Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.03.1984, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 07.03.1984, Blaðsíða 26
Oqallinneq • Debat___________ issigititsinerup suninera imigagssamik atuineic/atornerdlui- neK landstingip upernåmut atautsi- minigssåne OKatdlisigineKåsaoK, Kavsigssåme tauva. kinguårlt atautsit ingerdlane- ringnåne Kalåtdlit-nunåne imigag- ssamik årKigssussinerit ardlalig- ssuit misigisimavavut, årKigssussi- nerit tamarmik inuit imigagssamik atornerdluinerisa kigdlilivfiginiar- neKarnigssånik åmalo imigagssa- I løbet af een enkelt generation har vi i Grønland oplevet adskillige spi- ritusordninger, som alle sigtede på en begrænsning af misbruget samti- dig med, at man har forsøgt en form for opdragelse af befolknin- gen til en fornuftig omgang med spiritus. Det lader imidlertid til, at disse gode intentioner ikke har bå- ret frugt. Samfundet har i vor generation oplevet en rationering, hvor bor- gerne var opdelt i tre kategorier (fangere, bestillingsmænd og dan- skere). Efter ophævelsen i 1954 kunne enhver frit købe den spiritus de havde lyst til og brug for. Denne ordning afløstes i 1979 af en ny form for rationering, en de til- stræbte, om man vil, »mere retfær- dig« end den første. Denne ophæ- vedes i 1982. Alt imens er spiritusproblemet som følge af misbrug vokset støt og har nu antaget groteske og uhygge- lige dimensioner. Forskellige mu- ligheder for afhjælpning har været forsøgt eller diskuteret — og pro- blemet har i det hele taget været vendt og drejet på enhver tænkelig måde. Diskussionen bærer efter- hånden præg af gentagelser indtil trivialitet, alt imens problemet sta- dig vokser. Vi er i Grønland blevet verdens- kendte som det mest spiritusmis- brugende folk i verden. Det er klart, at et så stort misbrug medfører et stort og stadigt voksende forbrug af penge til finansiering af misbruget. — Samtidig skriger vi efter flere subsidier fra Danmark og EF. — Vi får allerede store subsidier fra de to nævnte steder, men vores sam- fundsregnskab ser ikke desto mind- re meget slemt ud. — Her tænker jeg specielt på de store restancer. De penge som skulle have været an- vendt til betaling af bolig, varme, lys, skat, børnebidrag m.v. bruges til spiritus. Pengene går med andre ord i den forkerte kasse. Landsstyremedlem for sociale anliggender har aflagt besøg på Færøerne for at se nærmere på den der gældende spiritusordning. Hun lader til at gå ind for indførelse af denne ordning i Grønland og vil forelægge spørgsmålet om en even- tuel indførelse til drøftelse på lands- tingets forårssamling. Det er også en restriktion, som umiddelbart ser mik ingassagtajångitsumik atuisi- naulernigssånik sungiussisitsiniar- tut kinguneKångitsorsimåput. i- nugtaoKatigingne kigdlilersuineK ajungitsut kinguneKångitsorsimå- put. inugtaoKatigmgne kigdliler- suineK sujugdleK erKaimavarput, tåssane inuit åssiglngitsut pingasu- ngordlugit avguarsimåput (piniar- tunut, bestillingsmandinut Kavdlu- nånutdlo), tamarmik åssigingitsu- tiltalende ud, fordi den vil kunne medvirke til at begrænse eller even- tuelt stoppe det forhold, at pengene bruges de forkerte steder. Når man imidlertid ser på bagsiden af medal- jen må man hurtigt konstatere, at en sådan ordning ville kræve så stor en administration, at man uvæger- lig må spørge, om ordningen ville kunne gennemføres uden alt for mange og store vanskeligheder. Jeg tror, at jeg for mit eget vedkom- mende må sige nej, så hellere total- forbud. Selv om totalforbud også ville indebære store og nye proble- mer, har det dog den ubestridelige fordel