Atuagagdliutit - 08.02.1984, Blaðsíða 23

Aron Nielsen
fra KangeK

'en glemte konstruktør af Grønlands første sejldugsjolle
Sang i efteråret omkring midten
aVj t°ber måned meddelte radio-
Kan6n’ ^ron Nielsen, tidligere
d„ SeK, nu Nuuk kommunes al-
°nishjem, havde fyldt 75 år.
Nu ^ den ældre generation af
ker, kommunes beboere, ja, sik-
Ve °§så for en stor del af den
Arogrun'an^ske befolkning må
ren naaveværet velkendt som erfa-
re .^Stig sømand, idet han i
ter ge ar havde været en meget ef-
0mlPUrSt kendtmand og rejsefører
er °rd på forskellige togtefartøj-
£eldfen ^ron Nielsen — som mange
t grønlændere sikker fore-
le rn ^Cr at kende ham eller huske
d J11,Var den mand, der i samarbej-
ToK-6^ a^0de bygdefælde Apollo
idé lassen> har stået for den geniale
let me? at konstruere og bygge »et
da’ pk'ndbetrukket fartøj«, der i
■tenrt '"dt var'erende udformninger
Gr QeS °g bruges over det meste af
(i,,0n*and med betegnelsen »sejl-
u8sjollen«.
^ev°lutionerende betydning
nyskabelse i det vestgrøn-
l^ri ske erhvervsliv, som for om-
haf ® 40 år siden mildest talt havde
båd rev°*ut>onerende betydning
^socialt og økonomisk for en
Og af den grønlandske fanger-
ble ^k^rbefolkning, var i tidens løb
jah,et dl en naturlig afløser for ka-
ge^*1 °g konebåden, der som føl-
^ QCn flllprpHa an martnacl'PQMar
geJ~-
Ujean8 af sortsidebestanden måske
h;
dagdrømme om nordbo-renæssan-
ce netop skulle lande ved KangeK og
havde således været med til at spo-
lere KangeK-befolkningens æld-
gamle fangermoral).
En langvarig krig
Men spildt mælk skal man som be-
kendt ikke græde over, og Hans
Egede var jo heller ikke af det vær-
ste. På spørgsmål af, hvad Aron og
hans makker havde fået ud af deres
ulejlighed med at tegne, bygge og
prøvekøre sejldugsjollen, svarede
Aron Nielsen, at han selv og forhå-
bentlig også Apollo i sin tid havde
haft mange hyggelige snak med
mange forskellige mennesker rundt
omkring i Grønland om sejldugs-
jollens udformning og tilblivelse.
Derudover var Aron og Apollo en
dag blevet inviteret til Godthåbs
gamle kommuneråd, hvor de to
UmiåraK otdtsuvdlunilo imarsiutigkuminartuvoK.
Sejldugsjollen er en let og sødygtig båd (Arkiv)
fangere fik tildelt en pengegave på
150,- kroner hver. Ved samme lej-
lighed var der en og anden, der
snakkede om en »stor medalje«,
når Danmark igen kunne blive be-
friet for Hitlers soldater. »Men«,
sluttede Aron sin kortfattede beret-
ning, »krigen havde også været
langvarig«.
Nej, krige er vist ikke nemt at
stoppe, sørgeligt og tragisk. Men vi
har heldigvis et landsstyre, der ved
hjælp af diverse afdelinger har rige
muligheder for at vise anerkendelse
og opmuntring, ligesom vi i dag har
en rig kommunalbestyrelse — for
ikke at tale om KNAPK og AAK,
der nødvendigvis må have øjnene
åbne for selvstændigt lokalt initia-
tiv. Erik Lyberth
»Sorsunnata« holder
landsmøde i sommer
— Vi kan ikke i længden føre fredssagen fra et
skrivebord, siger en repræsentant for fredsgruppen
en allerede en menneskealder
’Sere indtrufne drastiske tilba-
ui ng;
hjyi'kaldeligt havde tabt terræn og
dermed afstedkommet stor
mjij ke bos utallige eskimoiske fa-
verHer rur>dt omkring i den arktiske
ført en- Dette havde i al fald med-
den en aheldsvanger forringelse af
s0tr.yest8rØnlandske levestandard,
det kulminerede omkring udbrud-
a 2. verdenskrig.
ne?et Var også på baggrund af den-
rjKp :r8e'ige periode af vort tusindå-
afhængighedsforhold til havet
A Pattedyrene, at Apollo’s og
der n s skelsættende idé måtte vur-
let es °g værdsættes, ideen med et
dg’.^uøvredygtigt fartøj, der hav-
at » ajakkens egenskab med lydløst
tidi nnehste sig ind på byttet, sam-
be gt med at fartøjet uden megen
*and£er kunne transporteres over
en ., °8 is, foruden at det selv havde
ke ringe lasteevne.
tiirLejldu8sj°!len er efter min me-
Uedi Ct værchgt bevis på, at det nu
haf,agte bosted, KangeK, havde
bgf0]?n .yderst aktiv og initiativrig
der .kning, der igennem århundre-
fet jJa> m^ske årtusinder havde væ-
Orøniand til at hævde sig som en af
ons,lands mest stabile og traditi-
(SynriUndne fangerbefolkning,
at gode Hans Egede med sine
Den grønlandske fredsbevægelse
får nu en strammere organisatorisk
opbygning. Det sker for at styrke
bevægelsens muligheder for at mar-
kere nedrustnings- og fredssyn-
spunkter overalt i den grønlandske
befolkning.
