Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 25.05.1983, Side 33

Atuagagdliutit - 25.05.1983, Side 33
Den 26. marts fandt en fødsel sted i Kangaamiut, en ung førstegangsfø- dende. Alt forløb godt, og glæden i familien, i det hele taget i byen var stor. Desværre var den begivenhed niedvirkende til, at vores tillid til læ- gevæsenet fik et knæk, og samtidig var det ikke rart at mærke, hvor umyndiggjort vi behandles af læge- væsenet. I ca. 20 år har kvinderne født på sygeplejestationen her, i de sidste 7 år dog kun, hvis fødslen skete før det forventede tidspunkt. I alle de år har (æger, sygeplejersker og jordmødre msisterer på, at ingen under nogen omstændigheder måtte udskrives før efier 3. dagen, og begrundelsen har været, at barselshvilen var meget vig- tig for mor og barn. En for tidlig ud- skrivning kunne skade i mange måne- der! Da den nybagte mor havde ligget få timer, kom der besked til familien, at hun skulle udskrives. En fødsel var ingen sygdom. Sygeplejestationen var en nødstation, som altid skulle være klar. Man kunne ikke pålægge syge- plejerske og jordmoder den ekstra ar- bejdsbyrde, det var at pleje en fød- selspatient. Desuden var der kun én Jordemoder mod tidligere 2. Enkelte argumenter, som at det var kutyme På stedet at udskrive patienterne efter 8 timer, måtte nok bero på en misfor- ståelse. Det må præsiseres, at denne ændrede praksis over for dødende kvinder er sket uden at man har gjort befolkningen bekendt med det, så in- gen har haft mulighed for at træffe deres forholdsregler. Fra familiens side blev der rettet henvendelse til distrikslægen, om Pior og barn i det mindste måtte blive der en dag. Man var forskrækkede over den tidlige udskrivning, da man jo kendte konsekvenserne af det. Di- striktslægen var ubøjelig. Efter en længere samtale var svaret et klart nej. 10 min. efter samtalen kom der besked til sygeplejestationen, at føde- patienten alligevel måtte blive der en dag. Hvad er der sket på så kort tid, at en så urokkeligt afslag bliver til et ja? Enden på historien blev, at fødepa- tienten, der jo ikke længere var pati- ent, gik den halve kilometer hjem — 8 timer efter fødslen. Hun havde alli- gevel allerede fået tøjet på og belavet sig på at gå hjem. Der er sikkert en naturlig forkla- ring, men sagen er her fremstillet, som vi har oplevet den. Vi behøver ikke et svar gennem avisen. Findes et sådant, burde familien og fødepatient dog have haft det den pågældende dag. Vi kan ikke tro på nogen af argu- menterne fra lægevæsenets side. Sy- geplejestationen har altid været nød- station, og vi ved alle, at der kan gå år imellem at nogen indlægges. Sy- geplejerske og jordmoder har altid haft den ekstra arbejdsbyrde, og de sidste IVi år har der kun været en jordmoder. Hvad anser lægevæsenet os for, når de synes de kan behandle os så nedladende? Tror de, at vi her ikke er i stand til at forstå en forklaring, eller tror de, at vi bliver mere medgørlige efter så udmygende en behandling? Jeg tror ikke, lægevæsenet behøver at være bange for at behandle os som mennesker, vi ville nok tilmed trives ved det. Indsenderen af dette indlæg ønsker at være anonym. (Red). Ilaqutariit tungaanniit illoqarfim- mi nakorsaaneq saaffiginnissuteqar- figineqarpoq, emisimasoq ullormi a- taasiinnarmiluunniit uninngatinneqa- laaqqullugu. Taamak piaartigisumik angerlartinniagaanera annilaarutigi- neqarpoq, tamatumami qanoq ki- nguneqarsinnaanera ilisimaneqar- mat. Nakorsaanerli malartitassaan- ngilaq. Sivisujaamik oqaloqatigine- qareerluni naaggaarluinnarpoq. Oqa- loqatigiinnermiit minuttit qulit qaa- ngiummata napparsimmaveeqqamiit ilisimatitsissutigineqarpoq, emisima- sup ullormi ataatsimi uninnganissaa ajornassanngitsoq. Qanoq pisoqarsi- mava, naaggaarluinnamerugaluaq piffissaq taama sivikitsigisoq atorlu- gu angeminngortinneqarsinnaam- mat? Tamatumalu kinguneraa, ernisi- masoq, uninngaqqusaajunnaartoq, kilometerip