fremfor andre restriktioner, at den ikke kræver nogen form for administration. (Hermed ikke sagt, at jeg går ind for totalforbud). Der er mig bekendt een eneste ud- vej — som formentlig også vil blive den vanskeligste at gennemføre — men som aldrig er blevet inddraget i spiritusbegrænsningsdiskussionen: »Eksemplets magt«. Jeg ser i den forbindelse bort fra smil og be- mærkninger såsom »naivt«, »lat- terligt« o.s.v. Diskussionen omkring spiritus- misbrug og deraf afledte problemer indhylles og omgærdes af en fantas- tisk dobbeltbundethed. Det er altid »de-andre-og-ikke-mig-selv« ind- stillingen. Hjemmestyret kører en spiritu- skampagne, hvilket isoleret set er udmærket. Vi ved imidlertid også, at oplysningsarbejde er noget af det mest utaknemmelige, der er til, for- di det så godt som aldrig viser synli- ge resultater på kort sigt. Det skal dog med, fordi det — heldigste til- fælde — kan give positive resulta- ter. Men oplysningskampagner som den igangværende spiritu- skampagne hjælper utvivlsomt in- direkte på mange mennesker, idet den forhåbentlig får mange til at tænke sig om en ekstra gang. Når hjemmestyret har en spiri- tuskampagne kørende, hvor mange ansatte arbejder intenst med kam- pagnen og som koster samfundet millioner af kroner, burde vi alle — OG IKKE MINDST HELE HJEM- MESTYRET MED SINE MANGE AFDELINGER — slutte op om kampagnen, ikke blot i ord, men også i gerninger. Det er her »eks- emplets magt« kommer ind i bil- ledet. Guldborg Chemnitz. nik angissusilingnik imigagssar- siagssaKartitauvdlutik. kigdliler- suinerup tåussuma 1954-ime ato- rungnaerneratigut kikutdlunit kig- dleKångitsumik imigagssarsisinau- titaulerput. taimatutdle avdlångor- titsinerigaluaK 1979-ime kigdliler- suinermik nutåmik kingumut taor- serneKarpoK kigdlilersuinermit su- jugdlermit »nåpertgutuliorneru- ssumik« sujunertaKarunartumik. tåunaleama 1982-imeatorungnaer- tineKarpoK. taimatut avdlångorartumik år- Kigssussinerit misileKagtårtuå- nguardlugit imigagssamik atorner- dluinerup kinguneranik ajornar- torsiutit agdliartorput, amilårnar- tutut oKautigineKarsinaussumik angnertussuseKalerdlutik. ajornar- torsiutinut ikiorsiniutitut periarfiu- sinaussut åssiglngitsut misilineKar- taraluarput oKatdlisigineKartar- dlutigdlo — ajornartorsiutime sut- dlunit periarfiusinaussut ilångu- ssordlugit OKaluserineKartuara- luarput. OKatdlinerdle uvdlumikut uteKagtårinertaKalingårame Kat- sungnarsmarpoK, taimåitordle a- jornartorsiut sule agdliartordlune. Kalåtdlit-nunane najugaKartu- nut nunarssuarme inuiagtut tuså- massauvugut imigagssamik ator- nerdluinerpåtut, alianaraluåssusia. ersserKigsumik takuneKarsinau- vok atornerdluinerup ima angitigi- ssup nagsatarigå åma aningaussar- pagssuarnik, atornerdluineK. — ta- matumungale peKatigititdlugo ani- ngaussanik sule amerdlanernik Danmarkimit EF-imitdlo pigssar- siortuarpugut. uvdlurm'kutdle tåu- kunångånit aningaussarpagssuar- nik pigssarsissarérpugut. taimåika- luartOK inugtaoKatigigtut aningau- ssautivtinut nautsorssutivut ajor- nardluinartumik issikoKarput. ani- ngaussat igdlunut/inigissanut, KåumarKutinut, kiagsarnermut, a- kilerårutinut, méncanut akiliutig- ssanut avdlarpagssuarnutdlo, atu- gagssaraluavut imigagssarsiutiga- lugit atortarpavut. matumane ing- mikut encarsautigåvka akiligagssa- tigut kinguåutoruterpagssuit. av- dlatut OKautigalugo, aningaussat karsimut kukussumik nåkåuput. inungnik isumagingningnerme landsstyremut ilaussortaK ungasi- sorssungitsukut SavalingmiumpoK tåssane imigagssaK pivdlugo årKig- ssussineK erssendngnerussumik påsiniaiuvigiartordlugo. sordluna