Atuagagdliutit - 02.05.1984, Side 17

ITSUARTORFIK
NakkutiUiissutit
aprilip aallaqqaataani
tallimmiissasut
Ukiuni tallimani sømilit 1 milliuuninit amerlanerusut
angallavigineqarsimapput, hundrederpassuariarluni
aakkutilliisoqarsimalluni ikiuiartortoqarsimallunilu,
inuillu 2500-init amerlanerusut sulisorineqarsimallutik
»Mene Tekel«?
NakkutiUiissutit, Kalaallit Nunaata
Savvalimmiullu eqqaanni nakkutil-
kissutaasut aprilip aallaqqaataani
tallimmiisussaapput. Nakkutilliis-
sutit 1979-imi sorsuuteeqaqanit im-
•^•kkoortinneqarput immikkoorlu-
**k nakkutilliissutinngortinneqar-
lutik.
Tallimminnermut atatillugu nak-
kutilliissutit qullersaata nakkutilli-
tssutit immikkoortortai nalunaarfi-
8ai ukiut tallimat taakkua ingerla-
ueranni angallavigineqarsimasut
sømilit 1 milliuuninit amerlaneru-
s.ut> hundredinik arlalinnik nakku-
Ulliisoqarlunilu ikiuiartortoqarsi-
fnasoq aammalu inuit 2500-init
amerlanerusut sulisorineqarsima-
sut.
— Kisitsiserpassuit taakkua er-
sersippaat sulisoqarluarlunilu i-
agerlatsisoqarluarsimasoq aamma-
m nakkutilliissutit ullumikkut pin-
Saaruteqartorujussuanngorsima-
sut. Innuttaasut tamatta assigiin-
ngitsuusaraluarta suleqatigiilluar-
sinnaanngorsimavugut suliassar-
Passuatta assigiinngiiaaqisut pit-
saalluartumik naammassineqartar-
nissaannut iluaqutaasumik, umiar-
suarnilu akaareqatigiinnissamut
uuaqutaasumik, qullersaat taama
Halunaarpoq.
P'lsaanerpaat
Oqaatigaattaaq nakkutilliisut in-
Serlalluarsinnaalereerlutillu ilinni-
arluarsimasunik ilaqalereersima-
sut. — Pingaarnerusorli tassa suli-
arPut aqqutigalugu misilittagaqar-
malersimagaat, ilisimasaqarner-
Paanngorluta, sulinitsinnimi im-
mitsinnut tatigaluta sulisarnissar-
put pingaaqimmat. Kukkuneqar-
ngilluinnartoqanngilaq, ullumik-
kulli uagut Kalallit Nunaata Sava-
limmiullu eqqaanni nakkutilliinis-
samut naleqqunnerpaavugut, umi-
arsuit nakkutilliissutit qullersaat
oqarpoq.
Angallatit qulit
Hvidbjørnenitut ittut sisamaasut,
tassaasut Hvidbjørnen, Vædderen,
Ingolf aamma Fylla kiisalu Beskyt-
teren, nutarfasissuusut saniatigut
kutterittaaq tallimat pigineqarput.
Taakkulu tassaapput Agdleic, Ag-
pa, Tulugarlu Agdlertut angitigi-
sut, kiisalu Maagen Mallemukkeni-
lu Maagenitut angitigisut.
Hvidbjørnen-itut angitigisut
1962-63-imi atorneqalerput, ator-
tulersorluarneqarsimatillutik 1650
tonseqartut. 69-inik inuttaqartar-
put atortoraallu qamutilik 76 mm,
sonar, itisuumi qaartartut il.il.
Taakkulu saniatigut LYNX-
helikoptereqar lutik.
Beskytteren 1979-imi atorneqa-
lerpoq. Atortulersorluarsimatilluni
1970 tonseqarpoq. 57-inik inutta-
qarpoq. Sakkuutigaalu qamutilik
76 mm, sonar il.il. taannattaaq
LYNX-helikoptereqarpoq.
Maagen Mallemukkenilu 1960
atorneqalerput, Agdleic Agpalu
1974-imi Tulugarli aatsaat
1979-imi. Kutterit tamarmik
14-inik inuttaqarparput. Taaneqar-
tut siulliit marluk atortulersorluar-
simallutik 190 tonseqarput. Kutte-
rit tamarmik 20 mm-inik marlun-
nik qamutileqarput.
New York aseroriartulernerluni? Silarsu-
up piorsarluarsimasup killiup illoqarfissui-
sa annersaat nungujartulersimavoq.
Atassuteqaqatigiinniarnermi atortussat
ingerlanerliorput. Oqarasuarniarneq ajor-
nakusoortuuvoq. Allakkat iluamik isuma-
gineqartanngillat. Aqqusinertigut angal-
lanneq iluarsiffissaqanngiusarpoq. Biilit
700.000-it silaannaq mingutsingaartar-
paat illoqarfissuup inuppassuinut inuuffi-
giuminaatsunngorlugu, sumilu tamani
eqqagarpassuit qaleriiaaginnakkat ipi-
naannarmik tipittorsuupput. Biilit atorun-
nakkat aqquserngit sinaannut qimaan-
narneqartarput. Pisinnaasut allanut nut-
serput. Ukiullu 20-it kingulliit ingerlane-
ranni inuit 2 milliuunit missaat illoqarfis-
suup avataannut nunaannarmut nutser-
simapput. Tamakkuli ullut tamaasa nalu-
naaquttat akunnerpassui qimuttuitsuto-
qarsuillu illorisimaarnanngitsut atorlugit
illoqarfimmi suliffimminnut assartorne-
qartariaqartarput. Tamakku najugaqarfi-
gisimasaralui qernertunik amilinnit naju-
gaqarfigineqalersarput kingusinnerusuk-
skibene og kutterne i dag fremtræ-
den som en helhed. Hver besætning
har sit særpræg, heldigvis da. Men
jeg føler tillige, at vi har fået opar-
bejdet en fælles grundholdning,
fælles ideer, og et sammenhold, der
er af stor betydning for løsningen af
vore bord, siger chefen i sit signal.
