Atuagagdliutit - 07.03.1984, Page 26

Oqallinneq • Debat___________
issigititsinerup suninera
imigagssamik atuineic/atornerdlui-
neK landstingip upernåmut atautsi-
minigssåne OKatdlisigineKåsaoK,
Kavsigssåme tauva.
kinguårlt atautsit ingerdlane-
ringnåne Kalåtdlit-nunåne imigag-
ssamik årKigssussinerit ardlalig-
ssuit misigisimavavut, årKigssussi-
nerit tamarmik inuit imigagssamik
atornerdluinerisa kigdlilivfiginiar-
neKarnigssånik åmalo imigagssa-
I løbet af een enkelt generation har
vi i Grønland oplevet adskillige spi-
ritusordninger, som alle sigtede på
en begrænsning af misbruget samti-
dig med, at man har forsøgt en
form for opdragelse af befolknin-
gen til en fornuftig omgang med
spiritus. Det lader imidlertid til, at
disse gode intentioner ikke har bå-
ret frugt.
Samfundet har i vor generation
oplevet en rationering, hvor bor-
gerne var opdelt i tre kategorier
(fangere, bestillingsmænd og dan-
skere). Efter ophævelsen i 1954
kunne enhver frit købe den spiritus
de havde lyst til og brug for. Denne
ordning afløstes i 1979 af en ny
form for rationering, en de til-
stræbte, om man vil, »mere retfær-
dig« end den første. Denne ophæ-
vedes i 1982.
Alt imens er spiritusproblemet
som følge af misbrug vokset støt og
har nu antaget groteske og uhygge-
lige dimensioner. Forskellige mu-
ligheder for afhjælpning har været
forsøgt eller diskuteret — og pro-
blemet har i det hele taget været
vendt og drejet på enhver tænkelig
måde. Diskussionen bærer efter-
hånden præg af gentagelser indtil
trivialitet, alt imens problemet sta-
dig vokser.
Vi er i Grønland blevet verdens-
kendte som det mest spiritusmis-
brugende folk i verden. Det er klart,
at et så stort misbrug medfører et
stort og stadigt voksende forbrug af
penge til finansiering af misbruget.
— Samtidig skriger vi efter flere
subsidier fra Danmark og EF. — Vi
får allerede store subsidier fra de to
nævnte steder, men vores sam-
fundsregnskab ser ikke desto mind-
re meget slemt ud. — Her tænker
jeg specielt på de store restancer. De
penge som skulle have været an-
vendt til betaling af bolig, varme,
lys, skat, børnebidrag m.v. bruges
til spiritus. Pengene går med andre
ord i den forkerte kasse.
Landsstyremedlem for sociale
anliggender har aflagt besøg på
Færøerne for at se nærmere på den
der gældende spiritusordning. Hun
lader til at gå ind for indførelse af
denne ordning i Grønland og vil
forelægge spørgsmålet om en even-
tuel indførelse til drøftelse på lands-
tingets forårssamling. Det er også
en restriktion, som umiddelbart ser
mik ingassagtajångitsumik atuisi-
naulernigssånik sungiussisitsiniar-
tut kinguneKångitsorsimåput. i-
nugtaoKatigingne kigdlilersuineK
ajungitsut kinguneKångitsorsimå-
put. inugtaoKatigmgne kigdliler-
suineK sujugdleK erKaimavarput,
tåssane inuit åssiglngitsut pingasu-
ngordlugit avguarsimåput (piniar-
tunut, bestillingsmandinut Kavdlu-
nånutdlo), tamarmik åssigingitsu-
tiltalende ud, fordi den vil kunne
medvirke til at begrænse eller even-
tuelt stoppe det forhold, at pengene
bruges de forkerte steder. Når man
imidlertid ser på bagsiden af medal-
jen må man hurtigt konstatere, at
en sådan ordning ville kræve så stor
en administration, at man uvæger-
lig må spørge, om ordningen ville
kunne gennemføres uden alt for
mange og store vanskeligheder. Jeg
tror, at jeg for mit eget vedkom-
mende må sige nej, så hellere total-
forbud. Selv om totalforbud også
ville indebære store og nye proble-
mer, har det dog den ubestridelige
fordel fremfor andre restriktioner,
at den ikke kræver nogen form for
administration. (Hermed ikke sagt,
at jeg går ind for totalforbud).
Der er mig bekendt een eneste ud-
vej — som formentlig også vil blive
den vanskeligste at gennemføre —
men som aldrig er blevet inddraget i
spiritusbegrænsningsdiskussionen:
»Eksemplets magt«. Jeg ser i den
forbindelse bort fra smil og be-
mærkninger såsom »naivt«, »lat-
terligt« o.s.v.
