Atuagagdliutit - 18.01.1984, Blaðsíða 38

Piniariartarfimmiit ullorsiutit:
Tusagassat
imerpalasut
Qanittukkut Kalaallit Nunaata ra-
diuatigut eqqartorneqarpoq Ka-
laallinngooq Nunaat kalaallillu pil-
lugit nunani allani ilisimatitsiso-
qanngippallaartartoq.
Tassunga tunngatillugu 1981-imi
junimi Kangerlussuarmi misigisara
quianartoq eqqaalerpara.
Timmisartumut Danmarkimeer-
sumut ilaallutik tikipput tusagassi-
ortorpaaluit pilersaarutillu malillu-
git ulloq taanna ingerlaqqittussaal-
lutik. Nunanit avannarlerneer-
suupput kitaanilu illoqarfinnut as-
sigiinngitsunut ingerlasussaallutik,
Kalaallit Nunaat inuilu pillugit al-
laaserinnittussaannguatsiavillutik.
Tusagassiortut ilaat ataasitorsi-
maartut nalunanngillat — tassami
timmisartumut ilaasimasut taa-
maakkajuttartut naluneqanngilaq
— silalu peqqutaalluni ulloq taan-
na ingerlaqqinnissartik qularnarsi-
galuttuinnarmat ilaasa iluatsiinnar-
lugu imerniartarfiup imigassaatai
killilersugaannguanngitsut ernger-
lutik saareerpaat.
Ilaat oqaloqatigitsiarpara, oqa-
luttuuppaangalu ulluni tallimani a-
ngalaartussaallutik assullu paasisa-
qassangavoq.
Unnulersoq nalunaarutigineqa-
riasaarpoq tusagassiortut aallarsin-
naanngortut, tassalumi ornigassa-
minnut siullermut aallannguakku-
lupput.
Aqaguani ullaakkut neriniartar-
fimmut iserama takulerpara tusa-
gassiortut ilaat neriviup igalaar-
suup killinganiittup killingani is-
sialluni silammut isigaluni assut in-
ngiasunnguatsiartoq, tassami se-
qinnersorsuummat. Nalunngilara
nunat avannarliit ilaata aviisiisa
borgerligiusut ilaanninngaanneer-
suusoq, tamannali maannakkut pi-
sunut peqqutaagunanngilaq.
Ilisarisimangaatsiarakku ilassiu-
mallerpara. »god morgen«-eereer-
lutalu annilaangarpaluttutut neri-
sarfimmi qinitsiarpoq eqqumiigin-
nguatsiarlugu ilaminik takusaqar-
sinnaannginnini. Uangalu oqalut-
tuuppara ippassaammalli unnuk-
kut aallarsimasut.
Oqarpiassanani assulli paatsuu-
ngarpasilluni eqqissiveqanngilluni-
lu danskvanditukkami pingajus-
saat piumarpaloqalugu imerpaa.
Taamaalluni nerrivik qarsullugu
peqiimeriarluni assut isertorpasil-
luni annilaangarpasillunilu qinerta-
riarluni oqarpoq: »Utoqqatseralu-
arpunga... kisianni oqarfigisinnaa-
vinga... imaattu... aa oqarfigisin-
naavinga... øh... sumiittungaana...
ima, illoqarfik sunaana?
Skjoldungen, 1. maj 1983
Roland Thomsen
tunuleKutaralugo
nunartik kisiat
ukiut ukua 30-it sujornagut
KinersineK pisimavoK imatut
nipilik,
inatsissartunut ima isumalik:
kalåtdlip isumå tusåsagigput
uvagut
nunåne icavdlunåt
inatsisiliortugut.
ukiut ukua 30-it sujornagut
ingisimassut angutit
sujugdliuvdlutik
nunåne icavdlunåt
inatsisiliortunut,
suliaK tiguvåt tipisiorneicaratik,
tunuleKutaralugo nunartik kisiat.
ukiut tåukua 30-it iluane
pisimassut amerdlaKaut, ila
tupingnaKaut.
kalåtdlit isumåt
tusarneKartalerame
peroriartulerpoK kåkaginaKalune,
inatsisiliortalerput kisa uvdlume.
kåkaginavigsumik
perorsimavugut,
tutsiåinaK Kangale issigilerpagut
KinerKusårtut uvdlume
inatsisiliortunut.
nipait tusåvagut, tipitik taigorait:
uvanga uvampunga,
OKatsiartaraut.
sarssuatitatigut issigilerpagut
ilånguat
ajoKuserneKarsimavdlune,
naviasungnavigsumik
Kinersissartunut.
perorsimåssuseK ajortumut
pinerdlune?
pakatsisimanaK ila
Kinersissartumut!
perorsimåssuseK peKinane
ajortumut,
KinerKusårumårtut puigoKinagit.
sujugdliuvdlutik ingisimassut
angutit
tunuleKutaralugo nunartik kisiat.
najugsimavdluta
Kinersissarsimavugut.
J.M.
