Atuagagdliutit - 25.05.1983, Side 20

uvdlut tamaisårtumik
aviseKangajalerpa?
uvdlumikut ajomångilaK uvdlut tamaisårtumik
nalunaeKutap taimailineratigut tamanut ångutartumik
aviseKamigssaK. suleKatigigsitanik måna pilersitsissoKarpoK
tusagagssiomikut politikimik sangmissaKartugssamik
nunarput atautsimik periarfigssa-
KarpoK uvdlut tamaisårtumik avi-
scKalernigssamut, tåssalo avise
TV-kut sarKumersartOK. tåuna pi-
viussungorsinauvoK sukutdlunit.
uvdlumikut teknikikut periarfig-
ssarpagssuaKarpoK (usagagssior-
nerup atåssuteKaKatigingneruvdlo
tungaisigut. agdlagkat imailiat-
dlåinak nagsiuncKarsinåuput ator-
torigsårutinut ikutlnardlugit. sor-
parujugssuit Kanga singnagtorinc-
karsimångivigsut piginckarput o-
kilisautauvdluartut agdiagfingne,
atuartitsinerme atuagkanigdlo
atorniartarnerme. agdlåme igdiu-
mit nikingikaluardlunc aningau-
ssatdio atiingikaluardlugit pisi-
niarnek ajornångilak, kisiånile so-
runamc akilingmik. *
periarfigssat nutårpagssuit tamåko
kulturikut igdluinånut sangutitsiner-
mut pututitsinermutdlo atorneKarsi-
nåuput. agdlåme teknike nu tåre ima
kinguneKarsinauvoK kalåtdlisut o-
Kautsivut pigdliutigissariaKalersi-
nauvdlutik.
tusagagssiornek — kanok?
sunlniutit ingassagdluinartut silar-
ssuåt matup kigdlingarupoK. nunar-
put saggagausinauvoK atåssuteKarni-
kut atortorigsårutit periarfigssarpag-
ssuinit. månalo pissariaKalerpok
mianerssoneussisavdlune tusagag-
ssiormkutdlo ineriartorneK pilersså-
rusiusavdlugo. taimaingmatdluna
kultureKarnikut atuartitaunikutdlo
nålagkersuissoK Stephen Heilmann
aulajangertoK nunavtine tusagagssa-
Kartitsinerup ilusilersorneKarnigsså
pivdlugo KanoK iluseKarnigssamik.
atuartitaunikutdlo direktøre Axig-
ssiax Møller måna pilersitsivoK ator-
filingnik suleKatigingnik pilerssårusi-
ortugssanik. tåuko ilaussortait pinga-
suput, tåssalo radiup pissortå Peter
Frederik Rosing, fuldmægtig Dan
Boasen åma Tusardllviup pissortå
Philip Lauritzen.
nunavta radiua ukiamut ukiunik
25-ngutsaoK. tamatumunga tungatit-
dlugo radiup pissortå pilerssåruteicar-
simagaluarpoK tusagagssiuineK piv-
dlugo atautsimérssuartitsinigssamik.
tåunale kinguartineKarpoK februari-
mut martsimutdlunit åipågumut. må-
na piarérsausiortoKåsaoK, tåunalo
autdlarnisaoK augustip 31-ånit sep-
temberip 7-iånut tusagagssiuinerup
ingmikut sangmineKarnigssånik.
nagdliutorsiornigssaK nangmineK pi-
ssugssauvoK septemberip tatdlimåne.
nakisimanekångitsumik?
augustip nålerneranit OKatdlineK aut-
dlartisaoK ukiordlo tamåt ingerdla
savdlune. autdlartinerup nalåne ra
diumit avfsinitdlo sangmineKåsåpu
tusagagssiornermut uvdlumimut su
junigssamutdlo tungassut, apencu
ilåtigut måko: tusagssiorneruna su-
mut atorniarigput? tusagagssiuineK
nunavtine naKisimaneKarpa? KarjoK
ilivdluta pmgitsortisinauvarput P°‘lU
kerit akuliutarnigssåt? videorni ^
ingassåussinerssuarmut inusugtu
ingalagsimångitdluinåsavavut?
inuinait OKatdlinerme sujulerssor
tåusåput. suleKatigigsitat isumagtsa
våt oicatdlinermik atautsimortitsintg
ssaK påsissanigdlo katerssuinigssaK-
tåuko sumigdlunit ilitsersuisångitd13
nålagauniåsanatigdlo.