Diskussionen omkring spiritus-
misbrug og deraf afledte problemer
indhylles og omgærdes af en fantas-
tisk dobbeltbundethed. Det er altid
»de-andre-og-ikke-mig-selv« ind-
stillingen.
Hjemmestyret kører en spiritu-
skampagne, hvilket isoleret set er
udmærket. Vi ved imidlertid også,
at oplysningsarbejde er noget af det
mest utaknemmelige, der er til, for-
di det så godt som aldrig viser synli-
ge resultater på kort sigt. Det skal
dog med, fordi det — heldigste til-
fælde — kan give positive resulta-
ter. Men oplysningskampagner
som den igangværende spiritu-
skampagne hjælper utvivlsomt in-
direkte på mange mennesker, idet
den forhåbentlig får mange til at
tænke sig om en ekstra gang.
Når hjemmestyret har en spiri-
tuskampagne kørende, hvor mange
ansatte arbejder intenst med kam-
pagnen og som koster samfundet
millioner af kroner, burde vi alle —
OG IKKE MINDST HELE HJEM-
MESTYRET MED SINE MANGE
AFDELINGER — slutte op om
kampagnen, ikke blot i ord, men
også i gerninger. Det er her »eks-
emplets magt« kommer ind i bil-
ledet. Guldborg Chemnitz.
nik angissusilingnik imigagssar-
siagssaKartitauvdlutik. kigdliler-
suinerup tåussuma 1954-ime ato-
rungnaerneratigut kikutdlunit kig-
dleKångitsumik imigagssarsisinau-
titaulerput. taimatutdle avdlångor-
titsinerigaluaK 1979-ime kigdliler-
suinermik nutåmik kingumut taor-
serneKarpoK kigdlilersuinermit su-
jugdlermit »nåpertgutuliorneru-
ssumik« sujunertaKarunartumik.
tåunaleama 1982-imeatorungnaer-
tineKarpoK.
taimatut avdlångorartumik år-
Kigssussinerit misileKagtårtuå-
nguardlugit imigagssamik atorner-
dluinerup kinguneranik ajornar-
torsiutit agdliartorput, amilårnar-
tutut oKautigineKarsinaussumik
angnertussuseKalerdlutik. ajornar-
torsiutinut ikiorsiniutitut periarfiu-
sinaussut åssiglngitsut misilineKar-
taraluarput oKatdlisigineKartar-
dlutigdlo — ajornartorsiutime sut-
dlunit periarfiusinaussut ilångu-
ssordlugit OKaluserineKartuara-
luarput. OKatdlinerdle uvdlumikut
uteKagtårinertaKalingårame Kat-
sungnarsmarpoK, taimåitordle a-
jornartorsiut sule agdliartordlune.
Kalåtdlit-nunane najugaKartu-
nut nunarssuarme inuiagtut tuså-
massauvugut imigagssamik ator-
nerdluinerpåtut, alianaraluåssusia.
ersserKigsumik takuneKarsinau-
vok atornerdluinerup ima angitigi-
ssup nagsatarigå åma aningaussar-
pagssuarnik, atornerdluineK. — ta-
matumungale peKatigititdlugo ani-
ngaussanik sule amerdlanernik
Danmarkimit EF-imitdlo pigssar-
siortuarpugut. uvdlurm'kutdle tåu-
kunångånit aningaussarpagssuar-
nik pigssarsissarérpugut. taimåika-
luartOK inugtaoKatigigtut aningau-
ssautivtinut nautsorssutivut ajor-
nardluinartumik issikoKarput. ani-
ngaussat igdlunut/inigissanut,
KåumarKutinut, kiagsarnermut, a-
kilerårutinut, méncanut akiliutig-
ssanut avdlarpagssuarnutdlo, atu-
gagssaraluavut imigagssarsiutiga-
lugit atortarpavut. matumane ing-
mikut encarsautigåvka akiligagssa-
tigut kinguåutoruterpagssuit. av-
dlatut OKautigalugo, aningaussat
karsimut kukussumik nåkåuput.
