Atuagagdliutit - 25.05.1983, Side 33

Den 26. marts fandt en fødsel sted i
Kangaamiut, en ung førstegangsfø-
dende. Alt forløb godt, og glæden i
familien, i det hele taget i byen var
stor. Desværre var den begivenhed
niedvirkende til, at vores tillid til læ-
gevæsenet fik et knæk, og samtidig
var det ikke rart at mærke, hvor
umyndiggjort vi behandles af læge-
væsenet.
I ca. 20 år har kvinderne født på
sygeplejestationen her, i de sidste 7 år
dog kun, hvis fødslen skete før det
forventede tidspunkt. I alle de år har
(æger, sygeplejersker og jordmødre
msisterer på, at ingen under nogen
omstændigheder måtte udskrives før
efier 3. dagen, og begrundelsen har
været, at barselshvilen var meget vig-
tig for mor og barn. En for tidlig ud-
skrivning kunne skade i mange måne-
der!
Da den nybagte mor havde ligget
få timer, kom der besked til familien,
at hun skulle udskrives. En fødsel var
ingen sygdom. Sygeplejestationen var
en nødstation, som altid skulle være
klar. Man kunne ikke pålægge syge-
plejerske og jordmoder den ekstra ar-
bejdsbyrde, det var at pleje en fød-
selspatient. Desuden var der kun én
Jordemoder mod tidligere 2. Enkelte
argumenter, som at det var kutyme
På stedet at udskrive patienterne efter
8 timer, måtte nok bero på en misfor-
ståelse. Det må præsiseres, at denne
ændrede praksis over for dødende
kvinder er sket uden at man har gjort
befolkningen bekendt med det, så in-
gen har haft mulighed for at træffe
deres forholdsregler.
Fra familiens side blev der rettet
henvendelse til distrikslægen, om
Pior og barn i det mindste måtte blive
der en dag. Man var forskrækkede
over den tidlige udskrivning, da man
jo kendte konsekvenserne af det. Di-
striktslægen var ubøjelig. Efter en
længere samtale var svaret et klart
nej. 10 min. efter samtalen kom der
besked til sygeplejestationen, at føde-
patienten alligevel måtte blive der en
dag. Hvad er der sket på så kort tid,
at en så urokkeligt afslag bliver til et
ja?
Enden på historien blev, at fødepa-
tienten, der jo ikke længere var pati-
ent, gik den halve kilometer hjem —
8 timer efter fødslen. Hun havde alli-
gevel allerede fået tøjet på og belavet
sig på at gå hjem.
Der er sikkert en naturlig forkla-
ring, men sagen er her fremstillet,
som vi har oplevet den. Vi behøver
ikke et svar gennem avisen. Findes et
sådant, burde familien og fødepatient
dog have haft det den pågældende
dag.
Vi kan ikke tro på nogen af argu-
menterne fra lægevæsenets side. Sy-
geplejestationen har altid været nød-
station, og vi ved alle, at der kan gå
år imellem at nogen indlægges. Sy-
geplejerske og jordmoder har altid
haft den ekstra arbejdsbyrde, og de
sidste IVi år har der kun været en
jordmoder.
Hvad anser lægevæsenet os for,
når de synes de kan behandle os så
nedladende? Tror de, at vi her ikke er
i stand til at forstå en forklaring, eller
tror de, at vi bliver mere medgørlige
efter så udmygende en behandling?
Jeg tror ikke, lægevæsenet behøver
at være bange for at behandle os som
mennesker, vi ville nok tilmed trives
ved det. Indsenderen af dette indlæg
ønsker at være anonym. (Red).
Ilaqutariit tungaanniit illoqarfim-
mi nakorsaaneq saaffiginnissuteqar-
figineqarpoq, emisimasoq ullormi a-
taasiinnarmiluunniit uninngatinneqa-
laaqqullugu. Taamak piaartigisumik
angerlartinniagaanera annilaarutigi-
neqarpoq, tamatumami qanoq ki-
nguneqarsinnaanera ilisimaneqar-
mat. Nakorsaanerli malartitassaan-
ngilaq. Sivisujaamik oqaloqatigine-
qareerluni naaggaarluinnarpoq. Oqa-
loqatigiinnermiit minuttit qulit qaa-
ngiummata napparsimmaveeqqamiit
ilisimatitsissutigineqarpoq, emisima-
sup ullormi ataatsimi uninnganissaa
ajornassanngitsoq. Qanoq pisoqarsi-
mava, naaggaarluinnamerugaluaq
piffissaq taama sivikitsigisoq atorlu-
gu angeminngortinneqarsinnaam-
mat?
Tamatumalu kinguneraa, ernisi-
masoq, uninngaqqusaajunnaartoq,
kilometerip affaa sinnerlugu pisulluni
angerlartariaqarmat — erninerminiit
nalunaaquttat akunneri arfineq-pi-
ngasut qaangiutiinnartut. Tassami a-
tisalersoreersimagami angerlarnissa-
minullu piareersareersimalluni.