De bedste
Han giver videre udtryk for, at
eskadren er kommet meget langt
tjenesten, gode uddannelser osv.
— Vigtigst er det dog, at vi i for-
bindelse hermed har opbygget en
stadig større erfaring og ekspertise,
der betyder, at vi simpelthen kan
det, vi skal, og at vi har tiltro til os
selv. Ingen er fuldkommen, men vi
er i dag bare de bedste til at klare alt
det der på Færøerne og Grønland,
siger chefen for Inspektionsskibs-
eskadren videre.
10 enheder
Foruden de fire inspektionsskibe i
HVIDBJØRNEN-klassen, omfat-
tende HVIDBJØRNEN, VÆDDE-
REN, INGOLF og FYLLA samt
BESKYTTEREN, der er af nyere
dato, består eskadren af de fem in-
kullu piitsuinnavinnit najugaqarfigineqa-
lersarlutik. Pinerluinniartarneq ukiut ta-
maasa atugaajartuinnarpoq, toqutsinerit
3.000-it missaat kiisalu ujajaanerit tillinni-
arnerillu 100.000-it missaat. Suliffissuar-
passuit qullersaqarfitik illoqarfinnut eq-
qissisimanarnerusunut nooreersimaler-
paat. Illosuarni portusuuliarsuami allaf-
fissuarpassuit atorneerutereersimapput.
Qeqertaq Manhattan hollandimiut
1626-imi 30 dollarsinik akilerlugu pisia-
raat. Nunasiaatitaartik Ny Amsterdami-
mik taavaat. 1674-imili tulunnit pigineqa-
lerpoq New Yorkimillu atserneqarluni.
Ukioq 1800-imi tassani najugaqartut inuit
60.000-it missaanniipput. Illorsuaq quleri-
ippasualik suilleq ukioq 1900-ip missaani
napperneqarmat inuit 1 milliuunit mis-
saanniilersimapput. 1950-imili innuitsilar-
suarmi nunarpassuarneersut 8 milliuunit
missaat illoqarfimmi tassani najugaqarsi-
malermata aseroriartorneq aallartereersi-
mavoq. Baabali ukiuni tusindtini arlalinni
atanermini ataasiarani ajornartorsiorngit-
soq, alliartupiloorpallaaginnarsimasoq.
spektionskuttere. Heraf er AG-
DLEK, AGPA og TULUGAQ i
AGDLEK-klassen, mens MAA-
GEN og MALLEMUKKEN er i
MAAGEN-klassen.
Enhederne i HVIDBJØRNEN-
klassen hejste kommando i
1962-63. Deplacementet fuldt ud-
rustet er på 1650 tons. Besætningen
er på 69 mand, og armeringen om-
fatter 76 mm kanon, sonar, dybde-
bomber m.m. Herudover medføres
en LYNX-helikopter.
BESKYTTEREN hejste kom-
mando i 1979. Deplacementet fuldt
udrustet er på 1970 tons. Besætnin-
gen er 57 mand. Armeringen omfat-
ter ligeledes 76 mm kanon, sonar
mm., og også denne type medfører
en LYNX-helikopter.
MAAGEN og MALLEMUK-
KEN hejste begge kommando i
1960. AGDLEK og AGPA i 1974,
mens TULUGAQ først hejste kom-
mando i 1979. Alle fem kuttere har
en besætning på 14 mand. Deplace-
mentet er for de to førstnævnte på
190 tons, mens det for de tre andre
er på 300 tons. Kutterne har alle en
armering på 2 stk. 20 mm kanoner.
lod-
Inspektionsskibs-
eskadren fyldte
fem år 1. april
Har på fem år sejlet over en million sømil, foretaget
hundredvis af kontrolbesøg og assistanceopgaver, og
Were end 2500 mand m/k har gjort tjeneste i eskadren
Inspektionsskibseskadren, der for-
inspektionstjeneste ved
Grønland og Færøerne, fyldte fem
b-*' apr'I" Inspektionsskibene ud-
skiltes i 1979 fra Fregateskadren, og
samtidig fik inspektionskutterne et
eskadreforhold.
I forbindelsen med fem-årsdagen
udsendte chefen for Inspektions-
skibseskadren et signal (meddelel-
se) til eskadrens enheder, hvori che-
fen bl.a. meddelte, at der på de fem
år var sejlet over en million sømil,
foretaget hundrevis af kontrolbe-
søg og assistanceopgaver, og mere
end 2500 mand m/k har gjort tjene-
ste i eskadren.
— Lige så vigtigt som disse store
tal og den aktivitet og indsats, de af-
spejler, er det dog, at inspektions-
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 18 1984 17