inungnik isumagingningnerme
landsstyremut ilaussortaK ungasi-
sorssungitsukut SavalingmiumpoK
tåssane imigagssaK pivdlugo årKig-
ssussineK erssendngnerussumik
påsiniaiuvigiartordlugo. sordluna
årKigssussinerup Kalåtdlit-nunane
atortulersisavdlugo isumaliutigisi-
naugå, aperKutdlo landstingip a-
tautsimlnigssånut OKaluserissag-
ssatut sarKumiuniardlugo, årKig-
ssussinerup atortulersineKarsinau-
nigssånik isumånik påsiniauvdlu-
ne. kigdlilersuinerme tåuna tusåi-
nardlugo atortulersinigsså kaju-
ngernartorujugssuvoK, atorner-
dluinermik migdlisitsisinaungmat
imalunit unigtitsivdluinarsinauv-
dlune aningassat kukuvdluinartu-
mik atorneKarnerånik. igdlua’tu-
ngåle Kimerdloråine errnnaK påsi-
sariaKarpoK åncigssuinermik ator-
titsinigssaK angnertorujugssussug-
ssaussoK aningaussarpagssuarnig-
dlo naleKåsavdlune. taimåitumik a-
pererusungnarsivoK årKigssuineK
atortulersineKalisagaluarpat angi-
vatdlårtunik amerdlavatdlårtunig-
dlo ajornartorsiutinik nagsataKå-
sånginersoK. uvanga nangmineK
årKigssuinerup atortineKarnigsså
någgårusugpata; taimåisagune pit-
saunerusaoK imigagssap tuninia-
gauncrata unitsivingnigsså pitsau-
nerusaoK. måssa imigagssamik u-
nigtitsivingneK ajornartorsiutinik
angisunik nutånigdlo nagsataKar-
tugssåusagaluartOK kigdlilersui-
nemit avdlanit pitsaunerussugssau-
vok, tåssame ingerlatsinermut
mingnerpåmigdlunit aningaussar-
tuteKartugssåungingname. (tamå-
nale ima påsineKåsångilaK uvanga
nangmineK imigagssap niorKutau-
neranik unigtitsivingnigssaK isu-
maKatigigiga).
ilisimassåkale nåpertordlugit av-
Kutausinaussorpagssuit ilåt atausi-
tuaK — l'maKale åma ajornakusor-
nerpåt ilåt — imigagssap atorner-
dluneKarneranik kigdliltniarneK
pivdlugo OKatdlinerme ilångune-
KarneK ajorpoK: »issigititsinerup
sunmera«. taimatut OKarama taku-
sinauvåka inuit Kungujugtut tusau-
sinauvdlugitdlo oKartut »sianipa-
luk«, »tivsinåinarpoK« il. il.
imigagssamingme ajornartorsiu-
tit OKatdlisigineicarneråne malung-
naKaoK inuit mardloKiussaussu-
mik pissusilersortartut, uvanga —
taimåitungilangamik nipeKardlu-
tik.
Nangminerssorneruvdlutik O-
Kartugssat imigagssap atornerdlu-
neKarneranik akiuiniardlutik ang-
nertumik ingerdlataKarput. nalu-
ngilarput påsisitsiniainerup KanoK
ilungersunarsinautiginera åmalo
suniuteKåsagune pivfigssaK unga-
singnerussoK aitsåt suniutit ma-
lungnarsisinaussartut, piårtumig-
dlo iluaKutaunerinik malungniuto-
Kåsanatik. taimåikaluartordle påsi-
sitsiniaineK ingerdlåneKartuarta-
riaKarpoK iluagtitsissumik iluaKU-
tigssarsivfigineKartarmat. imigag-
ssamik akiuiniarneK måssåkut suli-
ssutigineKartOK inungnut atausiå-
kånut iluaKutaussoK Kularutig-
ssåungilaK, isumaliulersitsingitsor-
tarnaviångilarme.
Nangminerssorneruvdlutik O-
Kartugssat imigagssamik atorner-
dluineK akiorniardlugo ingerdlati-
put, inugpålugssuit sulissoralugit
millionitdlo anguvdlugit aningau-
ssartuteKardlutik. taimåitumik ta-
mavta tapersersuinigssarput pissa-
riaKardluinarpoK — mingnerungit-
sumigdlo Nangminerssorneruvdlu-
tik OKartugssat sulivfingmingne
ingmikortoKarfitik tamaisa peKati-
galugit — OKausinåungitsukut ti-
mitalivdlutigdle. tåssauna taimai-
livdlune »issigititsinerup suninera«
akuliuneKarsinaussoK.
Guldborg Chemnitz.
Officielt
Under 16. februar 1984 er der i
Aktieselskabs-registret optaget følgen-
de ændringer vedrørende »NAUTIC
SHIPPING A/S« af Godthåb:
På generalforsamling den 9. januar
1984 er det besluttet at lade selskabet
træde i likvidation. Bestyrelsen, direk-
tionen og prokuristen er fratrådt. Til li-
kvidator er valgt: Landsretssagfører
Per Rønnow Kønig, Ny Østergade 7,
1101 København K. Selskabet tegnes af
likvidator alene.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 24. februar 1984.
Eksemplets magt
26 NR. 10 1984
ATUAGAGDLIUT1T