affaa sinnerlugu pisulluni angerlartariaqarmat — erninerminiit nalunaaquttat akunneri arfineq-pi- ngasut qaangiutiinnartut. Tassami a- tisalersoreersimagami angerlarnissa- minullu piareersareersimalluni. Nassuiaatissavimmik nassuiaatis- saqaraluarunnarsivoq, pisimasulli misigineritulli maani oqaluttuaraak- ka. Aviisikkoorlugu akineqarnissar- put pisariaqartinngilarput. Akissutis- saqarsimappat, ilaqutariit emisima- sorlu ulloq innali akineqarsimasaria- qaraluarput. Nakorsaqarfiup tungaaniit tun- ngavilersuutiginiakkat suulluunniit upperisinnaanngilavut. Tamatta na- lunngilarput napparsimmaveeraq qa- noq pisoqaratamissaanut sillimasus- saasoq, aammalu nalunngilarput i- laanni ukiut arlallit qaangiukkaanga- ta aatsaat tassunga unittoqartartoq. Napparsimasunik paarsisup emisus- siortullu taanna saniatigut suliassa- riuaannarsimavaat, ukiullu V/i-it ki- ngullit emisussiortoq ataasiinnaasi- mavoq. Nakorsaqarfiup suusoraatigummi- ta, taama soqutiginngippalutsigisu- mik pisinaagamisigut? Isumaqarnerlutik nassuiaammik paasinnissinnaassanngitsugut, ima- luunniit isumaqarnerlutik taama ku- sanaatsigisumik pigunisigut maleruu- tiinnalernerussasugut? Nakorsaqar- fiup inuttut iliorfiginissarput anni- laanngatigisariaqarunanngikkaluar- paa, isumaqarpungami taamaaliorfi- gineqarnerput nuannarinerussagalua- ripput. Taassuminnga allaaserinnittup a- tenni saqqummiunnissaa kissaatigin- ngilaa (aaq) Qqallinneq • Debat Nakorsaqarfik tatigiunnaarparput Martsip 26-ianni Kangaamiuni emi- soqarpoq, amaq inuusuttunnguaq Pernaamminik emisoq. Suut tamar- tnik ajunngitsumik ingerlapput, ila- Qutariinni illoqarfimmilumi tamarmi nuannaameq angeqaaq. Ajoraluartu- tjilli pisoq taanna peqqutaaqataallu- ai. nakorsaqarfimmik tatiginninner- Put allanngortinneqarpoq, nuannin- ngilluinnarporlu misigisimalluni, na- korsaqarfimmit qanoq akisussaassu- seqanngitsigisutut isigineqarluni. Ukiut kingulliit 20-it missaasa i- Pgerlaneranni arnat maani nappar- simmaveeqqami emisarsimapput, u- kiunili kingullemi 7-ini taama piso- Qartarsimavoq aatsaat ilimagisamit sioqqutsillutik emisussanngorsorinar- sigaangata. Ukiut taakkua ingerlane- ranni nakorsat, napparsimasunik Paarsisut emisussiortullu piumasari- sarsimavaat, kinaluunniit ulluni pi- agasuni uninngareertinnani angerlar- hnneqassanngitsoq, peqqutaatinne- fiartarporlu anaanap qitomartaava- talu eminerup kingorna qasuerserta- riaqamerisa pingaartorujussuunerat. Piaarpallaamik angerlameq assigiin- ngitsutigut ajoqutaasinnaavoq! Anaananngorlaaq nalunaaquttat akunnialunnguini uninngareersorlu i- laqutai nalunaarfigineqarput anger- lassasoq. Erninerooq nappaataanngi- laq. Napparsimmaveeraq qanoq pi- soqaratamissaanut piareersimajuar- tussaavoq. Napparsimasunik paarsi- soq emisussiortorlu ernisimasunik paarsisuutinneqarsinnaanngillat. Er- nisussiortormi maannakkut ataasiin- naavoq, siornatigut marluusarsima- galuarlutik. Soorlumi tassa ernisima- sut nalunaaquttat akunnerini arfineq- pingasuinnarni unngasinnarlutik a- ngerlartinneqartamerat tassani ileq- qujuaannarsimasoq. Erseqqissarne- qassaarli, arnat ernisimasut iliorfigi- neqartamerata allanngortinneqarne- ra pisimammat innuttaasut ilisima- teqqaarnagit, taamaattumilu qanoq iliuuseqamissamut piareersimasoqa- reersimanngilaq. Tilliden til læge- væsenet fik et knæk Sinerissami pisiniartutsinnut Nalunaarutigissavarput Nuummi Isaruaarniarfi- up maannakkut suleqatigilermagu Synoptik. Taamalillutalu isinik misissuisup sinerissami anga- laarnermini napparsimavimmiit allagartaliussaa malillugu isarussanik nassitsisinnaalerpugut. Isinik misissuisup allagartaliussaa tammarsima- gukku telex atorlugu paasiniaasinnaavugut. Uunga normumut sianerit [fl nuummi isaruaannianfik godthåb brillecenten aps suleqatigiipput s® synoptik a/s Box89.3900 Nuuk . Telex90 692 (segodt) ATUAGAGDUUTIT NR. 21 1983 33

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.