Atuagagdliutit - 18.01.1984, Blaðsíða 6

Qangarsuarli aasami sikutartoqartarsi-
mavoq nerisassanik aasaanerani katersa-
nik sivisuumik piutitsiniarnermi atorne-
qartussanik (1). Tamatumunnga atugas-
saminnik immuleriffiit uumasunillu to-
qoraaviit immikkulittunik sikuusiveqar-
tarsimapput. Tatsinik kuunnillu sikuiaa-
viit arlalinni ingerlatarsuanngorlugit
nioqqutissiorfissuanngortinneqartarput,
sivisunerpaamillu. sikuutitsisinnaaner-
mut periaatsit nassaariniarneqartuartar-
put (2). 1914 tiklvillugu Norgemiit nioq-
qutigineqartarpoq siku immikkut mi-
nguilluinnarlunilu pitsaalluinnartoq, taf-
felis, qatsissup tasiineersoq (3). Imermik
nillataartitseriaaseq pisariinnerpaaq
aammalu qangarsuaaniilli atugaasima-
soq tassaavoq qummuattani marrarmit
seqummalasumit sanaaniititsineq, pissu-
tigalugu imeq marraap ipaasa akornan-
nut pisoq erngerluni aalanngortarmat
taamaalinermigullu nillataarnermik pi-
lersitsisarluni (4). Aalanngortitsisarneq
nillataartiteriaatsit tamarmik pisariin-
nersaraat. Iluaqutaanerpaanissaalu a-
nguniarlugu ammoniak taamaaqqataa-
luunniit atorneqartarput, kiassarlugit i-
maluunniit kompressorikkoortillugit na-
qitsinilerujussuarlugit. Kondensatorimi
imerpalasoq aalanngortinneqartarpoq
taamalu nillusarneqartarluni. Aalan-
ngortitsinerlu sukkangaaraangat siku-
mik pilersoqartarpoq. Ukiut 100-it matu-
ma siorna nillusaaviit atorsinnaalluartut
pilersinneqarsimapput allaat sikuliorner-
mi atorneqarsinnaasut (5). Ilisiviit sikuu-
siviit nalinginnaalerput, sikuerniallu ta-
kussaallualerput (6).
Umiarsuaq nillataartitsivik siulleq Ar-
gentinamiit neqinik usilluni Europaliar-
poq 1857-imi. Ilisivik nillataartitsivik nu-
taaliaasoq innaallagissamik ingerlatilik
siulleq 1910-imi saqqummerpoq. Ilisivit-
tut sikuusivitoqqatut isikkoqarluni (7).
Seqernguttaaq kissamera nillusaanermi
atorneqarsinnaavoq. Franskit atomimik
misileraavianni Saharamiittumi silaan-
narmik nillusaanermi seqerngup qin-
nguaanik tigooraavissuaq atortorineqar-
p°q (8).
Var UFO over
Svalbard en
russisk raket?
Norsk Institut for Videnskabelig Forskning og
Oplysning har dette bud på himmelfænomenet
Det UFO, som blev fotograferet
over Longyear-byen på Svalbard i
oktober måned sidste år, kan have
været en russisk raket, som blev
skudt op fra området omkring Le-
ningrad. Der behøver altså ikke væ-
re noget overnaturligt ved det bille-
de af et formodet UFO, som også
AG bragte, efter at det havde været
offentliggjort i Svalbard-posten,
verdens nordligste avis.
I en ny artikel om fænomenet
skriver Svalbard-posten med Insti-
tut for Videnskabelig Forskning og
Oplysning som kilde, at det formo-
dede UFO også er set på det norske
fastland. Det drejer sig om observa-
tionen fra blandt andet Finmark og
på Bodø.
— For fastlandsobservationer-
nes vedkommende står det helt fast,
at der er tale om russiske forsøgsra-
ketter, skudt op omkring Lenin-
grad, skriver avisen.
Uenighed
Men denne forklaring har ikke
bragt enighed om, hvad det var,
som Terje Nubbdal fotograferede
den oktober-nat i Longyear-byen.
Nordlysforskere, som har op-
holdt sig på Svalbard, har således
også haft lejlighed til at se billeder-
ne, og de mener med sikkerhed, at
der ikke er tale om nogen raket.
— Havde det været en raket,
skulle man have kunnet se den glø-
dende udstødning fra rakettens mo-
tor på billedet, siger disse forskere.
Så selv om det efter tidspunktet
godt kan passe, at det er en russisk
raket, som er kommet på filmen,
hersker der altså fortsat uenighed
blandt de lærde om fotografiets
sande natur. p.
f--------------------------'
Giv vinteren en varm
velkomst med Medima
angora-sundhedsundertøj.
Svalbardimi UFO
russit rakitterinerlugu
Nordisk Institut for Videnskabelig Forskningip qilam-
mi eqqumiitsoq taanna suusimassanersoq eqqoriarpaa
UFO siorna oktoberimi Svalbardi-
mi illoqarfimmi Longyearbyenimi
assilineqartoq tassaasimasinnaa-
voq russit rakittiat Leningradip eq-
qaaniit igeriunneqartoq. Tassaagu-
naranilu nalunartoq eqqumiitsoq
soorlumi taamaattuusutut AG-mi
ilanngussimagipput silarsuarmi a-
viisit avannarlersaanni Svalbard-
postenimi assilineqarsimanera
tunngavigalugu.
Videnskabelig Forskning og Op-
lysningip paasisai tunngavigalugit
Svalbardposten taanna pillugu al-
laaserisaqaqqippoq oqarluni
UFO-sorisaq taanna norgettaaq
nunavittaani takuneqarsimasoq.
Tassalu ilaatigut Finmarkimi Bod-
ømilu takuneqarsimalluni.
— Nunavimmi takusat qularna-
runnaarsippaat taanna tassaasoq
russit rakittiat misiligut Lenin-
gradip eqqaaniit igeriunneqartoq,
aviisi taama allappoq.
Isumaqatigiinnginneq
Nassuiaalli taanna pissutaalluni i-
sumaqatigiigunnaarutigineqarsi-
mavoq Terje Nubbdalip oktoberi-
mi unnuakkut Longyearbyenimi
assilisaa sunaanersoq.
Arsarnernik misissuisartut taa-
manikkut Svalbardimiittut assilisat
takusimavaat isumaqarluinnarlu-
tillu rakittiunngitsoq.
— Rakettiusimagaluarpat moto-
riata annilaarfiata aamaarnera as-
simi takuneqarsinnaassagaluar-
poq, ilisimatuut oqarput.
Naallu russinit rakittiutigineqar-
simanissaanut piffissaq naleqqul-
luinnaraluartoq taamaattoq ilisi-
matuunit suli isumaqatigiissutigi-
neqanngilaq assilineqarsimasoq su-
narpiaanersoq.
Hvert ar plages tusinder af
danskere af smerter på grund af vort
kolde og fugtige vinterklima.
Et af de bedste midler til lindring be-
står ganske enkelt i at isolere krop-
pen, således at man holder på krops-
varmen de steder, hvor kulden gør
ondt.
Medima angora-sundheds-
undertøj er skabt netop til dette
formål, og virker som et klima-
anlæg for Deres krop. Og gør
godt, hvor kulden gør ondt.
Medima er let og luftigt
at gå med, det fylder ikke, er
slidstærkt og tåler maskin-
vask ved 30 grader.
Se det store udvalg hos:
BRUGSEN NUUK
6 NR. 3 1984
ATUAGAGDLIUTIT