Atuagagdliutit - 07.03.1984, Blaðsíða 6

(Fortsat fra forrige side)
— Det, som artikel 8 siger, er føl-
gende: Hvis TAC-en for torsk ved
Vestgrønland kommer op over
75.000 tons, og hvis den grønland-
ske fiskerflåde ikke har kapacitet til
selv at fange den, skal vi tilbyde EF
20 procent af overskuddet.
— Vi skal altså først have over-
skredet vor fiskerflådes kapacitet,
inden dette spørgsmål bliver aktu-
elt, og TAC-en skal være over
75.000 tons. Derefter er det kun 20
procent, vi er forpligtet til at tilby-
de, og tilbuddet skal yderligere
foregå, så der fra EF ydes en »rime-
lig« betaling. Ordet rimeligt skal i
denne sammenhæng forstås såle-
des, at betalingen skal være mindst
lige så god som den, der i øvrigt er
fastsat i fiskeriaftalen.
Penge til erhvervslivet
AG: — Endnu er det jo usikkert,
hvad Landstinget vil sige til aftalen
med EF, men hvis vi nu forudsæt-
ter, at den går igennem, hvad vil I så
bruge de 216 millioner kroner til,
som årligt skal komme fra EF?
Lars Emil Johansen: — Lad os
med det samme slå fast, at det jo er
Landstinget og ikke landsstyret,
der bestemmer, hvad der skal stå i
finansloven. Og da vi ikke ved, om
aftalen går igennem, er der ikke fra
landsstyrets side udarbejdet deta-
ilplaner for, hvad vi kunne tænke
os at anvende pengene til.
— Men når dette er sagt, skal det
også siges, at vi i landsstyret ser de
216 millioner kroner som en mulig-
hed til at give Grønlands erhvervsliv
en meget tiltrængt saltvandsind-
sprøjtning.
— Jeg erindrer om, at vi pr. 1. ja-
nuar 1985 står for at skulle overtage
den måske allermest betydelige sek-
tor, der hidtil er blevet overdraget
fra staten til hjemmestyret. Nemlig
KGHs produktions- og eksportdi-
vision.
— Siumuts politik har hele tiden
sigtet mod at udbygge såvel hjem-
memarkeds- som eksporterhverv
baseret på landets levende ressour-
cer, og denne politiske målsætning
er der ikke rokket ved.
— Erhvervsudviklingen vil altså
få meget høj prioritet i vort oplæg
til anvendelse af midlerne fra EF,
dersom Landstinget siger ja til fi-
skeriaftalen og de 216 millioner
kroner i økonomisk kompensation.
— Lad os lige vende tilbage til de-
batten omkring folkeafstemningen
den 23. februar 1982. Den gang var
der mange EF-tilhængere, der spå-
ede om økonomisk kaos efter ud-
meldelsen. Der blev talt om tilstan-
de, hvor vi ikke ville være i stand til
at finansiere uddannelsessystemer-
ne, hvor yderdistrikterne forsy-
ningsmæssigt ville komme til at lide
nød, og hvor visse egne endda efter
de værste sortseeres mening helt
måtte afskrives.
— Disse dystre profetier er elimi-
neret med den aftale, der er lagt op.
En fiskeriaftale, hvor der ydes
kompensation i rede penge.
— Vi må også lige huske på, at de
tilskud, som Grønland hidtil har få-
et fra EF, har været målrettede be-
løb til de projekter, som EF har gi-
det finansiere, hovedsageligt inden
for forbedringer af infrastruktu-
ren. Her er der tale om 216 millio-
ner, som grønlandske myndigheder
selv kan prioritere og anvende.
— Og i denne sammenhæng vil
jeg da gerne bekræfte, at landssty-
ret lægger afgørende vægt på en høj
prioritet for fiskeri-, fanger- og få-
reholdererhvervet samt ikke mindst
fiskeindustrien.
Lettere at »tøjle« rovfiskeriet
AG: — Man har tit haft indtrykket
af, at EF-fiskerne praktiserer rovfi-
skeri som en leveregel, snarere end
som en undtagelse. Hvordan ser
Grønlands muligheder ud for at
komme dette uvæsen til livs under
en fiskeriaftale som den, 1 nu har
forlangt?
Lars Emil Johansen: — De er af-
gjort bedre end under de nuværen-
de tilstande. To ting bør siges, ind-
en vi går dybere ind i denne proble-
matik: — For det første er der tale
om, at Grønland overtager fiskeri-
jurisdiktionen ved midnat natten
mellem den 31. december 1984 og
den 1. januar 1985. Altså er ANI-
SA-kravet »Aldrig mere EF-hav«
virkeliggjort på dette tidspunkt.