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
taimåingila?
inuit igpingnautimingnik ta-
kungnigsinaujungnaerångamik
ilumingnit aseroriartulersarput.
uvagut inuiånguit sivitsortoK
tusagakulusimavugut. Kamuna
sajugpitdlagtitausimagavta u-
kiunut nutårdluinarnut tåsså-
ngåinaK pulanivta kinguneri-
ssånik. akissugssauvfilerneKa-
rumångineK méraussiarineKar-
nerdlo måtdlatigissarsimava-
vut. manale nangminerssorne-
rulersimavugut akissugssauvfe-
Kartumigdlo akornavtine pi-
ssutsit suniuteKarfigisinauler-
dlugit.
ilerKuningme pissutsinigdlo
pitsaussunik pigissaKarpugut i-
lisarnautigissavtinik kalåliussu-
sermut. inugsiarnerneK, uner-
KaringneK, ikiuiumatussuseK a-
ma avdlat pigissåinik inimigi-
ssaKarneK kalåtdlit ilerKorait
Kangånltdle. uvdlumikutdle pi-
ssutsit imailersimåput årdleri-
narsisimavdlune tamåko tang-
mariartulernigssåt.
taimaingmat måna pivfigsså-
ngorsimavoK ingmut Kiviåsav-
dlune igpingnautigissat takuju-
mavdlugit aperalune: taimåi-
ngila?
tamånaluna sujunertaralugo
isumersoKatigigdlutik katerssu-
tarsimassut ukussut: H.C. Pe-
tersen, Isak Heilmann, Ulrik
Rosing åma Jørgen Fleischer
aulajangersimassut aperKutinik
OKatdlisigineKarsinaussunik
sarKumiussissarniardlutik.
månamit Kåumåmut atau-
siardlune AG-kut sarKumiussi-
ssoKartåsaoK ima KuleKutser-
dlugo: taimåingila?
Dagbogsblade fra en fangstplads:
Våd information
Der har i den senere tid i Grønlands
Radio været fremført udtalelser om
den i udlandet manglende informa-
tion om Grønland og grønlændere.
I den forbindelse kommer jeg i
tanke om en lille norsom oplevelse,
jeg havde i Søndre Strømfjord i juni
1981:
Et hold journalister ankom med
Danmarksmaskinen og skulle efter
planen videre samme dag. Det var
bladfolk fra de andre nordiske lan-
de, der i en eller anden anledning
skulle på en rundtur til nogle grøn-
landske byer. Vel med det formål at
kunne fortælle deres læsere om
Grønland og de mennesker, der be-
bor dette land.
Flere af journalisterne var i løftet
stemning. Noget, som selvfølgelig
ikke kun folk af denne proffesion
bliver af at flyve. Og da det var
tvivlsomt, om holdet på grund af
vejrsituationen kunne komme vide-
re samme dag, benyttede nogle af
dem lejligheden til at vise deres af-
slappede forhold til restaurationens
udvalg af spirituøse drikke.
Jeg fik en sludder med en af dem,
og han kunne fortælle, at de skulle
på en fem-dages rundtur. Man ville
få meget at se, og man ville kunne
hente en masse informationer på
denne tur.
Først på aftenen blev der pludse-
ligt meldt om afgang til journali-
sternes første bestemmelsessted, og
de tog afsted.
Næste morgen, da jeg kom ned i
restauranten, så jeg en af journali-
sterne sidde ved et bord ved et af de
store vinduer og misse med øjnene i
det skarpe solskin. Han repræsen-
terede blandt andet en borgerlig
avis i et af de nordatlantiske lande
— hvilket selvfølgeligt i øvrigt ikke
har noget med hændelsen at gøre.
Da jeg kender ham en del, syntes
jeg, at jeg ville benytte mig af lejlig-
heden til at hilse på. Efter de sæd-
vanlige indledende »god morge-
ner«, sad han lidt og kiggede sig un-
dersøgende og nervøst omkring i re-
stauranten. Han sagde, at han
fandt det besynderligt, at ingen af
de andre fra holdet kom ned til
morgenkaffe. Her kunne jeg med-
dele ham, at de vistnok var taget af-
sted aftenen før.
Han sagde ikke meget, men vir-
kede noget desorienteret og urolig
og drak begærligt af sin tredie
danskvand. Og idet han bøjede sig
ind over bordet, så ud som om han
skulle fortælle mig en vigtig hem-
melighed, kiggede han sig nervøst
omkring og sagde så: »Undskyld,..
men, kunne du sige mig ... jeg me-
ner ... oplys mig ... øh ... hvad er
det for et sted, dette her. Hvad er
det for en by, vi er i?«
Skjoldungen, den 1. maj 1983
Roland THomsen
Quj assut
Ukiarmi atugarliorninni misi-
ginneqataasorpassuit sinerissa-
mi tamani qamannga pisumik
qutsavigingaarpakka. Taama-
tullu juullimi ukiortaassamilu
pilluaqqussutit allagarpassuillu
tigusartakkakka tuppalliutigi-
ngaartakkakkalu qujassutigi-
ngaarpakka. Tamanut pilluaq-
qusingaarpunga ukiortaamilu i-
serluarnissamut kissaassillunga
tamassinnut qujangaarlunga i-
nuulluaqqusivunga.
Asasersi Augusta Lund,
Qaqortoq.
38 NR. 3 1984
A.TUAGAGDLIUT1T