Atuagagdliutit - 25.05.1983, Side 25

Borsarsimassuseq • Kultur
De brunrødt glødende,
runde ansigter
uge overdrog kunstneren Eigil Knuth sine berømte
u‘Pturer fra Østgrønland til hjemmestyret. Her fortæller
han
°m, hvordan portrætskulptureme blev til
^f Eigil Knuth
ise 6r luren vest-øst over Indlands-
e^11 somr|ieren 1936 med Victors
, Pedition ventede mine franske
laqtTlrnerater °8 je§ Pa skib ' Tasii-
l)Ui’ ~~ »kolonien« med sygehus,
dutt kirke, ^er nu bar ^aet Pa"
0« navnet »Angmagssalik«.
lak e*’ SOm bentyder t'l de små
l(e .Se ,sk, angmagsætterne, dæk-
1^ ® *ra gammel tid hele østgrøn-
def ernes kompleks af fjorde un-
o eel’ »g i den lokale dialekt si-
nan: Ammassalik.
ti . kolonien oprettedes 1894,
e^ter’ at Gustav Holms kone-
fre ^spedition som den første skare
sj ^^^talende mennesker trængte
•Pep r111 ^ ammassalikernes ene-
dell 6r' af mine senere mo-
tPn?r ,^uskede endnu denne skelsæt-
e begivenhed.
det t?30! a^ten den 16. juli rygtedes
i sj1 ‘ asiilaq, at »Gertrud Rask« var
en fte,’ 0g v* valfartede til masten på
en fjeldto
8et hej
t0P nærmere kysten, hvor fla-
Pde ' JS^eS som te8n ^en sorte Pnk
ret 1 drivisen om, at den var observe-
bet ■ 1dskillige timer senere stod ski-
jaj., ,n<d i havnen, ekskorteret af ka-
året ^ °8 konebåde som det tilkom
Prvdl /ørste' Og hun ankrede op til
tede h *ar|dskabet, den gode 4-mas-
jjin .arnpskonnert, der i modsæt-
® bl sin mage »Hans Egede« var
l94|et af træ. Hun endte sine dage i
kyst SOrn vrag Pa Nordamerikas
Pastorens motorbåd sejlede jeg
til ’J?Pæ.ndt på om hun havde ler med
af ej'® ' *asten- Jo, gudskelov, — to
p[ede *alt 30 ventende zinkballer fra
°g Rusenes teglværk var om bord,
kist;e al mine smukt nummererede
ler r’. deraf en med maler- og model-
førs,ejfr' Tømmeret til mit hus vilde
^ask .mrne med næste »Gertrud
nin p s'dst i august og gibs til støb-
f°ra• l®ekdes> men der blev vel råd
j klare sig det stykke tid foruden.
°P xV ^r°8 lettelsens suk °g sneS mig
Slted ^æ^ket for at være alene med
geri en> °g deroppe fik jeg fra rælin-
k0m 1 bogstaveligste forstand mit
ten A^nde arbejde for øje ved udsig-
skin j! ^grønlænderne, som i deres
sv» ladc fyldte hele havnen og om-
mede skibet.
Jhblende farveglæde
nertlj badene med deres guld, solgen-
le fvi jSte betræk var som gyldne skå-
de e 1 med skabninger, der udstråle-
tå n Jtblende farveglæde fra top til
de ,, c ben artige dressur, som hos
bten ?st8rønlandske »folkedragter«,
Og . r°kker af blomstrede, stribede
°rgieU Brte trøjer plukket sammen til
r’ der vilde være skrigende dis-
harmoniske, hvis ikke een fællesfak-
tor allevegne holdt dem i tømme med
sin altoverdøvende røst: de brunrødt
glødende, runde ansigter, kronede af
den knaldende blåsorte hårmanke.
Så uvant man var hjemmefra med
at tillæge ansigtet nogen betydning
som dominerende faktor blev dette
en nyopdagelse, som forstærkedes
yderligere af ansigternes større, faca-
demæssige mål i forhold til kroppe-
ne. Og så følte jeg mig slået af deres
ensartethed, — lige store runde alle-
sammen, med samme blåsorte kalot
foroven. Hvor man overfor de hjem-
lige fysiognomer studerede forskelle i
små karaktertræk, mødte der En i
stedet en lighed i stærke, upersonlige,
ydre virkemidler: farve og form!