Nassuiaatissavimmik nassuiaatis-
saqaraluarunnarsivoq, pisimasulli
misigineritulli maani oqaluttuaraak-
ka. Aviisikkoorlugu akineqarnissar-
put pisariaqartinngilarput. Akissutis-
saqarsimappat, ilaqutariit emisima-
sorlu ulloq innali akineqarsimasaria-
qaraluarput.
Nakorsaqarfiup tungaaniit tun-
ngavilersuutiginiakkat suulluunniit
upperisinnaanngilavut. Tamatta na-
lunngilarput napparsimmaveeraq qa-
noq pisoqaratamissaanut sillimasus-
saasoq, aammalu nalunngilarput i-
laanni ukiut arlallit qaangiukkaanga-
ta aatsaat tassunga unittoqartartoq.
Napparsimasunik paarsisup emisus-
siortullu taanna saniatigut suliassa-
riuaannarsimavaat, ukiullu V/i-it ki-
ngullit emisussiortoq ataasiinnaasi-
mavoq.
Nakorsaqarfiup suusoraatigummi-
ta, taama soqutiginngippalutsigisu-
mik pisinaagamisigut?
Isumaqarnerlutik nassuiaammik
paasinnissinnaassanngitsugut, ima-
luunniit isumaqarnerlutik taama ku-
sanaatsigisumik pigunisigut maleruu-
tiinnalernerussasugut? Nakorsaqar-
fiup inuttut iliorfiginissarput anni-
laanngatigisariaqarunanngikkaluar-
paa, isumaqarpungami taamaaliorfi-
gineqarnerput nuannarinerussagalua-
ripput.
Taassuminnga allaaserinnittup a-
tenni saqqummiunnissaa kissaatigin-
ngilaa (aaq)
Qqallinneq • Debat
Nakorsaqarfik
tatigiunnaarparput
Martsip 26-ianni Kangaamiuni emi-
soqarpoq, amaq inuusuttunnguaq
Pernaamminik emisoq. Suut tamar-
tnik ajunngitsumik ingerlapput, ila-
Qutariinni illoqarfimmilumi tamarmi
nuannaameq angeqaaq. Ajoraluartu-
tjilli pisoq taanna peqqutaaqataallu-
ai. nakorsaqarfimmik tatiginninner-
Put allanngortinneqarpoq, nuannin-
ngilluinnarporlu misigisimalluni, na-
korsaqarfimmit qanoq akisussaassu-
seqanngitsigisutut isigineqarluni.
Ukiut kingulliit 20-it missaasa i-
Pgerlaneranni arnat maani nappar-
simmaveeqqami emisarsimapput, u-
kiunili kingullemi 7-ini taama piso-
Qartarsimavoq aatsaat ilimagisamit
sioqqutsillutik emisussanngorsorinar-
sigaangata. Ukiut taakkua ingerlane-
ranni nakorsat, napparsimasunik
Paarsisut emisussiortullu piumasari-
sarsimavaat, kinaluunniit ulluni pi-
agasuni uninngareertinnani angerlar-
hnneqassanngitsoq, peqqutaatinne-
fiartarporlu anaanap qitomartaava-
talu eminerup kingorna qasuerserta-
riaqamerisa pingaartorujussuunerat.
Piaarpallaamik angerlameq assigiin-
ngitsutigut ajoqutaasinnaavoq!
Anaananngorlaaq nalunaaquttat
akunnialunnguini uninngareersorlu i-
laqutai nalunaarfigineqarput anger-
lassasoq. Erninerooq nappaataanngi-
laq. Napparsimmaveeraq qanoq pi-
soqaratamissaanut piareersimajuar-
tussaavoq. Napparsimasunik paarsi-
soq emisussiortorlu ernisimasunik
paarsisuutinneqarsinnaanngillat. Er-
nisussiortormi maannakkut ataasiin-
naavoq, siornatigut marluusarsima-
galuarlutik. Soorlumi tassa ernisima-
sut nalunaaquttat akunnerini arfineq-
pingasuinnarni unngasinnarlutik a-
ngerlartinneqartamerat tassani ileq-
qujuaannarsimasoq. Erseqqissarne-
qassaarli, arnat ernisimasut iliorfigi-
neqartamerata allanngortinneqarne-
ra pisimammat innuttaasut ilisima-
teqqaarnagit, taamaattumilu qanoq
iliuuseqamissamut piareersimasoqa-
reersimanngilaq.
Tilliden til læge-
væsenet fik et knæk
Sinerissami pisiniartutsinnut
Nalunaarutigissavarput Nuummi Isaruaarniarfi-
up maannakkut suleqatigilermagu Synoptik.
Taamalillutalu isinik misissuisup sinerissami anga-
laarnermini napparsimavimmiit allagartaliussaa
malillugu isarussanik nassitsisinnaalerpugut.
Isinik misissuisup allagartaliussaa tammarsima-
gukku telex atorlugu paasiniaasinnaavugut.
Uunga normumut sianerit

[fl
nuummi isaruaannianfik
godthåb brillecenten aps
suleqatigiipput
s® synoptik a/s
Box89.3900 Nuuk . Telex90 692 (segodt)
ATUAGAGDUUTIT
NR. 21 1983 33