Eqqartuussisameq
Kalaallit Nunaanni eqqartuussisar-
nermut inatsit sapaatip akunnerani
kingullermi inatsisartuni oqaluuseri-
neqarmat partiit tamarmik allan-
nguutissatut siunnersuutinut akuersil-
lutik taasipput.
Allannguutissani pineqarput akilii-
sitsiniartartup innuttaasuni tamani
pinngitsaaliissummik arsaarinninnia-
leraangami assigiiaarnerusunik malit-
tarisassaqalemissaa.
Jens Geislerilli, Inuit Ataqatigiin-
neersup, ilisimatitsissutigaa partiini
ukiaru ataatsimiinnermi inatsisinut
ataatsimoortunut taakkununnga al-
lannguutissamik saqqummiussaqaru-
maartoq, tassami eqqortuusutut isigi-
neqanngimmat, sulinngi f feqarnem|j
aningaasarsiassat nioqqutissiassarw*
tunisinermi akissarsiassat arsaarin
sutigineqartamissaat. Oqarpo
nioqqutissiassanik tunisinermi a
sarsiassat arsaarinnissutigineqari
nissaat tunisassiornermut iluaquta
ianngitsoq.
amannalu sioqqullugu Siuin^
aseqartitaa, Isak Lund, ^ gr.
poq, allannguutissatut siunn
tit misissorluareersimal*^
ersissutigigitik. — Oqaatigij11^
rumanngilarali, apeqqut tele*
k naalaarsinnaatitaanermut ,
soq kingusinnerusukkut ute
qikkumaaratsigu, Isak Lund n
ivocl- tød-
2 NR. 21 1983
ATUAGAGDLIUTIT