— Vi kan ikke i længden føre
fredssagen fra et skrivebord, men
må have oprettet en række lokalaf-
delinger for at komme videre, og
det er den organisatoriske opgave,
vi nu prioriterer højest, siger Balt-
ser Andersen, Sorsunnata.
Sorsunnata vil for at styrke orga-
nisationen og få fredssynspunkter-
ne ud til en bredere offentlighed af-
vikle et landsmøde i sommeren
1984.
Det er så meningen, at de forskel-
lige kontaktpersoner og lokalgrup-
per skal sende repræsentanter til et
fællesmøde for alle fredsafdelin-
gerne i grønland. På et medlems-
møde i Sorsunnata i Qasigiannguit
er det derfor blevet besluttet, at det
første landsmøde skal afvikles i Qa-
sigiannguit mandag den 23. juli og
tirsdag den 24. juli.
— Vi finder det rimeligt at place-
re landsmødet her, fordi bevægel-
sen startede herfra og fordi hele det
nuværende forretningsudvalg be-
finder sig her. Men det spiller da og-
så en rolle, at der er planer om at
holde det årlige Aasivik-stævne i
nærheden af Qasigiannguit i mid-
ten af juli, siger Baltser Andersen.
Han mener, at en del af deltagerne i
Aasivik-stævnet kunne være inte-
resserede i at medvirke ved Sorsun-
nata’s første landsmøde, for der-
med at give fredsbevægelsen et
bredt og solidt arbejdsgrundlag. Af
praktiske grunde har Sorsunnata
derfor valgt landsmødedatoer lige
efter Aasivik-stævnet.
Sorsunnata oplyser endvidere, at
støttebidrag er velkomne. Postgi-
ro-adressen er:
Sorsunnata, Blok G 36,
3951 Qasigiannguit,
Giro nr. 2 37 80 00
rereroruteKant
ATUAGAGDLIUTINE
. aktlersinauvoK \
SAS
nersornaasigaasoq
Timmisartuussisarnerup »Oscar«-
ia januarip 19-ianni SAS-ip New
Yorkimi qullersaanut tunniunne-
qarpoq. Nersornaat akimasoq
taanna nunani tamani inuutissar-
siortut pisisartullu atuagassiaannit
Air Transport World-imit SAS-i-
mut tunniunneqarpoq »sutigut ta-
matigut ingerlatsilluarsimaneq«
aammalu »angalasunik sullissil-
luarsimaneq« kiisalu »silarsuarmi
timmisartortitseqatigiiffiit pitsaa-
nersaannut ilaaneq« pissutigalugit.
SAS-ip New Yorkimi nalliuttor-
siutigineqarnerata nalaani timmi-
sartortitseqatigiinnut ilaasut su-
miittulluunniit tamarmik
champagne-tortinneqarput. Ta-
mannali nunatsinnut nunatsinniillu
ilaasartut ajoraluartumik misigin-
ngitsoorpaat pissutigalugu timmi-
sartortitseqatigiit ukiuunnerani
taamaallaat ataasinngornikkut, pi-
ngasunngornikkut tallimanngor-
nikkullu timmisartuussisarmata.
Officielt
Under 10. januar 1984 er der i Aktiesel-
skabsregisteret, Afdelingen for Anparts-
selskaber, optaget følgende ændringer
vedrørende »ASX 2433 ApS« af Godthåb:
Prokurist Harald Magnar Aarseth (for-
mand), Snopenesvågen 28, 6017 Åsestran-
da, Norge, advokat Carl Evald Eriksen
Toft, Fjeldvej 16, samt medlem af direk-
tionen Carsten Højer Jensen, Niels Ham-
mekensvej 45, begge af Godthåb, Grøn-
land, er indtrådt i bestyrelsen. Under 25.
juli 1983 er selskabets vedtægter ændret.
Selskabets formål er at drive handel, hånd-
værk og industri og dermed beslægtet virk-
somhed. Indskudskapitalen er fordelt i an-
parter på 1.000 kr. eller multipla heraf.
Hvert anpartsbeløb på 1.000 kr. giver 1
stemme. Bestemmelserne om indskrænk-
ninger i anparternes omsættelighed er
ændret, jfr. vedtægternes § 3. Selskabet
tegnes af bestyrelsens formand i forening
med en direktør eller af den samlede besty-
relse.
---oOo-----
Under 3. januar 1984 er følgende ændrin-
ger optaget vedrørende »F. BRØNDUM
VVS, GRØNLAND ApS« af Godthåb:
Michael Keldsen er udtrådt af, og advokat
Knud Bruun-Petersen, Box 249, Godthåb,
Grønland er indtrådt i bestyrelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 26. januar 1984.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 6 1984 23