årKigssussinerup Kalåtdlit-nunane atortulersisavdlugo isumaliutigisi- naugå, aperKutdlo landstingip a- tautsimlnigssånut OKaluserissag- ssatut sarKumiuniardlugo, årKig- ssussinerup atortulersineKarsinau- nigssånik isumånik påsiniauvdlu- ne. kigdlilersuinerme tåuna tusåi- nardlugo atortulersinigsså kaju- ngernartorujugssuvoK, atorner- dluinermik migdlisitsisinaungmat imalunit unigtitsivdluinarsinauv- dlune aningassat kukuvdluinartu- mik atorneKarnerånik. igdlua’tu- ngåle Kimerdloråine errnnaK påsi- sariaKarpoK åncigssuinermik ator- titsinigssaK angnertorujugssussug- ssaussoK aningaussarpagssuarnig- dlo naleKåsavdlune. taimåitumik a- pererusungnarsivoK årKigssuineK atortulersineKalisagaluarpat angi- vatdlårtunik amerdlavatdlårtunig- dlo ajornartorsiutinik nagsataKå- sånginersoK. uvanga nangmineK årKigssuinerup atortineKarnigsså någgårusugpata; taimåisagune pit- saunerusaoK imigagssap tuninia- gauncrata unitsivingnigsså pitsau- nerusaoK. måssa imigagssamik u- nigtitsivingneK ajornartorsiutinik angisunik nutånigdlo nagsataKar- tugssåusagaluartOK kigdlilersui- nemit avdlanit pitsaunerussugssau- vok, tåssame ingerlatsinermut mingnerpåmigdlunit aningaussar- tuteKartugssåungingname. (tamå- nale ima påsineKåsångilaK uvanga nangmineK imigagssap niorKutau- neranik unigtitsivingnigssaK isu- maKatigigiga). ilisimassåkale nåpertordlugit av- Kutausinaussorpagssuit ilåt atausi- tuaK — l'maKale åma ajornakusor- nerpåt ilåt — imigagssap atorner- dluneKarneranik kigdliltniarneK pivdlugo OKatdlinerme ilångune- KarneK ajorpoK: »issigititsinerup sunmera«. taimatut OKarama taku- sinauvåka inuit Kungujugtut tusau- sinauvdlugitdlo oKartut »sianipa- luk«, »tivsinåinarpoK« il. il. imigagssamingme ajornartorsiu- tit OKatdlisigineicarneråne malung- naKaoK inuit mardloKiussaussu- mik pissusilersortartut, uvanga — taimåitungilangamik nipeKardlu- tik. Nangminerssorneruvdlutik O- Kartugssat imigagssap atornerdlu- neKarneranik akiuiniardlutik ang- nertumik ingerdlataKarput. nalu- ngilarput påsisitsiniainerup KanoK ilungersunarsinautiginera åmalo suniuteKåsagune pivfigssaK unga- singnerussoK aitsåt suniutit ma- lungnarsisinaussartut, piårtumig- dlo iluaKutaunerinik malungniuto- Kåsanatik. taimåikaluartordle påsi- sitsiniaineK ingerdlåneKartuarta- riaKarpoK iluagtitsissumik iluaKU- tigssarsivfigineKartarmat. imigag- ssamik akiuiniarneK måssåkut suli- ssutigineKartOK inungnut atausiå- kånut iluaKutaussoK Kularutig- ssåungilaK, isumaliulersitsingitsor- tarnaviångilarme. Nangminerssorneruvdlutik O- Kartugssat imigagssamik atorner- dluineK akiorniardlugo ingerdlati- put, inugpålugssuit sulissoralugit millionitdlo anguvdlugit aningau- ssartuteKardlutik. taimåitumik ta- mavta tapersersuinigssarput pissa- riaKardluinarpoK — mingnerungit- sumigdlo Nangminerssorneruvdlu- tik OKartugssat sulivfingmingne ingmikortoKarfitik tamaisa peKati- galugit — OKausinåungitsukut ti- mitalivdlutigdle. tåssauna taimai- livdlune »issigititsinerup suninera« akuliuneKarsinaussoK. Guldborg Chemnitz. Officielt Under 16. februar 1984 er der i Aktieselskabs-registret optaget følgen- de ændringer vedrørende »NAUTIC SHIPPING A/S« af Godthåb: På generalforsamling den 9. januar 1984 er det besluttet at lade selskabet træde i likvidation. Bestyrelsen, direk- tionen og prokuristen er fratrådt. Til li- kvidator er valgt: Landsretssagfører Per Rønnow Kønig, Ny Østergade 7, 1101 København K. Selskabet tegnes af likvidator alene. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 24. februar 1984. Eksemplets magt 26 NR. 10 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.