OKatdlineK sivisumik ingerdlarer
pat atautsimérssuarnigssaK tugda
ngutisaoK, tamatumanilo peKatauti
neKåsåput inoKatigit iluåne éssig{
ngitsunik sangmissaKartut. atautsi
mérssuartutdlo politikerinut sujuner
suteKåsåput KanoK åndssoKarntg
ssaK pivdlugo. Jtilui
Oqallinneq • Debat______
Nordafar atainardle
Far vi snart et
dagblad i Grønland?
Et dagblad, der distribueres til hele landet på klokkeslettet
er mulig i dag. En arbejdsgruppe skal nu beskæftige sig
med udformning af mediepolitik i landet
Grønland har een mulighed for at
få et dagblad, og det er en skær-
mavis. Den kan blive til en realitet
når som helst. Vi har jo radiokæ-
den. I dag har vi mange tekniske
muligheder for kommunikation.
Man kan nævne TV via satellit, vi-
deotelefon, teledata, telefax, tekst-
fax, teletex, teletekst o.s.v. Den
nye teknik kan bruges i bogtryk-
ning, kontor, undervisning, penge-
formidling, indkøb og udlån af bi-
blioteksbøger. Alt dette mod en ri-
melig afgift.
Men alle disse muligheder indebæ-
rer en stor fare kulturel ensretning og
manipulation. I sin yderste konse-
kvens kan den nye teknik betyde, at
man ofrer det grønlandske sprog på
udviklingens hellige alter.
Hvilken mediepolitik?
Den nye fagre verden er henne om
hjørnet. Grønland kan blive offer for
den nye kommunikations uanede
muligheder. Det er på tide at råbe
vagt i gevær og planlægge udviklin-
gen på medieområdet. Det er derfor
landsstyremanden for kultur- og un-
dervisningsområdet, Stephen Heil-
mann, har besluttet, at der skal tages
skridt til udformning af en mediepo-
litik i Grønland. Og nu har undervis-
ningsdirektør Aqigssiaq Møller ned-
sat en embedsmandsgruppe til at
foretage det forberedende arbejde.
Mediearbejdsgruppen har tre med-
lemmer, nemlig Radiofonichef Peter
Frederik Rosing, fuldmægtig Dan
Boesen og informationschef Philip
Lauritzen, hjemmestyret.
Kalaallit-Nunaata Radiua har 25
års jubilæum til efteråret. I forbindel-
se med begivenheden har radiofoni-
chefen planlagt en mediekonference.
Men den er blevet udsat til februar el-
ler marts næste år. Nu skal der laves
et forberedende arbejde til konferen-
cen. Og det starter med en medieuge,
som finder sted fra 31. august til 7.
september. Selve jubilæumsdagen for
KNR er fastsat til 5. september.
Skal vi have en fri presse?
Med temaugen i slutningen af august
starter debatten og kører hele den
kommende vinter. Under temaugen
belyser såvel KNR og bladene aktuel-
le emner om medier i dag og i mor-
gen. Debatten vil dreje sig om spørgs-
mål såsom: Hvad vil medierne? Har
vi en ufri presse i Grønland? Hvor-
dan sikrer vi, at der ikke sker politi-
ske overgreb? Skal vi overgive ung-
dommen i videohysteriets vold?
Det er den menige mand, der skal
være toneangivende i denne debat.
Embedsmandsgruppen har til opgave
at koordinere det hele og indsamle er-
faringer. Gruppen skal ikke på nogen
måde diktere eller dirigere.
Når debatten har stået på i længere
tid indkaldes der til en konference,
der får en bred folkelig sammensæt-
ning. Dens opgave bliver at komme
med indstillinger til politikerne vedrø-
rende løsninger.
Julut
nunavtine sikussartumltut aulisartor-
tarpagssuavut encarsautigilerdlugit
pingårtumik ukiune måkunane ra-
diukut KanoK ajornartorsiuteKartut
tusartardlugit, ila sujunersutåinarti-
gutdlunit ikiorusungnartaraluåssusé,
KanoK periarfigssånik, atagule encar-
sauterssutigissartagkåka agdlagara
måna naKi'neKåsagpat sancumiutilå-
riardlåka.