En lille Geisha
Ja, ikke farve alene, men også form.
Farven var det først iøjnefaldende,
men bagved sad formen og gjorde sig
stærkere og stærkere gældende, når
man kom den enkelte på nærmere
hold. I en af konebådene tættest ved
skibet sad der en lille Geisha og smilte
til mig. 1 guder, hvilket smil, uden
profane rynker, et smil med øjnene
alene, med en umærkelig forskyd-
ning af den mongolske fold og hele
den fulde ansigtsform i behold.
Ved fremstillingen af europæiske
portræthoveder må man ustandselig
gøre indgreb i lerklumpen, hule ud til
øjnene og skære tommetykke skiver
af til kinderne for at få ansigtets to
stik modsatvendte sider frem, skilte
som de er af næsens brandmur, der
aldeles spolerer frontaliteten. Her
bugnede alting udad som på ædelt
drejede krukker, og i stedet for at
grave bort af stoffet vilde opgaven
bestå i at fremhæve rundingerne ved
en nænsom linjeornamentik på over-
fladen, som det er en god pottema-
gers metier.
Jeg så, hvordan kvinderne i deres
hårtoppe, bevidst eller ubevidst selv
havde modelleret videre på deres af
naturen veldrejede hovedkrukker.
Som geviret på hjortene gav hårtop-
pene de modne kroners hoveder en
ekstra fornem holdning og gjorde
den monumentale. Jeg iagttog, hvor-
dan de bar sådanne ibenholtssorte
opsatser med perlediademer som
dronninger, og drejede hovederne
overlegent, langsomt, mens der stod
lyn ud af de smalle øjenspalter.
Racebevidstheden
Grønlændernes smil og ynde er så
lovsunget, men her var det en anden
side hos dem, jeg fik øje for, som og-
så gjaldt mændene: racebevidsthe-
den, fornemheden, monumentalite-
ten. Når smil, ynde og livlighed har-
monerer med deres maleriske kolorit,
så står det andet i pagt med skulptu-
rens inderste egenskaber, som er ro
og værdighed.
Jeg havde lige oplevet Indlandsisen
og i den lært en af Grønlands magt-
faktorer at kende, på samme gang
knusende og berusende. Nu stod jeg
undrende overfor en anden, Eskimo-
erne, denne mærkelige, lille menne-
skefamilie, som fra gammel tid havde
sluttet ring om »sermerssuaq«, —
verdens største isklump, og her i Am-
massalik havde bevaret deres sær-
præg til 1936-s nutid.
Jeg havde ikke gjort galt, da jeg
besluttede at tage hertil, tænkte jeg,
og jeg glædede mig til det liv iblandt
dem, der forestod, — glædede mig til
mit hus med dets store ateliervindue
snart ville stå færdigt i Tasiilaq, —
glædede mig til vinterens rejser med
mit hundespand over fjældkæden
derborte til de fjerntliggende boplad-
ser, hvor jeg skulde dukke ned i tør-
vehusene og øve hovedjagt med ler
og gibs.
Og jeg bad — med et citat fra inde-
ren Mukerji’s bog »Jægeren
Ghond«: »Måtte dine hænder nu
blot blive så veltalende som tunger!«.
Egil Knuth
nålagkersuissoK Stephen Heilmann KujassoK Eigil Knuthimut.
Landsstyremand Stephen Heilmann takker Eigil Knuth.
Kiperugkat alutorssautigineKartut katerssugausivingme.
Skulpturerne beundrespå Landsmuseet.
dssilfssoK HisimaneKardluartoK K’unerséx. Rosing åma KiperorneKarsimavoK
mikissuarauvdlune amårtitdlune. aunalo dssime saniane.
Den kendte fotograf K’unerséK stod også model for Eigil Knuth. Hun var den-
gang spæd og var i amauten. Herstår hun ved siden af kunstværket.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 21 1983 25