— For det andet vil jeg gerne ud-
trykke min beundring for den må-
de, fiskeriinspektionen har været
kørt på i de senere år. Fiskeriin-
spektionen har udført et glimrende
arbejde, selv om der ikke har været
de bedste muligheder for at hånd-
hæve bestemmelserne.
— Men det er også en kendsger-
ning, at vi både kan og vil gøre no-
get for at bedre vilkårene for fiske-
riinspektionen. Med hensyn til
sanktionsmulighederne arbejdes
der i øjeblikket på en revision af
loven om ikke-grønlandsk fiskeri
ved Grønland. Det er den ene side
af kommende forbedringer. Den
anden side ligger i den kendsger-
ning, at Grønlands Hjemmestyre
som licensudstendende myndighed
har mulighed for at fastsætte licens-
betingelser. Og her er der en oplagt
mulighed for at stramme bestem-
melserne op.
— Jeg mener, at vi bør gå i en ret-
ning, som vi for eksempel kender
det fra Island. Fra landsstyrets side
vil vi gerne være med til regler, der
simpelt hen forbyder gentagelses-
syndere at fiske i vore farvande. Og
en sådan bestemmelse vil garanteret
have en langt mere afskrækkende
virkning end tilfældet er for de nu-
værende beskedne bøder.
Norden og investeringsbanken
AG: — Du har tidligere sagt, at
denne fiskeriaftale med EF ikke
lægger begrænsninger på for ek-
sempel et udvidet samarbejde med
det øvrige Norden. Har du konkre-
te eksempler på et sådant muligt
samarbejde?
Lars Emil Johansen: — Ja. Og
der er ikke blot tale om teoretiske
eksempler, men om helt konkrete
ting. Vi har fået en bevilling fra
Nordisk Ministerråd til et forsøgs-
projekt omkring kammuslinge-
fiskeri. Da ministeren for nordiske
anliggender, miljøminister Christi-
an Christensen for nyligt var her i
landet, har jeg orienteret ham om
vores stilling. Og der er jo heller in-
gen nyhed, at man inden for det
nordiske samarbejde arbejder med
planer om en erhvervsudviklings-
fond netop for det vestnordiske
område. Altså Grønland, Island og
Færøerne.
— Men jeg vil da i denne forbin-
delse også gerne gøre opmærksom
på mulighederne fra Den europæi-
ske Investeringsbank. Ganske vist
havde vi ikke lejlighed til at for-
handle med banken under vort se-
neste besøg i Bruxelles. Men gen-
nem vore kilder i det danske uden-
rigsministerium har vi fået tilsagn
om, at bankens dør står åben for
Grønland, også efter at vi er ude af
EF.
Konsekvenser af et nej
AG: — Hvad vil konsekvenserne
blive, dersom Landstinget siger nej
til fiskeriaftalen?
Lars Emil Johansen: — Den helt
oplagte konsekvens bliver, at vi må
finde os i at være medlemmer af EF
i et noget længere tidsrum. Betin-
gelsen for at få ratificeret aftalen,
så den træder i kraft ved årsskiftet,
er en endelig underskrivelse på
Landstingets kommende møde.
AG: — Der har været røster
fremme med krav om nye forhand-
linger. Hvordan vurderer du dette
krav?
Lars Emil Johansen: — Et sådant
krav ville stille Grønland i et meget
dårligt lys. Tænk på, at vi over for
EF har krævet forhandlingerne til-
endebragt netop inden 1. marts med
henblik på ratifikations-procedu-
ren. Dette krav blev taget alvorligt1
Bruxelles, hvor man faktisk oppede
sig for at få forhandlingerne gen-
nemført. Kommer vi nu og kræver
genforhandling, svarer det til, at vi
direkte siger: »Det haster for resten
alligevel ikke så meget med at kom-
me ud af EF«. Det er en situation,
som vi i landsstyret i hvert fald ikke
kan leve med. p■
Audi og Volkswagen
giver Dem godt greb
om vinteren.
Vore biler har både forhjulstræk og selvstabiliserende
styretøj. Det første hjælper Dem med at komme
gennem sneen, det andet hjælper med at holde
Dem på vejen i glatføre.
Audi-p aamma
Volkswagen-ip ukiuunerani
sarrinaveersaartissavaatsit.
Biilivut assakaasumikkut siorlertigut ingerlateqarput
aquutimikkullu isumannaallisaateqarlutik. Siulliup
aputikkut ingerlaluartissavaatit kingulliullu
quasarturniluunniit sarrisoornaveersaartissallugit.
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 - 18 67 33 -Telex 69759 Nordau
6 NR. 10 1984
ATUAGAGDLIUTIT