sujornatigut angatdlatinik sinér-
ssortartuvdlune nalunångeKaoK su-
mingårut ukiunerane aulisartunut si-
ko ajornartorsiutaulersartOK. tåssa-
me nunavta Kencata ilåne avangnar-
pasigsume Sisimiurut lluh'ssat tikit-
dlugit aulisartoKarpoK sikussarturu-
tunik eKérsimårdlutik sikuerångat
aulisalersartunik, Kularnångitsumig-
dlo ukiume sikuneK ajortugunik auli-
sarnermikut sujuardluarsimassug-
ssaugaluartunik.
månåkut Nup eneåne NugssuaK a-
tuagagssiatigut kingugdlertigut atuar-
dlugo sordluna nunaKarfigtut ang-
nerpåtut akisunerssatutdlo encainiar-
neKartalersoK, tamånalume ilumor-
dluarsinauvoK. tåssame Nup igdlo-
Karfiata avatinguanlngmat kangiatu-
ngåne, aulisartortavutdlo sikussartu-
mltut encarsautigisagåine ukiunerane
aulisarniarfigssåinik nunaKarfiliutu-
galuaråine Kanormita sujunigssame i-
sagaluarpa. tamatumunga måna er-
Karsautigåra:
Nup K’eKertarssuatsiåvdlo akor-
nånlpoK Nordafar-imik taigutilik,
aussaunerane aulisarfigssuaK, ukiu-
neranile matoncassartok, ila aitsåtdle
imatut encarsauterssutigssaK nålag-
kersuissune.
månåkut pigingneKatigigfiliorto-
KarpoK åssigingitsunik, aitsåtdle si-
kussarturutunut sikorssuarnigdlo a-
jornartorsiuteKartartunut nålagker-
suissut avKutigalugit pigingneKatigtg-
filiaralugo pigingnigtorérsut savaling-
miormiut peKatigalugit nunaKarfi-
liorfigssaK. ilumut nunaKarfik aussa-
me ukiumilo aulisagkatigut tamalåti-
gut akunagsiveKarunångitsoK aU 1
sarfik eKérsimårtunik inulerdlugo su
junigssalik. åmame pingorsarneKar
nigsså milliunerpagssuit atordlug>>
kisiånile milliunit ingassagtorssung1
sut atortariaKåsavdlutik. tåssarrte
nangmineK nuna sulivfigssuarrni
kalåtdlit nunavtine angnerssaugu11^'
tumik peKarérpoK, åmalo kalåwj1
nunavtine sigssiugkat angnerssån1
peKarérdlune, imeKarérpoK akisot
ssungitsumik ukiunerane oKorsartah
åinarmik rujorinik ikussuivfigerigk3
nik. igdlorpagssuit naparerput, nlU'
vertarfeKarérpoK, ingnåtdlagissiu16^
KarérpoK. avdlarpagssuarnigdlu.11^
nangmineK peKarérdlune atortusi
naussunik uvdlumikut kalåliussuga
atortorisinaussavtinik, taimåitord
ukiunerane inuerutitdlugo Kularna
ngitsumik aseroriartortartunik.
tamåkua encarsautigilerdlugit au1
sartortånguavut sikussartumltut f
KåingitsorneK ajornartaKaut. taiuiaI
tumik agsut OKatdlisigssancigsoraf3’
Nordafar-ip månåkut savalingmi°r'
miunit pigineKardlune ingerdlåneKai'
tup aussamilo kalåtdlinut aulisartu-
nut iluaKutåusaKissup umarsardluaf
neKarnigsså kigsautiginarmat.
sordlume sujuliane oKarérsung3
savalingmiormiunit pigineKarpoK-
kalåliussugut savalingmiormiut iki°r
tigalugit pigingneKatigigfiliariniat"11
go. inuiåime tåukua ilisarisimavd|l|'
arpavut, nålagauvfeKatigåvut, >'lS1'
massavtut norskisut ingitdlat, Sava-
lingmiut kalåtdlinut Kanigtuput &
ssencigsumik miserratigissagssåung1
sumigdlo aulisartuput pikorigdjui'
nartut, nunaKarfilioKatigiguvUS1
Nordafar-imit kalåleKaterpagssuavU
aulisartut sikussartumltut ukiuneran^
periarfigssisagaiuarpavut angisum1
ajornartorsiutigissartagåinik.
kalålerpålungussugut ikioKatig111®
niarta nunavta inuisalo sujunigssåt o-
Kinerussumik aulisartortånguavut 11
kiunerane periarfigssiniardlugit •
Ole Berthelsen
20 NR. 21 1983
ATUAGAGDUUTIT